Albatros' ekspeditions-krydstogt til Alaska

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Alaska byder på enestående hvalsafari, bjørne, fantastiske bjerg- og gletsjerlandskaber og indiansk kultur

Langt om længe fandt vi et rigtigt, eksklusivt ekspeditionsskib, der svarer til Albatros’ efterhånden klassiske polartogt i Grønland og Svalbard. Et relativt lille skib med 42 lækre kahytter, der kan bringe os langt ind i Alaskas fjordsystem og tæt på natur og eventyr. Alaskas omfattende nationalparksystem starter der, hvor Rocky Montains glider ud i det kolde fiskerige hav, hvor søløver, spækhuggere og gråhvaler søger føde i sommermånederne, mens hvidhovede ørne og havfugle følger stimerne fra oven, og gråbjørne lurer fra land. 

Vi kommer tæt på Alaskas enestående natur, men deltagerne får også mulighed for ”close encounter” fra korte vandreture i land og egen sejlads i kajak eller mere stabile både, mens lokale park-rangere guider os. Vores skib, Safari Endeavour, er udstyret med undervandskamera monteret på boven, som transmitterer direkte til din kahyt og loungen! Alle kahytter har udsigt og alle moderne faciliteter, og så er alle måltider og drikkevarer inkluderet i prisen på krydstogtet.

Rejsen kan forlænges med en smuttur til Hawaii.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Krydstogt

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Ja

  • Vaccination Nej

  • Valuta Amerikanske dollars

Dagsprogram 12 dage
Dag 1
København – Seattle
Dag 2
Seattle. Byvandring og tid på egen hånd
Dag 3
Heldagsudflugt til Mt. Rainier
Dag 4
Fly Seattle – Juneau og ombordstigning
Dag 5–6
Glacier Bay Nationalpark. Kajaksejlads samt ro- og vandreture
Dag 7
Icy Strait. På udkig efter hvaler og kajaksejlads
Dag 8
Chichagof Island og Baranof Island. Kajaksejlads og vandreture
Dag 9
Frederick Sound og Stephens Passage. På udkig efter søløver og pukkelhvaler
Dag 10
Endicott Arm / Fords Terror. Udflugt med kajak eller robåd. Afskedsmiddag
Dag 11
Juneau. Afmønstring og hjemrejse
Dag 12
Ankomst til København

Safari Endeavour

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Denne rejse har karakter af en ekspedition, og undervejs gør vi os umage for at få de bedste muligheder for at komme tæt på dyr og naturoplevelser. Derfor kan rejseplanen og rækkefølgen af dagenes program ændre sig.
Dag 1
København – Seattle
Vi flyver fra København og lander i Seattle om eftermiddagen. Efter ankomsten kører vi til vores hotel i centrum af Seattle.
Dag 2
Seattle. Byvandring og tid på egen hånd
Seattle

Seattle er en ung og levende by, der har meget spændende at byde på. I dag skal vi udforske Seattle på en byvandring. Her kommer vi blandt andet forbi et udsigtspunkt nær hotellet, Seattles centrum, den historiske bydel og Pioneer Square. Pioneer Square er byens ældste kvarter, hvor de første indbyggere opførte deres træhuse. Mange af husene i området brændte ned under Den Store Brand i 1889, og i perioden fra 1890-1905 blev området bygget op på ny. I dag er pladsen hjemsted for restauranter og barer med livemusik. Turen går videre til Pike Place Market ved havnefronten. Markedet, der blev opført i 1907, er et yndet turistmål og med god grund. Her bugner boderne med friskfanget fisk i alle afskygninger, og der ligger mange gode fiskerestauranter i området. Vi spiser frokost ved havnefronten, og herefter er resten af dagen på egen hånd. Det tager 10-15 minutter at gå tilbage til hotellet fra restauranten.

Dag 3
Heldagsudflugt til Mt. Rainier
Mount Rainier Nationalpark

I dag besøger vi det åndeløst smukke eventyrland i Mount Rainier Nationalpark, der er opkaldt efter vulkanen Mount Rainier. Vi kører sydpå fra Seattle og kommer ind gennem Nisqually Park-indgangen og fortsætter op ad naturskønne, snoede veje til det nye besøgscenter, Paradise Jackson Visitor Center, i en højde af 1.650 meter over havet. Herefter venter en rundvisning i nationalparken, der vil imponere med sine store vidder, uberørte gamle vækster, stedsegrønne skove, smukke subalpine blomsterenge og spektakulære alpine udsigter. USA’s femteældste nationalpark byder også på storslåede floder, bjergsøer, vandfald og et rigt dyreliv, og har desuden et af de største gletsjersystemer i USA. Gletsjerne starter fra toppen af den næsten 4.400 meter høje vulkan.

Dag 4
Fly Seattle – Juneau og ombordstigning

Efter morgenmad i ro og mag kører vi til lufthavnen og flyver til Juneau. I Juneau vil skibets besætning byde os velkommen med et glas champagne, og vi er klar til at tage hul på en uge, som blandt andet byder på naturskønne kanaler og afsondret vildmark.

Dag 5–6
Glacier Bay Nationalpark. Kajaksejlads samt ro- og vandreture
Glacier Bay Nationalpark

Ledsaget af en nationalpark-ranger vil vi i løbet af de næste to dage sejle rundt i Glacier Bay Nationalpark, som blev US National Monument i 1925 og nationalpark i 1980. Parken har talrige, bjerge, fjorde og et rigt dyreliv foruden tidevandsgletsjere som Grand Pacific og Margerie, der ofte kælver store isbjerge i bugten. Hvis forholdene tillader det, vil vi sænke robåde ned i vandet og ro rundt blandt isbjerge, der er faldet af gletsjerne. Om morgenen padler vi i kajak i ro og mag gennem den majestætiske vildmark. Her i bugten er søpapegøjer og søløver, bjerggeder og bjørne, elge, ørne og kulisser mere spektakulære end ethvert sted på jorden. Glacier Bay er på sit bedste, når vi kan udforske det store naturområde i små grupper med god tid til kajaksejlads i bugten og vandreture på land.

Dag 7
Icy Strait. På udkig efter hvaler og kajaksejlads
Sejlads i hvalfarvand

I dag skal vi på udforskning i naturen. Vi befinder os i det farvand i det sydøstlige Alaska, hvor der er flest hvaler. Hold udkig efter pukkelhvalers slag med halen, mens vi gennemsøger det næringsrige farvand i jagten på hvaler, marsvin, søløver og andre vilde dyr. Sidst på eftermiddagen er der mulighed for at sejle ud i robåde og kajakker for at komme nærmere kysten, hvor vi måske er så heldige at se bjørne. Aftenen er til ren afslapning – eventuelt på øverste dæk i boblebadet – eller du kan nyde en godnatdrink med dine rejsefæller i salonen.

Dag 8
Chichagof Island og Baranof Island. Kajaksejlads og vandreture
Baranof Island

I dag sejler vi langs kysten på øen Chichagof Island, hvor der er mange vandfald. Du kan nyde den storslåede natur i Alaskas vildmark, mens besætningen guider dig til de steder, som kun er kendt af de lokale. Denne aften er der vandring i land eller kajaksejlads for at kigge efter havoddere og bjørne.

Dag 9
Frederick Sound og Stephens Passage. På udkig efter søløver og pukkelhvaler
Pukkelhval

Vi skal i dag udforske Frederick Sound og Stephens Passage og får endnu en glimrende chance for at se pukkelhvaler og andre havdyr. Vi sejler blandt andet forbi Five Fingers-fyrtårnet og ser, om vi kan få øje på legesyge søløver ved de mange klippeøer. Dagen byder også på kystnær sejlads i maleriske bugter med stedsegrønne skove.

Dag 10
Endicott Arm / Fords Terror. Udflugt med kajak eller robåd. Afskedsmiddag
Endicott Arm med Dawes Gletsjer

Fjorden Endicott Arm er skåret ind i det bjergrige fastland, som vi langsomt glider igennem, mens vi nyder omgivelserne, der roses som nogle af de smukkeste i Alaska. Her er mange fredede naturområder, hvoraf Fords Terror er et af de fineste – et uberørt tidevandsindløb og fjord. Vi udforsker denne majestætiske fjord i kajak eller robåd med robuste isdækkede bjerge højt over vores hoveder. Forhåbentlig byder dagen også på en kælvende gletsjer i den isfyldte Endicott Arm. Vi afslutter dagen med en festlig afskedsmiddag.

Dag 11
Juneau. Afmønstring og hjemrejse

Vi samles til morgenmad på skibet, før vi vender tilbage til Juneau og lufthavnen, hvor flyet hjem til Danmark venter.

 

Dag 12
Ankomst til København

Safari Endeavour

Dette nyrenoverede lille skib med plads til 84 gæster har en afslappet elegance og mange rigtig gode faciliteter. Her er fx en hyggelig vinbar og et spa-område med to hot tubs, sauna, fitnessudstyr og mulighed for yoga og massage (1 x massage er med i rejsens pris).

Udstyr om bord omfatter kajakker, oppustelige joller og paddle boards, vandrestave og et bovmonteret undervandskamera, hvis optagelser kan ses i loungen og i din kahyt!

Læs mere om skibet og andre praktiske oplysninger her: www.albatros-travel.dk/rejsetyper/skibe/safari-endeavour

Få en oplevelse ud over det sædvanlige om bord på Safari Endeavour

Prisinformation

Tillæg for enkeltkahyt
Enkeltkahyt af Commander-typen: + 9.998,-
Tillæg for opgradering af kahyt
  • Commander: to separate senge, et bord, stol og vindue, beliggende på Upper-dæk kr. 1.498,- pr. person
  • Captain: dobbeltseng eller to separate senge, et bord, stol og vindue, beliggende på Main- eller Cabin-dæk kr. 3.498,- pr. person
  • Admiral: dobbeltseng el. to separate senge, køleskab, et bord, stol og vindue, beliggende på Cabin-dæk kr. 7.998,- pr. person
  • Commodore Suite: dobbeltseng, opholdsafdeling med sofaarrangement, køleskab og jacuzzi, fransk balkon, beliggende på Cabin-dæk kr. 21.998,- pr. person
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Seattle t/r
  • Fly Seattle – Juneau t/r
  • 3 nætter på hotel i Seattle i delt dobbeltværelse
  • Udflugter og transport jf. program
  • Morgenmad dagligt, frokost dag 2 og 3
  • All inclusive på krydstogtskibet
  • 8 dages krydstogt med M/S Safari Endeavour i delt udvendig dobbeltkahyt kat. MST
  • Drikkepenge på skibet
  • 1 x massage på skibet
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstra udflugter
  • Tillæg for enkeltkahyt
  • Eventuelle måltider på land
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr kr. 130,- per faktura
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Mere om USA

Her kan du få mere at vide om USA: www.albatros-travel.dk/destinationer/nordamerika/usa
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Forlæng rejsen

Rejseforlængelse på Hawaii

Type Rejseforlængelse
Varighed 7 dage
Pris 9.998,–
7 dages strand og afslapning i USA’s naturskønne tropeparadis

Forlæng din rundrejse i USA på øgruppen Hawaii, der har det hele: Indbydende bountystrande, knejsende bjerge og vulkaner, den pulserende hovedby Honolulu, nogle af verdens smukkeste golfbaner og en imødekommende lokalbefolkning, som stolt tager imod gæster.

Aloha – velkommen til Hawaii!

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du bor på det 3-stjernede Pacific Beach Hotel lige ned til den verdensberømte Waikiki Beach ved Honolulu på hovedøen Oahu. Alle hotellets værelser har aircondition, privat badeværelse og terrasse/balkon (eller lanai, som de kalder det på Hawaii) samt delvis udsigt til enten havet, bjergene eller den lille Waikiki by.Læs mere om hotellet på www.pacificbeachhotel.com

Pris
kr. 9.998,- pr. person i delt dobbeltværelse
Tillæg for enkeltværelse: kr. 3.998,-

Tillæg for bagage: 25 dollars hver vej per styk bagage, som betales i lufthavnen ved ind- og udrejse fra Hawaii.

Tillæg for opgradering af hotelværelse
Ocean View-værelse (delvis havudsigt): kr. 2.088,- pr. værelse pr. nat
Opgraderingen er under forudsætning af, at hotellet har ledige værelser i kategorien.

Vil du gerne opgradere til fuld havudsigt, kan du forespørge og betale direkte på hotellet.

Prisen inkluderer
Fly Seattle – Honolulu t/r
Transport mellem lufthavn og hotel i Honolulu og Seattle
6 nætter på Pacific Beach Hotel
1 nat på hotel i Seattle i delt dobbeltværelse
Morgenmad daglig
Bestilling
Forlængelsen bestilles sammen med bestilling af rejsen. Vi kan desværre ikke garantere ledig plads på hotel, fly osv. på alle afrejsedatoer.

Lignende rejser