Eksklusivt Grækenlandskrydstogt for feinschmeckere! Rammerne omkring denne udsøgte sørejse er den specialchartrede græske luksusyacht Harmony G. Skibet har blot 22 kahytter, alle udvendige og med eget bad/toilet. Både gastronomi og service om bord er i særklasse, og der bliver virkelig kræset for skibets gæster.
Også til lands har vi sørget for, at du får det bedste af det bedste! Vi starter ud med en overnatning på et lækkert 4-stjernet hotel i Athen tæt ved Akropolis, og efter en byrundtur i den græske hovedstad stikker vi til søs – hele vejen rundt om Peloponnes-halvøen, gennem Korinthkanalen og tilbage til Athen. Undervejs besøger vi en sand perlerække af maleriske byer og UNESCO-fredede steder, hvis historie er tæt vævet sammen med det antikke Grækenland og den farverige græske mytologi.
Med den skræddersyede udflugtspakke oplever du alle højdepunkterne undervejs, blandt andet kur- og tempelområdet for lægeguden Asklepios i Epidauros, ruinerne af Mykene – en af antikkens store civilisationer – drypstenshulerne i Diros, De Olympiske Leges vugge i Olympia samt Delfi, hvor oraklet udsagde sine berømte spådomme.
Dagsprogram ved køb af udflugtspakke
Dag 1 København – Athen. Check-in på hotel, velkomstmiddag.
Dag 2 Athen. Byrundtur inkl. Akropolis, afsejling – Palaia Epidauros.
Dag 3 Udflugt til antikkens Epidauros – Nafplio.
Dag 4 Udflugt til Mykene – Monemvasia.
Dag 5 Gythion. Udflugt til drypstenshulerne i Diros.
Dag 6 Pylos. Nestors Palads, arkæologisk museum.
Dag 7 Katakolon m. udflugt til Olympia – Patras – Itea.
Dag 8 Udflugt til Delfi – Korinthkanalen – Athen.
Dag 9 Athen og hjemrejse.
Læs udførligt dagsprogram
Prisinformation
Praktiske oplysninger