Drømmen om Ecuador og Galápagos

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Tag med på drømmekrydstogt til Galápagos, med øko-lodge i Amazonas og kulturhistorie i Quito og Otavalo

Maks. 15 deltagere

Rejsen begynder på Ecuadors fastland i hovedstaden Quito, hvor vi lægger ud med en spadseretur i den UNESCO-fredede gamle bydel. I Amazonregnskoven  overnatter vi i en øko-lodge, som bliver udgangspunktet for vandreture i regnskoven og besøg i en indianerlandsby. 

I Otavalo besøger vi lokale samfund, hvor den oprindelige befolknings efterkommere har specialiseret sig i landbrug og kunsthåndværk og desuden er fremragende til at spille panfløjtemusik, som er typisk for Andesbjergene.

Vi udforsker det enestående Galápagos med et lille komfortabelt krydstogtskib og får set Galápagos fra både vandsiden og landsiden. Vi tager på ekspeditionsture og nærstuderer dyrelivet på udvalgte øer på vores dejlige ekspeditionsskib. Tag med Albatros til Stillehavets kronjuvel.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Krydstogt, Albatros aktiv

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Ja

  • Valuta Amerikanske dollars

Dagsprogram 12 dage
Dag 1
Fly København – Quito. Videre til Otavalo
Dag 2
Otavalo. Lokale indianersamfund, vulkankratersø og marked
Dag 3
Otavalo – Papallacta. Solur ved ækvator og termiske bade
Dag 4
Papallacta – Amazonas. Kolibrier i regnskoven og aftenvandring i den frodige skov
Dag 5
Amazonas. Vandretur i regnskoven og besøg i indianerlandsby
Dag 6
Amazonas – Quito. Byvandring i Quito og Alabado-museet
Dag 7
Quito – Galápagos. Fly til Galápagos. Kæmpeskildpadder på Santa Cruz og indlogering på skibet
Dag 8
Galápagos. North Seymour og Mosquera - blåfodede suler og søløver
Dag 9
Galápagos. Darwin Bay og Prince Phillip’s Steps på Genovesa. Rødfodede suler og søløver
Dag 10
Galápagos. Leguaner, Galápagos-ørne og søløver på South Plaza og Santa Fe
Dag 11
Galapagos. Koralsandstranden Witch Hill. Fly til Guayaquil. Hjemrejse
Dag 12
Ankomst til København

M/Y Solaris

M/Y Solaris er et nyt og moderne skib (bygget i 2019) med god plads til de 16 passagerer, som kan være ombord. Der er 11 kahytter beliggende enten på hoveddækket eller på øvre dæk, og alle har vinduer. Der er hyggelige fællesarealer både inde og ude, som er perfekte til afslapning og observation af omgivelserne. Ombord findes restaurant med bar og lille lounge-område. Derudover er der et soldæk med liggestole.  

Du kan læse mere om skibet her:
https://yachtsolaris.com/

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
54.998,–
København
Få pladser
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

På nogle afgange vil overnatningen i Papallacta ligge før besøget i Amazonas. På dag 6 køres der dermed fra Amazonas til Quito, og det betyder, at man ikke kan nå at besøge Guayasamin-museet i Quito. Denne oplevelse erstattes med besøg på rosefarm i Otavalo-området på dag 3.

Dag 1
Fly København – Quito. Videre til Otavalo

I dag flyver vi til Quito, Ecuadors hovedstad. Efter ankomst til Quito kører vi til Otavalo, hvor vi skal overnatte. Otavalo ligger i højlandet i Andesbjergene, og her bor primært indianere, som er efterkommere af Ecuadors oprindelige befolkning. 

Vi kan nu hvile ud efter den lange rejse og samle kræfter til de næste mange dages oplevelser.

Overnatning i Otavalo.

Dag 2
Otavalo. Lokale indianersamfund, vulkankratersø og marked
Cotacachi-Cayapas Nationalpark

I dag skal vi besøge nogle af de lokale samfund i området. Indianerne har specialiseret sig i landbrug og i flere forskellige former for håndværk, for eksempel vævning. Hver lille landsby har sit særlige mønster vævet ind i dragterne, og mange bærer særprægede hovedbeklædninger. 

Vi besøger en lokal musikerfamilie som viser os, hvordan de producerer og stemmer panfløjter, og de giver os tillige en demonstration af forskellige instrumenter fra Andesregionen. 

Efterfølgende skal vi besøge Cotacachi-Cayapas Nationalpark, hvor den smukke, smaragdgrønne vulkankratersø, Cuicocha, ligger. Vi tager på en vandretur på krateret, og nyder den fantastiske udsigt til søen og de omkringliggende bjerge. 
Vi gør også et stop i landsbyen Cotacachi, som er meget berømt for sin produktion af lædervarer. 

Der bliver desuden tid til at købe nogle souvenirs med hjem, når vi tager til det lokale indianermarked, hvor det er muligt at købe vævede souvenirs, keramik, smykker, træskærerarbejde og meget mere.  

Overnatning i Otavalo.

Dag 3
Otavalo – Papallacta. Solur ved ækvator og termiske bade
Hotel Termas Papallacta

På vores vej fra Otavalo gør vi stop ved Quitsato-monumentet – et solur, som ligger på ækvator. I Ecuador er ækvator-linjen noget helt specielt. Både fordi landet er opkaldt efter ækvator, og fordi den løber igennem Cayambe-vulkanen, som er det højeste og eneste sneklædte sted på kloden på ækvator. 

Vi fortsætter til Papallacta, som ligger i det specielle og meget smukke ”Paramó”-landskab i 3.300 meters højde. Her er bevoksningen sparsom, og udsigten er af en anden verden. 

Vi indlogerer os på Hotel Termas Papallacta, som har egne termiske bade og et stort område med anlagte naturstier, hvor du sagtens selv kan tage på en mindre vandretur. 

Vi nyder eftermiddagen på hotellet, hvor du frit kan vælge, om du vil slappe af eller ud at se nærmere på området. 

Overnatning i Papallacta.

Dag 4
Papallacta – Amazonas. Kolibrier i regnskoven og aftenvandring i den frodige skov
Vi sejler i kano til vores økologiske lodge

Vi sætter kursen mod Amazonas, som ligger i den østlige del af Ecuador og huser halvdelen af landets pattedyr. Dette er den mest tilgængelige del af regnskoven med over 500 fuglearter, sommerfugle og aber. 

Det bliver en flot køretur gennem bjergene, hvor vi gør stop undervejs, inden vi når det varme og frodige lavland. 

På vejen gør vi stop ved Guango Lodge, som ligger i et regnskovsområde, og her kan vi se kolibrier ganske tæt på – nogle gange op til 14 forskellige arter.

Hen på eftermiddagen ankommer til Tena, hvor kanoer venter på os, så vi kan blive transporteret de sidste 15-20 minutter til vores økologde. 

Inden middagen tager vi på en aftenvandring i den tætte skov. Udstyret med lommelygter og gummistøvler begiver vi os ind i regnskoven ikke så langt fra lodgen. Ens sanser bliver skærpet, når det er mørkt, og vi opdager hurtigt, at der er meget liv på denne tid af døgnet. 

Især edderkopper, frøer, vandrende pinde og andre mindre arter er nemme at fange i lommelygtens skær. Efter vandreturen spiser vi en fælles middag. 

Overnatning på økolodgen.

Dag 5
Amazonas. Vandretur i regnskoven og besøg i indianerlandsby
Kom tæt på de små kolibrier

Hvis vejret tillader det, tager vi tidligt om morgenen på en kort sejltur i kanoer hen til et specielt sted, hvor papegøjer og parakitter samles for at spise mineralholdigt mudder. Det hjælper dem med at fordøje de frugter og frø, som de har spist, og der er gerne hundredvis af fugle i de omkringliggende trætoppe, som venter på at flyve ned for at spise mudder. 

Efter sejlturen nyder vi en solid morgenmad, så vi er klar til resten af dagens oplevelser. 

Vi skal på en 2 timers junglevandring i regnskoven, hvor den lokale naturguide vil berette om, hvad de lokale planter kan bruges til. Vi kommer til at observere mange forskellige insekter, forskellige fuglearter og – hvis vi er heldige – sågar krybdyr. 

På dagens udflugt sejler vi også i kanoer til Arajuna-broen og skal besøge Kichwa-folket, som vil vise os, hvordan de lever, og hvordan de interagerer med regnskoven. Vi får også lejlighed til at afprøve deres drink, som er lavet af fermenteret Yucca. 

Overnatning i Amazonas.

Dag 6
Amazonas – Quito. Byvandring i Quito og Alabado-museet
Basílica-kirken i Quito

Tidligt om morgenen forlader vi Amazonas-området og drager tilbage mod Quito. Her skal vi udforske Ecuadors hovedstad, som er opdelt i to bydele – den moderne og den historiske. 

Vi koncentrerer os om den historiske, der af UNESCO er regnet som verdenskulturarv, og hvor de spanske koloniale paladser, bygninger og imponerende kirker dominerer. Vi starter byvandringen på den centrale plads, Plaza de la Independencia, hvor byens katedral står og knejser med sit hvide klokketårn. Et af højdepunkterne er Jesuitter-kirken La Campañía, og dens udsmykning med de mange tons pladeguld overgår ens fantasi. 

Vi besøger også ”El Panecillo”, som er en stor høj midt i byen, med en pragtfuld udsigt dels over den gamle bydel og dels til den næsten 5000 m. høje vulkan ”Pichincha”. 

Vi skal også en tur på Alabado-museet, som er en ren kulturskat, der hylder Latinamerikas arv. Museet huser en imponerende samling af præcolombianske kunstværker og genstande, der giver et indblik i regionens rige kulturarv. Med en blanding af udstillinger og interaktive oplevelser tager museet os med på en rejse gennem regionens historie.

Overnatning i Quito. 

Dag 7
Quito – Galápagos. Fly til Galápagos. Kæmpeskildpadder på Santa Cruz og indlogering på skibet
Fascinerende kæmpeskildpadder

Denne morgen skal vi tidligt op for at flyve ca. 4 timer til Galápagos. Vi lander på den lille ø Baltra ved den større ø Santa Cruz. Den perfekt begyndelse på besøget i Galápagos får vi her, hvor de fascinerende kæmpeskildpadder har deres domæne. Iført gummistøvler (som udleveres på stedet) kan vi bevæge os ind i de mudrede områder, hvor skildpadderne lever, og vi har gode muligheder for at komme helt tæt på. 

Herefter bliver vi kørt i bus til havnen, hvor vi en zodiac (gummibåd) bliver sejlet ud til krydstogtskibet M/Y Solaris. Vi finder os til rette på skibet og nyder en frokost. 

OSB: Alt efter ankomsttidspunktet kan besøget hos skildpadderne finde sted efter ankomsten til Galapagos efterfulgt af ombordstigning og frokost.

Frokost, middag og overnatning på skibet.

Dag 8
Galápagos. North Seymour og Mosquera - blåfodede suler og søløver
Blåfodede suler

North Seymour er hovedsageligt flad og det perfekte ynglested for flere af Galápagos’ smukke fugle. Her bor fregatfugle, og vi kan se de prægtige hanner, som puster deres strubesæk op for at tiltrække hunnerne. 

Der er også en god chance for at se de berømte blåfodede suler, hvis hanner har en særlig måde at imponere hunnerne på: den viser sine flotte fødder frem i en lidt kluntet dans. Det er herligt at se naturens skuespil på nærmeste hold. På øens strande er det ofte muligt at spotte søløver, som gladeligt surfer i de kraftige bølger langs med kysten.  

Vi nyder frokosten på skibet, og herefter går vi i land på Mosquera, som ligger mellem Baltra og North Seymour. Det er en lille ø med klipper, rev, koraller og en dejlig sandstrand, som er blevet indtaget af en stor flok søløver. 

For os er stranden det perfekte udgangspunkt for en svømmetur og snorkling. Øen huser også flere arter af kystfugle, og på klipperne kan vi se de røde lava-krabber og “Sally Light-foot"-krabber.   

Morgenmad, frokost og middag og overnatning på skibet.

Dag 9
Galápagos. Darwin Bay og Prince Phillip’s Steps på Genovesa. Rødfodede suler og søløver
Søløver på Galápagos

Inde i Genovesas neddykkede caldera ligger Darwin Bay, med en diameter på mere end 1,5 km, og den er næsten 200 m dyb. Det lille område er fuld af overraskelser, når vi går langs koralsandstranden, krydser de golde lavaformationer og åer, passerer forbi tidevandsbassiner og når toppen af klipperne. 
I disse fredelige omgivelser har hver enkelt art indtaget sin niche i økosystemet uden at forstyrre andre. Småspoven og gråkliren fouragerer aktivt langs brændingen ved siden af dasende Galápagos-søløver. Imponerende fregatfugle og rødfodede suler bygger rede i mangroverne, hvor du også kan se sangere som gyldne sangere, darwinfinker og spottedrosler. 

Om eftermiddagen går rejsen til Prince Phillip’s Steps. Vi tager på en tur i zodiac langs calderaens østlige side, hvor vi kommer tæt på de 25 m høje klippevægge, der kan virke helt overvældende. Nogle gange har en Galápagos-pelssæl eller en havfugl valgt at tage sig et hvil på en af klippeafsatserne. Vi er nødt til at forcere de stejle ved landgangen trapper fra landingspladsen til buskadset af palo santo-buske på toppen.
 
De rødfodede suler bruger taknemmeligt disse knappe redepladser, så de ikke behøver at bygge rederne på den bare jord. Når du ankommer til klippekanten, åbner buskadset sig og her kan du nyde panoramaudsigten, havbrisen og utallige havfugles fantastiske flyveevner. 

Herefter passerer vi forbi nazcasulerne og når til sidst frem til stormsvalernes omfattende redepladser. Hvis du stiller skarpt, kan du måske spotte den velcamouflerede kortørede ugle på jagt efter føde!

Morgenmad, frokost og middag og overnatning på skibet.

Dag 10
Galápagos. Leguaner, Galápagos-ørne og søløver på South Plaza og Santa Fe
Havleguan

I dag skal vi opleve en uforglemmelig guidet gåtur på South Plaza, det bedste sted at møde endemiske Galápagos-landleguaner, der er både tålmodige og fotogene modeller. Du kan også holde øje med nogle af de unikke hybrider mellem den mandlige havleguan og den kvindelige landleguan. 

Fra toppen af den ca. 20 m høje klippeskrænt kan man se, hvordan bølgerne slår ind mod foden af klipperne. Her foretager skyer af stormsvaler og brune noddier foretager spektakulære flyvninger og ser nogle gange ud som om de går på bølgerne. Grib din kikkert og gå ikke glip af den rødnæbbede tropikfugl med sin yndefulde lange hale og spektakulære parringskampe. Disse klipper er også et redeplads for den endemiske svalehalemåge.

Eftermiddagen tilbringes på Santa Fe, der vurderes at være den ældste af Galápagos-øerne. Her bor en del søløver, og de er ikke bange for mennesker – tværtimod. Der skulle være gode chancer for en snorkletur med legesyge søløver og farverige tropiske fisk. På øen bor også nogle af Galápagos’ endemiske fugle: Galápagos-høgen og Galápagos-spottedroslen. 

Morgenmad, frokost og middag og overnatning på skibet.

Dag 11
Galapagos. Koralsandstranden Witch Hill. Fly til Guayaquil. Hjemrejse
Den rødfodede sule

Vi nyder seværdighederne, mens vi navigerer videre på vores vej til øen San Cristobal. Hvis vi er heldige og holder godt øje med havet kan vi måske se blæksprutter, forskellige hajarter og grønne stillehavsskildpadder.

Vi lægger til ved molen på San Cristobal og påbegynder vores udflugt til Witch Hill. Her er den største attraktion koralsandstranden, som er et fremragende sted at svømme og snorkle. Witch Hill er resterne af en tufkegle og var et af de første steder, Charles Darwin besøgte. Her er et imponerende landskab, hvor det ofte er muligt at se kyst- og trækfugle, fx pelikaner, blåfodede suler og svalehalemåger samt søløver og havleguaner. Til tider er lagunen helt tør, og der kan findes aflejringer af salt på bunden. Befolkningen i Puerto Baquerizo Moreno plejede at bruge lagunen som en saltmine.

Og så er det blevet tid til at sige farvel til Galápagos! Vi tager mod lufthavnen og flyver tilbage og flyver retur til fastlandet. Her lander vi i byen Guayaquil, som er Ecuadors største by med omkring 3.8 millioner indbyggere. Vi skifter fly og flyver hjem til Europa hjemrejse.

Morgenmad på skibet.

Dag 12
Ankomst til København

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 54.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
7.998,–
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Quito og Guayaqil – København med mellemlanding
  • Fly Quito – Galápagosøerne – Guayaquil
  • Udflugter jf. program
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse på fastlandet
  • Indkvartering i delt dobbeltkahyt på skibet M/Y Solaris på Galápagos
  • Morgenmad dagligt
  • Frokost dag 5 samt dag 7-10
  • Middag dag 4-5 samt dag dag 7-10
  • Transitkortskat på Galápagos (værdi USD 20)
  • Afgift til Galápagos Nationalpark (værdi USD 200)
  • Lufthavnsskatter og -afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Ved flyvning via USA kræves ESTA (USD 21,- pr. person)
  • Tillæg for enkeltværelse og enkeltkahyt
  • Øvrige måltider 
  • Drikkepenge (beregn ca. USD 60 på fastlandet og USD 45 pr. person pr. dag på skibet/til lokale guider på Galapagos*) 
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online-bestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

*Vi gør opmærksom på, at drikkepenge altid er et frivilligt anliggende. Ønsker man ikke at betale drikkepenge om bord, eller ønsker man at reducere beløbet, kan man rette henvendelse til skibets personale. Rejselederen kan naturligvis være behjælpelig med dette.

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Hånden på hjertet

Information

Som altid, når det drejer sig om rejser hvor naturen og dyrelivet er i højsædet, gør vi opmærksom på, at der aldrig er garanti for at se alle dyrearter nævnt i programmet. Men på Galapagos er chancerne overordentligt gode.

Oplysninger om rejsen

Pakkeliste

  • Mindre rygsæk eller taske til udflugter (Når vi skal i land på Galapagosøerne, kan det blive nødvendigt at gå i land, hvor vandet kan gå op til knæene. Derfor kan det være nyttigt at medbringe en vandtæt rygsæk)
  • Badetøj (håndklæde ikke nødvendigt)
  • Snorkleudstyr (der er udstyr på båden, men man kan naturligvis medbringe sit eget)
  • Gode vandresko
  • Sandaler/praktisk fodtøj (for eksempel sportssandaler), som kan tåle at blive våde ved landgang i vand
  • Vindjakke og trøje, da det kan blive køligt om aftenen, når vi kommer op i højderne
  • Regnjakke og insektmiddel til ophold i regnskoven
  • Solcreme, solhat og/eller solbriller
  • Sommertøj (bomuld) til dagene på krydstogtskibet
  • Kikkert
  • Lommelygte

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 10 deltagere (der kan maksimalt være 15 personer på rejsen). Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Sejlrute

Krydstogtskibets sejlrute kan blive ændret pga. vind- og vejrforhold, og derfor kan det blive nødvendigt at justere den nævnte sejlrute. Rejsen vil indeholde de samme højdepunkter, men rækkefølgen kan variere.

Fysisk form og højdesyge

For at deltage på denne rundrejse skal du være normalt gående og i almindelig fysisk form. Har du problemer med hjerte og lunger, bør du ikke deltage.

Når du opholder dig i mere end 2.500 meters højde, er der risiko for, at du udvikler højdesyge.

Symptomerne på højdesyge er hovedpine, svimmelhed og åndenød, og har du vedvarende eller tiltagende symptomer, bør du omgående sørge for at komme ned i lavere højde. Det er vigtig at drikke 3-5 liter vand om dagen, når man befinder sig i højderne. 

Der findes medicin mod højdesyge som også kan tages præventivt. Vi anbefaler, at du taler med din læge om mulighederne, inden du tager af sted på rejsen. 

På rundrejsen besøger vi følgende steder, som ligger over 2.500 meter:
Quito: 2.800 meter
Otavalo: 2.600 meter
Papallacta: 3.300 meter

Billund og Aalborg

Vil du have tilslutningsfly fra Billund eller Aalborg? Ring og hør nærmere om pris og muligheder.

Mere om dine rejsemål

Her kan du få mere at vide om Ecuador: www.albatros-travel.dk/destinationer/sydamerika/ecuador.
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge, og se om du skal have visum eller vaccineres.

Mere om Galápagos

Øerne ligger ca. 1.000 km. vest for Sydamerikas kyst i den kolde Humboldtstrøm, der med jævne mellemrum opvarmes og forvandles til naturfænomenet ”El Niño” med ubehagelige følger for klimaet mange steder på jorden. Det næringsrige vand, der kommer helt fra Antarktis, er koldt, hvilket betyder, at det indeholder relativt megen ilt. Den megen ilt og næring er grundlaget for øernes enestående plante- og dyreliv. 

Charles Darwin ankom i 1835 til Galápagos på sin lange odyssé som naturforsker på skibet Beagle. Han fandt enhver forskers paradis; et sandt orgie af forunderlige naturfænomener med kæmpekrabber, rovfugle, søløver, kæmpeskildpadder og havleguaner, som kunne studeres på mindre end en meters afstand. Hver art varierede i udseende og adfærd fra ø til ø, til trods for at de øjensynligt stammede fra samme oprindelige art. Darwin brugte mange år til at tænke over sine iagttagelser og ikke mindst konsekvenserne heraf, inden han udsendte sit ultimative værk ”Arternes oprindelse”. 

På dette krydstogt kommer vi så tæt på fantastiske havfugle, søløver, pelikaner, havleguaner og skildpadder som Charles Darwin selv. Opholdet på den fascinerende øgruppe er sandsynligvis den største naturoplevelse på det sydamerikanske kontinent, for den der sætter pris på de helt særlige naturhistoriske forhold.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Forlæng rejsen

Forlængelser

Type Rejseforlængelse
Varighed 4 dage
Pris Fra 9.498,–
3 nætters forlængelse på hotel på Galápagos

Du kan forlænge din rejse med yderligere 3 nætter på Galápagos-øerne, hvor et spændende og omfattende program bringer dig til destinationer, som du endnu ikke har besøgt.

Dag 11 (sidste dag på rundrejsen) Galápagos. Puerto Baquerizo Moreno og indlogering på hotel i San Cristóbal

Efter morgenen sammen med den øvrige gruppe er det nu blevet tid til at tage afsked og fortsætte eventyret på egen hånd – dog i trygge hænder. Der er nemlig en lokal engelsktalende guide, der venter på dig ved havnen i Puerto Baquerizo Moreno, og uden videre fortsætter Galapagos-eventyret.

Oplevelserne starter i besøgscenteret, hvor du får et glimt af alvoren af og kompleksiteten i at bevare Galapagos' følsomme økosystemer. Her er fotos, historiske dokumenter og modeller, der gør udstillingen let tilgængelig. Herefter vil der være tid til frokost på egen hånd.

Nu er det blevet tid til lidt motion, og sammen med lokalguiden bestiger du bakken lige bag byens centrum. Fra toppen er der en fremragende panoraudsigt over den forrevne kystlinje. På klare dage kan man endda se selv den fjerne klippeskulptur Kicker Rock! Forhåbentlig får vi også øje på et par storslåede fregatfugle.

På vejen ned kommer man forbi en statue af Charles Darwin, hvilket er en påmindelse om, at den britiske videnskabsmand ankrede her i 1835 sammen med sin videnskabelige ekspedition. Herfra går en sti ned til Carola Point, som er en afsondret naturlig strand og populær strand. Her kan du tage dig en forfriskende svømmetur i Galapagos’ vande – måske endda med baby-søløver som ledsagere.

Inden det er tid til at tjekke ind på hotellet passeres sorte kampesten på stien, hvor havleguanerne ligger og dovner og samler varme.

Herefter er det blevet tid til at tjekke ind på hotellet i San Cristóbal.

(Morgenmad inkluderet)


Dag 12 Galapagos. San Cristóbal – El Junco-lagunen, skildpaddeopdræt og stranden Puerto Chino

I dag er det blevet tid til at udforske højlandet på San Cristobal. Der ligger El Junco, den største ferskvandslagune på Galapagos. Lagunen er en magnet for vandfugle og havfugle, da ferskvand er ekstremt knapt.

Herefter er det blevet tid til at besøge et center for opdræt og redning af Galapagos’ kæmpeskildpadde. Her får du set de majestætiske dyr og hører om deres evolutioshistorie. Personalet på centeret indsamler skildpaddeæg i naturen, opdrætter skildpadderne, får dem til at formere sig og genudsætter dem til sidst til deres naturlige habitat. Hvis det ikke var for dette arbejde, ville flere arter af kæmpeskildpadder sandsynligvis være udryddet nu, da den menneskelig tilstedeværelse på Galapagos har haft katastrofale konsekvenser for skildpadderne.

Til sidst går det tilbage ned fra højlandet til Puerto Chino, som er en af de smukkeste hvide sandstrande på øen. Der er dybsorte lavasten dækket med slående røde krabber såvel som imponerende dele af et hvalskelet. Et par nysgerrige blåfodede suler kommer måske ganske tæt på sammen med et par søløver. Du kan vælge, om du har lyst til en dukkert eller til at snorkle inden turen atter går tilbage til hotellet.

(Morgenmad og frokost (madpakke) inkluderet)

13 Galápagos. San Cristóbal – dybvandssnorkling ved Kicker Rock og stranden Manglecito

Denne morgen kommer du helt tæt på Kicker Rock, som du kunne nyde på afstand på krydstogtets sidste dag. Udover dens næsten skulpturelle form og proportioner vil du opdage, hvorfor klippeformationen bliver betragtet som et af de bedste steder at udforske havet på hele Galapagos.

Det unikke ved Kicker Rock er, at man kan kigge lige ned i et maritimt mekka, hvor bl.a. fire arter af hajer (inklusive hammerhajer), rokker, grønne stillehavsskildpadder og sky blæksprutter kommer for at fouragere.

Når snorkelingen ved Kicker Rock er vel overstået, skal du besøge stranden Manglecito Beach. Der går en sti fra det hvide koralsand til et rigt mangroveområde – deraf navnet. Området gemmer på en lagune med en række forskellige vandfugle såvel som blåfodede suler, der som kamikazepiloter dykker ned i vandet med enorm hastighed på jagt efter bytte. Du kan snorkle ved siden af revene i havet, som er hjemsted for både eksotiske fisk og søløveunger.

(Morgenmad og frokost (madpakke) inkluderet)

Dag 14 San Cristóbal – hjemrejse

Det er nu blevet tid til at forlade Galapagos, og du transporteres du til lufthavnen på San Cristóbal og flyver retur til fastlandet. Her lander du i byen Guayaquil, som er Ecuadors største by med omkring 3,8 millioner indbyggere. Byen blev grundlagt af erobreren Francisco de Orellana i 1538 og har fået sit navn efter beliggenheden ved Guayas-floden ikke langt fra dens udløb i Stillehavet. Hvis tiden tillader det, får du en kort byrundtur og ser nærmere på den historiske bydel, Las Peñas, som vidner om byens rigdom i kolonitiden. Der er hjemrejse fra Guayaquil lufthavn.
Morgenmad.

Dag 15 Ankomst til København

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Hotel Casa Opuntia 3*

Hotellet ligger i Puerto Baquerizo Moreno kun ca. 100 m fra stranden Playa de Oro. Hotellet har udendørs pool, en fremragende havudsigt og gratis WiFi i fællesområderne.

Der er individuel aircondition og safetyboks på alle værelser. Der serveres morgenmad hver dag.

Byens naturskønne strandpromenade med butikker ligger lige ved hotellet.

Værelse
Rummelige værelser med en dobbeltseng eller to enkeltsenge. Alle værelser har aircondition, deponeringsboks, hårtørrer og gratis wi-fi.

Du kan læse mere om hotellet her: https://www.opuntiahotels.com/casa-opuntia/

  • Swimmingpool
  • Wi-fi (gratis) i fællesområder
Prisen inkluderer

Indkluderet i prisen:

  • Lokalguide på de beskrevne udflugter (engelsktalende)
  • Fly Galápagosøerne – Guayaquil
  • Udflugter jf. program
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse på hotellet Casa Opuntia
  • 3 x morgenmad og 2 x frokost (madpakke)
  • Lufthavnsskatter og -afgifter
Prisen inkluderer ikke

Ikke indkluderet i prisen:

  • Drikkevarer
  • Drikkepenge (beregn ca. USD 150 pr. person)
  • Personlige fornødenheder
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
Rated 4 out of 5 by from Oplevelsesrig samt meget afvekslende rejse Rejselederen skabte stor synergieffekt via både indsigt, konkret viden samt god erfaring med at rejse i Ecuador. Størrelsen af rejsegruppen også meget passende.
Date published: 2022-11-09
Rated 5 out of 5 by from Spændende rejse Fantastisk rejse med god rejseleder de første 11dage forlængelsen levede ikke op til forventningerne, de nye rejseledere viste ikke hvad vi havde oplevet, så det blev en gentagelse af hvad vi havde oplevet/ hørt.
Date published: 2022-11-03
Rated 5 out of 5 by from Det var en stor oplevelse som vi kan se tilbage på med mange billeder Vores rejseleder var super med stor viden om natur og har givet os stor indsigt i alt hvad vi så.
Date published: 2022-10-31
Rated 5 out of 5 by from Vidunderlige Galapagos med fremragende rejseledere Turen rundt i ecuador og Amazonas var fin nok men intet imod de 4 fantastiske døgn på Galapagos. Amazonas regnskoven lidt skuffende ift forventning om dyreliv. Indkvartering var alle steder helt fin ikke mindst hacienda, eco-lodge og skib. Maden og besætning på skib var fremragende. Danske rejseleder og lokal guide på Galapagos var fremragende - engagerede, meget sympatiske og vidende. Oplevelsen af dyre- og fugle-liv på Galapagos er grunden til at du skal prøve denne tur. Lokal guide andre steder absolut på det jævne. Forventninger om drikkepenge niveau nok til den høje side. Kvalitet af bus til rundtur gennem adskillige dage kan sagtens forbedres !
Date published: 2020-03-17
Rated 5 out of 5 by from Dreams fulfilled Rejsen var i Alle måder en succes. Oplevelser, Fisk- og fugleliv dyr og planter. Rare og hyggelige rejsefæller. Rejselederen var fantastisk vidende. Han burde have være med de sidste fem dage på skibet.
Date published: 2020-02-11
Rated 4 out of 5 by from Rigtig god ferie med rigtig mange naturoplevelser Dejlig ferie med god rejseleder
Date published: 2020-01-28
Rated 5 out of 5 by from En fantastisk rejse. En fantastisk tur med mange meget anderledes oplevelser. Vi havde en fantastisk vidende guide, som gjorde sit til, at alt på turen blev helt i top.
Date published: 2019-12-27
Rated 5 out of 5 by from Drømmen om Eucador og Galapagos blev opfyldt til fulde og mere til. Rejsen var velplanlagt og afviklet uden problemer og skønne oplevelser 'stod i kø'. Med til vore gode oplevelser hører i den grad en fremragende rejseleder, som er en meget vidende, pædagogisk, sød og venlig og spansktalende, som efter vores mening er meget vigtigt. Hvad mere kan man ønske sig på rejsen.
Date published: 2019-12-09
  • y_2024, m_4, d_17, h_5
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_2, tr_41
  • loc_da_DK, sid_ECRTR04, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser