|
|
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Hoteller På denne rejse benytter vi tre-stjernede hoteller, alle med eget bad, toilet og moderne faciliteter. Den foreløbige hotelliste ses nedenfor, der kan dog komme ændringer til andre hoteller af samme kvalitet.
Hotel Nervión i Bilbao Hotel Maisonnave i Pamplona Hotel Fernán González i Burgos Hotel Las Infantas i León Hotel Alfonso IX i Sarria Hotel San Lorenzo i Santiago
Måltider Måltider indtages på hotellerne. Morgenmaden består normalt af en glimrende buffet med engelsk morgenmad.
Udflugter På denne rejse forventes det, at du er almindeligt gående, så du kan følge med gruppen og kan gå de udvalgte strækninger på pilgrimsruten. Der er dog altid mulighed for – efter aftale med rejselederen eller chaufføren – at blive i bussen, tage en taxa eller sætte sig og nyde livet på en café. Endvidere gør vi opmærksom på, at flere af byerne, vi besøger, har brosten, og bussen kan derfor ikke køre hele vejen ind til bykernen. Rejsen er således ikke egnet for gangbesværede.
Lokalguider Flere steder er det påkrævet at have en lokalguide. Vores danske rejseleder samarbejder med disse lokalguider og oversætter essensen af lokalguidens informationer med tillæg af egne betragtninger. Dette fungerer normalt glimrende, og de to rejseledere kan således supplere hinanden.
Rejseforsikring Da den offentlige sygesikring ikke længere dækker omkostninger til hjemrejse samt lægebehandling i visse lande, er det en forudsætning for deltagelse i rejsen, at du har tegnet en rejseforsikring, der dækker såvel omkostninger ved behandling af sygdom som hjemtransport. Endvidere anbefaler vi, at forsikringen indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.
Gouda Rejseforsikring Albatros Travel er behjælpelig med tegning af rejseforsikring gennem Gouda Rejseforsikring. Lider du af kroniske sygdomme, eller er du fyldt 70 år og rejser uden for Europa med en Gouda rejseforsikring, skal du have et forhåndstilsagn fra Gouda, for at rejseforsikringen er gyldig. Du skal udfylde en helbredserklæring, som Gouda anbefaler, at du udfylder sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda. Er du forsikret hos et andet selskab, kan gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Bagage Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.
Deltagerantal Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 24 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Forlængelse/ændringer Rejsen sælges som en hel “pakke“, og ved ændringer vil det ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der ikke benyttes. Når du bestiller rejsen, kan individuel hjemrejse arrangeres, såfremt der er plads på flyene, mod et tillæg på kr. 1.250,-. Derudover kommer tillæg for eventuelle ekstraarrangementer. Eventuelt ekstraarrangement er uden dansk rejseleder.
Tilslutning med indenrigsfly Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.
fakta om spanien

Hovedstad: Madrid Indbyggere: 46,5 mio. Sprog: spansk Religion: romerskkatolsk Valuta: euro Klima: tempereret, varme somre og kølige vintre, størst temperaturudsving i landets indre, ved kysterne mere moderate årstider
|
|
|
|