Det naturskønne Thailand

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev Thailands smukke natur. Vi bor i luksustelte ved Kwai-floden og i små hytter midt i en sø i nationalparken Khao Sok samt nyder strandene i Khao Lak

Store naturoplevelser venter i mødet med Thailands grønne regnskov, overflod af rislende vandfald og kalkstensgrotter. Fra Bangkok tager vi til det naturskønne område ved floden Kwai, hvor vi bor i luksustelte på en camp ned til vandet. Vi sejler med longtail-båd til mon-folkets landsbyer, ser overdådige vandfald i Sai Yok Nationalpark og flyder med strømmen på en bambustømmerflåde. Vi hører også om landets krigshistorie, bl.a. når vi ser broen fra romanen ”Broen over floden Kwai”.

I nationalparken Khao Sok er der gode chancer for at se gibbonaber og rovfugle. Her bor vi i hytter, eventyrligt beliggende midt i en sø, hvorfra vi tager på sejl- og vandreture i junglen, inden vi slutter med fire dages afslapning på kilometervis af sandstrande i Khao Lak.

Undervejs skal vi smage det pragtfulde thailandske køkken, og de fleste måltider er med i rejsens pris.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Togrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Ja

  • Valuta Thailandsk baht

Dagsprogram 14 dage
Dag 1
Afrejse fra København
Dag 2
Ankomst til Bangkok
Dag 3
Bangkok. Byrundtur med lokaltransport til Grand Palace, Wat Pho-templet og klongerne
Dag 4
Bangkok – floden Kwai. Med ’Dødens Jernbane’ til Hellfire Pass. Overnatning i luksustelte
Dag 5
Hintok River Camp ved Kwai-floden. Cykeltur og sejltur til mon-landsbyer
Dag 6
Hintok River Camp ved Kwai-floden. Sejltur til Soi Yok Nationalpark
Dag 7
Fra Kwai-floden til Hua Hin. ’Det flydende marked’. Badebyen Hua Hin med natmarked og fællesmiddag
Dag 8
Tog Hua Hin – Surat Thani i Sydthailand. Videre til Khao Sok Nationalpark
Dag 9
Khao Sok Nationalpark. Kajaksejlads på floden og natsafari
Dag 10
Khao Sok. Sejltur til Khao Sok-søen, vandretur og tid på egen hånd
Dag 11
Khao Sok – Khao Lak. Morgensafari. Strandliv og afslapning
Dag 12–13
Khao Lak. Afslapning eller eventyr på egen hånd
Dag 14
Hjemrejse fra Phuket. Ankomst til København

Hoteller

Palm Galleria Resort

  • Antal værelser: 98
  • Afstand til centrum: Ca. 15 km
  • Døgnåben reception
  • 1 restaurant
  • 1 bar samt poolbar
  • Ingen elevator
  • 1 swimmingpool samt en børnepool
  • Gratis Wifi
  • Massage og mindre fitnesscenter
Det hyggelige Palm Galleria Resort ligger ca. 15 km nord for centrum af Khao Lak. Hotellet byder på pæne værelser, en indbydende pool, et lille spaområde og egen restaurant. Der er ca. 500 meter til nærmeste badestrand Khuk Kak og den idylliske Pakarang Beach, som dog ikke er så badevenlig. Ved stranden ligger et lille udbud af hyggelige lokale restauranter. 

Aetas Lumphini

  • 203 værelser
  • Beliggende i centrum 200 m. fra Lumpini Park
  • Døgnåben reception
  • 1 restaurant
  • 1 lounge samt en poolbar
  • Elevator
  • Swimmingpool
  • Wi-fi mod betaling
  • Fitnesscenter og spa-afdeling
  • Afstand til Lumpini metrostation: 200 meter
  • Afstand til nærmste Skytrain-station: 1 km

Det 4-stjernede hotel AETAS Lumpini tilbyder faciliteter i absolut topklasse. Hotellet ligger lige ved Lumpini Park – et af Bangkoks få, grønne åndehuller, som er oplagt til en gåtur. Fra hotellet er der kun 200 meter til nærmeste metrostation, og nærmeste Skytrain-station ligger 10 minutters gang fra hotellet.

På 9. etage finder du hotellets swimmingpool med tilhørende spa-afdeling. På samme etage ligger også hotellets fitnesscenter.

Restauranten serverer både internationale og thailandske retter, og fra hotellets lounge kan man nyde en drink eller en kop kaffe med en flot panoramaudsigt ud over byen

Værelse

Vi bor i hotellets 42 m2 store deluxeværelser, som er stilfulde og rummelige. Alle værelserne har en flot udsigt ud over den hektiske by. Værelser byder på alle de faciliteter, man kan forvente af et 4-stjernet hotel, herunder aircondition og fladskærms-tv.

Hintok River Camp

  • 32 luksus-safaritelte
  • I naturskønne omgivelser 85 km fra Kanchanaburi
  • Reception
  • 1 restaurant
  • 1 bar
  • 1 swimmingpool
  • Gratis wi-fi i fællesområderne
  • Spa og wellness

Hintok River Camp består af 32 luksus-safaritelte. Campen er beliggende i et frodigt område helt ned til Kwai-floden med junglen og de smukke bjerge som baggrund.

Fra restauranten er der en enestående udsigt til floden og, når vejret tillader det, smukke solnedgange. Maden i restauranten lever helt op til de smukke omgivelser, og vi spiser både morgenmad og middag sammen under opholdet på Hintok River Camp. I baren kan I nyde kulørte og forfriskende drinks eller en god kop kaffe.

De ca. 30m2 store telte er smukt indrettet med gode senge, aircondition, minibar, sengelinned og håndklæder. Alle teltene har eget bad og toilet med varmt vand. Fra den lille tilhørende veranda kan man nyde udsigten og naturen.

Ned til floden ligger også en lille swimmingpool, hvor vandet kommer fra en naturlig kilde, og der tilføres derfor hele tiden friskt og rent vand.

Der er cykler til rådighed, og på den modsatte flodbred ligger en lille landsby, som man når via en hængebro.

Værelse

De ca. 30m2 store telte er smukt indrettet med gode senge, aircondition, minibar, sengelinned og håndklæder. Alle teltene har eget bad og toilet med varmt vand. Fra den lille tilhørende veranda kan man nyde udsigten og naturen.

Billeder

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra København

Vi flyver fra København til Bangkok med mellemlanding.

Dag 2
Ankomst til Bangkok
Bangkok by night

Ved ankomsten til Bangkok kører vi til vores hotel og tjekker ind. Resten af eftermiddagen er afsat til afslapning oven på flyrejsen – eventuelt ved hotellets swimmingpool. De mere energiske kan følge rejselederen på en kort gåtur i ”Krung Thep” (Englenes By), som hovedstaden også kaldes. Om aftenen spiser vi en fælles velkomstmiddag.

Overnatning i Bangkok.

Dag 3
Bangkok. Byrundtur med lokaltransport til Grand Palace, Wat Pho-templet og klongerne
Den liggende buddha i Wat Pho-templet

Efter morgenmad på hotellet tager vi hul på vores udflugtsprogram, der i dag består af en tur rundt mellem Bangkoks bedste seværdigheder. Vi går ned til den nærmeste Skyrail-station, hvorfra vi tager toget til Chao Praya-floden, som deler Bangkok i to. Her stiger vi på en båd, der tager os med på en sejltur på floden og kanalerne vest for floden, de såkaldte klonger. Undervejs passerer vi blandt andet Wat Arun, Morgengryets Tempel, hvis pragt bedst nydes fra floden. Det porcelænsbelagte tempel er ganske betagende, og vi kan nyde synet allerede langt fra, når vi nærmer os på floden, takket være templets imponerende højde på 79 meter. Sejlturen går videre gennem det store netværk af kanaler, der indimellem kan virke som en hel labyrint. Visse steder hersker der en smittende ro, og vi kan kigge ind i husene, hvor de lokale stilfærdigt passer dagens sysler, mens der på de større kanaler udspiller sig et utroligt liv med handlende, rejsende, transportfartøjer og longtail-både.

Vi lægger til ved det overdådige Grand Palace, der blev påbegyndt i 1782, Bangkoks første år som hovedstad. Dette enorme, farvestrålende kompleks med forgyldte stupaer, prangende bygninger, templer og talrige kolossale gudestatuer er formodentlig Thailands mest berømte turistattraktion – og ikke uden grund. Grand Palace tjente tidligere som residens for landets konger og er et af de bedste eksempler på det gamle thaihofs prangende arkitektur. Paladset består af over 100 forskellige bygninger, blandt andet kroningssalen og modtagelsessalen. Men mest imponerende og vigtigst er uden tvivl Wat Phra Kaew-templet, der indeholder Thailands helligste buddhafigur – den lille jadebuddha. Denne lille statue vises stor ærbødighed fra de troendes side, og hele templet bærer tydeligt præg af, at buddhismen er en særdeles vigtig del af thailændernes hverdag.

Fra Grand Palace tager vi videre til det nærliggende tempel, Wat Pho. Her befinder sig en stor statue af en liggende buddha, der er et billede på Buddhas færd til nirvana. Den store buddha har kolossale dimensioner: Den er 46 meter lang og 15 meter høj, og den er opbygget af gips og mursten, som er belagt med bladguld og perlemor. Templet, der er det ældste i Bangkok, blev grundlagt i det 16. århundrede af tidligere monarker lige ved siden af kongepaladset. Wat Pho er det største tempel i Bangkok, og det er meget velstillet, da det modtager offentlige donationer. Alle bygninger er rigt dekorerede og udstråler en fuldendt harmoni og skønhed. Templet er altid omgivet af et mylder af turister samt buddhistiske munke og studerende, der anvender templet til religiøse ceremonier. Templet rummer også den velrenommerede Wat Pho-skole for traditionel massage og opbevarer Thailands største samling af opskrifter på naturmedicin. Vores besøg i Wat Pho er en god anledning til at lære lidt mere om buddhismen og dens betydning for thailandsk kultur og livsstil. Vi vil således opleve, at mange thailændere betragter et tempelbesøg som en uundværlig hverdagsrutine.

Vi spiser frokost på en lokal restaurant ved floden, og herefter tager vi til China Town hvor vi kigger nærmere på de hektiske gader i denne del af Bangkok, hvorefter vi finder hjem til hotellet.

Overnatning i Bangkok.

Dag 4
Bangkok – floden Kwai. Med ’Dødens Jernbane’ til Hellfire Pass. Overnatning i luksustelte
Broen over floden Kwai

Efter morgenmad kører vi vestpå mod Kanchanaburi ved floden Kwai. Vi ser nærmere på den berømte bro, som blev udødeliggjort i Pierre Boulles roman ”Broen over floden Kwai” og den senere filmatisering. Den oprindelige bro blev bombet af de allierede i 1945 og stod ikke samme sted som den nuværende. Broen, vi ser, står som et mindesmærke for de grusomheder, der fandt sted her.

Vi stiger om bord på “bumletoget”, der kører ad ”Dødens Jernbane”, og kører til Nam Tok. Opførelsen af Dødens Jernbane under Anden Verdenskrig kostede 16.000 mennesker livet – deraf det makabre navn. Togturen går gennem den billedskønne natur langs Kwai-floden, og vi kommer blandt andet over en lang, skrøbeligt udseende træ-viadukt.

Efter togturen spiser vi frokost og fortsætter til det såkaldte Hellfire Pass. Her ved ”Helvedesild-passet” blev de asiatiske og allierede krigsfanger, der opførte Dødens Jernbane, under frygtelige forhold tvunget til at føre jernbanen tværs igennem en næsten ufremkommelig klippe. Det tog kun seks uger at skabe gennemskæringen gennem den massive klippe, men til gengæld måtte arbejderne knokle 18 timer i døgnet, og flere hundrede af dem mistede livet. Arbejdet foregik fortrinsvis om natten ved det svage lys fra brændende fakler – deraf fik gennemskæringen sit navn.

Fra Hellfire Pass er der ikke langt til Hintok River Camp, hvor vi skal bo de næste tre dage. Hintok River Camp består af 32 luksustelte beliggende i smukke omgivelser lige ned til floden. Alle telte er indrettet med almindelige, stationære senge, privat terrasse samt eget bad og toilet. I campen findes en hyggelig restaurant samt bar og en mindre swimmingpool i forbindelse med floden.

Vi spiser middag sammen på campen.

Overnatning på Hintok River Camp ved Kwai-floden.

Dag 5
Hintok River Camp ved Kwai-floden. Cykeltur og sejltur til mon-landsbyer
Vi bor i luksustelte på Hintok River Camp

Efter en skøn morgenmad i disse natursmukke omgivelser finder vi cyklerne frem. Vi cykler ad de små grusstier og passerer små landsbyer, hvor livet ikke har ændret sig meget gennem årene. Vi tager det stille og roligt, så alle kan være med, og holder pauser undervejs.

Cykelturen slutter ved vores camp, og herfra tager vi en tur med longtail-båd ned ad floden og lægger til ved en mon-landsby.

Mon-folket er et folkeslag, der lever i grænseområdet mellem Thailand og Burma og har haft stor indflydelse på landenes historie. Fra 800-tallet og frem dominerede mon-kongedømmer den sydlige del af Burma, indtil burmanerne i 1757 erobrede hovedstaden Bago i det sidste mon-kongedømme. I dag er størstedelen af mon-folket integreret i Burmas og Thailands kulturer.

Vi har resten af eftermiddagen til at nyde de smukke omgivelser i og omkring vores camp, inden vi spiser middag sammen senere.

Dag 6
Hintok River Camp ved Kwai-floden. Sejltur til Soi Yok Nationalpark
Det smukke Sai Yok-vandfald

Efter morgenmaden tager vi ud og kigger nærmere på den overdådige naturskønhed, vi befinder os midt i. Vi springer igen om bord i en båd, der sejler os til Sai Yok Nationalpark, hvis grønne vildnis er overstrøet med kalkstensgrotter og små, piblende kilder. Parken er også hjemsted for det henrivende Sai Yok Yai-vandfald, der risler ned over klipperne og ned i Kwai-floden. Vandfaldet blev især populært, efter at Kong Rama V tog en svømmetur for foden af det sidst i 1800-tallet. Parken har også dannet ramme om den uhyggelige scene i filmen ”Deer Hunter” fra 1978, hvor Robert De Niro, Christopher Walken og John Savage bliver tvunget til et spil russisk roulette.

Herfra går turen videre ned ad floden på en bambus-tømmerflåde. Vi nyder stilheden og den smukke natur, mens vi langsomt lader os flyde med strømmen ned ad floden. Med fast land under fødderne igen spiser vi frokost på en lokal restaurant, inden vi med bus vender tilbage til vores camp, hvor eftermiddagen kan bruges til afslapning i de skønne omgivelser.

Dag 7
Fra Kwai-floden til Hua Hin. ’Det flydende marked’. Badebyen Hua Hin med natmarked og fællesmiddag
Vi besøger kystbyen Hua Hin

Det er blevet tid til at tage afsked med vores camp, og vi sætter kursen mod kystbyen Hua Hin. Men inden vi helt forlader området omkring Kwai-floden, besøger vi byens krigskirkegård, hvor faldne soldater fra Anden Verdenskrig ligger begravet. Ved siden af ligger et museum, som vi også besøger. Herefter kører vi mod ”det flydende marked”, hvor vi skifter bussen ud med de såkaldte longtail-både og ser, hvordan alskens frugter, afgrøder og andre varer naturligvis transporteres med båd. Hvorfor ikke ordne køb og salg fra båden også, nu når varerne er læsset om bord?

Vi skifter igen båden ud med bus og sætter kursen mod kysten og den populære badeby Hua Hin ved Thailandbugten. Undervejs spiser vi frokost på en lokal restaurant.

Om aftenen går vi hen til byens livlige natmarked, hvor vi også spiser middag sammen på en af byens gode seafood-restauranter.

Overnatning i Hua Hin.

Dag 8
Tog Hua Hin – Surat Thani i Sydthailand. Videre til Khao Sok Nationalpark
Khao Sok Nationalpark

Efter morgenmaden begiver vi os mod togstationen, hvor vi hopper på det lokale tog sydpå mod Surat Thani. Togturen tager cirka fem timer, så der er god tid til at læse en bog eller nyde udsigten og landskabet, der glider forbi. Ved ankomsten til Surat Thani kører vi et par timer i bus til en af Thailands bedst gemte hemmeligheder – nationalparken Khao Sok, hvor vi skal på jungleeventyr de kommende dage.

Parken har en bemærkelsesværdig historie. Den tætte og ufremkommelige regnskov var i flere århundreder tilflugtssted for områdets lokale landsbyboere, som søgte skjul for invaderende burmesiske hære under de talrige krige mellem nabolandene i regionen. Området blev kendt for sit rige dyreliv og de mange fisk i Sok-floden.

I 1960’erne var opdagelsen af store forekomster af mineraler tæt ved at tage livet af regnskoven. Her blev udvundet blandt andet tin og wolfrem, og derfor blev en vej anlagt gennem junglen. At området alligevel overlevede og ikke led samme skæbne som mange andre naturområder, der i dag er forsvundet fra vores klode, skyldes pudsigt nok en gruppe unge, oprørske kommunistsympatisører!

I kølvandet på Vietnamkrigen var der oprørske grupper i det mest af Sydøstasien. Og netop området her var base for grupper af kommunister, som skjulte sig i den ufremkommelige jungle. Det var ikke kun regeringens militær, der blev holdt stangen her; grupperne skræmte samtidig minearbejdere, skovhuggere og jægere, som derfor forlod området. Da de mange kommunistiske oprør efterhånden døde ud, fik visionære embedsmænd øjnene op for det unikke naturområde, og i 1980 fik det status som nationalpark. Inden den officielle status nåede man dog at opføre et stort dæmningsprojekt et stykke oppe ad floden. Dæmningen skabte en 165 kvadratkilometer stor sø inden for parkens område. Søen er i dag med til at skabe de unikke naturscenarier med kalkstensklipper og bjerge, der rejser sig over junglen og spejler sig i den blågrønne sø. Nationalparken er i øvrigt kendt for sit rige dyre- og planteliv.

Hen på eftermiddagen ankommer vi til udkanten af parken og indlogeres på den charmerende Khao Sok River Lodge. Lodgens hytter ligger i junglen direkte ned til floden, og trods den forholdsvis beskedne standard har alle værelser aircondition samt naturligvis eget bad og toilet. Vi nyder aftensmad i restauranten med udsigt til floden.

Overnatning ved Khao Sok Nationalpark.

Dag 9
Khao Sok Nationalpark. Kajaksejlads på floden og natsafari
Vi har gode chancer for at se aber i dag

Vi har en hel dag i de naturskønne opgivelser. Efter morgenmaden tager vi en sejltur i kajak ned ad floden. Vi nyder de stille og rolige omgivelser, mens vi langsomt glider med strømmen. Undervejs kigger vi efter dyreliv, og der er gode chancer for at se aber.

Vi kører tilbage til resortet, hvor vi spiser frokost, og derefter er eftermiddagen på egen hånd. Der er masser af muligheder for at tage på oplevelser i området, og rejselederen vil naturligvis være behjælpelig med at arrangere.

Middagen spiser vi sammen på resortet, og når mørket har sænket sig, begiver vi os til fods på natsafari i nationalparken. Selvom der er mørkt, har vi på dette tidspunkt de bedste chancer for at se dyrelivet i parken. Vores lokale guide vil hjælpe med at spotte dyrene, og især edderkopperne er lette at finde og se om natten. Turen tager et par timer, og det er en god idé at medbringe en god lommelygte.

Overnatning i Khao Sok Nationalpark.

Dag 10
Khao Sok. Sejltur til Khao Sok-søen, vandretur og tid på egen hånd
Vi udforsker en af områdets drypstenshuler

Vi pakker en weekendtaske og begiver os ud på den store sø. Fra vores resort i junglen kører vi en lille times tid, til vi når søbredden. Herfra sejler vi ud på søen, hvor de smukke naturscenerier tager pusten fra de fleste.

Vi bor på Sai Chol Floating Resort, som skal være vores hjem for en nat. Resortet ligger direkte på søen tæt ved en lille ø. Vores hytter er forholdsvis beskedne, men har dog eget bad og toilet. Udsigten er fantastisk, og efter at have fået anvist vores hytter, spiser vi frokost på resortets restaurant. Vi slapper af et par timer på resortet – måske frister en svømmetur i det klare vand? Det vil også være muligt at benytte resortets kajakker.

Sidst på eftermiddagen skal vi igen på opdagelse i de smukke omgivelser; efter en kort sejltur går vi i land på en af øerne, som er opstået, efter at området blev inddæmmet. Vi udforsker en af områdets mange drypstenshuler.

Tilbage på resortet nyder vi en middag, mens mørket og stilheden sænker sig.

Overnatning i Khao Sok Nationalpark.

Dag 11
Khao Sok – Khao Lak. Morgensafari. Strandliv og afslapning
En af Khao Laks eksotiske strande

I dag starter vi tidligt og tager på ”safari” i vores longtail-både. Dyrelivet et mest aktivt om morgenen samt sidst på dagen i skumringen. Der er gode chancer for at se gibbonaber, der svinger sig i træerne, de særprægede næsehorsfugle samt fiskeørne og andre rovfugle. I parken lever også tapirer, elefanter, vildsvin og sågar tigre, som man dog ikke skal gøre sig forhåbninger om at se! Efter morgensafarien tager vi tilbage til vores ressort, hvor der er morgenmad.

Fra Khao Sok er der ikke langt til de lange, palmefyldte strande ved Khao Lak nord for Phuket. Det natursmukke område er præget af en afslappet stemning med begrænset trafik. I centrum af Khao Lak er der et mindre natmarked og en masse charmerende caféer.

Vi indkvarteres på det hyggelige Palm Galleria Resort ca. 15 km nord for centrum. Hotellet har pæne værelser, en indbydende pool, et lille spaområde og egen restaurant. Der er ca. 500 meter til nærmeste badestrand Khuk Kak og den idylliske Pakarang Beach, som dog ikke er så badevenlig.

Overnatning i Khao Lak.

Dag 12–13
Khao Lak. Afslapning eller eventyr på egen hånd
Nyd et par dage på egen hånd i Khao Lak

Du kan nyde de næste par dage ved poolen eller på en af områdets mange strande. Snyd ikke dig selv for den velsmagende thaimad på en af de mange lokale restauranter.

Har du lyst til at tage på udflugt, er der masser af muligheder for det. Eksempelvis findes der nogle flotte vandfald i området, som nemt kan besøges med en tuk-tuk. Ud for kysten ligger nogle af Thailands bedste snorkel- og dykkerområder; den lille øgruppe Koh Similian. Her er der både et fantastisk koralrev og fisk i alle farver – og de heldige kan støde på både rokker og havskildpadder.

Rejselederen vil naturligvis være behjælpelig med at arrangere ekstra udflugter under opholdet i Khao Lak.

Overnatning i Khao Lak.

Dag 14
Hjemrejse fra Phuket. Ankomst til København

Om morgenen kører vi strækningen på halvanden time fra Khao Lak til lufthavnen i Phuket, hvorfra vi flyver hjem. Vi har en mellemlanding undervejs og lander i København samme aften.

Prisinformation

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Bangkok og Phuket – København med mellemlanding
  • Udflugter jf. program
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse på gode turistklassehoteller (i Khao Sok Nationalpark er hotelstandarden lidt lavere; se oplysninger om rejsen)
  • Morgenmad dagligt
  • 9 frokoster (dag 3-11)
  • 8 middage (dag 2 og dag 4-10)
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører
  • Øvrige måltider
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Personlige fornødenheder
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer”

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Praktiske oplysninger

Vandring og fysisk form

Er du i nogenlunde god form og kan vandre et par timer, kan du fint klare vandreturene og de øvrige aktiviteter på denne rejse.

Under opholdet i Khao Sok skal vi være forberedt på en lidt lavere standard, end vi er vant til. Der er dog eget bad/toilet i alle hytter, og de lidt rustikke forhold opvejes til fulde af rejsens naturskønne omgivelser.

Gode tips til pakkelisten

Medbring gerne en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 4 out of 5 by from Fin rejse med mange naturoplevelser God og spændende rejse med mange naturoplevelser. Vidste ikke at det tog en hel dag at rejse fra Hua Hin til Kao Sok resort. Den lokale guide var fremragende og virkelig kompetent.
Date published: 2017-02-19
Rated 4 out of 5 by from mange gode oplevelser Rejsen var spændende og vores rejseleder var meget velorienteret og imødekommende. Det korte ophold i Hua Hin helt uinspirerende
Date published: 2017-02-18
Rated 4 out of 5 by from Spændende rejse og lidt anstrengende. Godt forberedt. Turen i Bankkok var lidt stressende, havde været der før, de mange kinesere var lidt ulidelige. Ellers mange godt ture. Forventede at turen med Dødens Jernbane var lidt længere.
Date published: 2017-02-17
Rated 3 out of 5 by from en god rejse med mange oplevelser Flyturen: på nedturen fik vi ikke sæder ved siden af hinanden, vi var 3 og på første del til Doha sad vi to og en, på næste tur fra Doha til Bangkok sad vi enkeltvis spredt i flyet - det er helt uacceptabelt på en flyvetur på 12 timer ikke at sidde sammen. Maden: ærgeligt at rejselederen havde bedt om at al mad skulle tilpasses danske forhold, den spændende stærke mad var ikke tilstede. Måltidet i HuaHin på restaurant var under al kritik, dårlig mad, kedelig servering og restauranten var støjende - det havde været en god ide at vi kunne spise på egen hånd i Huahin, det var mange hyggelige små restauranter. Turene: vi brugte meget tid på at blive rigtigt påklædt i kongepaladset, det kunne rejselederen godt have vidst. Tur i chinatown var en hurtig gennemgang, det virker ikke fornuftigt at gå 26 mennesker i samlet flok sådan et sted, da der ikke var informationer undervejs. I det flydende marked blev vi sat af ved en markedshal, det havde været sjovere at sejle rundt os se handlen på kanalerne. I Khao Lak var vi på et fint hotel, men det lå i et helt dødt område, tomme hoteller og ingen liv i gaden.
Date published: 2017-02-15
Rated 5 out of 5 by from En dejlig rejse God og spændende rejse, mange gode ture og hoteller.
Date published: 2017-02-14
Rated 5 out of 5 by from Pragtfuld natur på en begivenhedsrig tur En rejse med et godt indhold. Dog var opholdet i Bankok ikke godt. Flot hotel, fin mad, men alt for mange kinesere i byen ødelagde til dels opholdet. Fin sejltur på floden i Bangkok, men de lovede klonger vest for floden kan jeg ikke mindes at have set. Bortset fra Bankok var resten af rejsen pragtfuld med en helt enestående flot natur
Date published: 2017-02-12
Rated 4 out of 5 by from En oplevelsesrig rejse på trods af en dårlig rejseleder Rejselederen var dårlig til at planlægge, gennemføre, organisere og kommunikere. Informationer var ikke-fyldestgørende og ufuldkomne, mere til forvirring end op- og afklaring. Holdningen var sådan lidt "tilbagelænet" og lidt nonchalant, hvis enkelte i selskabet forsøgte at påpege rejselederens manglende indsats / informationer : Nå, kunne I ikke selv regne det ud ! Absolut den ringeste rejseleder, vi har mødt på de Albatros-rejser, vi har deltaget i. Udfra erfaringer med Albatros`s øvrige rejseledere, må denne rejseleder være under niveau hos Albatros. Lokalguiden var yderst servicerende, imødekommende og informativ, - ind imellem tilsyneladende til irritation for rejselederen. Ros til lokalguiden ! Rejsens indhold var fint og særdeles spændende - som beskrevet i salgsmaterialet.
Date published: 2017-02-12
Rated 5 out of 5 by from En skøn rejse med nogle særdeles aktive medrejsende En meget varieret rejse med et højt aktivitetsniveau og med gode guider
Date published: 2017-02-11
  • y_2024, m_4, d_22, h_4
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_0, tr_12
  • loc_da_DK, sid_THRTR11, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser