Albatros Travel

Praktiske Oplysninger 

En helt unik rejse gennem Namibias ørken med Fish River Canyon - Etosha National Park - Walvis Bay og Swakopmund

14 dage med dansk rejseleder

Afrejse:Pris:Varighed:Bemærkninger:Bestilling:

Rejsen er underlagt: "Albatros Travels almindelige bestemmelser", som deltagerne forudsættes at være bekendt med.


Ørken-ekspressen

Alle fire togvogne tilbyder seks sovevogne. Hver sovevogn har to senge (188 x 70 cm), som i dagtimerne kan blive omdannet til hyggelige stole.

De store vinduer i sovevognene giver en fantastisk udsigt og er ideel til fotografering. Hvert rum har en bruser, et toilet og en håndvask med varmt og koldt vand. Den moderne inventar i sovevognene består af justerbar aircondition, gulvvarme, pengeskab, hårtørrer og 220v stik.

Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført.

Vi gør opmærksom på, at rejsen er underlagt lokale forhold, hvor både naturkræfter og levevis er anderledes end på vores breddegrader. Det betyder, at force majeure-situationer kan opstå med tilhørende forsinkelser og aflysninger, der undtagelsesvist vil medføre ændringer i rejseplanen. Vejrforhold, vejforhold, problemer med køretøjer, gæsternes fysiske formåen samt forsinkede flyafgange kan medføre ændringer i rejsen, og at programpunkter risikerer at udgå.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse i form af rapporter fra rejseledere og kommentarer fra kunder. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet fra den blev købt, til afrejsen finder sted.

Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Placering i flyet
Når vi booker flybilletter, beder vi luftfartsselskabet placere rejseledsagere ved siden af hinanden i flyet og hele Albatros-gruppen samlet. Men luftfartsselskabet afgør suverænt den endelige fordeling af flysæderne. Forespørgsler med ønske om en speciel placering, fx gang- eller vinduesplads, kan fremsættes indtil 45 dage før afrejse, men vi kan af samme grund ikke garantere, at ønsket opfyldes.

Forplejning/specialkost om bord
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og fx en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer. Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Ønsker du specialkost, fx diabetesmad eller vegetarmad, skal den bestilles senest 45 dage inden afrejse. Nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost.

Bonuspoint
Hos visse flyselskaber er det muligt at optjene bonus-point. Eventuelle bonusaftaler er et privat anliggende mellem den rejsende og flyselskabet. Vi beder derfor eventuelle kortholdere om at registrere deres bonuskort i forbindelse med indcheckningen i lufthavnen. Albatros Travel påtager sig ikke ansvaret herfor, og forestår ikke formidlingen af disse til flyselskabet. Bemærk venligst, at de fleste selskaber har andre og lavere bonussatser for grupperejser, og enkelte selskaber ikke giver bonus-point på grupperejser.

Albatros Travels rejseledere
De fleste rejser er dansk ledet, hvilket i reglen betyder, at rejselederen allerede møder gruppen i lufthavnen og følger med hele vejen. Der er dog flere og flere rejser, hvor gruppen først møder den egentlige rejseleder på destinationen. Alle vores rejseledere er erfarne og veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel. Det er dog kun forholdsvist få rejseledere, der er fuldtidsprofessionelle, idet mange specialister er beskæftigede i universitetsverdenen, undervisningssektoren eller i gang med en akademisk uddannelse, der kan forenes med denne særlige beskæftigelse.

 

Rejsemål

Fakta om Namibia

Hovedstad: Windhoek
Indbyggere: 2 mio.
Sprog: engelsk, afrikaans, tysk
Religion: kristendom, oprindelige religioner
Valuta: namibisk dollar
Klima: ørkenklima, varmt og tørt med spredt regnfald

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00