Big Five-safari, Rovos Rail og Cape Town

Safari i et af Sydafrikas bedste Big Five-områder, eksklusiv togrejse med verdens mest luksuriøse tog og 4 dage i smukke Cape Town

Den ultimative Sydafrikarejse med Albatros! Fra Albatros’ egen Ranger Camp begynder vi med storslåede safarioplevelser  i Entabeni Vildtreservat  – et af Sydafrikas få reservater, der bl.a. kan byde på de berømte Big Five: elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. Herefter kører vi med Rovos Rail – verdens mest luksuriøse tog – fra Pretoria i nord til Cape Town i syd forkælet med udsøgt, 5-stjernet service fra start til slut. Helpension og alle drikkevarer på toget er inkluderet.

Vi runder Sydafrika-eventyret af i den charmerende kystby Cape Town og tager bl.a. på udflugt til Vinlandet og Kaphalvøen..

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Safari, Togrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Ja

  • Valuta Sydafrikanske rand

Dagsprogram
Dag 1 Afrejse fra København
Dag 2 Ankomst til Johannesburg, Sydafrika. Byrundtur i Pretoria. Videre til Ranger Camp
Dag 3–5 Ranger Camp. Safarioplevelser
Dag 6 Ranger Camp – Pretoria – Rovos Rail
Dag 7 Rovos Rail Pretoria – Kimberley. Mineudflugt og rundtur
Dag 8 Matjiesfontain. Byrundtur og videre til Cape Town
Dag 9 Cape Town. Udflugt til Kaphalvøen
Dag 10 Cape Town. Oplevelser på egen hånd
Dag 11 Cape Town. Udflugt til Vinlandet og Stellenbosch. Afskedsmiddag i Cape Town
Dag 12 Cape Town. Formiddag på egen hånd og hjemrejse
Dag 13 Hjemkomst

Hoteller

Honeyguide Ranger Camp

Honeyguide Ranger Camp er beliggende i det privatejede Entabeni Vildtreservat, som er en del af det UNESCO-anerkendte Waterberg biosfære-reservat. Ranger Camp ejes af Albatros og består af 13 nyrenoverede værelser opført i kanvas på et trædæk, som er hævet over jorden, hvor man bor komfortabelt med badeværelse og bruser under åben himmel. Møbleringen er helt klassisk med dobbeltseng eller to enkeltsenge (to af teltene er suiter/familieværelser), stol og skrivebord, skab og safaristole på terrassen. Vi har bestræbt os på at skabe den rigtige komfortable safariatmosfære tæt på vildtlivet uden unødvendig luksus – om end vi har sørget for en dejlig pool.

Navnet, Ranger Camp, hentyder til stedets historie som træningsskole for rangers. Når de skulle i praktik i et Big Five-safariområde, boede de lidt afsides i forhold til safarigæster, og derfor forekommer dette område særlig vildtrigt med en stor del af savannens vildt i og omkring campen, der ikke er indhegnet.

Efter solnedgang kommer en flok impalaer ofte for at tilbringe natten i campen for at være lidt i fred for løverne, der – for det meste – holder sig lidt væk fra lyset og uroen. Men løverne kan som alle reservatets andre dyr også finde på at gå en tur gennem campen. Løvebrølene ganske tæt på lejren kan virke lidt skrækindjagende, men bare rolig – der opholder sig hele tiden rangere i lejren.

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejselufthavn Bemærk
29.998,–
København
Udsolgt
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra København
Vi flyver fra København om eftermiddagen.
Dag 2
Ankomst til Johannesburg, Sydafrika. Byrundtur i Pretoria. Videre til Ranger Camp
Frem med kameraet!

Ankomst til Johannesburg i Sydafrika. Herfra kører vi til den travle storby Pretoria, hvor vi tager på en lille byrundtur. Vi gør blandt andet holdt ved den flotte Union Building, hvor Sydafrikas regering holder til. Den halvmåneformede bygning ligger på toppen af en bakke, hvorfra der er en storslået udsigt over hele byen. Den 285 meter lange bygning stod færdig i 1913, og bygningens to fløje skulle symbolisere landets to befolkningsgrupper, englænderne og boerne. Den sorte del af befolkningen skulle åbenbart ikke repræsenteres i regeringsbygningens symbolik.

Vi spiser frokost (ikke inkluderet i rejsens pris) enten før eller efter besøget ved Union Building, og herefter har vi cirka tre timers kørsel foran os gennem det vidtstrakte landskab. Vi bevæger os nordpå fra Sydafrikas rigeste provins, Gauteng, til landets fattigste provins, Limpopo. Det er en udpræget landbrugsprovins, og vi kommer forbi enorme hvede-, majs-, solsikke- og jordnøddemarker. Indimellem passerer vi mindre byer og landsbyer, der mest af alt minder om det vilde vesten.

Længere mod nord rejser den smukke, rødligt glødende Waterberg-bjergkæde sig lidt efter lidt i synsfeltet. Her ligger Entabeni Vildtreservat. Entabeni betyder slet og ret "stedet med bjerget", og når man først har set den imponerende sten-monolit, der hæver sig over området, forstår man så udmærket navnet.

Vi ankommer til vores camp i Entabeni, som er Albatros’ egen Honeyguide Ranger Camp. Den hyggelige lejr ligger uindhegnet midt i naturen og består af 13 nyrenoverede værelser opført i kanvas på trædæk. Vi indlogeres i de komfortable telte, og spiser på campens restaurant.

Dag 3–5
Ranger Camp. Safarioplevelser
På nattekørsel

De kommende dage bliver vi på vores dejlige camp. Under opholdet tilbydes der to safarioplevelser hver dag. Vi varierer oplevelserne fra dag til dag, og mulighederne er righoldige i Entabeni.

Vi skal prøve tidlig morgensafari og eftermiddagssafari i firehjulstrækkere samt vandresafari – lette, meget spændende vandreture i bushen. Desuden vil vi variere mellem safari, der foregår for foden af Entabeni-bjergmassivet i det våde lavland, og safari i højlandet, hvor vi vil opleve en ganske anderledes natur og andet vildt.

Der er ikke meget, der kan måle sig med de stærkt krydrede morgendufte og den helt specielle glød over savannen på en morgensafari. Det er køligt, den opstigende sol farver bjergsiden i de smukkeste farver, og vi møder vildtet ved vandhullerne og floderne. Alt ånder som regel fred og ro, nu da nattens jagen og generelle furore er overstået, og impalaer, zebraer og antiloper begiver sig ud på savannen, hvor de kan græsse i nogenlunde fred for rovdyrene, der hviler sig i dagens varme timer.

Gennem årene er vildtet tilvænnet biler og besøgende, hvorfor man ofte ser elefanter, giraffer og forskellige antiloper græsse tæt op ad safarikøretøjet. Det er heller ikke usædvanligt, at en løveflok tager sig en lur midt på hjulsporet og hindrer den fri passage. Safarikøretøjerne er åbne terrængående køretøjer, og det føles ærefrygtindgydende, når man opholder sig få meter fra en gigantisk elefant, for slet ikke at tale om en løve eller et næsehorn, uden et sikkert hegn imellem. Men rovdyrene forbinder ikke en bil med passagerer – det vil sige med mad. Reservatet har dog så mange tætte skovområder og utilgængelige bjerge, at vildtet har masser af skjulesteder. Derfor foregår safarien på vildtets betingelser.

Det kan være en kold fornøjelse at køre safari i åbne køretøjer, specielt i de tidlige morgentimer, og efter mørket er faldet på. Der er tæpper i safarikøretøjerne, men en kraftig, vindtæt jakke, fleece og en hue og handsker kan man snildt få brug for.

Dag 6
Ranger Camp – Pretoria – Rovos Rail
Om bord på Rovos Rail
Efter morgenmaden kører vi til Pretoria, der fortsat er Sydafrikas formelle hovedstad, selvom både Johannesburg og Cape Town spiller en større rolle foretningsmæssigt. Ofte ser man byen omtalt som Tshwane, men der er stor indbyrdes diskussion om den sag. Når vi ankommer til Pretoria, spiser vi frokost på en restaurant tæt på Rovos Rail Capital Park Station, hvorfra vi går om bord på luksustoget ”Pride of Africa”.
Dag 7
Rovos Rail Pretoria – Kimberley. Mineudflugt og rundtur
Spis en god middag mens toget kører

Vores tog når minebyen Kimberley, der er stadig emmer af historie. Byen er hovedstad i Nord-Kapprovinsen, og det var faktisk her, at Sydafrikas diamanteventyr begyndte i 1866, da boeren Erasmus Jacobs fandt en sjov sten på sin mark. Stenen viste sig at være en diamant på 21,25 karat eller 4,75 gram. Få år senere i 1871 fandt man en endnu større sten på den lille høj på marken. Stenen var 83,50 karat eller 16,78 gram, og det fik ”diamantfeberen” til at rase. Fra nær og fjern kom diamantjægere og bosatte sig omkring den lille høj, hvor der tilsyneladende fandtes uendelige mængder. Højen blev til et stort hul i jorden med en dybde på 240 meter, som endelig blev lukket i 1914, efter at den havde afgivet tre tons diamanter. Der kom flere huller til med årene, og de fleste er i dag helt udtømte. Englænderne var hurtige til at indlemme minen i deres Kapprovins, hvilket naturligvis ikke bekom boerne vel. De mente, at minen hørte ind under deres Oranje Freestate. Selvom englænderne længe inden havde afskaffet slaveriet, var de ikke sene til at indføre restriktive regler over for de farvede minearbejdere, der ikke længere måtte rejse frit. Forlod man posten i utide, vankede der piskeslag. Decideret slaveri var der dog ikke tale om.

Tilbage på Rovos Rail-toget indtager vi en middag i togets spisevogne, og siden trækker vi os tilbage til vores respektive suiter, der alle er komfortabelt indrettet med gode sengepladser, bad og toilet.

Dag 8
Matjiesfontain. Byrundtur og videre til Cape Town
Spisevognen på Rovos Rail
Sidste stop på togrejsen er det enestående historiske monument Matjiesfontain. Byen blev etableret i sidste halvdel af 1800-tallet, og 100 år senere er den blevet restaureret som et historisk monument over kolonitiden. Her kan du simpelthen opleve et originalt frilandsmuseum, hvor alle huse og funktioner er intakte og ligger, som de altid har gjort. Vi forventer at ankomme til Cape Town kl. 18.00, hvor vi skal sige farvel til Rovos Rails besætning. Herfra kører vi til vores hotel, hvor vi skal bo de næste dage.
Dag 9
Cape Town. Udflugt til Kaphalvøen
Cape Town

Efter at vi har spist morgenmad på hotellet, tager vi på en udflugt til Kaphalvøen. Vi kører ad højtliggende, smalle klippeveje, med det brusende hav under os, og passerer igennem maleriske småbyer. Ved Hout Bay skal vi på en lille sejltur gennem den kraftige brænding og ud til Duiker Island, hvor tusindvis af sydafrikanske pelssæler holder til. Vi kommer helt tæt på kolonien og kan se dem ligge på skær og lege i vandet omkring båden. Senere kører vi over Constantia Nek og Fish Hoek til Simons Town, hvor vi skal besøge en pingvinkoloni.

Efter yderligere en kort køretur når vi frem til Kap det Gods Håb Naturreservat på ikke mindre end 7.680 hektar. Ud over de smukke kystlandskaber på Afrikas sydlige horn er reservatet også hjemsted for strudse, bavianer og flere antilopearter som eland, bontebok, springbok og gnu. Vi går den lille tur ud til spidsen af halvøen Cape Point, hvorfra vi kan nyde den storslåede udsigt ud over de to store verdenshave: Atlanterhavet og Det Indiske Ocean. Undervejs nyder vi en fælles frokost. Aftenen er fri til oplevelser på egen hånd. Rejselederen arrangerer fællesspisning, hvis der er stemning for det.

Dag 10
Cape Town. Oplevelser på egen hånd
Cape Point

Dagen er fri til eventyr på egen hånd. Tag eventuelt turen op til det berømte Taffelbjerg, der nærmest er Cape Towns varemærke. På engelsk kaldes det Table Mountain (bord bjerget) på grund af sin flade top. Det er en god ide at starte dagen her, da udsynet fra bjerget ofte er klarest om morgenen. Eller besøg den legendariske Robben Island, hvor Nelson Mandela sad fængslet i 18 år. Her har du blandt andet mulighed for at tage med på en rundvisning, hvor tidligere fanger fortæller om deres fortid på øen – rundvisningen gennemføres af gode grunde på engelsk.

Du kan også bruge tiden på at besøge det kulørte Greenmarket, hvor du kan købe alverdens ting såsom lokal kunst. Rund turen af med at besøge den smukke Victoria & Alfred Waterfront, hvor du blandt andet kan sejle i vandtaxa.

Dag 11
Cape Town. Udflugt til Vinlandet og Stellenbosch. Afskedsmiddag i Cape Town
Sydafrikas berømte vindistrikt, Stellenbosch
Efter morgenmaden skal vi besøge Sydafrikas berømte vindistrikt cirka en times kørsel fra Cape Town. Du kender måske Stellenbosch, Sydafrikas næstældste by, fra vinetiketter. Vi spiser en fælles frokost på en af de smukke hvide vingårde, de grønne marker og de små bjerge. Byen blev grundlagt i 1679, og vintraditionen er næsten lige så gammel. Vi skal naturligvis besøge nogle af byens vingårde og smage på de herlige dråber, der kommer direkte fra træfadene. Da det er vores sidste aften, holder vi en fælles afskedsmiddag i Cape Town.
Dag 12
Cape Town. Formiddag på egen hånd og hjemrejse
Victoria og Alfred waterfront, Cape Town
Formiddagen er fri til oplevelser på egen hånd. Du kan eventuelt nå at gøre lidt indkøb i Cape Town, der frister med et bredt udvalg af butikker. Den sydafrikanske rand er faldet ganske voldsomt gennem de sidste par år, så du kan med fordel erhverve tøj (også modetøj), smykker, kunstgenstande og meget mere til attraktive priser. Midt på eftermiddagen kører vi til lufthavnen og begynder vores hjemrejse.
Dag 13
Hjemkomst
Vi ankommer til København ved middagstid efter en spændende og meget oplevelsesrig rejse.

Om Rovos Rail

Alle vognene er gamle togvogne, der er restaurerede, så deres oprindelige udseende er intakt, samtidig med at komfort og faciliteter er ført op til nutidens standarder. Her er ordet kupé ikke længere dækkende. Her findes kun dobbeltsuiter i gammel engelsk – edwardiansk – stil med blankpolerede træpaneler, dobbeltsenge og naturligvis privat badeværelse. Alle suiterne er udstyret med en fyldt minibar med drikkevarer efter passagerernes ønske, hvilket selvfølgelig er inkluderet i prisen.

Derudover er der om bord på toget inkluderet helpension med alle drikkevarer i togets gourmetrestaurant. Restaurantvognene er i øvrigt begge fra før 1940 og er nøje restaureret, så den fine klassiske stil er bevaret. I denne stemning fra svundne tider serveres a la carte-morgenmad samt eksklusive 3-retters frokoster og 3-retters middage med tilhørende – fremragende – sydafrikanske vine.

På toget findes endvidere en special-ombygget udsigtsvogn med panoramalounge, hvorfra der er frit udsyn til de afrikanske landskaber. Endvidere er der to hyggelige salonvogne for henholdsvis rygere og ikke-rygere. Serviceniveauet om bord er også i top – hvor end du befinder dig i toget, vil der blive sørget for, at du ikke mangler noget!

På Rovos Rail-toget er der en stilfuld stemning, som gæsterne er med til at opretholde. Der er derfor nogle forventninger til gæsternes påklædning, som vi beder dig respektere. Om dagen er påklædningen afslappet pæn. Om aftenen er påklædning mere formel. Jakke og slips er et krav for mænd, og for kvinder en pæn nederdel eller kjole.

Rovos Rail er verdens mest luksuriøse tog

Royal-suiter

De royale suiter er på i alt 16 m2 og fylder en halv vogn. De har alle eget loungeområde og badeværelse med victoriansk badekar samt separat bruser. De rummelige og elegante suiter giver muligheden for privatliv og sikrer passagererne en bekvemmelig rejse i luksus og med faciliteter af højeste standard. Suiterne er udstyret med skrivebord og personlig sikkerhedsboks til værdier foruden en fyldt minibar med drikkevarer efter passagerernes ønsker. Derudover er roomservice tilgængelig hele døgnet.
Royal-suite

Deluxe-suiter

Deluxe suiterne (11 m2) er også beregnet til to passagerer, enten i et dobbelt- eller twin-værelse. Der er loungeområde og eget badeværelse med brusebad. De meget rummelige suiter giver muligheden for privatliv og sikrer passagererne en bekvemmelig rejse i luksus og med faciliteter af højeste standard. Suiterne er udstyret med skrivebord og personlig sikkerhedsboks til værdier foruden en fyldt minibar med drikkevarer efter passagerernes ønsker. Derudover er roomservice tilgængelig hele døgnet.
Deluxe-suite

Pullman-suiter

Pullman suiterne (7 m2) er udstyret med en behagelig sofa, der kan benyttes om dagen og omdannes til en dobbelt- eller twin-seng om natten. De har ligeledes eget badeværelse med brusebad. De rummelige suiter giver muligheden for privatliv og sikrer passagererne en bekvemmelig rejse i luksus og med faciliteter af højeste standard. Alle er udstyret med skrivebord og personlig sikkerhedsboks til værdier foruden en fyldt minibar med drikkevarer efter passagerernes ønsker. Roomservice er tilgængeligt hele døgnet.

Læs meget mere om Rovos Rail på www.rovos.com

Pullman-suite

Prisinformation

Tillæg for enkeltværelse
Tillæg for enkeltværelse i Pullman-suite kr. 9.998,-
Tillæg for enkeltværelse i Deluxe-suite kr. 17.998,-
Opgradering på Rovos Rail
Tillæg for Deluxe-suite: kr. 3.998,-
Prisen inkluderer
• Dansk rejseleder
• Fly København – Johannesburg og Cape Town – København
• Informationsmøder ved rejselederen
• Safari og udflugter jf. program
• Indkvartering i Pullman-dobbeltsuite om bord på Rovos Rail
• Indkvartering på i delt dobbeltværelseWinchester Mansions i Cape Town
• Indkvartering på i delt dobbeltværelse Honeyguide Ranger Camp i Entabeni Vildtreservat
• Helpension og drikkevarer ad libitum om bord på Rovos Rail
• Al overnatning er i delt dobbeltværelse/-kupé
• Morgenmad dag 2-12
• Frokost dag 3-9 og 11
• Middag dag 2-7 og 11
• Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
• Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
• Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
• Eventuelle ekstra arrangementer
• Tillæg for enkeltværelse/-kupé
• Drikkevarer og måltider ud over det nævnte
• Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn cirka USD 100,- per person)
• Personlige fornødenheder
• Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
• Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer“.

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Tilslutning med indenrigsfly

Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.

Sikkerhed

Af sikkerhedsmæssige årsager må børn under 6 år ikke deltage i safarikørsler. Desuden er det ikke tilladt at tage børn under 16 år med på vandresafari.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 16 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Medbring gerne

Vandrestøvler, hue og en varm fleece/vinterjakke.

Klima

Den sydafrikanske vinter ligger modsat vores i månederne juni til august, hvor der ofte er kolde nætter. Dette kan også være tilfældet i maj og september, hvorimod perioden oktober til marts som regel er forholdsvis varm, også i nattetimerne, uden det dog på nogen måde er trykkende.

En typisk sydafrikansk vinterdag kan sammenlignes med en god dansk forårsdag med sol og temperaturer, der kan snige sig over 20 grader, men nætterne bringer ofte frost med sig på udsatte steder. Resten af året vil der fortrinsvist være ganske lunt, og nordpå kan temperaturen sagtens snige sig over de 30 grader. Byger forekommer året rundt med flest nordpå i de varme måneder og flest sydpå i de kolde måneder.

Generelt er vejret i Sydafrika mildt og behageligt året rundt. Ekstreme vejrforhold er sjældne, men forekommer dog (især i de senere år).

Børn under 18 år

De sydafrikanske myndigheder kræver, at du som rejsende med børn under 18 år til/fra Sydafrika medbringer barnets originale fødsels-/dåbsattest. Attesten skal være oversat til engelsk og kan indhentes på det sognekontor, som i sin tid udstedte barnets dåbs- eller navneattest. Attesten skal også være påført en Apostille (officielt godkendelsesstempel) hos Udenrigsministeriets Borgerservice.

Vær opmærksom på, at udarbejdelse og godkendelse af sådanne attester kan tage op til flere uger, hvorfor vi opfordrer dig til at kontakte dit sognekontor snarest muligt efter din bestilling af rejsen.

Formålet med dette dokumentationskrav er at bekæmpe menneskehandel, hvor børn er involveret. 

Bemærk, at kravet om at medbringe barnets fødsels-/dåbsattest gælder ved såvel ind- som udrejse samt ved transit i Sydafrika. Undlader du at medbringe barnets fødsels-/dåbsattest, nægtes du indrejse til Sydafrika, ligesom du vil blive afvist ved check-in.

Vær også opmærksom på, at hvis du rejser alene som forælder med dine børn kræves yderligere dokumentation. Hvis du rejser med børn, som ikke er dine biologiske børn, skal I medbringe særlig dokumentation – som ligeledes skal være på engelsk og påført en Apostille. Kontakt Borgerservice for mere information om disse krav.

Mere om Sydafrika

Her kan du få mere at vide om Sydafrika: www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/sydafrika.

Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.

Nysgerrig efter flere safarier?

Se alle vores safarier her: safarirejser

Eller læs vores artikler om at være I lære som ranger og 7 ting du (måske) ikke vidste om elefanter

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Bemærk, at hvis du rejser uden for Europa, er fyldt 70 år eller lider af kroniske sygdomme, skal du udfylde en helbredserklæring. Gouda anbefaler, at du udfylder denne sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere

De fleste af Albatros Travels rejser er ledet af en dansk rejseleder, som enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. Det vil fremgå af afrejsepapirerne, hvor gruppen møder sin rejseleder. Alle vores rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Enkelte af vores rejser er uden rejseleder; det vil altid tydeligt fremgå af programmet, hvorvidt rejsen er ledet af en rejseleder eller ej.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.

Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager fra rejseledere og kunder efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Anmeldelse af rejsen

Her kan du se anmeldelser fra andre gæster, som har været på turen. Vi håber, du kan bruge deres ærlige meninger, gode tips, ris og ros til at få en idé om, hvad der venter på rejsen – så du kan vælge den helt rigtige tur for dig. Anmeldelserne samles ind af et eksternt firma, som er din garanti for anmeldernes validitet. Læs mere her

Bemærk venligst, at flyselskab, flyrute, hoteller, rejseleder og/eller rejsens rute kan variere fra afgang til afgang, og dermed kan en anmeldt rejse være lidt anderledes end de rejser, som aktuelt er til salg.

Forlæng rejsen

Storbyferie i Cape Town

Type Rejseforlængelse
Varighed 4 dage
Pris 2.998,–
4 dages kultur, shopping, gastronomi og smuk natur i Cape Town

Smuk, kulturel og fuld af liv. Så enkelt kan Cape Town beskrives. Med Atlanterhavet som nabo, det 1000 meter høje Taffelbjerg midt i det hele og den naturskønne Kaphalvø i baghaven kan Cape Town slå de fleste storbyer i en skønhedskonkurrence. Læg dertil masser af historiske seværdigheder, fortræffelig shopping, lækker mad, gode vine og pragtfulde strande.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem tre hoteller:

Inn on the Square
Fint hotel beliggende på den historiske Greenmarket-plads. Værelserne har alle de nødvendige faciliteter, gratis trådløst internet, samt kaffe- og tefaciliteter, aircondition og satellit-tv. Hotellet har en opvarmet swimmingpool på taget med en fantastisk panoramaudsigt over Taffelbjerget.

Læs mere på http://aha.co.za/innonthesquare/

Pris
kr. 2.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på Inn on the Square

Tillæg for enkeltværelse
kr. 1.498,-

Radisson Blu Le Vendome Hotel
Kvalitetshotel beliggende i Sea Point og kun et par minutter i taxa fra Victoria & Albert Waterfront. Hotellet har naturligvis har de faciliteter, man kan forvente af et Radisson-hotel inkl. restaurant, bar og udendørs pool.

Læs mere på www.radissonblu.com/hotel-levendome-capetown 

Tillæg for opgradering af hotel
kr. 1.500,- pr. person i delt dobbeltværelse på Radisson Blu Le Vendome

Tillæg for enkeltværelse
kr. 4.000,-

Winchester Mansions
Lækkert 4-stjernet hotel beliggende på promenaden Sea Point. Hotellet emmer af elegance og ligger lige ud til Atlanterhavskysten kun få minutters gang fra den berømte Victoria & Alfred Waterfront. Hotellets restaurant, Harveys, giver dine smagsløg en oplevelse i det sydafrikanske køkken, musklerne kan du få rørt i den udendørs swimmingpool, og wellnesscenteret sørger for genopladning.

Læs mere på www.winchester.co.za

Tillæg for opgradering af hotel
kr. 1.500,- pr. person i delt dobbeltværelse på Winchester Mansions

Tillæg for enkeltværelse
kr. 4.000,-

Udflugter
I Cape Town kan du deltage i en række udflugter. Se beskrivelser og priser her:
Udflugter i Cape Town

Prisen inkluderer
  • Transport til og fra hotellet ved ankomst og afrejse
  • 4 nætter på hotel i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt
Bestilling
Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Badeferie ved Det Indiske Ocean

Type Rejseforlængelse
Varighed 4 dage
Pris Fra 4.498,–
4 dages dase-ophold midt i et naturreservat ved Det Indiske Ocean
Rund dit Afrika-eventyr af med fire dages livsnyderi ved Det Indiske Ocean på kyststrækningen Delfinkysten. Lad batterierne op ved poolen, gå på udkig efter sommerfugle i den subtropiske skov eller benyt dig af områdets 18-hullers golfbane.
Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

På denne forlængelse kan du vælge mellem tre hoteller:

Garden Court Marine Parade
Hotellet ligger på den smukke Golden Mile-strandpromenade midt i byen lige over fra stranden. Det store hotel har 352 værelser. Alle værelser har te- og kaffefaciliteter, gratis wifi, roomservice og flere restauranter.

Læs mere på www.tsogosunhotels.com/garden-court/marine-parade

Pris
kr. 4.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på Garden Court Marine Parade

Tillæg for enkeltværelse
kr. 1.498,-

Southern Sun Elangeni & Maharani, Durban
Det 4-stjernede hotel ligger kun 200 meter fra strand på Durbans ”Golden Mile”. Hotellet har flere restauranter og i øvrigt alle de faciliteter, man kan forvente sig af et godt 4-stjernet hotel. Alle 734 værelser har aircondition, te- og kaffefaciliteter, sikkerhedsboks, 24 timers roomservice og gratis wifi.

Læs mere på www.tsogosunhotels.com/hotels/elangeni-and-maharani

Tillæg for opgradering af hotel
kr. 500,- pr. person i delt dobbeltværelse på Southern Sun Elangeni & Maharani, Durban

Tillæg for enkeltværelse
kr. 2.898,-

Fairmont Zimbali Resort
Fairmont Zimbali Resort er et skønt 5-stjernet hotel på den smukke Delfinkyst. Resortet byder på dejlige værelser, gode restauranter, en lækker pool og en tennisbane. En del af Zimbalis område er udlagt som naturreservat, hvor du i fred og ro kan kigge på planter, dyr og fugle.

Læs mere på www.fairmont.com/zimbaliresort

Tillæg for opgradering af hotel
kr. 2.000,- pr. person i delt dobbeltværelse på Fairmont Zimbali Resort

Tillæg for enkeltværelse
kr. 5.998,-

Prisen inkluderer
  • Evt. fly Johannesburg, Cape Town eller Victoria Falls – Durban t/r.
  • Transport mellem lufthavn og hotel.
  • 4 nætter på hotel i delt dobbeltværelse.
  • Morgenmad dagligt.
Bestilling
Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Luksus ved Victoria Falls

Type Rejseforlængelse
Varighed 4 dage
Pris Fra 8.998,–
4 dages afslapning i luksusomgivelser ved et af verdens smukkeste vandfald
Med en højde på 100 meter, en bredde på to kilometer og tæt regnskov hele vejen rundt er Victoria Falls et imponerende sted at tilbringe fire dage som afslutning på din Afrika-rejse. På bantusprog kaldes vandfaldene ’mosi-oa-tunya’ (’røgen, der tordner’), og det er netop, hvad Victoria Falls ligner – en kæmpe røgsky parret med et tordenbrag.
Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem to hoteller:

The Kingdom at Victoria Falls
Skønt 4-stjernet resort med tre swimmingpools, tre restauranter, fire barer, spa, kasino og børneområde. Resortet ligger inde i Victoria Falls Nationalpark i gåafstand fra selve vandfaldet.

Læs mere på www.thekingdomhotel.co.za

Pris
kr. 8.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Kingdom at Victoria Falls

Tillæg for enkeltværelse
kr. 2.998,-

Victoria Falls Hotel
Vidunderligt 5-stjernet hotel, der oser af atmosfære og kolonihistorie. Her er alle tænkelige faciliteter, inkl. flere gourmetrestauranter i topklasse. Vandfaldene ligger 10 minutters gang fra hotellet og kan både ses og høres fra hotellets område.

Læs mere på www.victoriafallshotel.com

Tillæg for opgradering af hotel
kr. 1.000,- pr. person i delt dobbeltværelse på Victoria Falls Hotel

Tillæg for enkeltværelse
kr. 5.998,-

Udflugter
Ved Victoria Falls kan du deltage i en række udflugter. Se priser og beskrivelser her:
Udflugter ved Victoria Falls

Prisen inkluderer
  • Fly Cape Town – Victoria Falls t/r
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 3 nætter på hotel ved Victoria Falls i delt dobbeltværelse (inkl. morgenmad)
  • 1 nat på hotel i Cape Town i delt dobbeltværelse
  • Sejltur i solnedgangen på Zambezi-floden
  • Gåtur omkring vandfaldene
Prisen inkluderer ikke
  • Diverse visa, som kan købes ved indrejse, hvis du har dansk pas. Er du ikke dansk statsborger, henviser vi til ambassaden.
Bestilling
Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Afslapning på Mauritius

Type Rejseforlængelse
Varighed 7 dage
Pris 9.498,–
Palmestrande, afslapning og lækker gastronomi midt i Det Indiske Ocean.

Nyd 5 dages afslapning ved poolen eller på stranden i det tropisk paradis. For de mere aktive er der mange muligheder for at udforske øen eller tage på udflugter.

Dag 1 Overnatning i Johannesburg eller Cape Town
Dag 2
 Johannesburg/Cape Town – Mauritius, transfer til hotellet
Dag 3-6
 Afslapning på Mauritius
Dag 7
Fly Mauritius – Johannesburg (om morgenen). Hotelværelse til rådighed i Johannesburg. Fly Johannesburg – Danmark (om aftenen)

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

På denne forlængelse kan du vælge mellem tre hoteller:

Casuarina Hotel
Det 3-stjernede hotel ligger på den nordvestlige kyst af øen med udsigt over lagunen ved den verdensberømte kridhvide sandstrand, Trou aux Biches. Der er 5 km til den livlige by Grand Bay og 18 km til hovedstaden Port Louis. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på:
www.hotel-casuarina.com 

Pris per person
kr. 9.498,- per person i delt dobbeltværelse på Hotel Casuarina

Tillæg for enkeltværelse
kr. 2.498,-

Anelia
4-stjernede Anelia ligger i helt perfekte og rolige omgivelser på stranden og er velegnet for familier. Hotellet ligger på vestkysten kun 300 meter fra den hyggelige landsby Flic en Flac. Helpension er inkluderet i opholdet.

Tillæg for opgradering af hotel
kr. 1.498,-per person i delt standard-dobbeltværelse på Anelia
kr. 1.998,-per person i delt superior-dobbeltværelse på Anelia
kr. 2.498,-per person i delt deluxe-dobbeltværelse på Anelia

Tillæg for enkeltværelse
kr. 3.998,- i standard-enkeltværelse
kr. 4.998,- i superior-enkeltværelse
kr. 5.498,- i deluxe-enkeltværelse

Børnepris: Rabat på kr. 2.000,- i standardværelse og kr. 2.500,- i deluxe-værelse. Gælder for maks. 2 børn mellem 5 og 11 år i følge med 2 voksne. Kontakt os, hvis I ønsker at rejse med børn.

Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
Dette 5-stjernede luksushotel ligger på vestkysten, og her får du forkælelse for alle pengene. Der er flere restauranter og spa på hotellet, som ligger ned til stranden omgivet af en stor tropisk have. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på:
http://www.sofitel.com/gb/hotel-1144-sofitel-mauritius-l-imperial-resort-spa/index.shtml

Tillæg for opgradering af hotel
kr. 2.498,- per person i delt dobbeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa

Tillæg for enkeltværelse
kr. 5.498,-

Prisen inkluderer
  • Fly Johannesburg/Cape Town – Mauritius t/r
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 1 overnatning på hotel i Johannesburg eller Cape Town
  • Hotelværelse til rådighed i Johannesburg på hjemrejsedagen
  • 5 nætter på Casuarina Hotel/Laguna Beach/Sofitel Mauritius Imperial
Bestilling
Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Lignende rejser

17ZARTR03CDK2901