Tag dine smagsløg med på Albatros’ lækre vinrejse, når vi tager til Italiens berømte vin- og gourmetregion Piemonte. Den billedskønne, grønne region er spækket med charmerende middelalderbyer som Alba, Asti og ikke mindst Barolo, der har givet navn til den verdensberømte vin, og her findes områder så smukke, at de er optaget på UNESCO's verdensarvsliste.
Vores rejse gennem Piemonte byder på adskillige vingårdsbesøg og smagning af vine lavet på bl.a. Barolo, Moscato og Nebbiolo, ligesom vi stifter bekendtskab med den fløjlsbløde grappa på et familieejet destilleri. Vi smager oste hos en dedikeret ostehandler og ser på fremstillingen af chokolade og torrone, Italiens svar på fransk nougat. Og i regionens hovedstad Torino lader vi shoppegenet få frit løb i gourmetmekkaet Eataly.
Med os har vi den vinkyndige Bill Kyhl som vores rejseleder, der vil øse af sin viden om Piemontes ædle dråber.
Dagsprogram
Dag 1 København – Milano. Vingårdsbesøg, indkvartering i Pollenzo. Velkomstmiddag.
Dag 2 Slow Foods Vinbank, vingårdsbesøg, fødevarehuset Eataly, grappa-destilleri og vingårdsbesøg.
Dag 3 Torrone og chokolade i Sinio, besøg på to vingårde.
Dag 4 Italienske oste i Bra, Barolo-producenter, middag på slow food-restaurant.
Dag 5 Aosta, vingårdsbesøg og hjemrejse.
Læs udførligt dagsprogram
Prisinformation
Praktiske oplysninger