Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Nytårsmiddag
Vi spiser nytårsmiddag på L'Osteria de Memmo: Læs mere på www.osteriadememmo.it
Vi har valgt at spise vores nytårsmiddag på en restaurant inde i Roms centrum. Det betyder, at man kan gå til og fra hotellet. Dette giver lidt mere frihed til selv at vurdere, hvornår man vil videre ud i byen, eller om man vil hjem på hotellet, og så er det næsten umuligt at finde taxaer selve nytårsaften. Italienerne holder ikke nytårsaften som i Danmark. Her går man ud og spiser med familien med det formål at spise. Herefter man går videre. Derfor finder man sjældent inde i centrum steder med musik og dans. Derfor har vi valgt at reservere hele restauranten, således at vi kan tilføje aftenen vores eget præg.
Påklædningen er typisk, hvad man vil kalde formel. Dette betyder i praksis normalt jakke og slips til herrerne. Men det er naturligvis helt op til en selv.
Middagen afsluttes efter midnat. Efter at vi sammen har skålet nytåret ind, kan vi fra broen ved Tiberen, ca. 100 meter fra hotellet, se fyrværkeri med Peterskirken som en smuk kulisse. Herefter plejer de fleste af vores gæster at gå en tur til f.eks. Piazza Navona og Pantheon for at se livet i storbyen.
Hotellet
Vores hotel er centralt beliggende mellem Den Spanske Trappe og Peterskirken, tæt på Engelsborg. Det er en ideel beliggenhed, når man skal bevæge sig rundt i Rom til fods. Kvarteret har mange dejlige restauranter til rimelige priser, og vi ligger også meget tæt på en af Roms absolutte bedste indkøbsgader Via Cola di Rienzo.
Hotellet er et dejligt firestjernet hotel. Morgenmaden er kontinental. Værelserne har aircondition, TV, hårtørrer, sikkerhedsboks, telefon. Hotellet har også en glimrende bar.
Se mere på www.viscontipalace.com
Hotel Visconti Palace
Via Federico Cesi, 37
I-00193 Roma (RM)
+39 06 36841
Rejseforsikring
Da den offentlige sygesikring ikke længere dækker omkostninger til hjemrejse samt lægebehandling i visse lande, er det en forudsætning for deltagelse i rejsen, at du har tegnet en rejseforsikring, der dækker såvel omkostninger ved behandling af sygdom som hjemtransport. Endvidere anbefaler vi, at forsikringen indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.
Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel er behjælpelig med tegning af rejseforsikring gennem Gouda Rejseforsikring. Lider du af kroniske sygdomme, eller er du fyldt 70 år og rejser uden for Europa med en Gouda rejseforsikring, skal du have et forhåndstilsagn fra Gouda, for at rejseforsikringen er gyldig. Du skal udfylde en helbredserklæring, som Gouda anbefaler, at du udfylder sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda. Er du forsikret hos et andet selskab, kan gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Bagage
Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.
Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 24 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Forlængelse/ændringer
Rejsen sælges som en hel “pakke“, og ved ændringer vil det ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der ikke benyttes.
Tilslutning med indenrigsfly
Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.