Lawrence of Arabias dramatiske liv
Thomas Edward Lawrence var en bemærkelsesværdig mand. Allerede mens han studerede ved Oxford, rejste han tre måneder til Syrien og Palæstina, hvor han vandrede rundt til korsridderborge – de indsamlede data brugte han senere i sit speciale. Efter endt uddannelse arbejdede han fra 1910 som arkæolog ved British Museums udgravninger i Carchemish i Syrien og ved Tarkhan i Egypten, og nogle af alabastkrukkerne fra den sidste udgravning findes i dag på Glyptoteket i København. Lawrence talte blandt andet arabisk, syrisk og tyrkisk og var dybt fascineret af Mellemøsten; i særdeleshed af beduinerne og deres evne til at leve under barske vilkår i ørkenen.
I 1914, da første verdenskrig brød ud, blev Thomas Edward Lawrence engageret af den britiske efterretningstjeneste i Kairo. Hans sprogkundskaber og hans kendskab til området og kulturen gjorde ham velegnet til efterretningsopgaver, og under dække af en arkæologisk undersøgelse tog han til Negev-ørkenen på Sinaihalvøen for at kortlægge området i tilfælde af et angreb. I forbindelse med ekspeditionen stiftede han for første gang bekendtskab med Aqaba og den fantastiske forhistoriske klippeby Petra i det nuværende Jordan.
Osmannerriget med centrum i Tyrkiet strakte sig på daværende tidspunkt ind i Mellemøsten, og da tyrkerne gik i alliance med Tyskland, øjnede briterne strategiske muligheder i at slå sig sammen med de lokale arabiske ledere. Lawrence blev indsat som forbindelsesofficer til en arabisk koalition ledet af prins Faisal, som kæmpede for arabisk selvstændighed i området. Ved hjælp af guerillataktik saboterede oprørshæren – som hovedsageligt bestod af beduiner – jernbaner og andre forsyningslinjer til de tyrkisk-tyske tropper, og lavede raids på kamelryg mod fjendens lejre. Lawrence, hvis rolle i begyndelsen var strategisk, gik mere og mere aktivt ind i kampen, og han var med, da beduinhæren indtog Aqaba og senere Damaskus.
Arabernes – og Lawrences – drøm om arabisk selvstyre druknede i det storpolitiske spil, da Frankrig efter krigen overtog styringen af Syrien. Lawrence trak sig skuffet tilbage fra Arabien og efterretningstjenesten, og selvom han havde fået rang af oberstløjtnant, meldte han sig som menig soldat i den engelske hær.
Hans arabiske eventyr blev dramatiseret af den amerikanske journalist Lowell Thomas, som med sine artikler og foredrag gjorde Lawrence berømt og gav ham navnet Lawrence of Arabia. Lawrence selv skrev ”Visdommens Syv Søjler” om sine oplevelser i den arabiske frihedskrig, men brød sig ikke om berømmelsen, der fulgte med. I 1962 instruerede David Lean filmen ”Lawrence of Arabia”, som bygger på ”Visdommens Syv Søjler”, med Peter O’Toole som Lawrence og Alec Guinness som prins Faisal.
Efter at have arbejdet for RAF i Indien og England i 12 år, sideløbende med sine skriverier (bl.a. ”Mønten” og ”Oprøret i ørkenen”), døde Lawrence i 1936 i en motorcykelulykke hjemme i England.
Dagsprogram
Dag 1. København – Kairo
Vi flyver fra København om morgenen og er fremme i Kairo om eftermiddagen, lokal tid. Når indrejseformaliteterne er overstået, kører vi direkte til vores hotel tæt i det centrale Kairo. Resten af dagen er sat af til afslapning, før morgendagens spændende program begynder. T.E. Lawrence var selv bosat i Kairo, mens han arbejdede for den britiske efterretningstjeneste under første verdenskrigs første år; en ansættelse, der blev begyndelsen på hans eventyr med den arabiske oprørshær.
Dag 2. Kairo. Pyramiderne og sfinksen ved Giza, Sakkara og Memphis
Vi begynder dagen med at sætte kursen mod de tre store pyramider ved Giza, der mere end noget andet symboliserer Egyptens oldtid. De mægtige stenmonumenter har i årtusinder hensat besøgende i ærefrygt og beundring – hvordan var det dog muligt at opføre disse kolossale pyramider og til hvilket formål? Arkæologerne hælder i disse år mest til den teori, at opførelsen er sket ved hjælp af en rampe. Den nyeste teori er, at rampen har været på selve pyramiden og ikke ved siden af. Blandt de tre store pyramider ved Giza udgør Keops-pyramiden det absolutte højdepunkt med en oprindelig højde på 146,6 meter og en sidekant på 230 meter. Den har oprindeligt rummet ikke mindre end 2.583 millioner kubikmeter sten!
Pyramidens formål var at være faraos grav, hvorfra hans sjæl kunne stige op til himlen og forene sig med solguden. Ordet for pyramide på oldegyptisk er ”mer”, som faktisk betyder opstigningssted. Lige øst for pyramiden lå et lille tempel, hvor præsterne efter faraos død ofrede mad og drikke til kongens statuer, og på denne måde blev den afdøde hersker forsynet i det hinsides. Besøget ved pyramiderne omfatter også entré til museet, som rummer den berømte Solbåd, der fungerede som ”begravelsesbåd” for faraoen Kheops, eller Khufu, som han hed på egyptisk. Det er, for dem som ikke lider af klaustrofobi, muligt at købe billet til at komme ind i én af pyramiderne.
Ved Giza ligger også den store sfinks, udhugget af én stor klippeknold af kalksten. I de senere år har sfinksens alder været meget debatteret. Nogle mener, at den er mere end 10.000 år gammel, og at den er et levn fra en forsvunden kultur. Arkæologerne er helt uenige heri. De er helt sikre på, at sfinksen stammer fra 4. dynasti, cirka 2.550 f.Kr., og er symbol på kongemagten. For nogle år siden er den blevet lempeligt restaureret og står nu næsten i fordums pragt – hvis man ser bort fra næsen.
Herefter fortsætter vi til Sakkara og Memphis, cirka 25 kilometer syd for Kairo. Memphis udgjorde gennem næsten tre årtusinder Egyptens hovedstad, efter Kong Menes ifølge overleveringen forenede Egypten til ét mægtigt rige. Nu er denne tidligere kosmopolitiske by næsten sunket helt ned i det bløde sand og gennem tiden udnyttet som byggemateriale til paladser, moskéer og privathuse i Kairo og omegn. Gravbyen Sakkara, Memphis’ dødeby, strækker sig over cirka syv kilometer og rummer mange minder fra den gammelegyptiske historie.
Vi begynder med at bese Djosers trinpyramide, som er den første store monumentale kongegrav i Egypten. Dens karakteristiske sekstrinnede opbygning symboliserer urhøjen, hvorfra skabelsen skete i tidernes morgen. For oldtidens egyptere var den et storslået monument for kongemagten, og senere faraoer fra slutningen af Det Gamle Rige har i beundring anlagt deres pyramider i nærheden. Omkring Djosers trinpyramide er der rester af et stort anlæg, som skal efterligne kongens palads i Memphis, og på nordsiden af pyramiden er der et lille gravtempel med kopi af en statue af kong Djoser; originalen af statuen finder man i dag på Det Egyptiske Museum i Kairo. Et par hundrede meter nord for Djosers pyramide ligger Tetis lille pyramide og vesiren Mererukas imponerende grav med mange smukt bevarede relieffer, der viser scener fra livet på markerne.
Dag 3. Kairo. Det Egyptiske Museum, Citadellet, det islamiske Kairo og Khan el-Khalili-basaren
Dagens program begynder i det imponerende egyptiske museum, der ligger tæt ved Nilen i den centrale del af Kairo. Det rummer mere end hundredtusinde genstande fra Egyptens faraoniske periode, de tre tusind år op til Kristi fødsel. Museet, der er bygget for godt og vel 100 år siden, er alt for lille til de mange ting, og man er da også i gang med at opføre et nyt museum ved pyramiderne.
Blandt museets mest kendte skatte er først og fremmest det enestående gravudstyr fra Tutankhamons grav: Den unge konges guldmaske og hans mumiekister, der lå inde i hinanden (den inderste af det pureste guld), hans smykker, senge og stole, tøj, våben og gravfigurer. Det hele er ganske enkelt overvældende!
Museet er også fyldt med statuer af faraoerne og stormænd, for statuen var garantien for det evige liv. Det er sande mesterværker. Khefrens statue er nok noget af det smukkeste i kunsten fra Det Gamle Rige. For mange besøgende er Amarna-samlingen i museet en særlig oplevelse med de mange fremstillinger af den såkaldte kætterkonge Akhenaton, der indførte troen på solguden Aton. Museet giver os en dybtgående introduktion til Egyptens storhedstid, der startede for omkring 5.000 år siden, da Menes forenede det Øvre og det Nedre Egypten til et stort og stærkt kongerige. Mod køb af en tillægsbillet kan man få adgang til det særlige værelse med de kongelige mumier.
Resten af dagen står i det islamiske Kairos tegn. Vi kører til byens smukke vartegn, Citadellet, en højt beliggende bjergfæstning, der oprindeligt blev påbegyndt af Saladin i 1176, men ødelagdes af en eksplosion i 1823 og blev genopført af Muhamed Ali. Alabast-moskéens minareter ses langt omkring. Tæt ved ligger Sultan Hassan-moskéen (1356-1362), der almindeligvis regnes for et af den islamiske arkitekturs mest betydningsfulde værker. Kuplen er 55 meter høj, og den højeste minaret er 86 meter – mere end dobbelt så høj som Rundetårn. Vi ser flere af de vigtigste moskéer og islamiske monumenter i området.
Vi tilbringer herefter et par timer i den berømte basar Khan el-Khalili, der muligvis er Mellemøstens største af slagsen. De næsten uendeligt mange små butikker og værksteder er organiseret i små grupper, der kaldes en souk, og hvert område er opdelt efter specialiteter, selvom man efterhånden fornemmer en stigende tendens til sammenblanding, der formentlig er til ære for turisterne. Der er mulighed for at købe kvalitetskunsthåndværk og billige souvenirs. Du kan især gøre gode indkøb inden for læder (tasker, jakker og lignende), uld (tæpper), messing og sølv.
Dag 4. Kairo på egen hånd eller frivillig udflugt til Alexandria
Dagen i dag kan du bruge, som du har lyst. Måske blev du ikke færdig med Det Egyptiske Museum, eller også trækker endnu en tur til basaren. Hvis du har lyst til at opleve Kairo fra vandsiden, kan rejselederen hjælpe med at arrangere en sejltur på Nilen. Der er endvidere mulighed for at købe en heldagsudflugt til Alexander den Stores hovedstad, Alexandria. Turen skal reserveres hjemmefra, samtidig med selve rejsen (se mere under Prisinformation).
Man spiser godt i Kairo. Prøv især deres meze, som er forskellige småretter, der indleder ethvert godt måltid – salater, hummus, syltede grønsager, brød, dips og lignende med masser af friske krydderurter. Du må også prøve en limonade lavet på de små aromatiske egyptiske citroner, der minder lidt om lime. Eller nyde en kop stærk, krydret kaffe – måske med en vandpibe til? Som altid, når det gælder mad og drikke i varme egne, er man på relativt sikker grund på gode restauranter og hoteller, mens det er mere risikabelt at købe mad og drikke på gaden – så kan du selv afgøre, hvor risikovillig du er.
Dag 5. Kairo – Sinaihalvøen
I dag forlader vi Kairo og kører østpå til Sinaihalvøen. Det er en længere køretur, men vi gør nogle spændende stop undervejs på den interessante rute. Vi overnatter på den sydlige del af Sinaihalvøen, og efter aftensmaden er det en god ide at gå tidligt i seng. Vi skal nemlig tidligt op for at se det fantastiske syn af solen, der stiger op over det enestående Skt. Katharina-kloster.
Dag 6. Sinaihalvøen og Skt. Katharina-klostret – Aqaba, Jordan
Ved foden af Djebel Musa-bjerget ligger det græsk-ortodokse Skt. Katharina-kloster, som er det ældste, uafbrudt fungerende kloster i verden og på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Allerede i 300-tallet blev der rejst en kirke på stedet, hvor man mener, at Gud talte til Moses gennem en brændende busk. Det nuværende kloster blev opført omkring år 660 af den byzantinske kejser Justinian, og klostret er tilegnet den kristne martyr Sankt Katharina, som døde for sin tro i Alexandria. Skt. Katharina-klostret har en stor samling illuminerede manuskripter, omkring 4.500 bind på græsk, koptisk, arabisk, armensk, hebraisk, slavisk, syrisk og georgisk. Her er også en fin samling ikoner og dekorerede kors. Området er helligt for både kristne, jøder og muslimer, og inden for klostrets mure findes også en lille moské.
Vi bliver lukket indenfor i klostret og får mulighed for at opleve de historiske rammer, munkene lever i. De friske kan også begive sig på en lille tur op på Djebel Musa, som mange anser for at være Bibelens Sinai-bjerg, hvor Moses fik overrakt De Ti Bud.
Vi rejser videre op langs Aqaba-bugten til havnebyen Nuweiba, hvor nogle mener, at Moses spredte vandene. På arabisk er byens navn en forkortelse af ”Moses’ åbne vande”. Her tager vi færgen over bugten til Aqaba, som Lawrence og beduinhæren erobrede i 1917. Den britiske marine havde angrebet fra havsiden og svækket byens forsvar betragteligt, og oprørshæren kunne derfor indtage byen fra landsiden uden større besvær. Sejren var alligevel til at tage og føle på, og det var et vendepunkt for krigen på den syriske front. Briterne begyndte nu at tage oprørshæren alvorligt og forsynede den med våben og ammunition. Efter sigende er nogle af de engelske rifler stadig i omløb – og i brug! – den dag i dag.
Først på eftermiddagen indkvarterer vi os på hotel i byen, og herefter går vi en lille tur til souk’en og til fortet, som Lawrence var med til at erobre, da oprørshæren indtog byen.
Dag 7. Aqaba – Wadi Rum-ørkenen m. Lawrence of Arabias hus – Lille Petra – Petra
Efter morgenmaden går turen mod Wadi Rum-området, der ligger cirka 1.000 meter over havet. Området, der hører til et af de absolut smukkeste og mest betagende i Arabien, består af dramatisk forrevne sandstensbjerge spredt ud over et gigantisk ørkenområde, hvor kun beduiner lever med deres geder. Wadi Rum er nu blevet gjort til nationalpark, hvilket blandt andet betyder, at vi ikke må køre rundt i bus her. Derfor stiger vi over i åbne jeeps, og med vinden i håret kører vi på opdagelse i denne meget smukke ørken. Foruden den unikke natur og de dramatiske bjergformationer, vi kommer til at opleve her, vil vi også besøge ruinerne af det hus, som Lawrence of Arabia efter sigende boede i, da han opholdt sig i området i 1917. Meget af David Leans film “Lawrence of Arabia” er optaget her i ørkenen, og vi skal også se den store klippeformation med syv søjler, som Lawrence hentede titlen til sin bog ”Visdommens syv søjler” fra.
Vi fortsætter til Badia og ”Lille Petra”, der er en mindre udgave af den storslåede ruinby, som vi kommer til senere i dag. Kløften, hvor Lille Petra ligger, er kun tilgængelig via en smal åbning kaldet Siq Baria. Men mange kalder den blot ”den kolde kløft”, da der ofte blæser en kølig vind gennem denne smalle åbning. Inde i kløften finder man små, fascinerende trappestier, som snor sig op ad klippesiderne til de forskellige huler og grotter.
Vi ankommer til Petra sidst på eftermiddagen og indlogerer os på vores hotel i Petra by, tæt på ruinbyen.
Dag 8. Petra
Petra er et sted, som normalt kun kan opleves i drømme: gemt af vejen for handelsruterne, glemt af omverdenen i over 700 år, mystisk og imponerende anlagt og med en fantastisk rig historie, der strækker sig 9.000 år tilbage i tiden. Lawrence besøgte Petra både før og under krigen, og han var fascineret af de mægtige bygningsværker.
Petras civilisation strækker sig altså meget langt tilbage, men det var først, da nabatæerne i det 6. århundrede f.Kr. bosatte sig i området, at Petra begyndte at forme sig til den by, vi kommer til at opleve i dag. Byen blev bygget over 1.000 år af forskellige af datidens stormagter og har derfor levn fra såvel nabatæerne som romerne og grækerne. Stedet står i dag meget intakt, når man tager den høje alder i betragtning. Dette skyldes, at Petra aldrig rigtig har været udsat for voldsomme angreb, samt at klimaet er relativt mildt og tørt.
Området er enormt stort, og hvis man skulle gøre sig bare det mindste håb om at se det hele, skulle man bruge mindst fire dage. En hel dag, som vi har, giver os dog god tid til at opleve de største seværdigheder i et roligt og behageligt tempo. For at opleve Petra skal man imidlertid gå en del. Langs ”hovedgaderne” kan man leje heste og kameler med ”chauffør” for meget fornuftige penge, hvis man skulle blive lidt træt i benene. Vi vil så vidt muligt forsøge at besøge de største seværdigheder som for eksempel den lange, smalle kløft el-Siq, der forbinder Petra med verden udenom, og el-Khazne, der er et imponerende tempel, kendt af mange fra Indiana Jones-filmen ”Det sidste korstog”. Vi ser også Petras centrum og de kongelige gravsteder.
Dag 9. Petra – Kerak – Madaba – Nebo-bjerget – Amman
Vi bevæger os ud ad den gamle kongevej (kendt verden over som King’s Highway) for at besøge byen Kerak og dens store borg, som også Lawrence besøgte på sin studietur i 1909. Kerak-borgen indgik i en lang række af borge, der startede i Aqaba mod syd og fortsatte helt op til Tyrkiet – alle bygget af korstogsriddere i 1100-tallet. Borgen i Kerak er en af de bedst bevarede af dem alle og står den dag i dag meget imponerende. Kerak lå også på de gamle handelsruter mellem Egypten og Europa – ruter, man også ser levn fra rundt om i byen.
I slutningen af første verdenskrig bevægede Lawrence og den arabiske oprørshær sig også nordpå ad King’s Highway mod Damaskus, som var på tyrkiske hænder. Den britiske hær havde haft held til at jage den tyrkiske hær på retræte, men undervejs nåede tyrkerne at massakrere indbyggerne i landsbyen Tafas, inklusive kvinder og børn. Den arabiske oprørshær var lige i hælene på tyrkerne, og da det forfærdelige syn ved Tafas mødte Lawrence og beduinhæren, påvirkede det dem så stærkt, at der blev givet ordre om ikke at tage nogen fanger. Araberne indhentede og nedkæmpede tyrkerne ved Dera’a og dræbte hver eneste tyrkisk soldat. Om det var Lawrence, der gav den kontroversielle ordre, eller han bare tog ansvaret for oprørerne, vides ikke med sikkerhed. I hvert fald lå vejen til Damaskus nu åben, og byen blev indtaget kort efter. Den britiske hær og den arabiske oprørsstyrke havde sejret.
Vi kører videre for at se nærmere på den historisk meget interessante by Madaba, som blev opført under det byzantinske styre omkring 850 f.Kr. I dag bebos byen af omkring 30 procent kristne. For hele Jordan udgør den kristne befolkning kun fem procent, men i Madaba findes der stadig flere kirker end moskéer. Vi begynder sandsynligvis besøget i Madaba med en frokost, inden vi sammen går på opdagelse i de gamle, smalle gader. Vi kommer blandt andet til at se Skt. Georg-kirken, der ligesom byen Jerash lå gemt i sandet indtil sidst i 1800-tallet. I kirken ser vi et imponerende stort mosaik-kort, der viser alle de store, hellige, kristne steder omkring Middelhavet. Foruden de smukke kirker – alle med fantastiske mosaik-arbejder – er Madaba kendt for sine skønne, gamle huse, som vi kommer til at se flere eksempler på under vores byvandring.
Næste stop på dagens rute er Nebo-bjerget, hvor Moses for første gang skuede ud over det forjættede land – Israel. Hvis vejret er klart, kan man faktisk se helt til Jerusalem, Jeriko og Betlehem. På toppen af bjerget ligger en mindekirke for Moses. Kirken blev opført i år 393 og er siden blevet renoveret over flere omgange, senest med et nyt mosaikgulv. Vi fortsætter til Amman, Jordans spændende hovedstad med to millioner indbyggere.
Dag 10. Amman. Byrundtur og tid på egen hånd
Efter morgenmad på hotellet starter vi dagen med en byrundtur i Amman, som er spredt ud over flere bjerghøje. I centrum finder man blandt andet det højtbeliggende citadel, som byder på en fantastisk udsigt over byen, samt det romerske amfiteater med plads til 6.000 tilskuere. Teateret er næsten 2.000 år gammelt, men er i dag delvist renoveret og bruges til teaterforestillinger. Vi når også en tur omkring den spændende basar, og efter vores byrundtur er resten af dagen til fri disposition.
Dag 11. Amman – ruinbyen Jerash – Ajloun-fæstningen – Damaskus
Vi tager turen ud af byen nordpå gennem olivenskovene til den meget velbevarede ruinby Jerash, der blev opført af romerne i cirka 333 f.Kr. Grunden til, at byen er så velbevaret, er, at den lå begravet under sand og først blev genopdaget af en russisk arkæologisk ekspedition i 1878. Vi går ind i Jerash gennem den sydlige port. Et af de første større templer, vi ser, er templet for guden Zeus, hvorefter vi kommer ind på ”folkets plads” – et meget imponerende og æstetisk forum.
Den næste fascinerende bygning er markedspladsen Agora, som også markerer begyndelsen af byens centrum, hvor det største og mest betagende tempel er for guden Artemis. Templet ligger side om side med flere smukke kirker, der viser, at kristendommen nåede til Jerash, inden muslimerne ankom til byen omkring år 636. I midten af det 8. århundrede blev byen ramt af et jordskælv – et fænomen, som romerne havde forudset, hvorfor ikke alle søjler var placeret helt lodret. På den måde ville de vælte væk fra bygningerne, hvis et jordskælv skulle ramme. Alligevel blev resultatet, at byen blev forladt efter jordskælvet.
Fra Jerash fortsætter vi til Ajloun-fæstningen bygget på en høj bakketop i 1184 under ledelse af Izz al-Din Usama, der var general i Saladins islamiske hær. Fæstningen blev bygget for at beskytte regionen samt kontrollere den vigtige vej mellem Damaskus og Egypten. Vi kører videre mod den historiske perle Damaskus, som Lawrence og den britiske hær nåede og erobrede fra osmannerne den 1. oktober 1918. Vi ankommer sidst på eftermiddagen og tjekker ind på vores hotel i centrum.
Dag 12. Damaskus. Byrundtur
Vi starter dagen med en spadseretur i Damaskus’ gamle bydel. Første stop er et besøg på Det Danske Institut, hvis formål er at fremme forskning, undervisning, kunst og kultur mellem Danmark og de arabiske lande. Medarbejderne byder velkommen i den smukke bygning og fortæller lidt om instituttet, Syrien og udfordringerne i forholdet mellem Vesten og den islamiske verden. Derefter fortsætter vi rundt i byen gennem souk’en, hvor vi overvældes af lyde, eksotiske dufte og synsindtryk.
Sidst, men ikke mindst, besøger vi nogle af byens fantastiske moskéer for at se, hvorledes forskellige tidsaldre og varianter af islam har manifesteret sig. Blandt andet besøger vi den berømte Umayyade-moské, der begyndte sit liv som romersk tempel. Sidenhen blev stedet til en kristen kirke, og en overgang deltes de kristne og muslimerne om bygningen (halvdelen til hver), indtil den i begyndelsen af 700-tallet blev ombygget til den storslåede moske, der i dag står som et eksempel på umayyadernes og deres hersker, kalif al-Walids, magt og rigdom. Ingen udgift til udsmykningen var for stor, og den dag i dag er gulvene dækket af 3.000 ægte tæpper.
Den arabiske koalition fik ikke den selvstændighed, de havde drømt om, da Frankrig efter krigens slutning fik kontrollen med området, men efter væbnede protester blev prins Faisal i 1921 konge af den nye stat Irak.
Vi har lidt tid på egen hånd, inden vi først på aftenen vender næsen hjemad mod hotellet.
Dag 13. Damaskus. Nationalmuseet, Azem-paladset og tid på egen hånd
Dagen begynder på Nationalmuseet, hvis samlinger repræsenterer perioderne og stederne, vi på denne rejse har beskæftiget os med. Dernæst besøger vi Azem-paladset midt i Damaskus’ gamle bydel. Oprindeligt, midt i det 18. århundrede, blev det bygget som guvernørpalads, og efter første verdenskrig var det Kong Faisals regeringskontor (i den korte periode, han var konge af Syrien), hvorefter den franske præfekt overtog det. I dag er det folkloremuseum.
Resten af dagen er afsat til at gå rundt i byen på egen hånd og shoppe lidt, eller hvad man nu har lyst til.
Dag 14. Damaskus – København
De morgenfriske har tid til at klare de sidste indkøb eller få et sidste indtryk af Damaskus, inden vi omkring middagstid forlader hotellet for at køre til lufthavnen. Vi lander i København om aftenen, et arabisk eventyr rigere.