Albatros Travel

Praktiske oplysninger 

Lawrence of Arabia
– med dansk rejseleder, 14 dage
Afrejse:Pris:Varighed:Bemærkninger:Bestilling:

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som alle deltagere forudsættes at være bekendt med.

Rejseforsikring
Da den offentlige sygesikring ikke længere dækker omkostninger til hjemrejse samt lægebehandling i visse lande, er det en forudsætning for deltagelse i rejsen, at du har tegnet en rejseforsikring, der dækker såvel omkostninger ved behandling af sygdom som hjemtransport. Endvidere anbefaler vi, at forsikringen indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel er behjælpelig med tegning af rejseforsikring gennem Gouda Rejseforsikring. Lider du af kroniske sygdomme, eller er du fyldt 70 år og rejser uden for Europa med en Gouda rejseforsikring, skal du have et forhåndstilsagn fra Gouda, for at rejseforsikringen er gyldig. Du skal udfylde en helbredserklæring, som Gouda anbefaler, at du udfylder sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda. Er du forsikret hos et andet selskab, kan gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Bagage
Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 18 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Forlængelse/ændringer
Rejsen sælges som en hel “pakke“, og ved ændringer vil det ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der ikke benyttes. Når du bestiller rejsen, kan individuel hjemrejse arrangeres, såfremt der er plads på flyene, mod et tillæg på kr. 1.250,-. Derudover kommer tillæg for eventuelle ekstraarrangementer. Eventuelt ekstraarrangement er uden dansk rejseleder.

Pas
Der må ikke være stempler fra indrejse til Israel, Palæstina og de besatte områder i dit pas – indrejse til Syrien vil så blive nægtet.

Nægtes du indrejse på grund af stempler i passet fra Israel, Palæstina og de besatte områder eller tilsvarende, tilbagebetales rejsens pris ikke, og den rejsende må selv påtage sig udgiften til hjemrejse.

Passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter planlagt hjemrejse.

Visum til Egypten
Normalt fås turistvisum til Egypten ved ankomsten til landet og koster pt. ca. USD 20,-. I denne rejse er visum inkluderet i rejsens pris (for danske/norske/svenske statsborgere). Af den årsag skal du sende en kopi af dit pas til Albatros Travel hurtigst mulig efter bestilling og senest 30 dage før afrejse, således at vores lokale samarbejdspartner kan forberede visum.


Er du ikke dansk/norsk/svensk statsborger, kan det være nødvendigt på forhånd at ansøge den egyptiske ambassade i København om et visum, da ikke alle nationaliteter kan få turistvisum ved ankomst. Ansvaret og den evt. udgift til dette afholdes af den rejsende selv, og rejsens pris reduceres ikke.

Visum til Jordan
Normalt fås turistvisum til Jordan ved ankomsten til landet og koster pt. ca. USD 15,-. I denne rejse er visum inkluderet i rejsens pris (for danske/norske/svenske statsborgere). Af den årsag skal du sende en kopi af dit pas til Albatros Travel hurtigst mulig efter bestilling og senest 30 dage før afrejse, således at vores lokale samarbejdspartner kan forberede visum.


Er du ikke dansk/norsk/svensk statsborger, kan det være nødvendigt på forhånd at ansøge den jordanske ambassade i for eksempel Berlin om et visum, da ikke alle nationaliteter kan få turistvisum ved ankomst. Ansvaret og den evt. udgift til dette afholdes af den rejsende selv og rejsens pris reduceres ikke. Jordan har ikke nogen ambassade i Danmark, men Danmark er dækket af ambassaden i Berlin i Tyskland.

Visum til Syrien
Normalt fås turistvisum til Syrien ved ankomsten til landet og koster pt. ca. EUR 25,-. I denne rejse er visum inkluderet i rejsens pris (for danske/norske/svenske statsborgere). Af den årsag skal du sende en kopi af dit pas til Albatros Travel hurtigst muligt efter bestilling og senest 30 dage før afrejse, således at vores lokale samarbejdspartner kan forberede visum.

Er du ikke dansk/norsk/svensk statsborger, kan det være nødvendigt, at du på forhånd ansøger den syriske ambassade i for eksempel Stockholm om et visum, da ikke alle nationaliteter kan få turistvisum ved ankomst. Ansvaret og den eventuelle udgift til dette afholdes af den rejsende selv, og rejsens pris reduceres ikke. Syrien har ikke nogen ambassade i Danmark, men Danmark er dækket af ambassaden i Stockholm i Sverige.

Udrejseskat fra Egypten
Ved udrejse fra Egypten med båd/færge til Jordan betales pt. EGP 70,- per person (cirka DKK 70,-). Dette beløb er ikke inkluderet i rejsens pris. Der tages forbehold for, at myndighederne ændre beløbet efter rejsens bestilling.

Udrejseskat fra Jordan
Ved udrejse fra Jordan over land med bil/bus til Syrien betales pt. JOD 4,- per person (cirka DKK 32,-). Dette beløb er ikke inkluderet i rejsens pris. Der tages forbehold for, at myndighederne ændre beløbet efter rejsens bestilling. 

Udrejseskat fra Syrien
Ved udrejse fra Syrien med fly er udrejseskatten inkluderet i flybillettens pris og dermed også i rejsens pris.

Tilslutning med indenrigsfly
Er desværre ikke muligt på denne rejse.

Forlængelse/indhold
Rejsen sælges som en “pakke”, og indhold samt varighed kan ikke ændres.

Rejsemål
fakta om egypten

Hovedstad: Kairo
Indbyggere: 80 mio.
Sprog: Arabisk

fakta om JORDAN

Hovedstad: Amman
Indbyggere: 6,2 mio.
Sprog: Arabisk

fakta om SYRIEN

Hovedstad: Damaskus
Indbyggere: 19,8 mio.
Sprog: Arabisk

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00