Det bedste af Vietnam

individual-tour
Individuel rejse mere tid til egne eventyr

Oplev de fire fantastiske byer Hanoi, Hoi An, Hué og Ho Chi Minh City. Inkl. Mekongdeltaet og minikrydstogt i Halongbugten – 16 dage

På denne rejse ser I det allerbedste af Vietnam. I får bl.a. en naturoplevelse af de helt store, når I på et minikrydstogt sejler mellem den UNESCO-fredede Halongbugts 3.000 grønklædte kalkstensklipper. Herudover besøges ikke mindre end 4 interessante og meget forskellige vietnamesiske byer: pulserende Hanoi med de mange historiske monumenter, den charmerende og UNESCO-fredede Hoi An og den gamle kejserhovedstad Hué med en overdådighed af paladser, templer og kejsermausoleer. Kontrasten hertil findes i moderne Ho Chi Minh City, hvorfra I også kører på en dagsudflugt til Mekongdeltaet.

På Albatros’ Individuelle rejser har I mere tid til egne eventyr, og udflugterne i løbet af rejsen gennemføres med en engelsktalende lokalguide.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Individuel rejse

  • Rejseleder Engelsktalende guide

  • Visum Nej

  • Vaccination Ja

  • Valuta Vietnamesisk dong

Dagsprogram
Dag 1 Afrejse fra København
Dag 2 Ankomst til Hanoi
Dag 3 Hanoi. Byrundtur med Ho Chi Minhs mausoleum og En-søjle-pagoden
Dag 4 Tid på egen hånd til at udforske Hanoi
Dag 5 Hanoi – Halongbugten. Minikrydstogt
Dag 6 Halongbugten – Hanoi. Fly til Hué
Dag 7 Hué på egen hånd eller sejltur på Duftenes Flod, Citadellet i Hué og Khai Dinhs mausoleum (tilkøb)
Dag 8 Hué – Hoi An via Hai Van-passet
Dag 9–11 Hoi An på egen hånd. Mulighed for kombineret cykel- og sejltur eller kokkeskole (tilkøb)
Dag 12 Hoi An – fly til Ho Chi Minh City
Dag 13 Ho Chi Minh City på egen hånd eller mulighed for udflugt til Cu Chi-tunnellerne og byrundtur (tilkøb)
Dag 14 Ho Chi Minh City – dagsudflugt til Mekongdeltaet
Dag 15 Hjemrejse fra Ho Chi Minh City
Dag 16 Ankomst til København

Hoteller

Mon Regency Hotel Hanoi

  • Aircondition
  • TV
  • Wifi
  • Sikkerhedsboks
  • Kaffe- og tefaciliteter

Mon Regency Hotel har en fremragende beliggenhed lige op til Hanois gamle bydel. Herfra kan I let gå på oplevelse i denne livlige del af byen – det nok mest interessante område i Hanoi. Værelserne er  alle rummelige og har alle de nødvendige faciliteter, herunder aircondition, wifi mm. 

https://www.monregencyhotel.com/ 

Asian Ruby Hotel

  • Aircondition
  • Gratis wifi
  • Kaffe- og tefaciliteter
  • TV
  • Sikkerhedsboks
  • Hårtørrer

Asian Ruby Hotel er et centralt beliggende turistklassehotel i Ho Chi Minh Citys distrikt 1 – mindre end 10 minutters gågang fra byens berømte postkontor og katedral.

http://www.asianrubyhotel.com/

 

Hoi An Thanh Binh Riverside Hotel

  • Wellness/Spa center
  • Fitness center
  • Gratis Wi-Fi
  • Aircondition
  • Sikkerhedsboks

Thanh Binh Riverside Hoi An ligger 200 meter fra Hoi Ans gamle charmerende centrum og helt ned til flodbredden. En indbydende udendørs swimmingpool med solterrasse og tiløårende liggestole og parasoller frister, hvis man har brug for at slappe af. Er man mere til stranden, så ligger den blot 5 km væk. Hotellets restaurant byder både på vietnamesiske specialiteter og internationale retter.

Dejlige store værelser med alle de nødvendige faciliteter herunder aircondition og wifi. Alle værelser har en privat balkon.

Alt i alt et dejligt hotel i fine omgivelser – tæt på Hoi Ans gamle bydel.

http://thanhbinhriversidehotel.com/

Moonlight Hotel Hué

  • Aircondition
  • Wi-Fi
  • Sikkerhedsboks
  • Kaffe- og tefaciliteter
  • Hårtørrer

Moonlight hotel er et godt turistklassehotel med en perfekt beliggenhed i Hué centrum; helt nede ved floden og tæt på byens mange restauranter og caféer. Værelserne er store og rummelige og har de nødvendige faciliteter, herunder aircondition. Morgenmaden indtages på hotellets øverste etage med fin udsigt ud over byen. Der findes også en bar på tagteressenm, hvorfra man kan nyde en drink, mens solen går ned. Hotellet har en mindre swimmingpool.

http://www.moonlighthue.com/

Billeder

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejselufthavn Bemærk
12.998,–
København
12.998,–
København
12.498,–
København
11.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra København
Fra Københavns Lufthavn flyves af sted mod Vietnam, hvor I ankommer næste dag.
Dag 2
Ankomst til Hanoi
Ved ankomsten til Hanois lufthavn bliver I hentet og kørt til hotellet i Hanoi.
Dag 3
Hanoi. Byrundtur med Ho Chi Minhs mausoleum og En-søjle-pagoden
Ho Chi Minhs mausoleum

Efter morgenmaden får I en lille introduktion til Vietnams hovedstad, Hanoi. Turen starter ved Ho Chi Minhs imponerende mausoleum, hvor den store landsfaders jordiske rester siden hans død i 1969 er blevet opbevaret i en glassarkofag. I bliver i Ho Chi Minhs verden og går over til hans hus, der ligger bag ved mausoleet. Det lille hus er bygget på søjler med traditionelle vietnamesiske landhuse som forbillede. Huset, der står præcis som Ho Chi Minh efterlod det, er idyllisk placeret i en velfriseret have direkte ned til en stor, fiskefyldt sø.

Ikke langt herfra ligger en af Hanois mest berømte pagoder, En-søjle-pagoden, blev bygget af kejser Ly Thai Tong i 1049 til ære for den barmhjertige gudinde, som havde vist sig for ham og lovet ham en søn og dermed en arvtager. Pagoden er af træ og bygget på en enkelt stensøjle. Den skal symbolisere en lotusblomst, der stiger op af Sorgens Hav.

Herefter køres I retur til hotellet. Hvis I ønsker det, kan I blive sat af ved Hoan Kiem-søen, der ligger som en fredfyldt oase midt i Hanoi. På en lille ø i den nordlige del af Hoan Kiem-søen ligger det turkisfarvede Ngoc Son-tempel (Jadebjerg-templet), som blev grundlagt i 1700. Man kommer over til øen ved at krydse den rødmalede træbro Huc.

Hanois gamle kvarter ligger i forlængelse af søen, og derfor kan man passende spadsere videre rundt i byens små gader.

Dag 4
Tid på egen hånd til at udforske Hanoi
Gå på opdagelse i pulserende Hanoi

Læg evt. vejen forbi Litteraturtemplet – landets måske bedst bevarede eksempel på traditionel arkitektur. Litteraturtemplet blev bygget i år 1070 af kejser Ly Thanh Tong til ære for den kinesiske filosof Kungfutse. Templet blev i 1076 omdannet til Vietnams første universitet, så mandarinernes sønner havde et sted at uddanne sig.

I kan også se en forestilling med det berømte vanddukketeater. Det er helt unikt for Vietnam og opleves bedst i Hanoi.

Dag 5
Hanoi – Halongbugten. Minikrydstogt
Den UNESCO-fredede Halongbugt

I dag skiftes bylivet ud med smuk natur, når turen går fra Hanoi til den UNESCO-fredede Halongbugt. Med bus passeres rismarker, floder og landbrugsområder, indtil I når den berømte bugt, der er et af naturens ubestridte vidundere.

3.000 kalkstensbjerge i alverdens former er strøet ud over det stille, blågrønne vand, og det er en fantastisk oplevelse at sejle rundt mellem de særprægede plantebevoksede klipper. Jeres hjem det næste døgns tid, hvor I skal på krydstogt i bugten, bliver i en traditionel vietnamesisk junke – alle med eget bad/toilet. Herefter er det bare at læne sig tilbage og nyde den fantastiske udsigt i ro og mag.

Dag 6
Halongbugten – Hanoi. Fly til Hué
Den mageløse Halongbugt byder på noget af det smukkeste natur i verden

Når I vågner denne morgen og kigger ud af vinduet, vil I måske stadig tro, at I drømmer, da sceneriet udenfor hører blandt noget af det smukkeste natur i verden. Mens morgenmaden nydes, sejler båden stille tilbage mod fastlandet.

Herfra går turen mod Hanois lufthavn, hvorfra I flyves til Hué. På vej til lufthavnen gøres der stop ved en typisk vietnamesisk landsby, hvor I inviteres indenfor hos en lokal familie. Her bliver der mulighed for at høre lidt om dagliglivet i dagens Vietnam, og der bydes på klassisk, vietnamesisk grøn te og lokale snacks. Efter dette hyggelige, lokale stop fortsættes mod lufthavnen for flyrejsen til Hué.

Ved ankomsten til Hué køres til hotellet hvor der overnattes.

Dag 7
Hué på egen hånd eller sejltur på Duftenes Flod, Citadellet i Hué og Khai Dinhs mausoleum (tilkøb)
Historiske Hué

I har en hel dag til på egen hånd at opleve Hué som historisk set er Vietnams mest interessante by. Byen blev grundlagt i år 300 f.Kr. og var kejserhovedstad i årene 1802-1945.

Hop evt. på en cykeltaxa til citadellet, byens gamle fæstning. Kejser Gia Long påbegyndte i 1804 det store citadel, der er omgivet af en vandgrav og en 10 kilometer lang mur. Oprindeligt var muren bygget af jord, men i begyndelsen af 1900-tallet arbejdede titusindvis af mænd i flere år på at dække murene med et tykt lag mursten. Mange af byens seværdigheder – inklusive kejserens vældige kompleks af paladser og modtagelsessale – og en stor del af befolkningen har hjemme inden for de to meter tykke mure. Desværre blev mange af bygningerne i citadellet ødelagt under Tet-offensiven, et af Vietnamkrigens blodigste opgør.

I kan også vælge at tilkøbe en udflugt, hvor I starter dagen med en smuk sejltur på den berømte Duftenes Flod, hvor I blandt andet skal se Thien Mu-pagoden, der er en af de mest kendte bygninger i Vietnam. Pagoden ligger smukt placeret på en bakke med udsigt over floden. Den nuværende 21 meter høje pagode blev bygget i 1844 af kejser Thieu Tri, men den er blot den seneste af en række af pagoder, hvoraf den første blev grundlagt allerede i 1601. Hver af de syv etager er dedikeret til en Buddha, som opstår i menneskelig form, og i bygningerne ved siden af pagoden kan man blandt meget andet se den kæmpestore og mere end to tons tunge klokke Dai Hong Chung, som blev støbt i 1710. Det siges, at man kan høre den på ti kilometers afstand.

I Hué skal I naturligvis også se citadellet, byens gamle fæstning. Det var kejser Gia Long, der i slutningen af 1700-tallet påbegyndte konstruktionen af citadellet med en omgivende vandgrav og en bymur på 11 kilometer. Oprindeligt blev muren bygget i jord, men i begyndelsen af forrige århundrede arbejdede titusindvis af mænd i 10-20 år på at dække alle murene med et to meter tykt lag mursten.

Om eftermiddagen tager I bussen til Tu Ducs og Khai Dinhs mausoleer. Kejser Tu Duc styrede landet fra 1848-1883 og levede i sand kejserlig luksus. Hans mausoleum bærer klart præg af hans storhed og blev konstrueret således, at han kunne bruge det både før og efter sin død. Man kan se Hoa Khim-templet, som han brugte som palads, når han var på et af sine længerevarende besøg ved mausoleet, samt bådpladsen, hvor han lagde til, når han havde været på jagt på Tinh Kiem-øen. Åndealléen, der fører til gravstenspavillonen, er flankeret af en æresgarde med elefanter, heste, tjenere og militærmandariner, som alle er lavere end 153 centimeter, for det var kejserens højde! I den murede pavillon ligger kejserens gigantiske gravsten, der er den største i Vietnam. Den vejer hele 20 tons, og det tog fire år at transportere gravstenen de 500 kilometer fra området omkring Than Hoa til mausoleet. Men faktisk er kejser Tu Duc slet ikke begravet her i mausoleet, og ingen ved, hvor han og alle hans rigdomme ligger begravet, for man huggede hovedet af alle de 200 mennesker, der havde været involveret i begravelsen, for at undgå gravrøveri!

Khai Dinhs mausoleum er til gengæld et vidnesbyrd om det vietnamesiske kejserdømmes undergang, da landet blev koloniseret af franskmændene. Kejser Khai Dinh regerede i perioden 1916-1925, og hans gigantiske betonmausoleum blev bygget i årene 1920-1931. Mausoleet er veludsmykket, men med en blanding af europæisk og vietnamesisk kunst og kultur – selv æresgardernes ansigtstræk er af blandet oprindelse. Mausoleet er kæmpestort og strækker sig mod himlen med flere bygninger og gårde i forskellige etager. Har I tid til det, besøger I også det farverige marked Dong Ba, hvor de lokale handler med grøntsager, frugt, fisk med mere. Et markedsbesøg er en god mulighed for at komme tæt på de venlige og smilende vietnamesere.

Udflugten er ikke en del af rejsens pris, men kan tilkøbes.

Dag 8
Hué – Hoi An via Hai Van-passet
Hoi An er en chamerende gammel handelshavn

Efter morgenmaden hentes I på hotellet og sætter kursen mod Hoi An, hvor I undervejs kører gennem Hai Van-passet.

Byen Hoi An var tidligere kendt som en travl handelshavn, og er Vietnams måske mest charmerende og bedst bevarede by. I 1700-tallet kom her især handelsskibe fra Holland, Portugal, Kina og Japan og handlede med silke, papir, porcelæn, te, sukker, peber, kinesisk medicin, elfenben og lakvarer. Havnebyens strategiske beliggenhed lidt oppe ad en mindre flod skulle dog vise sig at blive den driftige bys endeligt. Efterhånden som handelsskibene blev større, blev vanddybden i floden for lav, og i midten af 1800-tallet flyttede handlen mod nord, hvor en stor naturlig bugt var som skabt til en ny havneby. Det er byen, som vi i dag kender som Da Nang, der med knap en million indbyggere er Vietnams femtestørste by.

Hoi An blev glemt og fortsatte som et lille fiskerleje, indtil turismen kom til Vietnam i starten af 1990´erne, hvor de første turister fik øjnene op for denne glemte perle. Mange bygninger i den gamle bydel – kinesiske, franske og vietnamesiske – er i dag fredede og fremstår som små arkitektoniske perler, der på næsten mystisk vis har overlevet de mange krige og uroligheder.

Hoi An kom på UNESCO’s liste over verdens kulturarv i 1999. Trods mange besøgende har byen formået at bevare sin helt unikke og idylliske stemning. Det er ikke kun selve den gamle bydel, der er et besøg værd, men også hele området omkring floddeltaet. Man skal ikke langt ud fra byen, før man er i landlige omgivelser med rismarker og små bysamfund.

Dag 9–11
Hoi An på egen hånd. Mulighed for kombineret cykel- og sejltur eller kokkeskole (tilkøb)
Oplev Hoi An på egen hånd

Hoi An er det oplagte sted at tilbringe nogle afslappende dage; byen og området har det hele. I den fredede gamle bydel er der et væld af fremragende restauranter og caféer samt forretninger, gallerier og små museer. Om aftenen er byen oplyst af farvestrålende lanterner, som skaber en skøn atmosfære.

Det er muligt at tage på cykelture i området – der er mange gode cykelstier og ruter, som fører til rismarker og små landsbyer. I kan dase i hotellets skønne have eller tage på tur til den nærliggende strand. Byen har også et stort udbud af massage og anden wellness.

I må ikke snyde jer selv for at gå en tur gennem den gamle bydel og besøge de smukke, historiske huse og en af de mange århundredgamle pagoder. Gå en tur over Den Japanske Bro, som japanerne byggede i 1593 for at forbinde den japanske bydel på den ene side af floden med den kinesiske på den anden side. Japanerne byggede broen rigtig solidt, for de frygtede jordskælv, som de kendte hjemmefra. Broen blev overdækket for at beskytte den mod sol og vind og dekoreret med de smukkeste japanske ornamenter.

På dag 9 har du mulighed for at tilkøbe en halvdagsudflugt med kombineret cykel- og sejltur inkl. frokost. På udflugten besøger I landsbyen Tra Que, hvor I ser, hvordan de grøntsager og krydderurter, der er karakteristiske for det vietnamesiske køkken, plantes, dyrkes og høstes. I cykler ud til landsbyen, der ligger cirka fem kilometer fra Hoi An. Floden og områdets frugtbare jord har betydet, at landsbyens indbyggere gennem de sidste 500 år har kunnet dyrke grøntsager og krydderurter af høj kvalitet. Ved at bruge en bestemt alge, der findes i området, undgår landmændene også at skulle bruge kemikalier og kunstgødning i dyrkningen af afgrøderne.

I fortsætter jeres cykeltur langs De Vong-floden til et lille fiskerleje, hvorfra I sejler ud i deltaet. Her I de lokale fiskeres metoder med at kaste net og får selv mulighed for at prøve denne særlige fangstmetode. I fortsætter til landsbyen Cam Thanh, som er kendt for sine vand-kokosnødder, som bliver brugt til tage på husene. Her i området fanger de lokale også krabber, og I får lejlighed til selv at lære teknikken. Udflugten rundes af med frokost hos en lokal familie, inden I cykler tilbage til hotellet.

På dag 10 har I mulighed for at deltage i en vietnamesisk kokkeskole (tilkøb). I har allerede stiftet bekendtskab med det velsmagende vietnamesiske køkken, og i dag skal I selv kaste jer udi kogekunsten. I begynder med at besøge det lokale marked, hvor I køber friske grøntsager, fisk, kød og ikke mindst krydderurter, som er hemmeligheden bag det vietnamesiske køkken. Med poserne fulde af varer tager I til kokkeskolen, hvor I – alle iført forklæder – lærer at tilberede nogle af de klassiske vietnamesiske retter. I slutter formiddagen med at nyde jeres veltillavede retter – velbekomme!

Dag 12
Hoi An – fly til Ho Chi Minh City
Ho Chi Minh City

Fra Hoi An køres I den korte vej til lufthavnen i Danang, hvor flyet mod pulserende Ho Chi Minh City venter. Ho Chi Minh City i det sydlige Vietnam er markant anderledes end hovedstaden Hanoi nordpå. Her er gadebilledet domineret af store, moderne bygninger, farverige reklameskilte, spritnye biler og bogstaveligt talt millioner af motorcykler. Lokalbefolkningen er også noget mere vant til udlændinge, og mange taler engelsk.

Ved ankomsten til Ho Chi Minh City køres I til jeres hotel.

Dag 13
Ho Chi Minh City på egen hånd eller mulighed for udflugt til Cu Chi-tunnellerne og byrundtur (tilkøb)
Oplev Cu Chi-tunnelerne

I har en hel dag til at se på nogle af Ho Chi Minh Citys mange historiske seværdigheder. Læg vejen forbi Genforeningspaladset, der tidligere var kendt som Præsidentpaladset eller Uafhængighedspaladset. Paladset er en klassisk konstruktion bygget i 1960’erne, da den sydvietnamesiske præsident Ngo Dinh Diem bestemte sig for at skifte den gamle, franske guvernørbolig ud med dette storslåede palads. Her fås virkelig følelsen af svundne tiders storhed og rigdom, når man vandrer gennem de store sale, der står præcis, som de blev efterladt i 1975.

Du har også mulighed for at tilkøbe en udflugt til de berømte Cu Chi-tunneller samt en efterfølgende byrundtur i Ho Chi Minh City. Cu Chi-tunnelerne blev bygget af Vietcong i perioden 1940-60. I første omgang for at hjælpe den lille landmandshær mod helikoptere og anden moderne krigsførelse, men da Vietnamkrigen var på sit højeste, strakte tunnelerne sig hele vejen fra Ho Chi Minh City til den cambodjanske grænse. Alene i Cu Chi-distriktet er der over 250 kilometer underjordiske tunneler.

Herefter skal vi på en byrundtur til nogle af Ho Chi Minh Citys mange historiske seværdigheder. Vi besøger blandt andet Genforeningspaladset, der tidligere var kendt som Præsidentpaladset eller Uafhængighedspaladset. Paladset er en klassisk konstruktion bygget i 1960’erne, da den sydvietnamesiske præsident Ngo Dinh Diem bestemte sig for at skifte den gamle, franske guvernørbolig ud med dette storslåede palads. Vi får virkelig følelsen af svundne tiders storhed og rigdom, når vi vandrer gennem de store sale, der står præcis, som de blev efterladt i 1975.

Turen går videre til Notre Dame-katedralen, der blev bygget i årene 1877-1883, og som har to 40 meter høje tårne med jernspir, der kan ses langt væk fra. Vi ser kirken udefra og ser også det berømte posthus, der ligger overfor kirken. Begge bygninger er fra kolonitiden, og minder byen om den franske historie. Vi besøger også krigsmuseet, som omhandler Vietnams lange vej til selvstændighed. Museet fortæller om frihedskrigen mod Frankrig samt den amerikanske krig, som Vietnamkrigen kaldes her. Udstillingerne er som historien en barsk omgang, men absolut interessant og relevant for at forstå Vietnams historie.

Dag 14
Ho Chi Minh City – dagsudflugt til Mekongdeltaet
Sejltur på den mægtige Mekongflod

I dag går turen til det spændende Mekongdeltaet, et af verdens frodigste områder. Den mægtige Mekongflod, der har sit udspring i det sydlige Kina, strækker sig næsten 5.000 kilometer gennem fem lande, til den munder ud og forgrener sig i deltaet. Dette unikke område kaldes Vietnams spisekammer, og der høstes ris 3-4 gange om året.

Om morgenen køres I til Vinh Long, hvor bussen skiftes ud med båd og begiver jer ud på Mekongfloden gennem de mange kanaler. I går i land og besøger frugthaver og ser også, hvordan de lokale forarbejder afgrøderne. I skal blandt andet se fremstilling af kokoskarameller, rispopcorn og ikke mindst hjemmebrændt brændevin. De modige kan få lov at smage – skål!

Her er en meget idyllisk stemning, og det er en fornøjelse at vandre rundt i de frodige omgivelser og hilse på de lokale samt smage på de mange eksotiske frugter. Frokosten indtages i frugthaven hos en lokal familie, hvorefter I i mindre både bliver roet gennem smalle kanaler.

Hen på eftermiddagen sejles forbi det flydende marked i Cai Be, hvor der handles frugt og grønt fra bådene. Herefter bliver I kørt retur til Ho Chi Minh City.

Dag 15
Hjemrejse fra Ho Chi Minh City
I har lidt mere tid til at gå på opdagelse i Ho Chi Minh Citys pulserende omgivelser, eller få shoppet det sidste, inden turen går til lufthavnen hvorfra hjemrejsen påbegyndes.
Dag 16
Ankomst til København

Udflugtspakke

  • Byrundtur i Hue: 348,-
  • Kokkeskole i Hoi An: 348,-
  • Sejl- og cykeltur i Hoi An: 348,-
  • Cu Chi tunnellerne og byrundtur: 298,-

Udflugtspakke 1192,- DKK – køb alle 4 udflugter og spar 150 DKK

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 11.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
2.998,–
Prisen inkluderer
  • Fly København – Hanoi og Ho Chi Minh City – København med mellemlanding
  • 2 indenrigsflyvninger
  • Udflugter, transfers* og entréer jf. program med engelsktalende lokalguide.
  • Indkvartering på hotel i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt
  • Frokost dag 5, 6 og 13
  • Middag dag 5
  • Skatter og afgifter

*Udflugterne samt transfers gennemføres sammen med andre rejsende. Herudover kan du selv tilrettelægge din tid.

Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører ca. 250 kr. pr. person
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Personlige fornødenheder
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,-
  • Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer“

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor I oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Deltagerantal

Albatros’ individuelle rejser gennemføres altid - uafhængigt af antallet af deltagere på rejsen.

Vietnamesisk nytår

I årets første måneder fejres det vietnamesiske nytår, også kaldet 'Tet Nguyen Dan'. For vietnameserne er nytåret en national helligdag, og en af årets største begivenheder.

Fejringen af nytåret er præget af en helt speciel og forventningsfuld stemning; gaderne er smukt dekoreret med tusindvis af blomster, og overalt hænger der kinesiske lanterner. I kan således glæde jer til at opleve denne ganske særlige folkefest, der strækker sig over flere dage. Samtidig skal vi gøre opmærksom på, at mange butikker vil være lukket i de dage, hvor den festlige begivenhed fejres. Det vil dog fortsat være muligt at gøre de mest nødvendige indkøb, herunder besøge spisesteder.

Programmæssigt kan og vil der forekomme enkelte ændringer som følge af nytåret. Vi ved således allerede nu, at det flydende marked i Mekong-deltaet vil være lukket henover nytåret; men som udgangspunkt vil rejsens program naturligvis blive fulgt.

Nytåret falder på disse datoer:

17. februar – 23. februar 2018

6. februar – 13. februar 2019

26. januar – 1. februar 2020

Visum

Der kræves ikke visum på denne rejse, da opholdet i Vietnam ikke overstiger 15 dage, dog skal paskopi fremsendes til Albatros Travel. (Gældende ved  dansk pas, ellers kontakt Albatros Travel for yderligere information).

Mere om Vietnam

Her kan I få mere at vide om Vietnam: www.albatros-travel.dk/destinationer/asien/vietnam

Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om I skal have visum eller vaccineres.

Om individuelle rejser

Albatros individuelle rejser kombinerer en godt planlagt ferie med friheden til at nyde egne eventyr.

Albatros tilbyder en række udflugter, som I kan vælge at tilkøbe. De går til spændende seværdigheder, som vi varmt kan anbefale. I kan også undlade at tilkøbe udflugterne. Det giver jer mere tid til egne eventyr og frihed til at nyde rejsen i jeres eget tempo. For at berige jeres oplevelse har vi på enkelte rejser valgt at inkludere nogle udflugter i prisen. Fælles for alle transfers og udflugter er, at de gennemføres med en engelsktalende lokalguide, som er ekspert i rejsemålet. Til forskel fra vores grupperejser er der er ingen dansk rejseleder med på turen, og den engelsktalende lokalguide er ikke nødvendigvis den samme fra udflugt til udflugt. Transfers og udflugter gennemføres sammen med andre rejsende. Vi har faste afgange og et bestemt antal pladser for at holde prisen.

Børnerabat

Hvis I er to fuldt betalende voksne, der rejser sammen med et barn under 8 år, får barnet 1.000 kr. i rabat og skal dele/sove med forældrene.

Rejser I med to børn, er det kun ’barn 1’ der får 1.000 kr. i rabat. ’Barn 2’ får en opredning, mens ’barn 1’ skal dele/sove med forældrene.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Bemærk, at hvis du rejser uden for Europa, er fyldt 70 år eller lider af kroniske sygdomme, skal du udfylde en helbredserklæring. Gouda anbefaler, at du udfylder denne sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse, eller ved ankomst til destinationen. Det vil fremgå af afrejsepapirerne, hvor gruppen møder sin rejseleder.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet.

Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.

Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Placering i bussen

Hos Albatros tilbyder vi ikke, at man kan have faste pladser i bussen, og det er derfor heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Ved ikke at tilbyde køb af bestemte pladser, risikerer man således ikke, at købstidspunktet er afgørende for, hvilken plads i bussen, man får adgang til. Derimod kan der aftales rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Lignende rejser

18VNIRT01ADK1405