Det gyldne Burma – rundrejse og badeferie

Yangon (tidl. Rangoon) er Burmas største by og var landets hovedstad fra 1885, hvor englænderne erobrede det nordlige Burma, frem til 2005, hvor hele statsadministrationen blev flyttet 320 kilometer nordpå til byen Naypyidaw. Yangon er dog stadigvæk landets økonomiske og intellektuelle centrum, og denne charmerende, tropiske storby er et spændende miks af moderne byliv side om side med smukke, buddhistiske pagoder og noget af Sydøstasiens mest velbevarede engelske koloniarkitektur.

Vi besøger byens historiske kvarter. I de små gader står gadehandlende og faldbyder alt fra kylling til papaja, og på selve hovedgaden i downtown ser vi blandt andet det storslåede victorianske hotel, The Strand, hvor navnkundige personer som Rudyard Kipling og prins Edward har boet.

Vi skal naturligvis også smage på landet, og vi nyder en hyggelig frokost sammen. Det burmesiske køkken læner sig op ad kinesiske, thailandske og indiske madtraditioner, og en typisk frokost- eller middagstallerken rummer ris eller nudler, masser af friske grøntsager, krydderier, fisk, rejer, kylling eller fårekød. Efter frokosten tjekker vi ind på vores centralt beliggende hotel.

Efter at have pakket ud og hvilet os efter den lange flyvetur skal vi besøge Yangons ubetinget mest berømte bygningsværk: den betagende smukke, guld- og juvelbesatte Shwedagon-pagode, der troner majestætisk på den hellige bakke Singuttara midt i byen. Uanset hvor i Yangon man befinder sig, kan man altid orientere sig i forhold til den 98 meter høje, forgyldte pagode, der som et funklende fyrtårn leder byens besøgende på rette kurs. Ifølge legenden er Shwedagon-pagoden 2.500 år gammel, mens arkæologer anslår, den er bygget mellem 6.-10. århundrede. Pagoden er landets vigtigste, buddhistiske helligdom med besøg af mange tusinder af pilgrimme hvert år, og det siges, at den blev bygget for at beskytte otte hår fra selveste Buddha.

Bemærk venligst, at Shwedagon-pagoden får lagt et nyt lag guld på fra september 2014 til februar 2015. Det betyder, at den store pagode i perioden vil være dækket af bambusstilladser, men det vil stadig være muligt at opleve hele komplekset af mindre pagoder og helligdomme. Under istandsættelsen vil vi kunne opleve det fascinerende arbejde med at beklæde den store pagode med nyt bladguld, udført af lokale frivillige, som del af en gammel tradition.

Om aftenen spiser vi en velkomstmiddag på en lokal restaurant.

Vi tager morgenflyet til Bagan, hvor et 42 km² stort sletteområde er hjemsted for mere end 3.000 historiske, buddhistiske templer. Så langt øjet rækker, popper de karakteristiske, spidse tempeltårne op i det flade slettelandskab, og det hele har et skær af mystik og uvirkeligt eventyrlandskab over sig. Startskuddet for byggeriet af det første tempel på Bagan-sletten lød i 1057 efter vor tidsregning. Og lige indtil Kublai Khans mongolske tropper 230 år senere erobrede området, føjede konge efter konge flere og flere templer til.

4.400 templer nåede det op på i alt, og på trods af naturmæssige udfordringer som jordskælv, oversvømmelse og erosion består altså mere end 3.000 templer den dag i dag. Området kandiderer til at komme på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, men en verserende tvist mellem myndighederne og UNESCO om renoveringsmetoder har sat processen på stand by.

Efter at have tjekket ind på vores hotel bruger vi dagen på at se nogle af Bagan-slettens mest betydningsfulde pagoder, heriblandt Ananda-templet, et hvidkalket mesterværk, som kombinerer Mon-arkitektur med indisk arkitektur. Ifølge legenden fik kong Kyanzittha dræbt de otte munke, der byggede templet, så de ikke kunne bygge et lignende tempel andetsteds. Tæt på Ananda-templet finder vi også Thatbyinnyu-templet, også kendt som ‘alvidenhedens tempel’.

Vi ser også den gyldne Shwezigon-pagode, som siges at indeholde en tand og et stykke knogle fra selveste Buddha. Vi slutter af med at besøge det største af alle templer på Bagan-sletten: Dhammayangyi-templet, som er bygget af Kong Narathu. Han slog sin far og sin bror ihjel for selv at komme til magten, og det siges, at han byggede templet for at sone sine synder. Vi runder dagen af med at nyde solnedgangen over Bagan-sletten.

Solidt fodtøj kan anbefales, da vi kommer rundt på gåben. Middag er på egen hånd.

Efter et kig på Bagans lokale morgenmarked, som bugner med eksotiske frugter, kører vi nogle kilometer nordpå til landsbyen Nyaung Oo, som ligger ved Irrawaddy-flodens bredde. Vi går en tur og ser hverdagen i den lille burmesiske by udspille sig.

Cirka 10 kilometer sydvest for Nyaung Oo ligger Abeyadana-templet. Ifølge legenden var den unge prins Kyansittha på flugt fra sin ældre bror og rival, kong Sawlu. Prinsen havde aftalt at mødes med sin elskede Abeyadana det sted, hvor templet nu står, men Abeyadana var forsinket, og Kyansittha blev træt af at vente og faldt i søvn. Da Abeyadana endelig dukkede op, fandt hun den sovende prins under en kæmpestor slange, som vågede over ham. Abeyadanas forfærdede skrig skræmte slangen væk, men Kyasinttha opfattede slangen som et tegn på, at hans skæbne var fastlagt: Han skulle være konge i stedet for broren.

Uanset om legenden taler sandt eller ej, så er faktum dog, at Kyansinttha besteg tronen i år 1084. Ved sin tiltrædelse byggede han dette storslåede tempel og navngav det efter sin kone, Abeyadana. Templet indeholder blandt andet en stor siddende Buddha, og vi ser også hindu- og mahayana-vægmalerier. Middag er på egen hånd.

Fra morgenstunden kører vi til tempelbjerget Popa, cirka 1,5 times kørsel fra Bagan. Popa-bjerget er Burmas vigtigste centrum for tilbedelse af de såkaldte nats. I den burmesiske, buddhistiske tro er der 37 nats, ”beskyttende ånder”, som man giver offergaver og har integreret i det daglige, religiøse liv på lige linje med Buddha. Nat-tilbedelse eksisterede i Burma, længe før buddhismen blev introduceret og tager afsæt i et animistisk verdenssyn, hvor alt, også naturen, er besjælet. I dag er tilbedelsen af nats særligt udbredt på landet, hvor hver lille landsby med respekt for sig selv har et nat-tempel.

På toppen af Popa-bjerget, der kaldes Burmas svar på Olympusbjerget, ligger et pittoresk kompleks af klostre, stupaer og templer, og hvert år finder flere store, religiøse festivaler sted netop her og tiltrækker et stort antal pilgrimme. Det forlyder, at man hverken skal være klædt i rødt eller sort, bande eller tale dårligt om andre mennesker, når man bestiger bjerget – i så fald påkalder man sig nat'ernes vrede, og det er ikke til at spøge med.

Er du i god fysisk form, kan turen til toppen klares på cirka en halv time. Men det kræver et opmærksomt øje – blandt andet for ikke at glide i eventuelle abe-efterladenskaber. Turen gøres på bare fødder, da sko og strømper skal afleveres for foden af bjerget.

Efter frokost kører vi nordpå til den forhenværende britiske bjergstation Pyin Oo Lwin, tidligere kendt som Maymyo. Bjergstationen i de grønne omgivelser er oprindeligt en militær forpost bygget af briterne i 1896, og på grund af de 1.070 højdemetre tilbyder byen med ca. 180.000 indbyggere et køligt pusterum i de varme sommermåneder. Pyin Oo Lwin fungerede som sommerhovedstad for administrationen i britiske Burma, og det var også her, de sendte deres børn i skole.

Byen er beboet af forskellige etniske grupper, heriblandt indere og nepalesere, som flyttede hertil under det britiske styre. En stor del af landets anglo-burmesiske befolkning er også bosat her. Byen ligger i begyndelsen af den såkaldte Burma Road, som løber hele vejen fra Mandalay til den kinesiske provins Kunming. Den over 1.000 kilometer lange snørklede vej spillede en vigtig rolle under anden verdenskrig, da briterne forsynede de kinesiske styrker for at forhindre japanernes invasion af landet. Vi indkvarteres i rolige omgivelser lidt uden for byen.

Vi begynder dagen med en spændende togtur ud på landet. I ca. en time er vi blandt lokale indbyggere, der på togturen medbringer alverdens ting og sager. Det er en sand fornøjelse at opleve dette organiserede virvar. Vi kører tilbage til byen for at spise frokost. I nærheden af byens vartegn, klokketårnet Purcell Tower, som siges at være en gave fra dronning Victoria, finder vi byens travle markedsplads, hvor man kan købe alt fra haveredskaber til bananer, sko, tøj og kød. Her finder du også byens specialitet: jordbær. De søde bær dyrkes i bjergområderne uden for byen og bliver lavet om til syltetøj, som er kendt over hele Burma.

Med 250 orkidéarter og næsten 500 forskellige slags træer er byens botaniske have en fryd for alle sanser. Det grønne område er for nylig blevet renoveret og rummer blandt andet en sø, en gylden buddhistisk stupa og et udsigtspunkt. Haven er planlagt af britiske botanikere i 1915, og arbejdskraften bestod af tyrkiske krigsfanger. Vi går en tur i haven, hvor man blandt andet kan se det meget sjældne ginkgo-træ med de trekantede viftelignende blade.

Efter morgenmaden kører vi til Mandalay, der for rejsende fungerer som en slags base for de mange interessante sights uden for byen. Mandalay har et imponerende antal buddhistiske pagoder – mere end 700 – og et stort antal klostre, men er også i dag en millionby med et hastigt voksende industriområde, hvorfor vi kører igennem byen og i stedet stopper ved dens udkant.

Her ligger Amarapura (”den udødelige by”), som i en periode på 50 år (1783-1833) var Burmas hovedstad. Amarapura er hjemsted for Burmas største, buddhistiske kloster: Mahagandayon-klosteret med kapacitet til mere end 1.000 munke og munkenovicer. I det Burmesiske samfund er der en stærk, social forventning om, at drenge/mænd mindst to gange i livet hengiver sig til klosterlivet. Dels som dreng (mellem 10-20 år gammel). Og igen efter de 20 år som fuldt ordineret munk. Munke nyder generelt meget stor respekt i Burma, og det er derfor særdeles prestigefyldt for en familie at have en søn, som er – eller i en periode har været – munk. De burmesiske munke har flere gange markeret sig stærkt politisk, senest i 2007, hvor en gruppe munke gik i clinch med militærregimet i protest mod militærets angreb på fredelige demonstranter.

Vi ser Amarapuras største trækplaster: Den 1,2 kilometer lange bro U Bein, verdens længste gangbro i teaktræ, der hviler på mere end 1.000 bropiller hen over Taungthaman-søen og forbinder Taungthaman-øen med fastlandet. Selvom U Bein har mere end 200 år på bagen, er den stadig i fin stand. Der er ofte et leben af lokale på gåben eller cykel hen over broen, som er en af Burmas mest fotograferede seværdigheder.

Herefter er det tid til at tage til lufthavnen for at flyve små to timer til Bangkok. Herfra forsætter vi til den royale badeby Hua Hin med ankomst først på aftenen. Her tjekkes der ind på dit valgte hotel for de næste fire nætter.

Kystbyen Hua Hin er Thailands ældste badested. Siden 1920erne, hvor jernbanen fra Bangkok gjorde byen nemt tilgængelig, har den været en populær oase. Det hjalp også på stedets popularitet, at selve den thailandske konge Rama VII var så begejstret for stranden, at han fik opført et royalt feriested, Klai Kangwon. Paladset er stadig et af kongefamiliens foretrukne residenser.

Hua Hin er afholdt af mange for sin afslappede stemning, dejlige kyst og gode muligheder for at tage på udflugter i området. Ligeledes har byen et bredt udvalg af restauranter, og flere af dem byder på ekstraordinær god, frisk seafood.

Dagene er afsat til egne oplevelser. Du har god tid til at nyde hotellernes faciliteter, eller tage på opdagelse i Hua Hin, hvor du med fordel kan bestille og købe fx briller og skræddersyet tøj.

Bemærk, at den danske rejseleder takker af i dag i Hua Hin. En engelsktalende, lokal guide står klar til at hjælpe med praktiske spørgsmål og gode idéer til udflugter i området. Gæsterne vil få udleveret informationsmateriale på dansk om praktiske forhold og tips. Den lokale guide står også for transporten på afrejsedagen og hjælper naturligvis gerne med indtjekning til hjemrejsen.

Først på aftenen begynder hjemrejsen. Vi kører til lufthavnen i Bangkok og flyver lige efter midnat til København med Thai Airways og ankommer om morgenen på dag 12.