Albatros’ eksklusive flodsafari midt i elefanternes kongerige
På denne safari i flodernes tegn bor vi på den lækkert designede Zambezi Queen, en flydende safarilodge med en dejlig restaurant, en lille pool og kun 14 suiter – alle med privat balkon. Herfra tager vi på safari dybt ind i Afrikas hjerte og den vildtrige natur.
Med mindre både sejler vi ind i små bifloder og kommer utroligt tæt på vildtet. Vi tager også på safari i terrængående køretøjer, besøger stammefolk og vandrer til små afrikanske landsbyer.
Før alt dette skal vi nyde tre dage på et af Afrikas mest berømte hoteller: Victoria Falls Hotel, der er indbegrebet af atmosfære og engelsk kolonihistorie. Vi går en tur ved de storslåede vandfald og sejler ud i solnedgangen på floden oven for de brusende kaskader.
-
Type Rundrejse, Krydstogt, Flodkrydstogt
-
Rejseleder Dansk
-
Visum Ja
-
Vaccination Ja
-
Valuta Zimbabwiske dollar, Botswanske pula, Namibisk dollar
- Dag 1
- Afrejse fra København
- Dag 2
- Ankomst til Victoria Falls, Zimbabwe
- Dag 3
- Victoria Falls. Vandretur ved vandfaldet, sejltur i solnedgangen
- Dag 4
- Victoria Falls. Tid på egen hånd.
- Dag 5
- Transport til Kasane, Botswana, og ombordstigning på Zambezi Queen
- Dag 6–8
- Livsnyderi på Zambezi Queen
- Dag 9
- Hjemrejse fra Victoria Falls
- Dag 10
- Ankomst til København
Dagsprogram
OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.
Efter ankomsten kører vi direkte til et af Afrikas mest berømte hoteller, Victoria Falls Hotel på den zimbabwiske side af grænsen. Dette legendariske hotel er indbegrebet af atmosfære og engelsk kolonihistorie. Hotellet er en oplevelse i sig selv, og man kan gå gennem hotellets have og følge stisystemet rundt om det berømte vandfald.
Dagens program varierer lidt efter ankomsttidspunkt. Der findes talrige smukke vandfald i verden, men dette er meget tæt på at være verdens smukkest beliggende og dermed en seværdighed i ypperste verdensklasse. Victoria-vandfaldet er dobbelt så højt og halvanden gang så bred som Niagara-vandfaldet på grænsen mellem USA og Canada og har tilmed en helt enestående beliggenhed omgivet af tæt regnskov, der danner en smuk ramme om faldet. Nogle vil blive ved at gå rundt i og omkring vandfaldet, for det kan være svært at se sig mæt. Vi har afsat to hele dage på Victoria Falls Hotel, således at man både kan nyde faldene, slappe af i enestående omgivelser og måske prøve nogle af de mange andre muligheder i denne lille, fredfyldte oase i Afrika.
Vi mødes til en fælles velkomstmiddag om aftenen.
Dagen byder på to aktiviteter. Først på dagen tager vi en tur omkring vandfaldet, hvor der vil blive fortalt om stedets historie, mens vi kigger på fugle- og vildtlivet i den tætte regnskov omkring faldet. Det vil være godt at medbringe en paraply eller et regnslag, da vandet ofte slår op i vældige kaskader.
Sidst på eftermiddagen sejler vi ud på et såkaldt sundowner-cruise på Zambezi-floden oven for vandfaldet. Mens solen bevæger sig længere ned på himlen, nyder vi snacks og drinks på dækket og – hvis vi er heldige – spotter nogle af flodens krokodiller og flodheste.
Efter morgenmad kører vi over grænsen fra Zimbabwe til Botswana. Undervejs gør vi stop for at spise frokost. I Kasika-reservatområdet på grænsen mellem Namibia og Botswana får vi snart øje på skibet Zambezi Queen – den første og eneste eksklusive, flydende safarilodge i området. Efter en forfriskning og indkvartering i kahytterne kan vi slappe lidt af, inden der serveres high tea på dækket. Til teen kan vi nyde synet af savannevildt, der søger ned til bredden for at drikke af det eneste ferskvand i miles omkreds.
Her genfindes det gamle Afrika fra tiden, før moderne industri og udvikling begyndte at æde sig gennem naturen. Det Afrika, som Livingstone, Grant og Burton traskede igennem for siden hen at vinde berømmelse eller snarere berygtethed, når bedrifterne blev formidlet i Londons fornemme Royal Geographic Society. Beretningerne om dette barske jungleland, indeklemt på den afrikanske højslette, melder om feberhærget jungle fyldt med kæmpe elefanter, grufulde rovdyr og krigeriske indfødte, men også ufatteligt smukke naturscenerier. Vores dejlige skib ligger på Chobefloden nær en lille ø ved byen Kasane på grænsen mod Namibia. Alle aktiviteter om bord er inkluderet i rejsens pris og afholdes i henhold til planerne og gæsternes ønsker i øvrigt.
Vi skal opleve vildtet i mindre både langs Chobes bredder, hvor der ofte kan iagttages elefanter, flodheste, bøfler, løver og puku-antiloper. Måske tager vi også på specielle fugleture, vandreture eller safarikørsel i nationalparkerne, og naturligvis vil vi bruge meget tid på at nyde de smukke og spændende scenerier fra dækket.
De næste dage bliver vi på Zambezi Queen og nyder driverlivet om bord og dyrelivet langs flodens bredder. Man sætter sit eget tempo; slapper af og deltager i forskellige aktiviteter efter behov. Vi arrangerer et lille lystfiskerkursus for de interesserede. I floden er der et væld af spændende fisk, ikke mindst den meget eftertragtede tigerfisk, der kan give selv den mest garvede lystfisker kamp til stregen.
Det er forunderligt, når man midt i en supermoderne verden, hvor den vilde natur er noget, man læser om i bøger eller ser på tv, faktisk selv kan opleve denne kæmpe enklave af rå og vild natur, helt forbigået af teknik og ekspanderende storbyer. Vi er i det “rigtige” Afrika, som det forekommer i vores forestillinger om store vidder med enorme vildtmængder, ørkener, savanne, akacietræer og elefanter i flokke på op til flere hundrede.
Når der stadig er så meget Afrika tilbage, kan man sende den lille, ubehagelige tsetseflue en venlig tanke. Den har nemlig umuliggjort kvægavl i store dele af Afrika (men er ikke i dag til nogen reel fare for mennesker).
I løbet af disse dage skal vi på et par safarier i Chobe Nationalpark i terrængående køretøjer. Vi har sejlet på floden langs kanten af nationalparken, men denne store og uhyre spændende nationalparks muligheder skal også opleves til lands. Ud over parkens enorme elefantbestand finder vi næsten alt andet kendt savannevildt samt en del mindre kendte antiloper, der holder til omkring floden og deltaet. Vi vil især kigge efter vildt, der ikke er så tilbøjeligt til at komme til vandet, fordi det får det meste af væskebehovet dækket af føden. Men vi vil naturligvis også holde godt øje med de store katte – ikke mindst løverne – der i reglen er relativt nemme at finde i den tørre periode. Vi håber at møde geparder, vildhunde, hyæner, elefanter, bøfler, giraffer, løver, leoparder, gnuer, sabel- og roan-antiloper samt mange mindre antilopearter.
Efter safarien sejler vi tilbage til skibet i mindre både og nyder igen vildtet fra vandsiden. Vi påregner at være tilbage i tid til frokost, afhængigt af hvad dagene bringer. Efter middagen vil vi kigge på den storslåede sydlige stjernehimmel, og en erfaren stjernekigger vil guide os gennem himmelhvælvingen, hvis vejrguderne er med os.
Vi har hver dag mulighed for at sejle ud i en mindre båd med toiletfaciliteter, mad og drikke samt en meget erfaren vildtguide. På denne måde kan vi afsøge de mest spændende områder uden at være afhængige af Zambezi Queen. Her kan storke, hejrer og andre fugle ses svævende over flodheste, krokodiller eller antiloper, der springer mellem øerne. Vildtområderne her udgør mere end 25.000 kvadratkilometer savanne, skov, flod og sump med de gunstigste livsbetingelser for en righoldig flora og fauna. For eksempel finder man mere end 160 arter af pattedyr – næsten alle dem, man normalt forbinder med hele det afrikanske kontinent. Diversiteten blandt fugle er formentlig også blandt de allerhøjeste i verden – specielt i den våde periode fra december til marts.
Nogle aftener skal vi spise ”på afrikansk” på land langs bredden af Chobefloden. Eller bare slappe af på skibet med en safariklassiker – gin & tonic.
Zambezi Queen
Den eksklusive flydende lodge Zambezi Queen med plads til 28 eventyrlystne safarigæster ligger ankret i den farbare del af Chobeflodens delta i Chobe Nationalpark. Fra Zambezi Queens faste placering i deltaet kan det enestående fugleliv, elefanter, flodheste, krokodiller og bøfler studeres på allernærmeste hold, når vi sejler ud i mindre både. Nyd morgenmaden eller en forfriskning på dækket, og oplev, hvordan den enestående naturoplevelse går hånd i hånd med den moderne verdens ypperste komfort.
Læs mere om skibet og andre praktiske oplysninger her www.albatros-travel.dk/rejsetyper/skibe/zambezi-queen
Prisinformation
- Tillæg for enkeltværelse/-kahyt
-
kr. 7.998,-
kr. 5.998,- (12/02 2015) - Tillæg for suite 10 el. 11 på Zambezi Queen
-
kr. 2.498,- per person
(er placeret forrest på main deck med stor balkon)
- Tillæg for suite 20 el. 21 på Zambezi Queen
-
kr. 2.498,- per person
(er placeret forrest på second deck med stor balkon)
OBS. ved manøvrering af båden vil skibets kaptajn et par timer om dagen have adgang til balkonen for at nå skibets styrhus som er placeret mellem de to forreste balkoner (suiter 20 & 21)
- Prisen inkluderer
-
• Dansk rejseleder
• Fly København – Victoria Falls eller Livingstone t/r med mellemlanding
• Udflugter, safarier og transport jf. dagsprogram
• Indkvartering i delt dobbeltværelse/-kahyt
• Morgenmad dagligt, velkomstmiddag på Victoria Falls Hotel dag 2, helpension (inkl. øl, vin og vand) på Zambezi Queen
• Skatter og afgifter - Prisen inkluderer ikke
-
• Sygdomsafbestillingsforsikring 6% af rejsens pris
• Gouda Årsrejseforsikring og Seniorrejseforsikring
• Eventuelle ekstra arrangementer
• Tillæg for enkeltværelse/-kahyt og suite 10, 11, 20 el. 21
• Diverse visa
• Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn ca. 60 USD)
• Personlige fornødenheder
• Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,-
• Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer“
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Oplysninger om rejsen
Bagage
Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.
Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Tilslutning med indenrigsfly
Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.
Mere om dine rejsemål
Vil du vide mere om klima og vejr, tidsforskelle, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres, så læs mere herunder.
Botswana
www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/botswana
Namibia
www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/namibia
Sydafrika
www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/sydafrika
Zimbabwe
www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/zimbabwe
Børn under 18 år
Vi skal informere dig om, at de sydafrikanske myndigheder pr. 1. oktober 2014 kræver, at man som rejsende med børn under 18 år til/fra Sydafrika medbringer barnets originale fødsels-/dåbssattest. Attesten skal være oversat til engelsk og påført en Apostille (officielt godkendelsesstempel) – for nærmere information bedes du kontakte Borgerservice i din kommune, der kan oplyse dig
om det er dem eller Udenrigsministeriet, der forestår oversættelse samt godkendelse af attesten.
Vær opmærksom på, at udarbejdelse og godkendelse af sådanne attester kan tage op til flere uger, hvorfor vi skal opfordre dig til at kontakte Borgerservice snarest muligt.
Formålet med dette dokumentationskrav er at bekæmpe menneskehandel, hvor børn er involveret. Bemærk, at kravet om at medbringe barnets fødsels-/dåbsattest gælder ved såvel ind- som udrejse samt ved transit i Sydafrika. Undlader man at medbringe barnets fødsels-/dåbssattest nægtes man indrejse til Sydafrika, ligesom at man vil blive afvist ved check-in.
OBS! Rejser du alene som forælder med børn kræves yderligere dokumentation på dette, ligesom rejsende med børn, som ikke er ens biologiske børn, skal medbringe særlig dokumentation vedr. dette. Også denne dokumentation skal være oversat til engelsk og være påført en Apostille. For nærmere information om disse dokumentationskrav kontaktes ligeledes Borgerservice.
Generelle forhold
Rejsens krav til fysisk formåen
Rejseforsikring
Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.
Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Albatros Travels rejseledere og guider
På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.
På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.
På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.
Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.
Drikkepenge
Tillæg for enkeltværelse og -kahyt
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.
Pas
Rejser med mindreårige
Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.
USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.
Placering i flyet
Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.
Placering i bussen
På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.
På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.
Forplejning om bord på flyet
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.
Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.
Specialkost
På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.
Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.
Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.
Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.
Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.
Forlæng rejsen
Type | Rejseforlængelse |
---|---|
Varighed | 4 dage |
Pris | 2.998,– |
4 dages kultur, shopping, gastronomi og smuk natur i Cape Town
Smuk, kulturel og fuld af liv. Så enkelt kan Cape Town beskrives. Med Atlanterhavet som nabo, det 1000 meter høje Taffelbjerg midt i det hele og den naturskønne Kaphalvø i baghaven kan Cape Town slå de fleste storbyer i en skønhedskonkurrence. Læg dertil masser af historiske seværdigheder, fortræffelig shopping, lækker mad, gode vine og pragtfulde strande.
Billeder
Hotel
Du kan vælge mellem tre hoteller:
Inn on the Square
Fint hotel beliggende på den historiske Greenmarket-plads. Værelserne har alle de nødvendige faciliteter, gratis trådløst internet, samt kaffe- og tefaciliteter, aircondition og satellit-tv.
Hotellet har en opvarmet swimmingpool på taget med en fantastisk panoramaudsigt over Taffelbjerget.
Læs mere på http://aha.co.za/innonthesquare/
Pris
2.998,- pr. person i delt dobeltværelse på Inn on the square
Tillæg for enkeltværelse
1.498,-
Radisson Blu Le Vendome Hotel
Kvalitetshotel beliggende i Sea Point og kun et par minutter i taxa fra Victoria & Albert Waterfront. Hotellet har naturligvis har de faciliteter, man kan forvente af et Radisson-hotel inkl. restaurant, bar og udendørs pool.
Læs mere på www.radissonblu.com/hotel-levendome-capetown
Tillæg for opgradering af hotel
1.500,- pr. person i delt dobbeltværelse på Radisson Blu Le Vendome
Tillæg for enkeltværelse
4.000,-
Winchester Mansions
Lækkert 4-stjernet hotel beliggende på promenaden Sea Point. Hotellet emmer af elegance og ligger lige ud til Atlanterhavskysten kun få minutters gang fra den berømte Victoria & Alfred Waterfront. Hotellets restaurant, Harveys, giver dine smagsløg en oplevelse i det sydafrikanske køkken, musklerne kan du få rørt i den udendørs swimmingpool, og wellnesscenteret sørger for genopladning.
Læs mere på www.winchester.co.za
Tillæg for opgradering af hotel
1.500,- pr. person i delt dobbeltværelse på Winchester Mansions
Tillæg for enkeltværelse
4.000,-
Udflugter
I Cape Town kan du deltage i en række udflugter. Se beskrivelser og priser her: Udflugter i Cape Town
Prisen inkluderer
- Fly Johannesburg – Cape Town
- Transport til og fra hotellet ved ankomst og afrejse
- 4 nætter på hotel i delt dobbeltværelse
- Morgenmad dagligt