Albatros' store togt til Nordgrønland over Island

Ved ankomsten til Island skal vi opleve den enestående smukke og dramatiske natur på en heldagsudflugt ad den klassiske rute ”Den Gyldne Cirkel”. Vi starter med nationalparken Þingvellir, der dannede ramme om verdens ældste parlament, som er dateret helt tilbage til år 930. Sammen med søen Þingvallavatn er dalen og sletten udlagt til nationalpark, og er på UNESCO’s liste over verdens naturarv.

Herefter kører vi til vandfaldet Gullfoss, som måske er Islands allerstørste attraktion. Det smukke vandfald falder i to etager hele 32 meter ned i den dybe kløft, der skærer sig gennem landskabet.

Et lille stykke fra Gullfoss ligger Geysir, der har lagt navn til resten af verdens gejsere. Geysir kom første gang i udbrud i det 14. århundrede, men den 60 meter høje vandsøjle stoppede i vort århundrede. Lige i nærheden finder man Strokkur-gejseren, der cirka hvert 8. minut spyr sine vandmasser mere end 20 meter op i luften.

Vi kører til lufthavnen og flyver til Kangerlussuaq i Grønland. Herfra kører vi cirka 12 kilometer til den lille havn vest for lufthavnen, hvor vores skib, Ocean Diamond, er ankret op. I gummibåde af Zodiac-typen sejler vi i mindre hold ud til skibet, der ligger cirka en kilometer ude i fjorden. Der vil blive udleveret letvægtsredningsveste på havnen, og en sømand på kajen vil være behjælpelig med ombordstigningen i gummibåden. Adgangen til skibet foregår via en trappe på siden af skibet. Om bord på skibet bliver kahytterne anvist, sikkerhedsprocedurerne gennemgås, og mens vi nyder middagen i den smukke salon, påbegynder vi sejladsen ud gennem den cirka 160 kilometer lange fjord.

Først på formiddagen er vi fremme ved Sisimiut, og efter morgenmaden skal vi have et indtryk af det moderne Grønland. Sisimiut er Grønlands nordligste by med isfri havn i vinterperioden og er desuden den sydligste by langs vestkysten, hvor det er tilladt at holde slædehunde. Med små 5.400 indbyggere er Sisimiut Grønlands næststørste by efter Nuuk.

Der har boet mennesker i Sisimiut-området i cirka 4.500 år: Saqqaq-, Dorset- og Thulekulturens folk, der alle kom fra Canada og primært levede af fisk, fugle og pattedyr som hval, sæl og rensdyr. I 1600-tallet kom de første europæiske hvalfangere til Sisimiut-egnen. De havde kun sporadisk kontakt med landets befolkning, og først efter den norske missionær Hans Egedes kolonisering af Grønland i 1721 blev der etableret fast kontakt mellem inuitter og europæere. I 1756 blev en koloni oprettet med navnet Holsteinsborg efter Greve Johan Ludvig Holstein, og Sisimiuts gamle bydel består af huse fra koloniens første hundrede år. Det ældste hus i byen er fra 1756, og en af de mest markante bygninger er den blå kirke fra 1775.

I dag er Sisimiut en vigtig uddannelses- og industriby, og af fabrikker kan man fremhæve Royal Greenlands fiskefabrik, der er den største af sin art i Grønland og en af de mest moderne i verden. Vi tager på en spændende byvandring, hvor vi primært ser den gamle kolonitidsbydel med museet og den smukke kirke, men vi lægger også vejen forbi byens travle centrum med en lang række moderne forretninger.

Efter frokost er der mulighed for at deltage i en vandretur til Teleøen (ca. 4,5 km).

Midt på eftermiddagen fortsætter vi vores sørejse videre mod nord. I løbet af aftenen passerer vi fjorden Sisimiut Isortuat, Nordre Strømfjord, bygderne Attu og Ikerasaarsuk samt den lille by Kangaatsiaq. I løbet af den lyse nat passerer vi Aasiaat (Egedesminde) og når ind i den sydlige del af Diskobugten, inden vi sætter kursen mod den berømte Diskoø med de karakteristiske 1.000 meter høje lagdelte fjelde. Vi er langt nord for polarcirklen, nætterne er stadig lyse og de morgenfriske kan med fordel nyde synet af isbjergene, Diskobugtens kæmper, der presses ud af Ilulissat Isfjord.

Om morgenen bliver vi mødt af de første isbjerge, der som hvide kæmper kan ses i horisonten på vej ud i Davisstrædet med strømmen sydpå. Under Diskoøens 1.000 meter høje basaltfjelde er vi sejlet ind i en beskyttet naturhavn, der med rette bærer det danske navn Godhavn og på grønlandsk Qeqertarsuaq, som slet og ret betyder “Den Store Ø”.

Qeqertarsuaq var indtil 1950 den vigtigste by nord for Nuuk, alene på grund af den store mængde hvaler. Helt tilbage fra 1700-tallet har hvalfiskeriet bragt velstand til Diskoøen, som dog i dag er på vej ind i glemslen med dalende arbejdsmuligheder og manglende forbindelser til fastlandet. Vi går gennem byen til den særprægede ottekantede kirke, der i folkemunde kaldes ”Vorherres Blækhus”. Under opholdet i Qeqertarsuaq bliver der budt på grønlandsk ”kaffemik” i byens forsamlingshus med kaffe, kage og hygge. En enestående mulighed for at opleve den berømte grønlandske gæstfrihed på tætteste hold!

Efter veloverstået kaffemik er der mulighed for at deltage i en vandretur til Kuanneq (ca. 11 km).

Sidst på eftermiddagen stævner skibet igen ud i bugten med kurs nordover. Om aftenen går skibet vest om Diskoøen, passerer Hareøen, og vi ser hele tiden isfjelde – det ene mere dramatisk og særegent end det andet.

Kursen går nu mod Upernavik, som bliver vores første glimt af et Nordgrønland, de færreste har mulighed for at besøge. Vi holder øje med de store hvaler, der ikke sjældent passerer disse farvande. Vi følges på vej af den lille stormfugl, mallemukken, der veksler mellem læ og luvart for at få fart og dynamik i sin flugt efter skibet. Upernavik ligger på en ø af samme navn i den sydlige ende af Upernavik Isfjord. Upernavik betyder ”Forårsstedet”, hvilket henviser til, at det var her, man tog til om foråret, når isen brød op – dels for at handle og dels for at fiske og drive fangst ud til det åbne hav. Byen ligger på den sydlige del af øen, hvor havet som regel er roligt – uanset vejret. Erhvervsmæssigt er Upernavik en blanding af gammel fangerkultur og højteknologisk fiskeindustri, hvor den traditionelle hundeslæde og den moderne snescooter arbejder side om side. Selve byen blev grundlagt i 1772 som dansk kolonistation, men områdets historie går, som i resten af Vestgrønland, cirka 4.500 år tilbage, hvor grupper af jægere og samlere rejste langs kysterne af Alaska, Canada og til sidst Grønland. Vi ser blandt andet det lille, spændende museum, som er verdens nordligste frilandsmuseum. På kirkegården oven for museet ligger den danske opdagelsesrejsende Peter Freuchens grønlandske kone, Navarana, begravet. Om eftermiddagen kan vi have mulighed for at stævne længere mod nord i retning mod Melvillebugten, eller lave Zodiaccruises i en af Upernaviks mange skærgårde alt afhængigt af kaptajnen og ekspeditionslederens vurdering af vind, vejr og sejlforhold.

Om morgenen befinder vi os ved Uummannaqfjorden på ved mod Uummannaq. Sejlturen dertil er ganske enkelt i verdensklasse og bør nydes fra dækket, uagtet hvilken tid skibsklokken må slå. Byen ligger på en 12 km² stor ø, og udsynet domineres af det imponerende 1.175 meter høje hjerteformede fjeld, som byen er opkaldt efter. Der er fra byen en imponerende udsigt til Storøens 1.000 meter høje klippesider, til Nuussuaqhalvøens snedækkede tinder i syd og ud over fjorden, hvor store isbjerge i alle former og størrelser majestætisk flyder forbi i langsom rutefart, dirigeret af den aktuelle vind og strøm. Hele fem aktive bræer i bunden af fjorden sørger for, at der er masser af isfjelde at kigge på.

Uummannaq blev først anlagt som koloni i 1758 inde på Nuussuaqs fastland, men allerede i 1763 flyttede byen ud på øen, hvor sælfangsten var bedre. Vi tager på en gåtur gennem byens stejle gader og ser blandt andet et gammelt tørvehus, der var i brug indtil for få årtier siden.

Det var i Uummannaq-distriktet på Nuussuaq-halvøen ved Qilakitsoq (”der, hvor himlen hænger lavt”), man fandt de berømte Qilakitsoq-mumier. De seks kvinder og to børn menes at være druknet i en konebådsulykke og begravet i en tør og kølig klippegrotte for 600-700 år siden. Mumierne opbevares nu i Nuuk på Nationalmuseet.

Vi bruger formiddagen i byen, der med sit stabile arktiske klima med 2.000 solskinstimer og bare 100 millimeter årlig nedbør med rette kan kalde sig Grønlands Riviera!

Ved middagstid mødes vi i havnen for ombordstigning og rejser videre mod Diskobugten. Hvis vinden ikke er for kraftig, lægger kaptajnen skibet ind til den lille bygd Niaqornat på Nuussuaqs nordside. Her bor bare 40-50 mennesker, der lever af rensdyrjagt og fangst. Når vi har mulighed for at komme i land, åbner bygden sig for os, og vi får et godt indtryk af livsvilkårene i et af Grønlands mindste bosteder.

Vi ankommer til Ilulissat om morgenen. Ilulissat betyder på grønlandsk ”isfjelde”, og byens kælenavn er med rette ”Isbjergenes hovedstad”. I Diskobugten lige ud for Ilulissats kyst dvæler nemlig de gigantiske isbjerge. De kommer fra Isfjorden, en god halv times gåtur syd for Ilulissat, og de fødes 70 kilometer længere inde i fjorden af den enorme Sermeq Kujalleq-gletsjer, der med en bredde på 10 kilometer og tykkelse på 1.000 meter er den mest produktive bræ uden for Antarktis. Hvor de fleste andre bræer kun kælver med en fart af cirka en meter per døgn, kælver Ilulissat Isbræ med en fart af 25 meter. Dette betyder i praksis, at bræen producerer mere end ti procent af alle isbjerge i Grønland, svarende til 20 millioner tons per døgn. Alt dette har været medvirkende til, at Isfjorden er kommet på UNESCO’s verdensarvliste.

I de mere end 250 år, som er gået siden Ilulissats grundlæggelse, er den vokset støt, og den er i dag Grønlands tredjestørste by med mere end 4.500 indbyggere. Det er en meget levende og hyggelig by med et, efter grønlandske forhold, rigt udbud af kulturelle attraktioner. Det var i Ilulissat, polarforskeren Knud Rasmussen blev født, ligesom hans gode ven, den eminente hundekusk Jørgen Brønlund, der deltog i og omkom under Danmark-ekspeditionen. Vi går til sidst en tur gennem byen.

Du har også mulighed for at tage med på en spændende bådudflugt til Isfjorden (varer cirka 2,5 timer), hvor vi oplever det fantastiske isscenarie helt tæt på. Sejlturen er bestemt en oplevelse ud over det sædvanlige og en stor naturoplevelse, du vil huske lang tid efter. Husk varmt tøj!
Der er endvidere mulighed for at tilkøbe en helikoptertur hen over Isfjorden.

(Udflugterne til Isfjorden er ikke inkluderet i rejsens pris, men skal bestilles særskilt. Se under Prisinformation).

Om aftenen kan du udforske Ilulissat på egen hånd. Vi tilbyder også en vandretur langs Isfjorden, hvor vi besøger Sermermiutsletten og fortsætter langs Isfjorden for at opleve den fantastiske natur..

Hvis vi mod forventning ikke kan komme ind til Ilulissat på grund af is ved indsejlingen til havnen, besøger vi i stedet byen Qasigiannguit syd for Ilulissat.

Vi forlader Ilulissat midt på formiddagen med kurs mod nord langs Arveprinsens Ejland, indtil vi kommer til bygden Saqqaq. Saqqaq ligger som alle bygder i Grønland med nem adgang til havet og dets levende ressourcer. Navnet Saqqaq betyder ’Solsiden’, og selv når solen ikke skinner, er det et af Grønlands smukkeste steder: Nuussuaqhalvøens fjelde mod nord, udsigt til den smukke Disko-ø, og med næsten-garanti for strandede isbjerge ud for bygden.

For 3-4000 år siden var kysten hjemsted for indvandrede inuit-jægere fra Canada, den såkaldte Saqqaq-kultur. I nyere tid er bygden kendt for den meget afholdte og botanisk eksperimenterende udstedsbestyrer Hannibal Fencker, der frem til sin død i 1986 havde flere imponerende drivhuse, hvor han plantede subtropiske planter, kål og kartofler og kunne fremvise et væld af forskelligartede blomster.

I løbet af natten er vi sejlet rundt om Arveprinsens Ejland forbi de nedlagte bygder Rodebay og Ataa og er nået frem til den enorme gletsjer Eqip Sermia i Diskobugtens nordøstlige hjørne. Denne gletsjerfront cirka 50 sømil nord for Ilulissat er blevet en mindre berømthed, og mange turbåde tager hertil hver dag. Også de gamle ekspeditionsfolk havde deres base her, blandt andet den franske etnolog og polarforsker Paul-Émile Victor, der byggede et overvintringshus, som han benyttede i forbindelse med sine ture ind på indlandsisen i perioden 1948-1953.

Vi sejler så tæt på iskanten som muligt, dog i behørig afstand fra nedstyrtende isblokke og de voldsomme bølger, som opstår ved kælvingen. Vi skal for en god ordens skyld nævne, at Ataa-fjorden ind til Eqip Sermia ind i mellem fyldes så meget med gletsjeris, at en passage med skibet ikke er mulig. I så fald ændres denne dags program for eksempel til den forladte kulmineby Qullissat. Midt på dagen gør vi klar til afgang, og kursen går nu mod syd ud af Diskobugten. Før vi siger farvel til isbjergene, der nu har fulgt os de sidste mange dage, håber vi at møde de territoriale pukkelhvaler, der holder til ud for Aasiaat. Pukkelhvaler giver ofte et fantastisk show, hvor vi kan se både rygfinne og hale, og til tider hopper de helt op af vandet.

Skibet har skudt sydover i løbet af natten, og vi er omkring middagstid nået frem til bygden Itilleq, der er beliggende i Sisimiut kommune. Vi har tidligere set ”storbyen” Sisimiut og skal nu prøve at få et indtryk af en typisk grønlandsk bygd, hvor jagt og fiskeri stadig er en vigtigt del af indtægten. Itilleq er flot beliggende i en lavning (som hedder ”itilleq” på grønlandsk) på en ø, hvor der ikke findes ferskvand. Derfor blev der for nogle år siden blev bygget et osmoseanlæg, der omdanner saltvand til ferskvand. Bygden har ca. 100 indbyggere.

Sidst på eftermiddagen sejler vi videre mod ’Den Store Fjord’ og Kangerlussuaq. 

I løbet af natten er vi sejlet gennem den 160 kilometer lange Søndre Strømfjord, og om morgenen er vi fremme ved turens slutmål, Kangerlussuaq.

Kangerlussuaq har den største af Grønlands to internationale lufthavne for civil trafik. Der bor permanent cirka 4-500 mennesker i Kangerlussuaq, hvoraf de fleste er tilknyttet lufthavnen. Her er et glimrende supermarked, et posthus, en restaurant (på hotellet) samt Polar Lodge, der fungerer som Albatros’ Grønlandskontor, hotel og souvenirbutik, beliggende blot 100 meter fra lufthavnsbygningen.

Efter morgenmad om bord på skibet siger vi farvel til skibets personale og sejler i zodiac-flåder ind til land. Inden den videre rejse til Island er der indlagt en spændende udflugt til den mægtige grønlandske Indlandsis. Udflugten tager cirka fire timer.

OBS – for personer med dårlig ryg og nakke gør vi opmærksom på, at ruten til Indlandsisen udgøres af grusvej og til tider ujævnt terræn.

Vi flyver herefter til Island, hvor vi spiser middag og kører videre til vores hotel.