Albatros' store togt til Thule

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Den ultimative Grønlandsrejse – oplev alle højdepunkterne! Med Albatros’ eget skib, det 5-stjernede Sea Explorer

Kangerlussuaq – Sisimiut – Diskoøen – Upernavik – Kullorsuaq – Thule – Kap Alexander – Siorapaluk – Qaanaaq – Kap York – Upernavik-distriktet – Uummannaq – Niaqornat – Eqi-gletsjeren – Ilulissat – Sarfannguit – Kangerlussuaq

På dette enestående Grønlandstogt sejler vi helt op til ”Isbjørneland” og Thule-området, som polarforskerne Knud Rasmussen og Peter Freuchen satte på verdenskortet med deres fascinerende beretninger om Kap York-eskimoerne. Naturen på disse kanter er ganske enkelt betagende smuk, stilheden er larmende, og ofte får man følelsen af at være helt alene i verden!

Vi skal naturligvis også opleve alle de klassiske højdepunkter i Diskobugtområdet i form af små fangerbygder, farverige træhuse, kaffemik, vandreture, gigantiske isfjelde og den arktiske flora og fauna.

Vi har skruet ekstra meget op for komforten, og således er det muligt at tage på togt i Grønland med et 5-stjernet skib! Vi sejler med det 5-stjernede ekspeditionsskib Sea Explorer, som har 57 udvendige suiter, heraf 12 med privat balkon.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Ekspeditionskrydstogt

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Danske kroner

Dagsprogram 15 dage
Dag 1
København – Kangerlussuaq. Sightseeing- og moskusoksetur, afsejling.
Dag 2
Gennem Søndre Strømfjord til Sisimiut.
Dag 3
Diskoøen. Kaffemik.
Dag 4
Upernavik – porten til Nordgrønland.
Dag 5
Kullorsuaq, ”Den Store Tommelfinger” og Melvillebugten.
Dag 6
Thule og Dundasfjeldet
Dag 7
Kap Alexander – Grønlands vestligste punkt.
Dag 8
Siorapaluk – verdens nordligste bygd – og Qaanaaq.
Dag 9
Kap York og De Dødes Fjord.
Dag 10
Bygdebesøg i Upernavik og storslåede islandskaber.
Dag 11
Uummannaq. Snedækkede tinder, isbjerge og bygden Niaqornat.
Dag 12
Eqi-gletsjeren og byvandring i Ilulissat, isfjeldenes hovedstad.
Dag 13
Ilulissat
Dag 14
Den idylliske bygd Sarfannguit.
Dag 15
Kangerlussuaq

Sea Explorer

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
København – Kangerlussuaq. Sightseeing- og moskusoksetur, afsejling.

Vi flyver fra København, og efter knap fem timers flyvning lander vi i Kangerlussuaq.

Kangerlussuaq har den største af Grønlands to internationale lufthavne for civil trafik. Herfra fordeles trafikken til resten af Vest- og Nordgrønland. Det er ikke en by som sådan, og faktisk har Kangerlussuaq først fået bygdestatus i 2001 og hører nu under den nye Qeqqata Kommune. Der bor permanent cirka 4-500 mennesker i Kangerlussuaq, hvoraf de fleste er tilknyttet lufthavnen. Her er et glimrende supermarked, et posthus, en restaurant (på hotellet) samt Polar Lodge, der fungerer som Albatros’ Grønlandskontor, hotel og souvenirbutik, beliggende blot 100 meter fra lufthavnsbygningen.

Det var amerikanerne, der under anden verdenskrig anlagde lufthavnen. Under navnet Bluie West Eight etableredes i 1941-42 en stor flybase for enden af den over 170 kilometer lange Søndre Strømfjord. Både under anden verdenskrig og den kolde krig var flybasen strategisk vigtig, og da der var flest, var der stationeret over 1.400 personer her. Med den øgede teknologiske udvikling mistede basen imidlertid sin militære betydning, og i 1992 forlod amerikanerne stedet og overlod faciliteter og bygninger til Grønlands Hjemmestyre.

Efter bagageudleveringen bliver kufferterne fragtet til skibet, mens vi tager på en kombineret sightseeing- og moskusoksetur i Albatros Greenlands udflugtsbusser. Blandt andet kører vi gennem det tidligere amerikanske baseområde og op på højdedraget Black Ridge, på dansk Ravneklippen. Herfra er der en prægtig udsigt over dalen ind mod indlandsisen. Moskusokserne har typisk holdt til her, men  det øgede jagttryk kan dog betyde, at dyrene holder sig lidt på afstand af vejen. Vi spejder efter de hårfagre okser, og det er en god ide at have en kikkert ved hånden.

Efter vores første møde med den grønlandske natur kører vi til den lille havn cirka 12 kilometer vest for lufthavnen, hvor Sea Explorer er ankret op. I gummibåde af zodiac-typen sejler vi i mindre hold ud til skibet, der ligger cirka en kilometer ude i fjorden, afhængig af om der er høj- eller lavvande. Der vil blive udleveret letvægtsredningsveste på havnen, og en sømand på kajen vil være behjælpelig med ombordstigningen i gummibåden. Adgangen til skibet foregår via en platform ud for Magellan-dækket. Om bord på skibet bliver suiterne anvist, sikkerhedsprocedurerne gennemgås og mens vi nyder middagen i den smukke salon, påbegynder vi sejladsen ud gennem den cirka 160 kilometer lange fjord.

Dag 2
Gennem Søndre Strømfjord til Sisimiut. Byvandring
Sisimiut er Grønlands nordligste by med isfri havn

Vi er fremme ved Sisimiut om morgenen, og efter morgenmaden skal vi have et indtryk af det moderne Grønland.

Sisimiut er Grønlands nordligste by med isfri havn i vinterperioden og samtidig den sydligste med hundeslædekørsel – dog først når sneen ligger fra november til december. Sisimiut er med små 5.400 indbyggere Grønlands næststørste kommune efter Nuuk. Der har boet mennesker i Sisimiut-området i cirka 4.500 år: Saqqaq-, Dorset- og Thulekulturens folk, der alle kom fra Canada og primært levede af fisk, fugle og pattedyr som hval, sæl og rensdyr. I 1600-tallet kom de første europæiske hvalfangere til Sisimiut-egnen. De havde kun sporadisk kontakt med landets befolkning, og først efter den norske missionær Hans Egedes kolonisering af Grønland i 1721 blev der etableret fast kontakt mellem inuitter og europæere. I 1756 blev en koloni oprettet med navnet Holsteinsborg efter Greve Johan Ludvig Holstein, og Sisimiuts gamle bydel består af huse fra koloniens første hundrede år. Det ældste hus i byen er fra 1756, og en af de mest markante bygninger er den blå kirke fra 1775. I dag er Sisimiut en vigtig uddannelses- og industriby, og af fabrikker kan man fremhæve Royal Greenlands fiskefabrik, der er den største af sin art i Grønland og en af de mest moderne i verden.

Vi tager på en spændende byvandring, hvor vi primært ser den gamle kolonitidsbydel med museet og den smukke kirke, men vi lægger også vejen forbi byens travle centrum med en lang række helt moderne forretninger. Midt på eftermiddagen fortsætter vi vores sørejse videre mod nord. I løbet af aftenen passerer vi fjorden Sisimiut Isortuat, Nordre Strømfjord, bygderne Attu og Ikerasaarsuk samt den lille by Kangaatsiaq. I løbet af den lyse nat passerer vi Aasiaat (Egedesminde) og når ind i den sydlige del af Diskobugten, inden vi sætter kursen mod den berømte Diskoø med de karakteristiske 1.000 meter høje lagdelte fjelde.

Vi er langt nord for polarcirklen, nætterne er stadig lyse (i det mindste frem til slutningen af august), og de morgenfriske kan med fordel nyde synet af isbjergene, Diskobugtens kæmper, der presses ud af Ilulissat Isfjord.

Dag 3
Diskoøen. Kaffemik.

Under Diskoøens 1.000 meter høje fjelde er vi gået ind i en beskyttet naturhavn, der med rette bærer det danske navn Godhavn og på grønlandsk Qeqertarsuaq, som slet og ret betyder “Den Store Ø”.

Qeqertarsuaq var indtil 1950 den vigtigste by nord for Nuuk, alene på grund af den store mængde hvaler, der blev slæbt hertil fra fangstområderne i Diskobugten. Helt tilbage fra 1700-tallet har hvalfiskeriet bragt velstand til Diskoøen, som dog i dag er på vej ind i glemslen med dalende arbejdsmuligheder og manglende forbindelser til fastlandet. Vi går gennem byen til den særprægede ottekantede kirke, der i folkemunde kaldes ”Vorherres Blækhus”. Under opholdet i Qeqertarsuaq er der arrangeret en række besøg hos grønlandske familier, hvor der bliver budt på traditionel grønlandsk ”kaffemik” med kaffe, kage og hygge. En enestående mulighed for at opleve den berømte grønlandske gæstfrihed på tætteste hold!

Diskoøens flade fjelde er vulkanske og hører til blandt de yngste af de grønlandske geologiske formationer. Bjergene indeholder nogle særegne forekomster af rent jern og kul, og i en årrække blev der brudt kul fra Qullissat på øens nordkyst. Da minen og byen ved dansk dekret blev lukket i 1972 blev der skabt en stærk politisk bevidsthed blandt Grønlands ungdom. En bevidsthed, der var medvirkende til, at Grønland i 1979 fik hjemmestyre.

Midt på eftermiddagen stævner Sea Explorer igen ud i bugten med kurs nordover. Om aftenen går skibet vest om Diskoøen, passerer Hareøen og vi ser hele tiden isfjelde – det ene mere dramatisk og særegent end det andet.

Dag 4
Upernavik – porten til Nordgrønland.

Kursen går nu mod Upernavik, som bliver vores første glimt af Nordgrønland. Ruten ligger langt til havs, men de sorte fjelde på halvøen Svartenhuk kan ses mod øst.

Skibets personale (og vi!) holder hele tiden øje med de store hvaler, der ikke sjældent passerer disse farvande. Vi følges på vej af den lille stormfugl, mallemukken, der veksler mellem læ og luvart for at få fart og dynamik i sin flugt efter skibet.

Upernavik ligger på en ø af samme navn i den sydlige ende af Upernavik Isfjord. Upernavik betyder ”Forårsstedet”, hvilket henviser til, at det var her, man tog til om foråret, når isen brød op – dels for at handle og dels for at fiske og drive fangst ud til det åbne hav. Byen ligger på den sydlige del af øen, hvor havet som regel er roligt – uanset vejret.

Erhvervsmæssigt er Upernavik en blanding af gammel fangerkultur og højteknologisk fiskeindustri, hvor den traditionelle hundeslæde og den moderne snescooter arbejder side om side. Selve byen blev grundlagt i 1772 som dansk kolonistation, men områdets historie går, som i resten af Vestgrønland, cirka 4.500 år tilbage, hvor grupper af jægere og samlere rejste langs kysterne af Alaska, Canada og til sidst Grønland.

Upernavik blev per 1. januar 2009 lagt ind i den nye storkommune Qaasuitsup, som betyder ”Stedet med Polarmørke”. Med et areal på 660.000 km² er dette verdens største kommune.

Vi ser blandt andet det lille, spændende museum, som er verdens nordligste frilandsmuseum. Museet ligger på den yderste klippekant, og her kan man gå på opdagelse i en række kolonitidsbygninger fra 1830’erne til 1860’erne, blandt andet en kirke, bageri og tørvehytte. På kirkegården oven for museet ligger den danske opdagelsesrejsende Peter Freuchens grønlandske kone, Navarana, begravet.

Dag 5
Kullorsuaq, ”Den Store Tommelfinger” og Melvillebugten.

Efter en flot dag når vi frem til bygden Kullorsuaq, som har cirka 400 indbyggere. Navnet betyder ”Den Store Tommelfinger” og refererer til den særegne 540 meter høje klippe lidt uden for bygden, som ligner en tommelfinger. Klippen markerer indsejlingen til Melvillebugten, og vi er nu for alvor kommet til isbjørneland. Bygdens beboere nedlægger flere hvert år, og skindet bruges til de eftertragtede isbjørnebukser, mens det (for lokale ganer) velsmagende kød fordeles blandt alle i bygden. Byen ernærer sig primært ved fangst og fiskeri – først og fremmest sæl, hvidhval og narhval. Vi tager en lille gåtur i byen og nyder den imponerende udsigt til ”Den Store Tommelfinger”, der troner majestætisk øst for byen.

Herefter begiver vi os ud på et af de rutemæssigt mest spændende steder på rejsen, når vi skal krydse de 400 kilometer over Melvillebugtens isfyldte farvand. Hele strækningen er præget af kælvende gletsjere, og manglen på fast land gjorde, at polareksimoerne var isoleret fra resten af Vestgrønland indtil for blot 100-120 år siden. Polareskimoerne ved Thule har således et tættere forhold til inuit i Canada og dermed en dialekt, som adskiller sig væsentligt fra det sydligere grønlandske sprog.

Det er ikke hver sommer, at havisen i Melvillebugten forsvinder. Men vi er hele tiden i kontakt med den Grønlandske Istjeneste og får tilsendt satelitbilleder, der fortæller kaptajnen om den bedste rute mod Thuleområdet. Under alle omstændigheder giver issejlads en unik mulighed for at oplever sælerne på nært hold – og med stor sikkerhed også deres største fjende: isbjørnen!

Dag 6
Thule og Dundasfjeldet

Vi forventer at være gennem Melvillebugten tidligt om morgenen og er således igen fremme i beboede egne. Vi passerer Meteoritøen, hvor Melvillebugtens største bygd – Savissivik – ligger. Navnet betyder ”stedet hvor man kan hvæsse sin kniv” og henviser til den jernmeteor, som for mange tusinde år siden sprængtes i atmosfæren og slog ned i området i en nordvest-sydøstlig retning. Jernet blev af inuitterne gennem generationer møjsommeligt banket af i små stykker og brugt til pilespidser og knive. De største blokke blev (gen)fundet af den amerikanske polarforsker Robert Peary og bragt til Washington, mens en femte blok blev opdaget af danskeren V.F. Buchwald i 1963, og den står nu på Geologisk Museum i København.

Vi går i land i bugten North Star for at tage det karakteristiske Dundasfjeld i øje. Her ser vi den legendariske gamle handelsstation Thule, som Knud Rasmussen etablerede i 1910 sammen med Peter Freuchen ved foden af fjeldet, hvor Peter Freuchens hus fra dengang stadig ligger. Her i det gamle Thule kunne Kap York-polareskimoerne for første gang nogensinde indhandle deres skind og ikke bare få glasperler og lignende, som tidligere tiders hvalfangere og ekspedionsfolk spiste dem af med. Den væsentligste del af stationens indtjening gik faktisk tilbage til samfundet igen i form af de mange ekspeditioner (1. til 6. Thuleekspedition), som Knud Rasmussen foretog til blandt andet Peary Land og langs den canadiske kyst til Alaska. På turene deltog altid lokale inuitter på lige fod med Knud Rasmussen og Peter Freuchen, og hvem, der ellers deltog.

Det var ligeledes her ved Dundasfjeldet, at Knud Rasmussen mødte den enøjede Meqqusaaq, der i omkring 1865 var kommet hertil fra Baffin Island sammen med åndemaneren Qillarsuaq og 20 andre canadiske inuitter. Den dramatiske historie er levende beskrevet i flere af ekspeditionsmanden John Andersens bøger – samt i den fortræffelige bog, ”De sidste konger i Thule” af Jean Malaurie.

Vi ser blandt andet mindestenen, der er rejst for Knud Rasmussen, ligesom der er mulighed for at se en gammel tørvehytte og den forladte boplads Uummannaq, hvis beboere blev tvangsforflyttet til Qaanaaq i forbindelse med oprettelsen af Thule Air Base (på grønlandsk Pituffik) i 1953. Thule Air Base ligger en tand sydligere, end der, vi er gået i land. Der er ikke offentlig adgang på baseområdet.

Hvis  tiden er til det, vil der også være mulighed for at bestige Dundasfjeldet, inden vi begiver os videre. Vi skal dog gøre opmærksom på, at det er fysisk krævende at nå op på fjeldets top!

Dag 7
Kap Alexander – Grønlands vestligste punkt.

Vi sejler videre nordpå og passerer rundt om halvøen Steensby Land, der har den lille bygd Moriusaq på sydsiden og den smukke Politiken Bræ på nordsiden.

Afhængig af forholdene søger vi nu nordvest mod Kap Alexander – Grønlands vestligste punkt – og iskanten. Begrebet ”iskanten” er vigtigt i Thule. Det er her på grænsen mellem det åbne vand og den faste pakis, at de lokale fangere om sommeren har størst jagtheld, og hvor vi har de bedste chancer for at observere isbjørne. Vi har været heldige at se isbjørn her på flere af vores seneste togter i området, men der gives naturligvis ingen garantier!

Herefter begiver vi os atter sydover.

Dag 8
Siorapaluk – verdens nordligste bygd – og Qaanaaq.

Første stop på den sydgående rejse er i verdens nordligste ”naturlige” beboelse, Siorapaluk, hvor vi ankommer om morgenen. Siorapaluk er i højere grad end Qaanaaq en fangerby, hvor knægtene kan håndtere et hundespand og en snescooter fra de er små. Siorapaluk betyder ”lille strand” og er opkaldt efter den lille hvide sandstrand, der ligger foran bygden. Adskillige Albatrosgæster og rejseledere har gennem årene taget en dukkert fra stranden her ved 77.47°N, 70.43°Ø, og det skulle efter sigende være et uforglemmeligt koldt gys!

Der er blot tre til fire timers sejlads videre til Qaanaaq, som vi besøger om eftermiddagen. Dette er områdets største by og den er stadig genstand for mange bryderier om ansvarsplacering på grund af tvangsforflytnigen hertil fra Pittufik i 1953.

Der er i dag anlagt en landingsbane, som to gange om ugen tager imod Air Greenland’s Dash-7. Et kik ind hos Hans Jensen i hans lille fine, røde hotel, Hotel Qaanaaq, er altid en god idé, ligesom der er mulighed for at besøge det lille lokale museum, som er indrettet i Knud Rasmussens gamle hus fra handelsstationen ved Dundasfjeldet. Huset blev taget ned og flyttet hertil i 1953. 

Dag 9
Kap York og De Dødes Fjord.

Vi passerer atter Dundasfjeldet, og inden vi krydser Melvillebugten igen, forsøger vi at gå i land på Kap York. Kyststrækningen her virker barsk, men favorable strømforhold samt fuglefjelde med polarlomvier og søkonger betyder, at der også i de koldeste perioder er gode muligheder for fangst. Området har således i mange år været et foretrukkent fangssted, og der findes spor efter bopladser af både nyere og ældre dato. På toppen af den østligste spids af Kap York er der en flere meter høj obelisk til ære for Robert Peary. Det høje fjelde blev før i tiden også brugt af hvalfangere, når de skulle tage bestik af issituationen i Melvillebugten.

Hvis forholdene er til det, sejler vi rundt om Kap York og ind i De Dødes Fjord, hvor den gigantiske gletsjer Sermipaluk troner i landskabet.

Vi skal igen gøre opmærksom på, at dagene i Thule-området vil forløbe på vejrets og isens præmisser. Vi har tidligere kunne gennemføre det beskrevne forløb, men ekstraordinære isforhold kan betyde, at rækkefølgen af besøgene ændres, og at enkelte lokaliteter kan risikere at blive udeladt.

Dag 10
Bygdebesøg i Upernavik og storslåede islandskaber.

I løbet af formiddagen er vi passeret over Melvillebugten, og herefter skal vi igen opleve Upernavik-distriktets bygdeliv. Vi sejler af den indenskærs rute og udforsker det store fjordsystem. Alt efter vind og vejr beslutter ekspeditionslederen i samråd med skibets kaptajn, hvilken af distriktets ti bygd vi besøger. Bygderne i Upernavik-distriktet ernærer sig primært ved fangst og fiskeri. Forhåbentligt får vi også et kig ind i Upernavik Isfjord, der byder på gletsjeren Upernavik Isblink og en storslået udsigt over islandskaberne.

Således beriget med endnu en fantastisk dag i naturens tegn begiver vi os videre mod Uummannaq.

Dag 11
Uummannaq. Snedækkede tinder, isbjerge og bygden Niaqornat.

Vi befinder os nu i Uummannaq-bugten, og indsejlingen om morgenen mod Uummannaq er ganske enkelt i verdensklasse og bør nydes fra dækket, uagtet hvilken tid skibsklokken må slå. Byen ligger på en 12 km² stor ø, og udsynet domineres af det imponerende 1.175 meter høje hjerteformede fjeld, som byen er opkaldt efter. Der er fra byen en imponerende udsigt til Storøens 1.000 meter høje klippesider, til Nuussuaqhalvøens snedækkede tinder i syd og ud over fjorden, hvor store isbjerge i alle former og størrelser majestætisk flyder forbi i langsom rutefart, dirigeret af den aktuelle vind og strøm. Hele fem aktive bræer i bunden af fjorden sørger for, at der er masser af isfjelde at kigge på.

Uummannaq blev først anlagt som koloni i 1758 inde på Nuussuaqs fastland, men allerede i 1763 flyttede byen ud på øen, hvor sælfangsten var bedre. På vores byvandring i byens stejle gader skal vi se det gamle gule tranhus, bygget i 1860, hvor hval- og sælspækken blev opbevaret. Den blev dog ikke kogt her; på grund af lugten foregik det uden for byen! Bag tranhuset ses et tørvehus, der var i brug indtil for få år siden.

Det var i Uummannaq-distriktet på Nussuaq-halvøen ved Qilakitsoq (”der, hvor himlen hænger lavt”), man fandt de berømte Qilakitsoq-mumier. De seks kvinder og to børn menes at være druknet i en konebådsulykke og begravet i en tør og kølig klippegrotte for 600-700 år siden. Mumierne opbevares nu i Nuuk.

Vi bruger formiddagen i byen, der med sit stabile arktiske klima med 2.000 solskinstimer og bare 100 millimeter årlig nedbør med rette kan kalde sig Grønlands Riviera! Et af de bedste steder at nyde byens udsigt og gode klima er Hotel Uummannaqs terrasse.

Først på eftermiddagen mødes vi i havnen for ombordstigning og videre rejse mod syd. Hvis vinden ikke er for kraftig, lægger kaptajnen skibet ind til den lille bygd Niaqornat på Nussuaqs nordside. Her bor bare 60-70 mennesker, der lever af rensdyrjagt og fangst. Når vi har mulighed for at komme i land, åbner bygden sig for os, og vi får et godt indtryk af livsvilkårene i en af Grønlands mindste bosteder.

Dag 12
Eqi-gletsjeren og byvandring i Ilulissat, isfjeldenes hovedstad.

Vi runder Nussuaq, går gennem Vaigat og passerer om natten den nedlagte kulmineby Qullisat til styrbord. På bagbords side passerer vi lidt senere på morgenen Saqqaq, der betyder ”Solsiden”. Bygden blev med bestemt, men også venlig, hånd styret af den legendariske udstedsbestyrer Hannibal Fencker lige til hans død i en høj alder i 1988, og bygden var kendt som en af de mest velfungerende og smukkeste beliggende udsteder.

Vi kan ikke sejle nord om Arveprinsens Ejland, men må syd og øst om for at nå ind til den smukke bræ Eqip Sermia, også kaldet Eqi-gletsjeren. Denne gletsjerfront cirka 50 sømil nord for Ilulissat er blevet en mindre berømthed, og mange turbåde tager hertil hver dag. Også de gamle ekspeditionsfolk havde deres base her, blandt andet den franske etnolog og polarforsker Paul-Émile Victor, der byggede et overvintringshus, som han benyttede i forbindelse med sine ture ind på indlandsisen i perioden 1948-1953.

Vi sejler så tæt på iskanten som muligt, dog i behørig afstand fra nedstyrtende isblokke og de voldsomme bølger, som opstår ved kælvingen. Først på eftermiddagen gøres der klar til afgang, og nu sejler vi mod Ilulissat. Vi lægger til i Ilulissat sidst på aftenen. Vi skal for en god ordens skyld nævne, at Ataa-fjorden ind til Eqi-gletsjeren ind i mellem fyldes så meget med gletsjeris, at en passage med skibet ikke er mulig. I så fald ændres denne dags program for eksempel til et bygdebesøg i Diskobugten – i den forladte kulmineby Qullissat eller bygden Saqqaq.

Derefter sætter vi kursen mod en af de smukkest beliggende byer i Grønland, Ilulissat. Ilulissat betyder på grønlandsk ”isfjelde”, og byens kælenavn er med rette ”Isbjergenes Hovedstad”. I Diskobugten lige ud for Ilulissats kyst dvæler nemlig de gigantiske isbjerge. De kommer fra Isfjorden, en god halv times gåtur syd for Ilulissat, og de fødes 32 kilometer længere inde i fjorden af den enorme Sermeq Kujalleqgletsjer, der med en bredde på 10 kilometer og tykkelse på 1.000 meter er den mest produktive bræ uden for Antarktis. Hvor de fleste andre bræer kun kælver med en fart af cirka en meter per døgn, kælver Ilulissat Isbræ med en fart af 25 meter. Dette betyder i praksis, at bræen producerer mere end ti procent af alle isbjerge i Grønland, svarende til 20 millioner tons per døgn. Alt dette har været medvirkende til, at Isfjorden er kommet på UNESCO’s liste over verdens naturarv; en ære fjorden og byen Ilulissat deler med for eksempel Mount Everest, Yellowstone og blot 182 andre naturscenerier i verden.

I de mere end 250 år, som er gået siden Ilulissats grundlæggelse, er den vokset støt, og den er i dag Grønlands tredjestørste by med mere end 4.300 indbyggere. Mange af byens beboere lever af fiskeri eller af fiskeindustrien. Det er en meget levende og hyggelig by, med et efter grønlandske forhold rigt udbud af kulturelle attraktioner. Det var i Ilulissat, polarforskeren Knud Rasmussen blev født, ligesom hans gode ven, den eminente hundekusk Jørgen Brønlund, der deltog i og omkom under Danmark-ekspeditionen. I selve byen vil vi blandt andet gå forbi byens museum, der er at finde i et flot rødt træhus fra 1848, der er bygget som de traditionelle grønlandske træhuse, blot i lidt større skala med flere etager. Vi går derefter den cirka 2 km lange tur ud til Sermermiutsletten, hvorfra vi kan nyde stilheden og det smukke syn over Isfjorden, når solen blænder ned for styrken.

Vi skal for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at hvis vi mod forventning ikke kan komme ind til Ilulissat på grund af is ved indsejlingen til havnen, besøger vi i stedet byerne Qasigiannguit og Aasiaat syd for Ilulissat.

Dag 13
Ilulissat Mulighed for helikoptertur til indlandsisen og sejltur til Isfjorden (ikke inkl.)
Kun ca. 1/10 del af isbjerget er over vandoverfladen

I dag står sammensætningen af dagens indhold frit til din rådighed. En mulig vandretur, som du kan gennemføre på egen hånd, er at tage ud til Sermermiutsletten igen, for at opleve den fantastiske natur i klart dagslys. Sermermiut betyder ”folket ved isen”, og stedet har været beboet tilbage fra år cirka 1400 før vor tidsregning med undtagelse af enkelte perioder frem til år 1737. Da de første danske handelsfolk kom til Isfjorden i år 1727 og “opdagede” Sermermiut, boede der omkring 250 mennesker, hvilket dengang gjorde stedet til det tættest befolkede i Grønland. Bopladsen fremstår i dag som en række græsbevoksede, firkantede kratere, som var fundamenterne til husene, man boede i. I skrænterne er der fundet mængder af knogler og ben fra sæler, fugle, fisk og hvaler, så det er ikke svært at regne ud, hvad diæten har bestået af. Kolonien Jakobshavn, det nuværende Ilulissat, blev anlagt i 1741 af den danske herremand Jakob Severin lidt nord for Sermermiut, hvor anløbsforholdene var bedre.

Isfjorden, landet langs fjorden og Sermermiutsletten er udlagt som fredet område, og vandring i området er begrænset til de afmærkede stier. Selve bopladsområdet må derfor heller ikke krydses uden for den markerede sti.

Du har også mulighed for at tage med på en spændende bådudflugt til Isfjorden (varer cirka 2,5 timer), hvor vi oplever det fantastiske isscenarie på nært hold. Vi kommer helt tæt på isfjeldene og fornemmer virkelig deres storhed – en god mulighed for at få nogle flotte fotos med hjem! Sejlturen er bestemt en oplevelse ud over det sædvanlige og en stor naturoplevelse, du vil huske lang tid efter. Husk varmt tøj!
(Udflugten til Isfjorden er ikke inkluderet i rejsens pris, men skal bestilles særskilt. Se under Prisinformation).

Der er endvidere mulighed for at tilkøbe en helikoptertur hen over Isfjorden. Denne ekstraudflugt kan ikke bestilles hjemmefra. Rejselederne vil på det første informationsmøde informere om denne udflugt og tage imod bestillinger. Udflugten betales direkte til vores lokale samarbejdspartner i Ilulissat på udflugtsdagen. (Vi skal understrege, at 2014-priserne for udflugterne endnu ikke ligger fast. 2013-priserne per person er kr. 1.495,- for helikoptertur).

Ved aftentid tager vi igen afsked med isbjergenes hovedstad.

Dag 14
Den idylliske bygd Sarfannguit.
Grønlands kystlinje er på over 44.000 km

Skibet har skudt sydover i løbet af natten, og vi er om formiddagen nået frem til bygden Sarfannguit i Sisimiut Kommune. Vi har tidligere set ”storbyen” Sisimiut og skal nu have et indtryk af en af de bedst fungerende grønlandske bygder. Sarfannguit er flot beliggende på et højdedrag på øen af samme navn, der betyder ”små strømsteder”. Bygden har cirka 130 indbyggere, og det gode fiskeri og de glimrende jagtmuligheder i det store rensdyrområde bag øen betyder, at bygden er forholdsvis velstående.

Ved aftenstid går turen tilbage mod Kangerlussuaq.

Dag 15
Kangerlussuaq Mulighed for udflugt til indlandsisen. Hjemrejse

I løbet af natten er vi sejlet gennem den 160 kilometer lange Søndre Strømfjord, og om morgenen er vi fremme ved turens slutmål, Kangerlussuaq. Efter morgenmad om bord på skibet, siger vi farvel til skibets personale og sejler i zodiac-flåder ind til land. Vi flyver hjem til København fra Kangerlussuaq.

Efter morgenmad på skibet er der mulighed for at tage med på en spændende udflugt til den mægtige grønlandske indlandsis. Udflugten tager cirka fire timer. Vi kører i robuste specialbusser og vores rute følger den lange Sandflugtsdal med den lige så lange smeltevandselv, der inde fra indlandsisen bruser af sted med sit grumsede, til tider mælkehvide vand.

Vi passerer først Kangerlussuaqs interimistiske golfbane, siden den cirka 400 meter høje kegleformede klippe Sukkertoppen. Vi bevæger os videre mellem de hele tiden vekslende og fantastisk smukke landskaber af søer, frodig fjeldhede og tæt pilekrat, der indimellem afløses af store strækninger med golde sandklitter og fjelde uden nogen form for vegetation. Dette er efter grønlandsk målestok et mildt landskab. Her er en rig flora, og højden på de store, afrundede fjelde overstiger ikke 700 meter. Trods et tørt klima er her talrige søer, da vandet på grund af permafrosten ikke trækker ned i undergrunden. Samtidig betyder det tørre klima og den store fordampning, at enkelte søer i lighed med ørkensøer er blevet saltholdige.

Et par kilometer fra indlandsisens yderste bastion, Russelgletsjeren, drejer vi op i terrænet og fortsætter til Punkt 660 i et af de smukkeste israndslandskaber i Grønland, med indlandsisen tronende i baggrunden og række efter række af gletsjerudløbere mod nord og syd.

Vi parkerer ved indlandsisens rand og ser ind over den imponerende isoverfladen, der hvælver sig indover som en uendelig flade mod Grønlands midte. Det er en stor og særegen oplevelse med egne øjne at opleve denne næsten levende organisme og mærke den massive kulde fra den mægtige is. Isarealet svarer til mere end 40 gange Danmarks størrelse. Med en tykkelse på over tre kilometer presser isen sig ud mod havet, hvor den kan ses mange steder ved Grønlands kyster. Efter cirka 15 minutter går vi tilbage til bussen og kører gennem tundralandskabet tilbage mod Kangerlussuaq, hvor vi kører direkte til lufthavnen for check-in. De, der ikke deltager i dagens ekstraudflugt, kører fra skibet til lufthavnen for check-in om formiddagen. Kangerlussuaq Lufthavn er den største af Grønlands to internationale lufthavne for civil trafik. Herfra fordeles trafikken til resten af Vest- og Nordgrønland.
(Udflugten til indlandsisen er ikke inkluderet i rejsens pris. Udflugten kan købes særskilt, se under Prisinformation).

Sea Explorer

Sea Explorer blev bygget i 1991 i Italien og gennemgik i 2005 en gennemgribende nyindretning og modernisering. Hun er et eminent ekspeditionsskib – indrettet som en klassisk luksusyacht med smukke, rummelige suiter og stilfulde fællesarealer, altsammen med sans for detaljen. Med en besætning på 70 personer er serviceniveauet om bord uovertruffent.

Læs mere om skibet og andre praktiske oplysninger her: www.albatros-travel.dk/rejsetyper/skibe/sea-explorer

Sea Explorer Dæksplan – Se 360 grader fotos af kahytterne

Klik på dæksplanen og gå direkte til 360 grader fotos

Ekstra udflugter i Grønland

Helikoptertur fra Uummannaq med gletsjer-sightseeing
Som noget helt nyt kan du deltage i en spændende helikopterrundtur til Nuussuaq-halvøens snedækkede tinder med fantastisk udsigt til de lokale gletsjere. Helikopteren er lille med plads til 9 personer. Flyvetid ca. 20 min. Udflugten gennemføres ved min. 30 deltagere.

Pris: kr. 1.598,- pr. person

(Helikopterne fyldes op efter den rækkefølge, der er bestilt, og vi kan desværre ikke garantere, at man kommer til at flyve samme med den/dem, man har bestilt sammen med)

Helikoptertur over Isfjorden i Ilulissat

Sejlads mellem isfjelde i Ilulissat
Der er mulighed for at deltage i en spændende sejltur til isfjeldene ved Ilulissat. Udflugten skal bestilles og betales hjemmefra senest 45 dage inden afrejse.
Udflugten er ledet af en guide fra vores lokale agent.

Pris: kr. 550,- pr. person

Indlandsisen punkt 660
Der er mulighed for at deltage i en spændende udflugt til indlandsisen, punkt 660 i Kangerlussuaq. Udflugten skal bestilles og betales hjemmefra senest 45 dage inden afrejse.
Udflugten er ledet af en guide fra vores lokale agent.

Pris: kr. 610,- pr. person

Vejr-, vind- og strømforhold med videre kan gøre, at udflugterne må ændres eller aflyses. Udflugten skal bestilles og betales hjemmefra senest 45 dage inden afrejse.

Helikoptertur fra Ilulissat til hjertet af den UNESCO-fredede isfjord
Deltag i en fantastisk helikoptertur til den 7 km brede Kangia-gletsjer, der producerer isbjergene til Ilulissats UNESCO-fredede Isfjord. Med 43 millioner tons is og en fart på 50 meter om dagen er Ilulissats gletsjer den mest producerende på den nordlige halvkugle. Vi flyver over Isfjorden og lander på den yderste fjeldkant foran den gigantiske gletsjer i cirka 30 minutter. Helikopteren er af typen CS61 med plads til 18 personer. Flyvetid cirka 55 minutter.

Udflugten gennemføres ved min. 11 deltagere.

Pris: kr. 2.995,- pr. person

(Helikopterne fyldes op efter den rækkefølge, der er bestilt, og vi kan desværre ikke garantere, at man kommer til at flyve samme med den/dem, man har bestilt sammen med)

Diskobugtens kæmper presses ud af Ilulissat Isfjord

Prisinformation

Tillæg for enkeltsuite (kun muligt i kat. D og C)
Suitekategori D: kr. 46.998,-
Suitekategori C: kr. 48.998,-
Opgradering af kahyt
Suitekategori D: + kr. 2.000,- pr. person
Suitekategori C: + kr. 4.000,- pr. person

Suitekategori C+: + kr. 9.000,- pr. person
Suitekategori B: + kr. 15.000,- pr. person
Suitekategori A: + kr. 18.000,- pr. person
Mulighed for en 3. person
Der er ingen rabat for en eventuel 3. person, hvis man vælger at bo 3 personer i en suite. Ekstrasengen er en lille sovesofa.
Prisen inkluderer
• Danske rejseledere.
• Fly København – Kangerlussuaq t/r.

• Lokal transport i Kangerlussuaq.
• Sightseeingtur i Kangerlussuaq.
• Kaffemik hos grønlandsk familie i Qeqertarsuaq.
• Havnenære byvandringer og museumsbesøg jf. program.
• Informationsmøder og foredrag ved rejselederne.
• 15 dages skibsrejse med Sea Explorer i delt udvendig dobbeltsuite med bad/toilet.
• Helpension på skibet.
• Kaffe, te og isvand på skibet.
• Skatter og afgifter.
Prisen inkluderer ikke
• Afbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris.
• Gouda Årsrejseforsikring og Seniorrejseforsikring.
• Eventuelle ekstra udflugter og arrangementer.
• Tillæg for enkeltsuite.
• Eventuelle måltider på land.
• Drikkevarer ud over kaffe, te, isvand
• Drikkepenge til besætningen på Sea Explorer (ca. 70 kr. pr. dag pr. deltager).
• Personlige fornødenheder.
• Ekspeditionsgebyr kr. 130,- pr. faktura.
• Alt ikke nævnt under ”Prisen inkluderer”.

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Suitekategori A: Suite med privat balkon (37 m²)

Indrettet med dobbeltseng og opholdsafdeling med sofaarrangement, som kan adskilles med et gardin. Glasskydedør ud til privat balkon med cafébord og to stole. Beliggende på Explorer-dækket.

Suitekategori B: Suite med privat balkon (28 m²)

Dobbeltseng, sofaarrangement og glasskydedør ud til privat balkon med cafébord og to stole. Beliggende på Erickson-dækket.

Suitekategori C+: Suite med to vinduer (26,5 m²)

Dobbeltseng og sofaarrangement. Ligger i skibets forende og har to vinduer: et i siden af skibet og et fortil. Beliggende på Marco Polo-dækket, hvor der er et udendørs gangareal tilgængeligt for alle på skibet.

Suitekategori C: Suite med vindue (22 m²)

Dobbeltseng, sofaarrangement og et vindue. Beliggende på Marco Polo-dækket, hvor der er et udendørs gangareal tilgængeligt for alle på skibet.

Suitekategori D: Suite med vindue (min. 21 m²)

Dobbeltseng, sofaarrangement og vindue. Beliggende på Columbus-dækket.

Suitekategori E: Almindelig suite (min. 21 m²)

Dobbeltseng, sofaarrangement og koøje. Beliggende på Magellan-dækket.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 108 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Forlængelser/ændringer

Det er desværre ikke muligt at forlænge eller ændre ud- og hjemrejse.

Tislutning med indenrigsfly

Det er desværre ikke muligt at bestille tilslutning med indenrigsfly i Danmark.

Vejr- og vindforhold

Vejr-, vind- og strømforhold med videre kan gøre, at udflugterne må ændres eller aflyses.

Om at rejse i Grønland

Hvad er et polarkrydstogt?

Et polarkrydstogt adskiller sig væsentligt fra almindelige turistrejser og krydstogter, idet vi ikke har samme muligheder for at planlægge rejsen i detaljer. Mange elementer er uforudsigelige, og rutebeskrivelsen og programmet skal derfor ses som det ideelle mål, mens vind-, is- og strømforhold uundgåeligt vil medføre ændringer i programmet.

Der er yderst sparsomt med turisme i Thuleområdet og Melvillebugten. En stor del af den strækning, vi planlægger at sejle, har ingen organiseret form for turisme, og meget få andre skibe lægger ind her. Vi er derfor helt afhængige af Albatros’ egne erfaringer og de nye, vi gør os undervejs. Ekspeditionslederen lægger i samråd med skibets kaptajn rute- og dagsprogram undervejs og vil derved sikre det størst mulige udbytte af rejsen på baggrund af de aktuelle forhold – og muligheden for at se hvaler eller andre arktiske dyr.

På dette krydstogt foregår langt de fleste af landgangene med skibets solide zodiac-flåder. Adgang til zodiac-flåderne foregår fra en solid platform agter på Magellan-dækket, hvor man også kommer tilbage om bord på skibet. Skibets matroser hjælper med ombordstigningen og er certificerede i at sejle zodiac-flåderne.

Hvem kan deltage?

For at deltage på denne krydstogtrejse kræves det, at du er mobil, selvhjulpen og kan færdes uden hjælp i kuperet terræn. Personer under 18 år skal rejse i følge med personer over 18 år.

Pas og pasoplysninger til Albatros Travel

Grønland er i rigsfællesskab med Danmark, og man skal ikke vise pas ved indrejse. Men på grund af de skærpede sikkerhedsregler ved flyrejser kan flyselskabet kræve at se dit pas. Vi anbefaler derfor på det stærkeste, at du medbringer dit pas! Desuden kræver rederiet, at alle gæster har oplyst pasdetaljer (pasnummer og -udløbsdag; fødselsdato og -sted). Vi anmoder derfor om, at en paskopi indsendes til Albatros umiddelbart efter en eventuel rejsebestilling. I forbindelse med check-in på skibet afleveres passet eller anden gyldig billed-ID, som opvares indtil krydstogtets afslutning.

Taxfree

Det er ikke længere tilladt at medtage øl, vin, spiritus eller andre former for alkoholholdige drikke ved indrejse til Grønland. Der må medbringes:

• Cigaretter 40 stk
• Cigaretpapir eller cigarethylstre 100 stk
• Parfume 50 g

Penge

I Grønland benyttes danske kroner. Dankort kan benyttes til betaling i større byer, hvor kontanter også kan hæves. I mindre bygder kan man ikke forvente at kunne benytte Dankort.

Tidsforskel

Grønland er fire timer bagud i forhold til Danmark (- 4 timer).

Beklædning

En skibsrejse langs Grønland kræver relativ stor variation i beklædningen. I Midtgrønland kan man på land forvente temperaturer op til 7-10 grader og i Thuledistriktet 0-5 grader. Men på havet er det varme og vandtætte tøj, hue og vanter nødvendige. Medbring tøj, der kan kombineres, for eksempel langærmet uldtrøje inderst, sweater eller fleecetrøje som mellemlag og vand- og vindtæt jakke yderst. På benene er tætvævede fritidsbukser velegnede samt et par vandafvisende og vindtætte overtræksbukser. Et par kraftige, velprofilerede og skridsikre vandresko er ideelle om bord og glimrende til spadsering i byerne og til brug i flyet hjem. Til vandring i naturen og landgangene fra zodiac-flåderne er et par vandtætte vandrestøvler nødvendige, da der ved landgang kan komme vand ind i båden, og man ved nogle steder skal gå et par skridt i 25-30 centimeter højt vand for at komme i land.

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Kikkert

Absolut en god idé at medbringe. Man går glip af meget uden kikkert.

Søsygemiddel

Man kan komme ud for store dønninger, selvom vi forventer at sejle meget indenskærs. Søsygeplaster (Scopoderm eller lign.) virker helt eller delvist for de fleste. Søsygepiller er et alternativ. Vær opmærksom på, at søsygemidler kan virke sløvende.

Vigtige regler ved landgange og udflugter

Når man opholder sig i land er det selvsagt meget vigtigt at udvise dybeste respekt for den unikke natur, det vil sige at handle efter devisen: Efterlad ikke andet end dine fodspor, tag ikke andet med fra naturen end minder. Vi beder også om, at man holder sig nogenlunde i nærheden af ens gruppe – det gælder i særdeleshed, når man er på ekspedition i Arktis, hvor mødet med en isbjørn ikke er helt usandsynligt. Isbjørnen er et af de farligste rovdyr for mennesker. Om sommeren, hvor det er vanskeligt for dem at jage sæler, kan de være overordentligt sultne. En isbjørn kan uden problemer skjule sig bag en klippeblok, en fangsthytte eller i en lille lavning. Her er det også vigtigt at følge ekspeditionslederens anvisninger og der er absolut ingen muligheder for at gå rundt på egen hånd.

Generelle sikkerhedsregler

  •  Sørg for, at din svømmevest sidder ordentligt fast, inden du bevæger dig ned ad lejderen til zodiac-flåden.
  • Sørg for at have begge hænder frie, når du går om bord i zodiac-flåden. Eventuelt fotoudstyr og andet lægges ned i dagsrygsækken.
  • Gå ikke alene i ubeboede områder, sørg for at have gruppen i syne hele tiden, og husk, at vejret pludselig kan ændre sig og dermed nedsætte sigtbarheden.
  • Hold sikkerhedsafstand til dyr og fugle (minimum fem meter).
  • Hold øje med tiden, og husk, hvornår skibet sejler igen. Sørg for, at dit ur viser samme tid som fartøjets, og vær klar over, hvornår den sidste båd skal forlade stranden.
  • Når fartøjets alarm lyder, betyder det, at alle hurtigst muligt skal vende tilbage til gummibådene.

Midnatssol og nordlys

Midnatssolen opleves nord for polarcirklen, eksempelvis i Thuleområdet frem til slutningen af august. Der er selvfølgelig stadig lyse nætter i ugerne før og efter. Syd for polarcirklen er det lyst om natten i de måneder, hvor der er midnatssol ved Diskobugten. Nordlys er der året rundt, men det kan selvfølgelig kun opleves i de måneder, hvor der er mørke timer. Dette fænomen kan opleves overalt i Grønland.

Beskyttelse mod myg og insekter

Vi anbefaler at medbringe myggebalsam, da det er myggesæson i juni og juli. Oftest findes myggene ikke inde i selve byerne, men det kan ske. Hvis man bevæger sig ud på vandringer i den omgivende natur, anbefaler vi at medbringe et myggenet, der beskytter hele hovedet.

Slædehunde

Den grønlandske slædehund kan opleves fra Sisimiut og nordpå. Den er ikke et kæledyr, men et arbejdsdyr og et vigtigt redskab for fangerne. Den grønlandske hund er sin egen race og perfekt bygget til grønlandske forhold. Ofte vil man se en hund, der ikke lystrer eller er aggressiv over for andre hunde, blive afstraffet af hundeslædeføreren. Dette er helt normalt og nødvendigt for at kunne opretholde respekten mellem hunde og slædefører.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 5 out of 5 by from Fantastisk tur med mange oplevelser Vores første, men absolut ikke sidste tur med Albatros. En dejlig tur til dejlige Grønland. En fantastisk oplevelse med mange oplevelser, dygtige guider og spændende foredrag.
Date published: 2018-04-03
Rated 5 out of 5 by from Fantastisk, smukt og overvældende Vi har i mange år ønsket at se og opleve Grønland. Alt på rejsen levede op til vore forventninger. Fantastiske natur- og kulturoplevelser. Imponerende program og imponerende styring og planlægning. Fantastisk dygtige rejseledere, der udover turene i land, gav os viden om og forståelse for Grønland. Det blev en oplevelse for livet.
Date published: 2017-10-08
Rated 5 out of 5 by from En fantastisk rejse med afvekslende oplevelser Grønland var fantastisk tilrettelagt. Island den sidste del var lidt mangelfuld. Utrolig flink guide, men vi følte han var smidt ud i det
Date published: 2017-10-07
Rated 4 out of 5 by from En begivenhedsrig rejse Rejsen var på mange måder spændende og bevidsthedsudvidende.Flot natur, men ingen isbjørne!
Date published: 2017-09-29
Rated 4 out of 5 by from skøn tur med dårlig afslutning En rigtig fin tur med dygtige rejseledere og behagelige medpassagerer.
Date published: 2017-09-28
Rated 5 out of 5 by from Fantastiske Grønland Godt sammensat rejse med dejlige naturoplevelser på land og mange fantastiske indlæg/ foredrag om landet og området vi rejste i ( nærmest højskole agtig- på den gode måde). Vi blev meget oplyste. Rejselederteamet var uovertruffen i deres måde at samarbejde på og servicere gæsterne. Super kompetente på hvert deres område.
Date published: 2017-09-24
Rated 5 out of 5 by from En fantastisk rejse - med mange gode oplevelser super tur med 8 kompetente rejseledere - samtidig var vi heldige, at der på rejsen deltog gæster, som vidste rigtig meget om Grønland, historie, botanik samt ekspeditioner, disse ting fortalte de ved utallige foredrag, herligt, herligt. Jeg har dog endnu ikke fået det ordnet i kasser mit hoved, men et er sikkert, vi fik meget mere viden ind, end man kunne forvente!!!
Date published: 2017-09-23
Rated 5 out of 5 by from En rejse med veluddannede guider og smukke, smukke natur oplevelser. En fantastisk oplevelse og virkelig godt tilrettelagt program. Det var alle pengene værd.
Date published: 2017-09-18
  • y_2024, m_4, d_18, h_3
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_0, tr_49
  • loc_da_DK, sid_GLCSC01, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser