Albatros Travel

Praktiske Oplysninger 

Afrejse:Pris:Varighed:Bemærkninger:Bestilling:

FØR AFREJSEN
Passet skal være gyldigt mindst 6 måneder fra hjemrejsedato. Børn – uanset alder – skal have eget pas, det er ikke nok at børnene står i forældrenes pas.
ALBATROS TRAVEL SKAL BRUGE EN KOPI AF GYLDIGT PAS 14 DAGE EFTER RESERVATION.

I USA er der ikke visumpligt for danskere og øvrige EU-borgere. Der udfyldes blot et såkaldt “turist-kort” (I-94-W) samt toldpapirer om bord på flyet. Man kan få op til 90 dages ophold med en gyldig returbillet.

Den 12/1 2009 trådte de amerikanske myndigheders nye indrejseprogram (ESTA) i kraft. Det er obligatorisk, og det er den rejsendes pligt selv at ansøge elektronisk på https://esta.cbp.dhs.gov/esta. Udfyld kun felter markeret med rød *

Se www.albatros-travel.dk for yderligere oplysninger og vejledning.
Såfremt der er spørgsmål vedr. udfyldelse af ansøgningen, så skal den amerikanske ambassade kontaktes.

Venligst bemærk, at rejsende, der tidligere er straffet eller tidligere f.eks. har haft for langt ophold i USA i forhold til det tilladte, kan nægtes indrejse. I disse tilfælde bør man selv undersøge indrejsemulighederne ved ambassaden i København.
Tlf. nr. til den amerikanske ambassade 33 41 71 00.

Bemærk i øvrigt, at navnet på flybilletten SKAL stemme 100% overens med det navn, der står i passet!!! Konsekvensen ved det modsatte er en direkte returbillet tilbage til Danmark for egen regning!!

Albatros Travel tager forbehold for eventuelle ændringer og gør opmærksom på, at det er den rejsendes eget ansvar at sikre sig et gyldigt pas og eventuelt visum.

Deltagerantal
Rundrejsen gennemføres med dansk rejseleder ved minimum 20 deltagere.

Forlængelse/ændringer
Rejsen sælges som en hel “pakke“, og ved ændringer vil der ikke være mulighed for refundering af de dele af pakken, der ikke benyttes. Individuel hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene, mod et tillæg på kr. 1250,-. Derudover kommer tillæg for evt. ekstra arrangement. Evt. ekstra arrangement er uden dansk rejseleder.

Tilslutning med indenrigsfly
Det er ikke muligt at bestille tilslutning med indenrigsfly.

Gouda Rejseforsikring
Personer, der er fyldt 70 år, og som rejser uden for Europa, skal have et forhåndstilsagn fra forsikringsselskabet, for at rejseforsikringen er gyldig. Du skal udfylde en helbredserklæring, som Gouda Rejseforsikring anbefaler, at du udfylder sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.

Klima og påklædning
Bemærk, at man på vores rejser kan opleve koldt vejr, og at det tilrådes, at man medbringer varmt tøj. Temperaturen kan visse steder komme ned under frysepunktet, og snevejr kan forekomme, hvilket betyder, at der kan være nedsat sigtbarhed ved seværdighederne.

Se venligst www.dmi.dk for yderligere informationer.

Rejsemål

fakta om usa



Hovedstad:
Washington, D.C.
Indbyggere: 313 mio.
Sprog: engelsk
Religion: protestantisme, katolicisme, andre
Valuta: amerikansk dollar
Klima: mest tempereret, men tropisk i Hawaii og Florida, arktisk i Alaska, halvtørt på sletterne vest for Mississippi-floden og tørt i sydvest.

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00