Det fransk-engelske Canada: Moderne byer i storslået natur

Vi flyver fra Danmark og ankommer til Torontos internationale lufthavn Pearson, som er opkaldt efter den canadiske statsmand og diplomat Lester Pearson, der vandt Nobels Fredspris i 1957 for sit FN-arbejde med at løse Suez-krisen. 

Han blev senere canadisk premierminister, og under hans ledelse indførte Canada bl.a. det offentlige sygehusvæsen, adgangen til studielån og ikke mindst det karakteristiske flag med det røde ahornblad, som i 1965 afløste det canadiske dominionsflag med Storbritanniens Union Jack.

Efter ankomsten køres til hotellet, hvor det er muligt at hvile ud efter rejsen, inden vi for alvor tager fat på oplevelserne.

Toronto kan med sin flotte skyline med nogen ret kaldes Canadas Manhattan, men er dog endnu nyere, flottere og renere. Dagen byder på en byrundtur til blandt andet CN Tower, universitetet og rådhuset, hvorefter der er tid på egen hånd til shopping, fotografering eller blot at slentre gennem den smukke, moderne by, der har vokset sig stor og mægtig siden kolonitiden. I lighed med ”The Big Apple” er Toronto en smeltedigel af alle verdens kulturer og indvandrere med store befolkningsgrupper fra Kina og Indien og såmænd også skandinaver. Resultatet er en levende by, der i høj grad har formået at profilere sig selv på den internationale kunstneriske og kulturelle scene.

Toronto voksede med stormskridt i bl.a. den victorianske æra, hvorfor der er mange fantastiske bygninger fra den tid, fx University of Toronto og det gamle rådhus. I det 20. århundrede blev utallige bygninger blev revet ned og erstattet af beton, men selv om Toronto har sin andel af ligegyldige bygninger, så er her alligevel gotisk-inspireret arkitektur nok til, at byen i talrige film fremstår som en overbevisende stedfortræder for New York.

CN Tower var længe verdens højeste bygning, indtil det blev overhalet af Burj al-Arab i Dubai. Vi kører op til observationsdækket cirka 330 meter over jorden og kan nyde en spektakulær udsigt i 360 graders panoramaperspektiv. Herunder ses byens enorme baseballstadion, Sky Dome, med det berømte aftagelige tag. Her holder hjemmeholdet Toronto Blue Jays til.

Efter byrundturen er resten af eftermiddagen til fri disposition. Tilbring tiden på egen hånd eller følg med vores rejseleder på opdagelse gennem byens kvarterer.

Vi forlader Toronto og kører mod Canadas lille hovedstad, Ottawa, der som modstykke til Toronto kunne kaldes lille London, med sit fremtrædende engelske præg. Byen ligger ved floden Ottawa, der deler provinserne Ontario og Quebec. Navnet stammer fra det indianske ord odawa, der betyder handel og refererer til stedets formentlige urgamle position som mødested for handlende stammer og senere handel med pelsjægere. Det lave land afvandes af store floder, men var tidligere en enorm indsø indtil for omkring 10.000 år siden. Efterhånden som isen fra sidste istid smeltede, vandrede Amerikas første indbyggere ind og slog sig ned for omkring 6.500 år siden. I dag vidner talrige arkæologiske genstande som pilespidser og potteskår om stedets lange historie.

Vi skal på rundtur i Canadas smukke hovedstad. På toppen af Parliament Hill ligger Ottawas enestående nygotiske regeringsbygninger med udsigt ud over Ottawa-floden. Omkring parlamentet ligger talrige velholdte victorianske huse. Parlamentsbygningerne, hvis mure er opført i store sandstensblokke, har stejle kobbertage og imponerende tårne. Grundstenen til bygningerne blev lagt i 1860 af den daværende prins Albert Edward (senere kong Edward 7.), og stod færdig i 1867, hvor det konstituerende møde i parlamentet for The Dominion of Canada blev afholdt. Dermed opnåede Canada udstrakt selvstyre under det britiske imperium.

Når man træder ind gennem hovedporten på Wellington Street og nærmer sig det centrale tårn, Peace Tower, passeres den evige flamme, Centennial Flame, som blev tændt af daværende premierminister Lester B. Pearson nytårsaften 1966 for at markere starten på Canadas 100. jubilæumsår.

Med lidt held møder vi Royal Canadian Mounted Police, som i daglig tale kaldes The Mounties, med de karakteristiske postkasserøde jakker, sorte ridebukser med en gul stribe ned langs siden og en bredskygget hat eller fx en turban, hvis deres religion eller kultur foreskriver det. Ofte ses de til hest. De er venlige, og de elsker at blive fotograferet!

Montreal er den største by i den fransktalende del af Canada, og byen med de mest markante europæiske træk. De historiske gader i den gamle bydel, Vieux-Montréal, minder til forveksling om centrum i en fransk provinsby. Engelsk og især fransk dominerer, men spædes grundigt op med skotsk, kinesisk, haitiansk, arabisk, jødisk, italiensk, portugisisk, filippinsk og græsk fra de indvandrere, der gennem de sidste par hundrede år har søgt tilflugt og lykken i Canada.

De fleste indbyggere har fransk som modersmål, og det franske tales i en helt særlig form eller dialekt, som de fleste i Frankrig vil betegne som arkaisk, forældet og provinsielt. Mange québécois, som indbyggerne i provinsen Quebec kaldes, har længe ønsket at gøre Québec til en selvstændig, uafhængig stat og ser det som den eneste måde, hvorpå man kan bevare den franske kultur midt i det engelske hav. Debatten har raset i årtier, og den er stadig et af de mest dominerende samtaleemner i canadisk politik.

Efter ankomsten til Montreal tager vi os tid til at nyde bjerget Mount Royal, som knejser over byen. Vi kommer også forbi det olympiske stadion, hvor Canada i 1976 var vært for sommer-OL. Og så skal vi naturligvis gå en tur i den gamle bydel.

Efter Montreal sættes kursen mod den tidligere franske hovedstad, Quebec City. Også her skal vi opleve den gamle bydel, hvor især én bygning skiller sig ud: slottet eller måske rettere hotellet Château Frontenac. Det er tegnet efter et slot i Loiredalen i Frankrig og slog dørene op i 1893. Dengang skulle det huse jernbanepassagerer, der hvilede ud før, under eller efter togrejser gennem det mægtige landområde, som udgør nutidens Canada. Den enorme bygning kan ses fra stort set hele byens andre kvarterer, og med sin beliggenhed på toppen af klippen Cap Diamant var hotellet samtidig et glimrende forsvarsværk. Hotellet er for øvrigt på UNESCO’s liste over Verdenskulturarv.

I dag skal vi på heldagsudflugt fra Quebec City. Vi kører mod nordøst langs St. Lawrence-flodens bred og ankommer til den lille landsby Sainte Anne de Beaupré, hvis basilika med to høje tårne dominerer gadebilledet. Her er Nordamerikas ældste pilgrimssted.

Allerede i 1658 opførte franske nybyggere et lille kapel viet til Skt. Anna, Jomfru Marias mor. Samme år fandt det første mirakel sted. I 1676 opførtes en egentlig kirke, som i 1876 blev nedrevet, og i stedet byggedes en stor basilika. Denne brændte i 1922, og den nuværende basilika er fra 1926. Der finder stadig mirakler sted for de troende. Når du træder ind i kirken, bør du bemærke de to søjler, der er beklædt med stokke, som troende har efterladt, efter at de på mirakuløs vis er blevet kureret for deres gangbesvær. Rygtet om miraklerne på dette sted har for længst spredt sig til hele Nordamerika, og hvert år besøger mere end en halv million pilgrimme kirken.

Vi fortsætter mod nordøst og ankommer til Baie-Sainte-Catherine. Her møder St. Lawrence-floden Saguenay-bugtens vande, og her er der mulighed for en hvalsafari (ikke inkluderet i rejsens pris, men kan bestilles og betales hjemmefra senest 35 dage før afrejse). Fra dækket af hvalbåden kan man nyde det betagende landskab, som giver en idé om det vilde Canada, for her langs Quebecs kyststrækning begynder landskabet at blive klippefuldt og barskt, så det minder lidt om det nordøstlige Canadas vildmark. St. Lawrence-flodens kolde, fiskerige vand har altid tiltrukket mange hvaler, både hvad angår antal og arter. Desværre har moderne industrier forurenet flere områder, men opblandingen med havvand i Quebec har tilsyneladende fastholdt den store population i dette område. Det anslås, at vandene ud for Baie-Sainte-Catherine har en bestand på ca. 1.000 hvidhvaler, også kaldet beluga, med den meget karakteristiske hvide hud. Der findes tillige en stor fast bestand af vågehvaler, delfiner, marsvin og sæler, men også de helt store hvaler som finhvaler, kaskelothvaler og blåhvaler ses relativt ofte.

Der er selvfølgelig ingen hvalgaranti, men chancerne er gode. Gennemsnitligt observeres dagligt 40 hvidhvaler, herunder nogle unge, samt 30 vågehvaler og otte finhvaler.

Er man ikke lige til hvalsafari, anbefaler vi, at man tilbringer dagen i hyggelige Quebec City. Tag fx en taxa til centrum. Den koster typisk CAD 20-25 pr. vej (ikke inkluderet).

Det er nu tid til at forlade Quebec og vende tilbage til Ontario. Vi kører mod sydvest og lægger atter kursen forbi Montreal, hvor vi har gemt en af de allerstørste seværdigheder, domkirken Notre Dame.

Der er få kirker i Nordamerika, der er så ærefrygtindgydende som Notre-Dame. Den nygotiske kirke, som stod færdig i sin nuværende form i 1829, synes nærmest at være tegnet, så man gisper, fra man ser de 70 meter høje tvillingtårne, til man træder ind ad hovedindgangen og ser de titusinder af stjerner i 24-karat guld på den blå loftshvælving.

Den 12 tons tunge kirkeklokke er den største i Nordamerika, og orglet har hele 7.000 piber. Kirken er så overvældende, at man kan begå den fejl at overse de smukke mosaikvinduer og sidealtrene, som er dedikeret til blandt andet Sainte Marguerite d'Youville og Canadas første indfødte helgen, Sainte Marguerite Bourgeoys, der viede sit liv til undervisning af fattige børn, og en gruppe franske præster fra Paris, som blev martyrer under den franske revolution.

Efter det interessante besøg fortsætter vi langs St. Lawrence-floden, som fra ca. 100 km sydvest for Montreal udgør grænsen til USA.

Ved aftenstid ankommer vi til Gananoque, porten til Thousand Islands (De Tusind Øer), som altså er andet end salatdressing. Vi kommer ikke for dressingen, men for det store naturområde i den sydlige ende af St. Lawrence-floden, hvor øerne er skåret ud af granitformationer, som blev efterladt af istidens gletsjere for ca. 10.000 år siden. Denne skærgårds skønhed har gennem århundreder betaget alle forbipasserende, og man forstår umiddelbart iroquois-indianerne legende om øernes tilblivelse. Det fortælles nemlig, at øerne er ”spildte blomster fra skabelsens kurv”. De tidlige franske opdagelsesrejsende var lige så betaget af øerne og gav dem deres nuværende navn.

Det nøjagtige antal øer afhænger af hvem, der tæller, men alle synes at være enige om, at det er langt over 1.000 – ja, faktisk er 1.800 eller deromkring mere sandsynligt.

Og salatdressingen? Jo, den er såmænd opfundet her. En turistguide ved navn George LaLonde fandt på den og serverede den for lystfiskere på sine fisketure, når de nød friskfanget aftensmad på bredden efter en lang dag med fiskeri. Dressingen kom på menukortet på det hotel, der i dag hedder ”Thousand Islands Inn”, og opskriften havnede i hænderne på ejeren af New Yorks Waldorf Astoria-hotel. Man kan stadig få fingrene i den oprindelige Thousand Island-dressing, hvis man er heldig, men der produceres kun 5.000 flasker om året, så chancerne er små.

Vi tilbringer hele dagen ved de storslåede vandfald. Niagara Falls er navnet på to byer, én i USA og én i Canada, og på tre enorme vandfald, der adskiller de to byer. De tre fald, American Falls, Bridal Veil Falls samt Horseshoe Falls er i al deres vælde ubeskriveligt smukke.

I dag er der tillige mulighed for at komme med på en sejltur helt tæt på de tre vandfald – men forvent en våd omgang, når de enorme vandmasser plasker ned! (Regnslag udleveres). Bagefter spiser vi middag i Skylon Tower’s roterende restaurant, hvor vi får 360 graders udsigt over Niagara-området undervejs. (Sejltur og middag er ikke inkluderet i rejsens pris, men kan bestilles og betales hjemmefra senest 35 dage før afrejse).

Resten af dagen kan tilbringes i selskab med rejselederen eller på egen hånd, for man kan ikke få nok af at sidde på en café og kigge ud over vandet.

I dag bliver vi hentet i bus og kører til den lille hyggelige by Niagara-on-the-Lake, som ligger, hvor Niagara-floden møder den enorme Lake Ontario. Regionen omkring Niagara Falls er kendt for sin dessertvin, isvin, som produceres af druer, der er frosset, mens de stadig sidder på vinstokken. Den skal vi naturligvis prøvesmage med en lille bid brød til. Efter besøget i Niagara-on-the-Lake og vinsmagningen, fortsætter vi tilbage til Torontos lufthavn, hvor vores eventyr begyndte. Vi går om bord på maskinen, som skal bringe os hjemad, og lander i Danmark efter en oplevelsesrig rejse i det østlige Canada.