Albatros' store luksuskrydstogt på Nilen

Vi starter efter morgenbuffeten med at besøge den store Aswan-dæmning, der blev bygget i årene 1960-71, og som i dag opdæmmer vandet fra Nilen til den kolossale Lake Nasser, opkaldt efter Egyptens præsident Nasser. Nasser, som i samarbejde med Sovjetunionen startede dette enorme bygningsværk, ville sikre Egypten tilstrækkeligt med vand, så man kunne dyrke to til tre afgrøder årligt. Tillige fik man elektricitet fra de enorme turbiner i dæmningen til at dække hele Egyptens behov. Den store dæmning er 6 km syd for den første dæmning, opført omkring 1900, da briterne var i Egypten. Den var alt for lille, og derfor byggede man så en ny.

Denne store dæmning, som er 111 m høj, har dannet Lake Nasser, som strækker sig over 500 km ned i Sudan. Udsigten fra toppen af dæmningen er meget fascinerende.

Så besøger vi det skønne Isistempel, der ligger lige midt i Nilen. Oprindelig lå templet på øen Philæ, men det blev i 1970’erne overflyttet til den nærliggende ø, hvor det lå bedre beskyttet for Nilens vande. Den store modergudinde Isis blev dyrket i templet, som blev lukket så sent som i 400-tallet e.v.t. Den sidste hieroglyfindskrift fra 394 findes på templets mur. 

Efter frokost besøger vi det imponerende nubiske museum i Aswan. Der er statuer af faraoner og embedsmænd, som er fundet i Nubien, og monumenter fra den koptiske og islamiske periode. Museet er også et kulturcenter, som viser nubiernes kultur og skikke lige til 1960’erne, hvor mange måtte flytte fra deres huse pga. de stigende vandmasser, der fulgte med Aswandæmningen.

Tilbage på skibet mødes vi til en velkomstdrink før middagen.

Hver aften vil der være underholdning på skibet. Middagene i restauranten vil være inspirerede af de steder, vi lægger til, og derfor får vi serveret retter, der er typiske for den egn, hvor vi befinder os. En af dagene vil der desuden være barbecue på skibsdækket.

I dag står vi meget tidligt op for at køre sydpå gennem den nubiske ørken for at besøge to af de mest imponerende templer fra det gamle Egypten. Turen tager ca. 3 ½ time, og når vi er fremme, venter et fantastisk syn os. Det er Ramses 2.’s Abu Simbel-tempel og Hathortemplet fra ca. 1270 f.v.t. De to templer, som oprindelig var hugget ud af klipperne, ligger tæt ved Nilen. Særligt imponerende er de fire store statuer af Ramses, som er 20 meter høje. Det store tempel skulle vise faraos vælde og magt over for nubierne og folkene fra syd. To gange om året, 22. februar og 22. oktober, falder solens stråler ved daggry direkte ind i templets allerhelligste, 60 m inde. Det lille Hathortempel er viet til kærlighedsgudinden Hathor og dronning Nefertari. 

Begge templer ville i dag ligge under mange favne vand i Lake Nasser,  hvis ikke de også var blevet flyttet langt højere op, og genplaceret i samme afstand til hinanden og i nøjagtig samme position som tidligere.                                                                                                 

Efter besøget kører vi tilbage til Aswan, spiser frokost,  og skibet sætter kurs mod Kom Ombo.

Vi stopper ved Kom Ombo-templet. Templet, som er bygget i perioden 180-47 f.v.t., hvor de  ptolemæiske konger regerede i Egypten (den første var Alexander den Stores general Ptolemæus), ligger smukt ud til Nilen. Kom Ombo-templet er ganske enestående, idet det er bygget til to guder, krokodilleguden Sobek og falkeguden Haroeris. Reliefferne er i den klassiske egyptiske stil og viser kongen, der ofrer foran guderne. Templets præster var i oldtiden kendte for deres evner til at helbrede sygdomme og tyde drømme. Folk kom langvejsfra for at blive helbredt. Inderst i templet viser et relief datidens lægeinstrumenter. Sobeks hellige dyr var krokodillen, og i templet havde præsterne en krokodillefarm. De døde krokodiller blev balsameret, og det er muligt at se flere af disse mumier.

Efter besøget sejler vi videre nordpå og overnatter i Edfu.

Efter morgenmaden besøger vi Horus-templet i Edfu, det bedst bevarede af alle Egyptens templer. Templet, som er grundlagt af Ptolemæus 3. i 237 f.v.t., er bygget til falkeguden Horus. På templets forside er der to kæmpestore symmetriske relieffer, der viser kongen, som nedhugger en mængde fjender foran Horus. Reliefferne og de mange hieroglyfindskrifter i templet er særdeles godt bevaret, og gennem dem har det været muligt at få et enestående indblik i oldegyptisk religion og tempelkult. Den nok mest interessante reliefserie i templet viser, hvordan Horus kæmper mod sin ærkefjende Seth, der har antaget skikkelse af en flodhest. I oldtiden blev denne dramatiske kamp opført uden for templet som et ritual.

Efter besøget i templet får vi en dejlig afslappende sejlads på Nilen. Undervejs ligger vi et stykke tid stille ved Esna. Her er der en nemlig dæmning med sluse, så vi venter til det bliver vor tur at komme igennem. Vi forsætter videre mod Luxor, hvortil vi ankommer ud på eftermiddagen. Skibet ligger ved kaj lidt uden for byen. Her overnatter vi.

Området omkring Luxor er et af de vigtigste arkæologiske områder i verden. Kort og godt kan man sige, at Luxor-området spiller samme rolle i egyptisk kultur som Athen gør i græsk kultur og Rom i romersk kultur. Luxor, som ligger på Nilens østbred er i dag en lille provinsby, men en gang hed byen Niut og var den religiøse hovedstad i Det Nye Rige, Egyptens glansperiode, 1550-1070 f.v.t.

Tidligt om morgenen kører vi over til Nilens vestbred, hvor Kongernes Dal med 65 grave fra ovennævnte periode ligger. Vi kører gennem det opdyrkede område til ørkenranden og når ad en snoet vej ind til Kongernes Dal. I modsætning til de tidligere epokers pyramidegrave er der her tale om klippegrave. Selvom de var skjulte er alle på nær én blevet plyndret. Tutankhamons lille grav er den eneste undtagelse. Scenerne på væggen viser kongens begravelsestog og kongen foran forskellige guder. De andre kongers grave strækker sig op mod 100 meter ind i bjerget og er dekoreret med solguden Ras færd på underverdenens flod. Vi besøger tre grave i Kongernes Dal. Besøg i Tutankhamons grav er ikke inkluderet i rejsens pris og sker mod ekstrabetaling.

Tæt på indgangen til Kongernes Dal ligger Deir el-Bahari-komplekset, hvor dronning Hatshepsuts imposante gravtempel er fokuspunktet. Dronning Hatshepsuts vej til magten gik imod alle konventioner i datidens Egypten. Hun var førstehustru og dronning til Tuthmosis 2., der døde omkring 1480 f.v.t. Efter kongens død blev hans lille søn Tuthmosis, som kongen havde fået med en haremspige, konge af navn, men hans energiske stedmor Hatshepsut greb efter nogle års forløb magten. For at retfærdiggøre sin magtovertagelse hævdede hun, at guden Amon-Re ved et orakel havde forkyndt, at hun skulle være konge. Hun klædte sig som en konge og bar endda falsk skæg (symbol på kongeværdighed), og det egyptiske folk lod til at acceptere denne hidtil usete optræden. Hatshepsut blev ved magten i seksten år, og under hendes regeringstid (1473-1458 f.v.t.) blomstrede den egyptiske økonomi. Hun udvidede handelsforbindelser, og hun byggede prægtige templer og restaurerede mange andre. Langt om længe blev hendes stedsøn en voksen mand, og han fik sin retmæssige titel som farao. Denne stedsøn blev den største af alle faraoner, Tuthmosis 3., senere også kaldt ’Det gamle Egyptens Napoleon’. Da han kom til magten, fik han Hatshepsuts navn fjernet fra templernes vægge, hvilket peger på, at han ikke var synderligt glad for sin stedmor. Men det faktum, at hun var i stand til at holde denne listige og karismatiske ynglings ambitioner i skak i så lang tid, giver et fingerpeg om hendes karakter.

Efter frokost skal vi se nærmere på Karnak-templet, som er verdens største tempelkompleks. Arkæologer har arbejdet her i mere end 150 år, og de har gjort en fantastisk indsats med at genopbygge de mange sammenstyrtede ruiner, og der er arbejde mange år fremover. Templets bygningshistorie strækker sig over 2.000 år og omfatter et areal på cirka 500 x 500 meter, det hele omkranses af en mægtig mur. I oldtiden er man kommet sejlende til templet, kajanlægget er blevet fremgravet af franske arkæologer. Blandt de mange spændende detaljer i templet må nævnes den store søjlehal med 20 meter høje søjler, Hatshepsuts kapeller, de to store obelisker i den centrale del af templet, og endelig det såkaldte ’botaniske kammer’ med relieffer af de dyr og planter, som Tuthmosis 3. hjembragte fra sine mange felttog i Syrien.

Sidst på eftermiddagen besøger vi Luxor-templet, som er bygget af Tutankhamons bedstefar, Amenhotep 3., cirka 1380 f.v.t. og kun udvidet ganske lidt under Ramses 2. – han tilføjede blot en forgård, så templets oprindelige plan træder tydeligt frem. Templet er meget harmonisk og smukt; det fortælles, at da Napoleons soldater på deres march fik syn på templet, stoppede de som på tælling og klappede! Templets mest spændende relieffer er en næsten 100 meter lang frise, der viser Tutankhamon fejre den årlige Opet-fest, hvor Amon-Re fra Karnak besøger Luxor-templet. Templet bruges den dag i dag; i forgården ligger en moské, og herfra udgår stadig en årlig procession rundt om templet, ligesom i oldtiden.

Tidligt om morgenen kaster vi fortøjningerne og sejler mod byen Qena.

Lidt uden for den moderne by Qena ligger et af Egyptens mest velbevarede tempelkomplekser: det berømte Hathor-tempel. Denne helligdom, som blev opført i det 1. årh. f.v.t., er mest kendt for, at Kleopatra er afbildet sammen med sin søn Cæsarion, som hun fik med Cæsar. Også de romerske kejsere er blevet fremstillet på templets mure. De er vist som sande egyptiske konger med egyptiske kroner og navn i kartoucher. På den måde regnede de med at blive accepteret af den egyptiske befolkning.

Hathor-templets loft er lige blevet renset, så den sod, der gennem hundredvis af år har sat sig, er blevet fjernet. Dette har blotlagt utrolige og farvestrålende relieffer,  som nu er til fuld skue. Dette tempel er også en vigtig kilde til forståelse af egyptisk religion.

På vores sejlads passerer vi endnu en dæmning med sluse, og det er lidt af en oplevelse. Endvidere passerer vi under jernbanebroen i byen Nag Hammadi. På turen vil der desuden være underholdning om bord på skibet.

Om eftermiddagen ankommer vi til Sohag, som ligger tæt på den hellige oldtidsby Abydos – et af de vigtigste arkæologiske steder i Egypten.

I Abydos findes et imponerende og meget velbevaret tempel, startet af Seti 1. (Ramses 2.s far) omkring 1300 f.v.t. og afsluttet af Ramses. Templets mure er smykket med nogle af de fineste relieffer i Egypten. Abydos havde i oldtiden umådelig stor religiøs betydning.  Blandt andet var det meningen, at alle egyptere skulle tage på en pilgrimsrejse til Abydos mindst en gang i deres liv. I den nærliggende ørken ligger rester af de tidligste kongers begravelsespladser fra omkring 2900 f.v.t.

Vi fortsætter vores krydstogt nordpå langs Nilens frodiggrønne bredder. Dagens destination er byen Amarna. Vi passerer slusen i Asyut, som har den største koncentration af koptisk kristne i Egypten.

Om eftermiddagen ankommer vi til Amarna, hvor vi besøger Amarna Visitor Centre, som ligger tæt ved anløbsstedet. Her hører vi den spændende historie om Akhnaton og Nefertitis by.

Tidligt om morgenen starter udflugten til et af rejsens absolutte højdepunkter: ruinerne i Amarna, hvor den såkaldte kætterkonge Akhnatons by lå. Oprindelig hed kongen Amenhotep og var den fjerde med dette navn, men eftertiden kender ham som kætterkongen Akhnaton. Historien bag kongens lidet flatterende tilnavn er følgende: Egyptens religion var koncentreret om flere guder med skaberguden Amon som den vigtigste. Der opstod med tiden et mægtigt og indflydelsesrigt præsteskab koncentreret omkring Amon. For at svække Amonpræsternes stigende magt indførte Akhnaton en religion med solguden Aton som den eneste gud. På kun fem år fik Akhnaton sammen med sine tilhængere bygget en by, som blev Egyptens nye hovedstad. Kongen ændrede samtidig sit navn til Akhnaton, hvilket betyder ”den, der er god for Aton”. Kongen selv og hans hustru Nefertiti var de eneste, der måtte tilbede Aton direkte – folket skulle tilbede guden gennem deres konge og dronning. Allerede under Akhnatons efterfølger, Smenkhkare, vendte man dog tilbage til Amonkulten, og da Akhnatons søn Tutankhamon kom til magten, var Amon og de gamle guder solidt genetableret.

Vi starter med at besøge nogle af de såkaldte nordgrave, som Akhnatons embedsmænd havde fået lov til at udhugge i klipperne. Især ypperstepræsten Meri-Res grav er en oplevelse. Væggene er blevet renset og ordentligt belyst, så reliefferne af Akhnaton og Nefertiti virkelig kommer til deres ret. Vi besøger også Akhnatons sørgeligt ødelagte grav. Derefter tager vi til centrum af byen og ser resterne af kongens store palads samt det store og lille Atontempel. Der er ikke meget tilbage af disse bygninger, kun fundamenter, men det er alligevel en særlig oplevelse at gå rundt her, hvor Atonkulten engang blev celebreret.

Akhnatons solby fik en ganske kort levetid. Efter kongens død i 1335 f.v.t. blev byen forladt, og de store templer blev revet ned. Akhnatons søn Tutankhamon vendte også byen ryggen og valgte at flytte tilbage til Luxor.                                                                                  Resterne af Akhnatons by blev først genfundet i slutningen af forrige århundrede. I hvad der en gang var byens udenrigsministerium fandt man næsten 400 lertavler med kileskrift, som giver et meget levende billede af Egyptens forhold til staterne i Levanten i midten af 1300-tallet f.v.t. Området er også kendt for at have gemt på mange smukke kunstskatte, blandt andet den berømte statuebuste af Nefertiti, som i dag kan ses i Berlin.                                                                                                                                          Den popularitet, som Amarnaperioden har blandt moderne mennesker, skyldes særligt to forhold. Dels den meget smukke Atonhymne, forfattet af kongen selv, dels den enestående kunst. Oprindelig var Amarnakunsten meget outreret, næsten grotesk, men i den sene fase blev den mere naturalistisk.

Efter frokost tager vi til Tuna el-Gebel på Nilens vestbred. Her besøger vi et fantastisk gravanlæg, som består af et kæmpemæssigt netværk af katakomber til mumier af hellige dyr. Vi stiger ned i katakomberne, hvor vi blandt andet skal se mumificerede ibisser og bavianer. Hellige dyr spillede en vigtig rolle i egyptisk religion, for gudernes sjæl, ba, kunne tage bolig i dem, og derved kunne man kommunikere med guderne.  Vi fortsætter mod Ashmunein, oldtidens Hermopolis, hvor resterne af visdomsguden Thots tempel ligger.

Om aftenen ankommer vi til byen Minya, som egypterne kalder ”Det øvre Egyptens brud”. Her lægger vi til og overnatter.

I dag skal vi besøge et interessant gravområde i Mellemegypten. Fra landingsstedet kører vi ca. 25 km til Beni Hassan på Nilens østbred. Her er der monumentale privatgrave fra Det mellemste Rige (cirka 1800 f.v.t.), som var en meget urolig tid i Egyptens historie. Det fremgår af de enestående stukmalerier i nogle af de grave, vi skal besøge. De er nemlig fulde af kamp- og belejringsscener, og sådanne scener forekommer sjældent i privatgrave.

Der er i alt 39 grave i området, hvoraf fire er åbne for offentligheden. Der er tale om grave tilhørende guvernørerne Amenemhet, Khnumhotep 2., Baqet 3. og Khety, og vi besøger alle fire. Fra gravene er der en storslået udsigt over Nilen, og man fornemmer, hvor smalt det opdyrkede område langs Nilen rent faktisk er. Selvom der bor cirka 92 millioner mennesker i Egypten, så er landets landbrugsareal kun på 3,5 millioner hektar, som er ca. 3,5 % af landets areal. Det er hovedsageligt Nildalen og deltaområdet nord for Cairo.

Efter en oplevelsesrig dag spiser vi middag på skibet.

Om morgenen fortsætter vi sejladsen mod Cairo, Afrikas største by med ca. 20 millioner indbyggere. I løbet af dagen kan du nyde udsigten over de frodige bredder, og se livet gå sin daglige gang i de små landsbyer, vi sejler forbi. De lokale vasker tøj ved flodbredden, og fiskere trækker dagens fangst op. Der er også mulighed for at tage en dukkert i poolen eller nyde en god bog på soldækket.

Vi spiser frokost i Cairo, og derefter tager vi til det koptiske Cairo, hvor vi besøger den såkaldte ”Hængende Kirke”, der er bygget op mod et gammelt romersk fæstningstårn. Kirken er helt tilbage fra 300-tallet, den blev ødelagt i den tidlige middelalder, men blev siden genopbygget. I kirken findes over hundrede ikoner. Vi ser også Det Koptiske Museum samt den jødiske synagoge. 

I dag skal vi besøge Egyptens ubetinget største vartegn: pyramiderne i Giza. De tre majestætiske pyramider bliver ved med at imponere, både med deres størrelse og det mesterlige ingeniørarbejde, der ligger bag. Pyramiderne har længe været på UNESCOs liste over verdens kulturarv, og Kheops-pyramiden fra ca. 2550 f.v.t. er det eneste af oldtidens syv underværker, der stadig står intakt. Vi ser selvfølgelig også den store og myteomspundne sfinks, der ligger og vogter pyramiderne.

Vi kører tilbage til Cairo og spiser frokost, før vi går på opdagelse i Det Egyptiske Museum, som huser verdens fornemste samling af egyptiske oldsager fra tre tusind års faraonisk historie. Et af højdepunkterne er naturligvis Tutankhamons gravudstyr, som blev fundet i Kongernes Dal i 1922. Vi ser blandt andet den berømte guldmaske, som er lavet af ikke mindre end 10,2 kg guld. Forestiller masken den unge faraos ansigtstræk? Det mente man tidligere, i dag mener nogle forskere, at guldmasken er overtaget fra en tidligere farao. Denne skulle være ingen ringere end Nefertiti, som optrådte som farao i slutningen af Akhnatons regeringstid. Teorien er dog meget omdiskuteret.