Chile – fra Påskeøen til verdens ende

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Eventyrrejse med Påskeøen og en af verdens smukkeste nationalparker, Torres del Paine i det sydlige Chile

Maks. 24 deltagere

Denne enestående Albatrosrejse til Chile og Påskeøen i Stillehavet når ud til de mest afsides og fascinerede steder i verden. Vi skal bo og vandre i en af verdens smukkeste nationalparker, Torres del Paine, med den berømte Grey-gletsjer og utallige storslåede landskaber. Vi dykker ned i mystikken, legenderne og den spændende historie på Påskeøen, som er en af de fjernest beliggende øer i verden.

Det er historien om et folk, der kom til et lille ø-paradis, der endte i en økologisk katastrofe, efterhånden som ressourcerne svandt ind. I dag er der ikke meget andet end de berømte, gigantiske stenansigter tilbage. Vi besøger tillige Chiles hovedstad, Santiago de Chile, og der er mulighed for at tage med på udflugt til den charmerende havneby, Valparaiso.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Ja

  • Valuta Chilensk peso

Dagsprogram 13 dage
Dag 1
Afrejse fra København
Dag 2
Ankomst til Santiago de Chile. Byrundtur
Dag 3
Santiago de Chile. Dag til egne eventyr eller udflugt til Valparaiso (tilkøb)
Dag 4
Santiago de Chile – Punta Arenas – Torres del Paine Nationalpark
Dag 5
Torres del Paine Nationalpark (heldagsudflugt). Sejltur til Grey-gletsjeren (tilkøb)
Dag 6
Torres del Paine Nationalpark – vandretur i nationalparken – Punta Arenas
Dag 7
Punta Arenas – Santiago de Chile
Dag 8
Santiago de Chile – Påskeøen
Dag 9
Påskeøen. Moai-statuer og vulkaner
Dag 10
Påskeøen. Rano Kao-vulkanen, fuglemandskulten, stenlandsbyen Orongo
Dag 11
Påskeøen. Formiddag til fri disposition – Santiago de Chile
Dag 12
Hjemrejse
Dag 13
Ankomst til København

Hoteller

Vores hoteller

Her kan du se de hoteller, som vores gæster på rundrejsen oftest bor på. Vær venligst opmærksom på, at hotelændringer kan forekomme. I så fald vil hotellet være af tilsvarende eller højere standard.

Hotel del Paine

  • 44 værelser
  • Restaurant
  • Bar
  • Wi-fi (Gratis - i reception og restuarant)

Hotellet ligger smukt ved Serrano-floden i udkanten af Torres del Paine Nationalpark. Hotellets restaurant tilbyder dejlige lokale eller internationale retter og mens du spiser, har du en helt enestående udsigt til bjergene i nationalparken. Indretningen er rustik, og der er brugt naturmaterialer fra lokalområdet. Der er gratis wi-fi på hotellet (fungerer kun i receptionen og restauranten).

Du kan læse mere om hotellet her: http://www.hoteldelpaine.com 

Værelse
Nogle af værelserne ligger i hovedbygningen mens andre ligger i mindre træhuse spredt ud i området. Værelserne er rustikt indrettet i træ med en dobbeltseng eller to enkeltsenge, varmeapparat, og hårtørrer. Der er sikkerhedsboks til rådighed i receptionen og TV i fællesrum i hovedbygningen.

De viste hoteller bliver oftest benyttet på denne rejse, men indimellem må vi tage alternative hoteller i brug. I disse tilfælde vil hotellerne være af samme standard.

Hotel Fundador

  • 147 værelser
  • Sauna og fitnesscenter
  • Gratis WiFi

Et moderne hotel med den perfekte beliggenhed i Santiago de Chiles historiske centrum. Nær det såkaldte ”Paris-London-kvarter” med sine elegante europæiske huse fra 1920’erne. Der er museer, barer, restauranter og butikker i gåafstand fra hotellet. Indretningen er udført af en prisvindende arkitekt – livlige farver, flot belysning og vævede stoffer fra Andesbjergene præger stemningen. På hotellet findes restaurant, bar, sauna, fitnesscenter og gratis wi-fi.

Læs mere om hotellet her: http://www.fundador.cl/ 

Værelse
Charmerende værelser med en dobbeltseng eller to enkeltsenge. Alle værelser har sikkerhedsboks, TV, aircondition, minibar, hårtørrer og gratis wi-fi.

De viste hoteller bliver oftest benyttet på denne rejse, men indimellem må vi tage alternative hoteller i brug. I disse tilfælde vil hotellerne være af samme standard.

Hotel Iorana (Påskeøen)

  • 52 værelser
  • 2 km til Hanga Roa centrum
  • 2 Swimmingpools
  • Wi-fi (Gratis - kun tilgængeligt i receptionen)

Hotellet ligger i grønne og rolige omgivelser ved havet (klippekyst). Der er et lille swimmingpool-område ved siden af restauranten. Stemningen på hotellet er tilbagelænet og hyggelig, og her finder du det perfekte sted til afslapning efter dagens oplevelser. Nyd udsigten til havet med en drink fra baren eller prøv de lokale retter i hotellets restaurant. Hvis du har lyst til at være aktiv, kan der lejes cykler i receptionen, så omgivelserne kan udforskes på egen hånd. Der er gratis wi-fi i receptionen. 

Læs mere om hotellet her: http://www.ioranahotel.cl 

Værelse
Simpelt indrettede værelser med en dobbeltseng eller to enkeltsenge – alle indrettet med telefon, TV (lokale kanaler), aircondition, minibar, sikkerhedsboks og hårtørrer. Værelserne har privat terrasse og der tilbydes ”room service”.  

De viste hoteller bliver oftest benyttet på denne rejse, men indimellem må vi tage alternative hoteller i brug. I disse tilfælde vil hotellerne være af samme standard.

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Bemærk: Da rundrejseprogrammets afvikling afhænger af adskillige indenrigsflyvninger, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at ændre rækkefølgen på programmet, for at få plads på fly, som afgår på det korrekte tidspunkt – f.eks. vil vi på nogle afgange besøge Påskeøen før Torres del Paine Nationalpark. Alle de programlagte besøg vil altid blive gennemført uanset den rækkefølge, som turen afvikles i.
Dag 1
Afrejse fra København
Vi rejser fra København.
Dag 2
Ankomst til Santiago de Chile. Byrundtur
Udsigt over Santiago de Chile

Efter ankomsten skal vi på en byrundtur i Santiago de Chile, som byder på mange spændende seværdigheder. Santiago er beliggende i en bred dal (600 meter over havet), omgivet af de snedækkede Andesbjerge. Det er Sydamerikas femte største by, og der bor over 7 millioner mennesker i hele hovedstadsområdet. Byen blev grundlagt i 1541, og har siden kolonitiden været Chiles hovedstad. Santiago de Chile har udviklet sig til en moderne metropol, hvor arkitektur fra forskellige perioder giver byen sit helt eget særpræg. Der findes mange grønne områder og parker, og fra de fleste steder i byen kan man se de imponerende Andesbjerge.

På vores byrundtur besøger vi både den nye og gamle bydel inklusive præsidentpaladset, katedralen og Plaza de Armas – byens hovedtorv. Vi besøger også byens lokale marked ”Mercado Central”, hvor der sælges masser af frisk fisk, frugt, grøntsager og meget andet. Byrundturen afsluttes med en fantastisk udsigt over byen på San Cristobal-højdedraget.

Overnatning i Santiago de Chile på centralt beliggende hotel.

Dag 3
Santiago de Chile. Dag til egne eventyr eller udflugt til Valparaiso (tilkøb)
Valparaiso

Du har dagen fri til egne eventyr og kan dermed se nærmere på Santiago de Chile på egen hånd. Rejselederen er behjælpelig med forslag til aktiviteter og gode spisesteder.
Du har også mulighed for tage med på en heldagsudflugt til Chiles ældste havneby, Valparaiso. Udflugten skal købes ved bestilling af rejsen, og du kan læse mere om denne under udflugtsbeskrivelsen. 

Overnatning i Santiago de Chile på centralt beliggende hotel.

Dag 4
Santiago de Chile – Punta Arenas – Torres del Paine Nationalpark
Majestætiske Torres del Paine

Denne morgen flyver vi over Andesbjergene til Punta Arenas, som er den vigtigste by i Chiles sydligste region kaldet ”Magallanes og det Antarktiske Chile”. Dette område er kendt for sine høje bjergtinder og fantastiske gletsjere. Vi fortsætter videre i bus til Nationalparken Torres del Paine, hvor vi skal tilbringe de næste par dage. Parken har en enestående flora og fauna og er uden tvivl blandt de smukkeste nationalparker i verden. Parkens højeste bjerg er ”Paine Grande”, som måler 2.884 meter, men de smukkeste er de tre majestætiske bjergtinder ”Torres del Paine”, der ligger side om side, og som er parkens vartegn. Vi ankommer til parken sidst på eftermiddagen.

Overnatning på hotel i Torres del Paine Nationalpark.

Dag 5
Torres del Paine Nationalpark (heldagsudflugt). Sejltur til Grey-gletsjeren (tilkøb)
Den største gletsjer udenfor polerne, Grey-gletsjeren

”Paine” er et indiansk ord for ”blå”, og dagens udflugt i nationalparken viser hvorfor. Sneen på bjergtoppene, søerne, og de store gletsjere giver et blåligt skær og er med til at gøre parken ekstra indtagende. Vi kører gennem parken og vil dagen igennem kunne nyde udsigten til bjergene. Af og til står vi af bussen og tager på kortere vandreture for at nå de bedste udsigtspunkter. Et af højdepunkterne i dag er den enorme Grey-gletsjer, der er 6 kilometer bred og 30 meter høj. Gletsjeren starter i Andesbjergene og ender i Grey-søen, og den er en af de største gletsjere udenfor Polerne. Klimaforandringer påvirker gletsjeren, og den bliver lidt mindre hvert år, men den er stadig et enestående syn. Vi vandrer til et af udsigtspunkterne ved Grey-søen -  foran os ligger søen, klipperne og gletsjeren. Herfra er afstanden til gletsjeren adskillige kilometer, og hvis du ønsker at komme helt tæt på, er det muligt at tilkøbe en sejltur på Grey-søen (se venligst detaljer under udflugtsbeskrivelsen). Vi tilbringer hele dagen i nationalparken og har medbragt madpakke, som spises undervejs.

Overnatning på hotel i Torres del Paine Nationalpark.

Dag 6
Torres del Paine Nationalpark – vandretur i nationalparken – Punta Arenas
Den smukke Amarga-lagune

I dag skal vi på vandretur i Torres del Paine Nationalpark. Vi kører til parkindgangen ved Sarmiento-søen og starter vandringen herfra. Med et areal på 90 km2 er søen den næststørste i parken og også i hele regionen. Den ligger flot placeret med de sneklædte bjergtoppe i baggrunden, og med lidt held møder vi grupper af guanaco’er, som holder øje med os. Guanaco’en er tæt beslægtet med lamaen. Begge er i familie med kamelen om end noget mindre og uden pukler. Der er også gode chancer for, at vi møder lokale ”struds” Ñandú – der også er for tung til at flyve. I luften svæver forskellige rovfugle, og sommetider ses den mægtige Andeskondor.

Vi vandrer nordpå til Amarga-lagunen, og her har vi den perfekte udsigt til ”Torres del Paine”-bjergene. Amarga betyder ”bitter” og lagunen har fået sig navn, fordi vandet der smager bittert. Det skyldes det høje indhold af salte, og man ser tydeligt hvide aflejringer i vandkanten. I denne del af parken ser vi også flotte klippemalerier udført af Chiles oprindelige befolkning for over 5.000 år siden.

Først på eftermiddagen kører vi til Punta Arenas, hvor vi overnatter.

Dag 7
Punta Arenas – Santiago de Chile
Hyggelig kaffebar i Punta Arenas
Formiddagen er til egen disposition i Punta Arenas. Der er tid til en lille morgengåtur i byen. Byen har 130.000 indbyggere og ligger lige ud til Magallan-strædet. Nogle af byens mest interessante seværdigheder befinder sig nær den store centrale plads, Plaza de Armas. Over middag går flyet til Santiago de Chile, hvor vi overnatter ved lufthavnen, så det er nemt at rejse videre til Påskeøen næste dag.
Dag 8
Santiago de Chile – Påskeøen
Velkommen til Påskeøen

Vi tager morgenflyet til Påskeøen. Turen over Stillehavet tager 5½ time. Påskeøen er det sydøstligste punkt i den Polynesiske Trekant, som er et geografisk område i Stillehavet med Hawaii, New Zealand og Påskeøen i hvert sit hjørne, Tahiti i midten og Samoa i vest. Påskeøen er mest kendt for sine 887 monumentale statuer, også kaldet ”moai”, som blev skabt af Rapa Nui-folket. I 1995 kom øen på UNESCOS liste over verdens kulturarv, og en stor del af øens areal er beskyttet nationalparkområde (Rapa Nui Nationalpark).

Man mener, at det polynesiske folk etablerede sig på Påskeøen mellem år 500 og 1100, og de fik skabt en velfungerende og arbejdsom kultur. Ikke desto mindre kom øen til at lide under det stigende befolkningstal, skove blev fældet og naturressourcerne blev brugt. Da europæerne ankom i 1722, boede der kun 2.000-3.000 indbyggere mod 15.000, da befolkningstallet var på sit højeste. Herefter døde mange af europæiske sygdomme og i 1860’erne blev mange bragt til Peru for at arbejde som slaver, og resultatet blev, at der kun var 111 indbyggere tilbage i 1877. Påskeøen er en af de fjernest beliggende øer i verden, der er befolket, og i dag bor der omkring 6.000 indbyggere, hvoraf ca. 60% er efterfølgere af den oprindelige Rapa Nui-befolkning.

Overnatning på Påskeøen.

Dag 9
Påskeøen. Moai-statuer og vulkaner
Rano Kau vulkankrateret

I dag har vi fokus på øens nordlige og sydøstlige side, og vi starter i Ahu Akahanga, hvor vi har vores første møde med øens store, mystiske stenansigter. Det får uvilkårligt en til at stille sig selv de samme store spørgsmål, som forskerne i årevis har stillet sig selv: Hvorfor lavede man disse ansigter? Hvordan fik man transporteret de tonstunge sten fra stenbruddet og videre ud til deres ”ståsted” på øen? Hvem var menneskene bag? Hvor kom de fra?

Vi dykker ned i de mange spændende spørgsmål og teorier, der knytter sig til øens og de mystiske statuer. Øens mange moai-statuer blev fundet liggende på jorden med ansigtet nedad, da arkæologer og forskere med norske Thor Heyerdahl i spidsen – som nogle af pionererne – for alvor søgte mod Påskeøen fra midt i 1950’erne. Ved første øjekast ser mange af moai-statuerne ens ud, men meget få har vist sig at være helt identiske, selvom de designmæssigt er lavet ud fra samme princip: et aflangt, rektangulært ansigt med en lang lige næse, en lav pande, dybtliggende øjne og en lille mund med smalle læber.

Højdemæssigt ligger statuerne fra to til over tyve meter, men den gennemsnitlige højde er seks meter. En bredt accepteret teori omkring moai-statuerne er, at de symboliser afdøde høvdinge og guder. I Ahu Akahanga ser vi nogle af de væltede moai-statue, og man mener, at statuerne blev væltet i sin tid som kulmination på en lang konflikt mellem to grupper på øen: De såkaldte langører og kortører. Mens langørerne var efterkommere af kong Hotu Motua, som ifølge legenden var den første, der bosatte sig på øen sammen med sit følge omkring år 500 e.Kr., ankom kortørerne til øen noget senere.

Ved Ahu Akahanga ser vi også resterne af en tidlig bosættelse samt gravstedet for kong Hotu Matua. Herefter kører vi til Ahu Tongariki, øens største ahu-platform. Den restaurerede platform er 200 meter lang, har 15 opretstående moai-statuer og er et imponerende syn. Vi fortsætter til den udslukte vulkan Rano Raraku. Ved mundingen af vulkankrateret ligger stenbruddet, hvor de meterlange moai-statuer blev hugget direkte ud i lavastenen og herfra trukket de mange kilometer videre rundt på øen til deres endelige ”ståsted”. Den dag i dag befinder der sig stadigvæk næsten 400 ufærdige moai-statuer ved stenbruddet, flere af dem gået i stykker undervejs i arbejdsprocessen med den forholdsvis porøse lavasten. Efter besøget i stenbruddet spiser vi vores medbragte frokost.

Videre oppe på øens nordlige kyst troner den ti meter høje moai-statue Ahu Te Pito Te Kura ud over landskabet. Det er den højeste moai-statue, som nogensinde er flyttet fra stenbruddet ved Rano Raraku og rejst på en ahu-platform. Statuens lange navn er inspireret af en sten, som selveste kong Hotu Motua ifølge legenden bragte med sig, da han ankom til Påskeøen. Stenen bliver kaldt Te Pito Te Henua, der betyder ”Lysets Navle” på polynesisk, og symboliserer ”verdens navle”, som de polynesiske bosættere kaldte deres nye ø. På sidste etape af dagens udflugt fortsætter vi op langs kysten til Anakena-stranden, der ligger allernordligst på øen. Det er Påskeøens smukkeste strand med kridhvidt sand og palmetræer. Her har vi har vi udsigt til det uendelige Stillehav og en af øens bedst restaurerede ahu-platforme, Ahu Naunau, som er kendt for moai-statuernes karakteristiske, røde hovedbeklædning, kaldet pukao. Ifølge legenden var det netop her ved Anakena-stranden, at kong Hotu Motua gik i land.

Overnatning på Påskeøen.

Dag 10
Påskeøen. Rano Kao-vulkanen, fuglemandskulten, stenlandsbyen Orongo
Stenlandsbyen Orongo

I dag skal vi på opdagelse i Rapa Nui Nationalpark på den sydlige del af øen. Her ligger den udslukte vulkan Rano Kao, hvis dybe og mystiske kratersø har en diameter på 1600 meter og er det største af øens vandreservoirer. Efter at have nydt det fascinerende syn af vulkanen og de smukke omgivelser, besøger vi den ceremonielle stenlandsby Orongo, der ligger på toppen af en 400 meter stejl klippeskrænt – med vulkankrateret på den ene side og havet på den anden.

Herfra er der et storslået vue ud over hele Rapa Nui og de ubeboede småøer Motu Nui, Motu Iti og Motu Kao Kao. Orongo var igennem århundeder det ceremonielle center for den såkaldte fuglemandskultur, hvor udvalgte heltemodige mænd svømmede over til småøerne i jagten på årets første terneæg. Den heldige, der fandt ægget, blev udnævnt til ”makemake”, som ifølge mytologien var den højeste gud og skaber af jord, sol, måne, stjerner og mennesker. Fundet af ægget gav særstatus hele det efterfølgende år – indtil en ny makemake blev udnævnt. De sidste ceremonier i fuglemandskulturen menes at have fundet sted i 1866-67. Et tydeligt minde om stedets vigtige ceremonielle rolle er de mange helleristninger på klipperne i og omkring Orongo med motiver fra fuglemandskulten. Vi vender herefter retur til Hanga Roa, hvor resten af eftermiddagen og aftenen er på egen hånd. Et besøg på byens antropologiske museum eller i den lokale kirke, som er kendt for sine fine træudskæringer, er oplagte eftermiddagsaktiviteter.

Overnatning på Påskeøen.

Dag 11
Påskeøen. Formiddag til fri disposition – Santiago de Chile
Påskeøen byder på utrolige solopgange
Formiddagen er til fri disposition, inden vi kører til lufthavnen og flyver retur til Santiago de Chile, hvor vi ankommer om aftenen. Overnatning i Santiago de Chile på centralt beliggende hotel.
Dag 12
Hjemrejse
I dag er der hjemrejse til København.
Dag 13
Ankomst til København

Charmerende Valparaiso

Valparaiso er Chiles ældste havneby og hovedsæde for flåden og kongressen. I 2003 udstedte kongressen en lov, der erklærede Valparaiso for at være Chiles kulturelle hovedstad. Byens mange bakker er dækket af huse i alskens smukke farver, og det giver byen sit helt eget særpræg. Under besøget skal vi på byvandring i det historiske centrum, som er på UNESCOS liste over verdens kulturarv. Her finder man smuk arkitektur fra det 19. århundrede, charmerende pladser og en hyggelig stemning. Byen består af en nedre del og en øvre del, og de er forbundet af elevatorer. Vi tager naturligvis en tur op i elevatoren til byens bedste udsigtspunkt. På byrundturen kommer vi også forbi parlamentsbygningen og Sotomayor-pladsen, hvor heltene fra Stillehavskrigen hædres.

Pris: 798,- per person.

Rejselederen deltager på denne udflugt.
Det er en heldagsudflugt – varighed ca. 8 timer – og frokost er ikke inkluderet.
Udflugten kører ved minimum 5 deltagere og skal købes hjemmefra (senest to måneder før afrejse).

Sejltur til Grey-gletsjeren

Oplev Grey-gletsjeren på nærmeste hold på denne sejltur på Grey-søen. Kun fra sø-siden kan man komme så tæt på gletsjeren, der har sit udløb tre steder. Sejlturen varer omkring to timer, og skibet gør holdt ved alle tre udløb. Man kommer så tæt på, at det er nemt at se de blå nuancer i den 30 meter høje is, og man kan tage fremragende billeder. Skibet har indendørs område med komfortable siddepladser og en lille bar, hvor der sælges kolde og varme drikkevarer. Der er en drink (pisco sour) inkluderet i prisen.

Pris: 898,- pr. person

Udflugten bestilles ved køb af rejsen og senest 90 dage før afrejse.
Rejselederen deltager ikke på udflugten. Personalet på skibet er engelsktalende og giver god information undervejs.
Bemærk: Hvis vejrforholdene er meget dårlige, kan turen blive aflyst.

Grey-gletsjeren, Torres del Paine

Prisinformation

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København - Santiago de Chile - København med mellemlanding.
  • Fly Santiago de Chile - Punta Arenas t/r.
  • Fly Santiago de Chile - Påskeøen t/r.
  • Udflugter jf. program.
  • Indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt
  • Frokost (madpakke) dag 5 og 9
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstra arrangementer.
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Tilkøb af udflugter
  • Øvrige måltider (beregn ca. USD 25-40,- pr. dag)
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn ca. 120 USD pr. pers.)
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling).
  • Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer“

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Hånden på hjertet

Information

Da rundrejseprogrammets afvikling afhænger af adskillige indenrigsflyvninger, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at ændre rækkefølgen på programmet, for at få plads på fly, som afgår på det korrekte tidspunkt – f.eks. vil vi på nogle afgange besøge Påskeøen før Torres del Paine Nationalpark. Alle de programlagte besøg vil altid blive gennemført uanset den rækkefølge, som turen afvikles i.

Oplysninger om rejsen

Pas/visum

Pas skal være gyldigt mindst 6 måneder fra hjemrejse dato. Det er praktisk at medbringe en fotokopi af passets informationsside, således at man ikke behøver at tage selve passet frem, hver gang man skal bruge sit pasnummer, f.eks. ved registrering på hoteller.

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Fysisk form

Der er en del vandreture på denne rundrejse, så du skal være godt til bens og i almindelig fysisk form for at kunne deltage.

Pakkeliste

  • Mindre rygsæk eller taske til udflugter
  • Vind- og vandtæt jakke og bukser til opholdet i Torres del Paine Nationalpark
  • Handsker (til opholdet i Torres del Paine Nationalpark)
  • Vandresko eller lette vandrestøvler
  • Sommertøj og gode vandresandaler til dagene i Santiago de Chile og på Påskeøen
  • Trøje
  • Badetøj (håndklæde ikke nødvendigt)
  • Lommelygte
  • Myggespray
  • Solcreme, solhat og/eller solbriller

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Mere om dine rejsemål

Vil du vide mere om klima og vejr, tidsforskelle, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres, så læs mere her:  http://www.albatros-travel.dk/destinationer/sydamerika/chile 

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 4 out of 5 by from En meget aktiv rejse En rejse med store kontraster: Storbyen Santiagos larm, stress samt varme som på en skøn sommerdag Patagoniens ro, rene klare luft, meget blæsende og noget køligt samt et vidunderligt dyreliv. Påskeøens helt egen kultur og stressfrie liv, det vidunderlige lapisfarvede stillehav - samt en meget spændende historie
Date published: 2018-03-22
Rated 4 out of 5 by from Spændende rejse med mange kontraster Spændende rejse med smuk natur og kontraster fra varme til gletsjer. Vores rejseleder var fantastisk dygtig og engageret og gjorde turen til moget specielt.
Date published: 2018-03-13
Rated 5 out of 5 by from En fantastisk rejse med enestående naturoplevelser. Nationalparken Torres del Paine var en meget stor oplevelse med meget smukke bjergformationer og spændende dyre- og fugleliv. Det var en fantastisk oplevelse at stå på Påskeøen - i verdens ensomst beliggende by, omgivet på alle sider af det store hav. Det var meget spændende at se stenfigurerne i virkeligheden og få grundig indføring i hvor langt man er nået med afdækning af øens historie. I Santiago fik vi gode oplevelser ved at besøge Museet for Præcolumbiansk Kunst og Museo de la Memoria y los Derechos Humanos.
Date published: 2018-03-13
Rated 4 out of 5 by from To spændende rejsemål i samme pakke I flere år har de to rejsemål, Patagonien og Påskeøen, været på vores ønskeliste, så det var med stor spænding vi tog af sted. Selve rejsebeskrivelsen var informativ, og vi var godt forberedt på, hvad vi skulle opleve. Selve rejsen forløb gnidningsfrit, hvilket især skyldtes vores meget professionelle rejseleder og de lokale guides, der var tilknyttet rejsen. Vejr og vilde dyr kan ikke bestilles hjemmefra, så solskin i godt og vel 2 ud af de 3 dage i Torres del Plaine Nationalpark og Punta Arenas, og at se en puma på en af de dejlige gåture, kan kun forstærke den gode oplevelse. Et ganske lille minus var nok, at vi ikke kom så tæt på Grey-gletsjeren, som rejsebeskrivelsen gav indtryk af. Påskeøen indfriede forventningerne på bedste vis. Som nævnt var vores rejseleder med til at gøre rejsen til den oplevelse, den blev. Vidende, omsorgsfuld, nærværende, fuld af humor og altid i godt humør. Han opfangede ønsker og omsatte dem til handling i det omfang det var muligt. En mindeværdig rejse!!
Date published: 2018-03-13
Rated 4 out of 5 by from Rejse til et land, der har alt, man kan ønske sig ;; Flot og varieret tur med en rejseleder, der virkelig gjorde alt for sine gæster.
Date published: 2018-03-12
Rated 3 out of 5 by from God tur, men alt for meget rejseri Turens koncept var rigtig spændende, men i praksis blev det hele en smule for kompakt. Lange flyture, lange busture og for korte ophold de respektive steder. Flyafgange og ankomster på kropumulige tidspunkter gjorde ,at ens døgnrytme aldrig faldt til ro, før vi nåede turens højdepunkt( set med mine øjne) Påskeøen, hvor guiden Christina virkelig foldede sig ud med stor viden og super indlevelse. Hun var iøvrigt kompetent fra start til slut. Turen kunne med lethed have indeholdt et par dage mere .feks i Patagonien , hvor nogle gerne ville på pingviner, men det var der ikke tid, og en dag mere på Påskeøen, kunne vi også have brugt. Turen kunne også med fordel være vendt om ,således, at vi tog direkte fra København og til Påskeøen. Så have vi undgået en masse spildte timer i en lufthavn.
Date published: 2018-02-20
Rated 4 out of 5 by from En oplevelsesrig rejse Fantastisk natur i Torres del Paine, og Mystiske Rapa Nui. En særlig blanding. En rejseleder der var virkeligt vidende og en spændende fortæller
Date published: 2018-02-20
Rated 3 out of 5 by from Der er langt til verdens ende. En til tider noget strabadserende tur med 50 timers effektiv flyvning på 13 dage. Her ikke medregnet tid i lufthavn og kørsel til samme. Men når man kommer frem er der flot i Patagonien og på Påskeøen.
Date published: 2018-02-15
  • y_2024, m_4, d_17, h_5
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_0, tr_25
  • loc_da_DK, sid_CLRTR03, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser