|
|
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Deltagerantal Vi gør opmærksom på, at denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 20 personer. Såfremt dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen senest 14 dage før afrejse.
Pas og visum
Danske/norske/svenske statsborgere kan frit opholde sig i Marokko som turister i op til 3 måneder uden visum.
Er du ikke dansk/norsk/svensk statsborger, bedes du kontakte Marokkos ambassade i Danmark for information om eventuelt visum (adresse per primo juli 2010: Øregårds Allé 19, 2900 Hellerup, tlf. 39 62 45 11). Ansvaret og den eventuelle udgift til dette afholdes af den rejsende selv.
Vaccinationer og sundhed Såfremt der skal vises særlige helbredsmæssige hensyn på rejsen, skal rejsebureauet underrettes allerede ved rejsens bestilling.
Inden turen bør du sikre dig, at du har evt. vaccinationer mod difteri, smitsom leverbetændelse og stivkrampe i orden. En god start vil altid være et kig på Seruminstituttets hjemmeside www.vaccination.dk
Herudover anbefaler vi, at du kontakter egen læge eller – hvis du bor i hovedstadsområdet – Albatros Vaccinationsklinik, Tøndergade 16, 1752 København V, tlf. 36 98 98 98. Vaccinationsklinikken drives af læge Mogens Rishøj og sygeplejerske Karin Rishøj, som tilbyder rejsevaccinationer, rådgivning om alt fra malaria til jetlag samt recepter på relevant malariamedicin m.m. For priser, åbningstider og yderligere informationer læs mere på www.albatros-travel.dk/omalbatros/vaccinationer
Valuta Valutaen i Marokko er marokkanske dirham (MAD).
Pr. primo januar 2012 er 1 dkr. = ca. 1,5 marokkanske dirham og 1 euro = ca. 11,0 marokkanske dirham.
Brugen af elektroniske betalingskort/kreditkort bliver mere og mere udbredt i Marokko. Der er hæveautomater i alle de større byer. De fleste større forretninger/hoteller/restauranter tager også imod betalingskort/kreditkort. Vi anbefaler dog at medbringe en smule kontanter enten i USD eller EUR. De større banker i Marokko veksler også danske kroner.
Tilslutning med indenrigsfly Er desværre ikke muligt på denne rejse.
Rejseforsikring Da den offentlige sygesikring ikke længere dækker omkostninger til hjemrejse samt lægebehandling i visse lande, er det en forudsætning for deltagelse i rejsen, at du har tegnet en rejseforsikring, der dækker såvel omkostninger ved behandling af sygdom som hjemtransport. Endvidere anbefaler vi, at forsikringen indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.
Gouda Rejseforsikring Albatros Travel er behjælpelig med tegning af rejseforsikring gennem Gouda Rejseforsikring. Lider du af kroniske sygdomme, eller er du fyldt 70 år og rejser uden for Europa med en Gouda rejseforsikring, skal du have et forhåndstilsagn fra Gouda, for at rejseforsikringen er gyldig. Du skal udfylde en helbredserklæring, som Gouda anbefaler, at du udfylder sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda. Er du forsikret hos et andet selskab, kan gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Bagage Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.
Forlængelse/ændringer Rejsen sælges som en hel “pakke“, og ved ændringer vil det ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der ikke benyttes. Når du bestiller rejsen, kan individuel hjemrejse arrangeres, såfremt der er plads på flyene, mod et tillæg på kr. 1.250,-. Derudover kommer tillæg for eventuelle ekstraarrangementer. Eventuelt ekstraarrangement er uden dansk rejseleder.
Se også de Generelle forhold vedrørende Albatros Travels rejser
FAKTA OM MAROKKO Hovedstad: Rabat Indbyggere: 31 mio. Sprog: Arabisk samt fransk og berberisk Religion: 98 % Islam og 2 % øvrige Valuta: Marokkanske dirham Klima: Subtropisk middelhavsklima
|
|
|
|