En unik natur- og kulturrejse, hvor vi oplever verdens længste mur, kører med verdens højest beliggende jernbane, ser verdens største dæmning og nyder udsigten fra en af verdens højeste skyskrabere.
I Beijing oplever vi store seværdigheder som Den Forbudte By og Himlens Tempel. I Lanzhou stiger vi på Tibet-ekspressen mod den hellige by Lhasa, hvor vi besøger alle de storslåede gamle klostre og monumenter med Potala-paladset som det mest berømte. Et af højdepunkterne på den videre færd er uden tvivl krydstogtet på Yangtze-floden med det velrenommerede Victoria Cruises, inden vi runder rejsen af i den sprudlende metropol Shanghai.
Dagsprogram
Dag 1 Afrejse fra Danmark.
Dag 2 Ankomst til Beijing, Kina. Himlens Tempel.
Dag 3 Den Himmelske Freds Plads, Den Forbudte By, operaskole og Silkemarkedet.
Dag 4 Den Kinesiske Mur, Ming-gravene, Åndealléen og cloissonnéfabrik.
Dag 5 Fly til Lanzhou og ombordstigning på Tibet-ekspressen.
Dag 6 Golmud, Kekexili-nationalparken og det tibetanske plateau 5.072 m.o.h. Ankomst til Lhasa.
Dag 7 Jokhang-templet, Dalai Lamas sommerpalads og marked.
Dag 8 Potala-paladset og Sera-klostret.
Dag 9 Lhasa på egen hånd.
Dag 10 Fly til Yangzte og ombordstigning.
Dag 11-13 Yangtze-krydstogt. Fly til Shanghai.
Dag 14 Shanghai. Byrundtur m. bl.a. Jin Mao-bygningen.
Dag 15 Shanghai. Tid på egen hånd og afskedsmiddag.
Dag 16 Shanghai - Danmark.
Læs om Yangtze-krydstogtskibene fra Victoria Cruises.
Læs udførligt dagsprogram
Prisinformation
Praktiske oplysninger