Kombiner en enestående safarirejse til Chobe Nationalpark i Botswana med de mageløse Victoria Falls
Kom med Albatros på indbegrebet af en oplevelsesrig safari. Fra vores lodge – der har smuk udsigt over den mægtige Chobeflod – tager vi i åbne jeeps og i motorbåde på opdagelse i Botswanas storslåede natur.
De majestætiske elefanter hersker i stort tal over savannen, og især i Chobe kan vi opleve de enorme dyr på tæt hold, når de søger føde langs flodbredderne i store flokke.
Og elefanter er langt fra de eneste vilde dyr i nationalparken. Nogle gange kan man være heldig at finde store mængder af vildt koncentreret på samme sted, andre gange skal man lede lidt længere efter det langs floderne.
Floden har tillige masser af usædvanligt fugleliv med majestætiske flodørne, rørhøg, bladhøns, der går på åkanderne og isfugle der vejrer i luften, inden de dykker efter fisk. Vi sejler desuden tæt på – men naturligvis i behørig afstand uden om – flodens krokodiller og flodheste.
Der bliver ligeledes mulighed for at besøge en traditionel landsby i nabolandet Namibia, hvor man lever med og af naturen – et spændnede indblik i en meget anderledes verden.
Safariens spænding, støv og varme kombineres med komfortabel indkvartering på den 4-stjernede lodge, hvor du både kan få dig et varmt karbad, svømme i poolen, få serveret iskolde sundowner-drinks og nyde den lækre mad på stedets gode restaurant.
Vi afslutter rejsen med et besøg ved Victoria Falls, hvor vi får mulighed for at opleve de mægtige naturkræfter, når vi på en gåtur kommer tæt på de enorme vandfald.
-
Type Rundrejse, Safari
-
Rejseleder Dansk
-
Visum Ja
-
Vaccination Ja
-
Valuta Botswansk pula, Amerikansk dollar
Hoteller
Mowana Safari Resort & Spa
- Aircondition
- Sikkerhedsboks
- Trådløst internet
- Fitness
- Health & Beauty Spa
- Restaurant og bar
- Swimmingpool
Cresta Mowana Safari Resort & Spa ligger flot ved bredden af den mægtige Chobe-flod i Botswana, en af det sydlige Afrikas mest bæredygtige turismedestinationer.
Her får man en perfekt kombination af luksus og vild natur – og et intet mindre end perfekt udgangspunkt for at udforske områdets imponerende dyreliv.
Storvildtet, herunder store flokke af elefanter, antiloper, giraffer, zebraer, løver og leoparder går frit omkring i den nærliggende Chobe Game Park.
Der er også noget at glæde sig til mellem safariturene. Solopgange og solnedgange i denne del af verden er ganske enkelt enestående.
Læs mere om hotellet på: https://www.crestahotels.com/hotels/botswana/cresta-mowana-safari
Victoria Falls Safari Lodge
- Aircondition
- Sikkerhedsboks
- Trådløst internet
- Fitness
- Restaurant og bar
- Swimmingpool
Victoria Falls Safari Lodge indkapsler essensen af Afrika. Hotellet ligger på et plateau med direkte udsigt over Zambezi National Park, kun 4 km fra de majestætiske Victoria Falls i Zimbabwe.
Fra de 72 værelser er der ugeneret vue ud over den uberørte vildmark, inklusive et vandhul der frekventeres af elefanter, bøfler, kuduer og mere. Herfra kan man også nyde den mest mageløse solnedgang.
Victoria Falls Safari Lodge er af sammenslutningen af Zimbabwes rejsebureauer blevet kåret som det bedste Safari Lodge/Resort Hotel i landet gennem 24 år.
Læs mere om hotellet på: https://victoria-falls-safari-lodge.com/
Afrejsedatoer
Afrejse | Varighed | Pris | Afrejse fra | Bemærk | |
---|---|---|---|---|---|
26.498,– |
København
|
|
Dagsprogram
OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.
Der er afrejse fra København midt på eftermiddagen til Victoria falls, Zimbabwe. Der serveres middag og morgenmad om bord på den oversøiske strækning.
Victoria Falls er verdens måske smukkeste vandfald, hvor den mægtige Zambeziflod har bredt sig 1.700 meter på tværs, og med over 545 millioner liter vand i minuttet vælter floden 107 meter ned i den smalle slugt. Vandets kraft er enorm, og vi kan umuligt få nok af dette betagende syn.
Når vi i roligt tempo går langs de forskellige udsigtspunkter, vil vi næsten konstant befinde os i det vandsprøjt, vandfaldet fremkalder, hvorfor det er en rigtig god ide at medbringe en let regnjakke samt en plastikpose til sit kamera. Turen fra Victoria Falls til vores destination, Mowana Safari Lodge, tager 20 minutter, og undervejs klares grænseformaliteterne.
På et par øjeblikke er vi kørt ud gennem den lille Victoria Falls by. Vi kører gennem det smukke skiftende landskab med mopanetræer, kulørt landsbyliv og måske en flok bavianer, der sidder i vejkanten. Vi krydser grænsen ind til Botswana ved Kasungula og skal køre en times tid langs Chobefloden, inden vi ankommer til lodgen.
Afrika er et paradoks; livet her er vildt og barskt, simpelt og kompliceret, hårdført og sensitivt. Den afrikanske bush er et sted, hvor tiden står stille, og alt foregår på naturens præmisser. Det er et privilegium at opleve, hvordan vores planet så ud for millioner af år siden. I nationalparkerne er naturen bevaret, og løven får lov at være konge.
Botswana er et af Afrikas mindst befolkede, men samtidig et af Afrikas rigeste lande. Kort efter selvstændigheden i 1966 fandt geologer verdens største diamantårer, og landet har med sine enorme naturområder en eventyrlig rigdom på dyrevildt.
Efter indkvarteringen samles vi til aftensmad, og derefter giver rejselederen en grundig introduktion til de næste dages program.
Vi skal tidligt op og på safari, og det bliver en spændende nat i de nye omgivelser med bushens lyde. Måske kan man høre hyænernes latter derude, en galago skrige, eller flodhesten græsse og grynte uden for værelset.
De kommende dage bliver vi på Mowana Safari Lodge. Under opholdet tilbydes der safarioplevelser i form af game drives i Chobe nationalpark og bådture på Chobe-floden. Vi skal også på en kulturel landsbyvandring i Impalila Island (i nabolandet Namibia). I løbet af en af dagene vil vi opleve et heldags bådtur på Chobe-floden med båden Chobe Explorer. Vi varierer oplevelserne fra dag til dag, og mulighederne er righoldige i Botswana.
Den tidlige morgens safari starter ved solopgang omkring klokken seks og varer til ved nitiden afhængigt af, hvad vi ser af vildt på vejen. Før start kan man tage sig en kop kaffe eller te til at vågne på. Der er ikke meget, som kan måle sig med de stærkt krydrede morgendufte og den helt specielle glød over bushen på en morgensafari.
Vi har en professionel guide, som kender området og vil fortælle om det, vi ser og hører undervejs. Safariernes indhold vil naturligvis afhænge af de lokale forhold. Nogle gange kan man være heldig at finde store mængder af vildt koncentreret på samme sted, andre gange skal vi lede lidt mere efter det langs floderne og aktivere alle vores sanser. Desuden kan man tolke dyrenes opførsel – hvis en flok impalaer pludselig stivner og retter deres opmærksomhed mod krattet, så er det sandsynligt, at de allerede har opdaget et rovdyr på lur, mens vores sanser ikke ville have opfanget faren.
Vi vil formentlig, allerede inden denne safari er slut, have set en god portion af Afrikas berømte og kendte dyr. Der er ingen garanti for, hvad vi ser, hvornår eller hvor, og netop dét er med til at gøre safari til en spændende og altid anderledes oplevelse. Men sikkert er det, at Chobe Nationalpark har den største koncentration af vildt i det sydlige Afrika, og over 110.000 elefanter – og at der venter den helt store, velfortjente morgenbuffet, når vi returnerer til vores lodge.
Man bør være opmærksom på, at det kan være en kold fornøjelse at køre safari i åbne køretøjer specielt i de tidlige morgentimer, og efter mørket er faldet på. Der er tæpper og regnslag i safarikøretøjerne, men en kraftig, vindtæt jakke eller fleece kan man snildt få brug for. Når solen står højt på himlen, er det en ganske anden sag.
Safari er behageligst i de kølige morgen- og sene eftermiddagstimer, og det er også i dette tidsrum, at vi vil se flest dyr, da de i de varme eftermiddagstimer holder sig i ro i skyggen. Dette afslapningsmønster kopieres af os; de varme timer midt på dagen er til vores egen disposition, hvor vi kan afkøles i poolen, besøge skønhedssalonen, kigge på fugle fra terrassen og spise frokost.
Ved tretiden, når solen har sænket sig fra sit bagende midtpunkt, og luften begynder at afkøles, er det tid til at tage en bådsafari på floden. Det er helt specielt at opleve vildtet fra vandsiden, hvor det ofte reagerer roligere, og man kan komme tættere på. Floden har masser af usædvanligt fugleliv med majestætiske flodørne, rørhøg, bladhøns, der med sine lange fødder går på åkanderne, isfugle der vejrer i luften, inden de dykker efter den udsøgte fisk, hejre, storke, ibis og skarv, og vi sejler tæt på, men uden om krokodiller og flodheste. Mellem den tætte papyrus kan vi måske få øje på den sky sitatunga-antilope, mens antiloper som lechwe og vandbuk samt store elefantflokke og bøfler ofte bliver set langs flodbredden.
Alt efter hvad vi møder undervejs, kommer vi tilbage til lodgen lige i tid til en sundowner-drink, der skal nydes, mens den fascinerende afrikanske solnedgang bringer nattehimlen frem. Solnedgangen i Botswana er på grund af kalahariørkenens røde støvpartikler i atmosfæren ofte prægtigere end andre steder. Og stjernehimlen er i Afrikas uforstyrrede mørke funklende klar.
Bådsafari på floden er en meget særlig oplevelse at se vildtet fra vandsiden, hvor tempoet oftest er roligere, og vi kan komme meget tæt på dyrene. Floden har masser af usædvanligt fugleliv, med den majestætiske flodørn, brun rørhøg, bladhøns, der går langs flodbredderne på deres lange ben, isfugle, der hænger i luften, før de dykker efter den næste udsøgte fisk, hejrer, storke, ibis og skarver. Vi vil komme tæt på, men uden for rækkevidde af krokodiller og flodheste.
Mellem det tætte papyrusrør kan vi se den sky Sitatunga-antilope, hvis vi er heldige, mens Lechwe-antiloper, vandbøfler, store elefantflokke og bøfler ofte ses langs floden. Afhængigt af hvad vi møder på vejen, vil vi være tilbage ved lodgen i passende tid til en Sundowner-drink, der skal nydes, mens den spændende afrikanske solnedgang giver plads til nattehimlen. På grund af Kalahariørkenens røde støvpartikler i luften er solnedgangen i Botswana ofte mere intens og smukkere end noget andet sted i verden, og stjernehimlen er i Afrikas uudforskede mørke funklende klar.
I løbet af en af dagene, efter morgenmad, skal vi besøge en afrikansk landsby – og tilmed på udlandsrejse, for vi krydser floden og besøger en nabolandsby i Namibia. Folk i denne del af landet lever fortsat ganske traditionelt, og det er netop det, vi skal opleve i dag. Lodgen har et nært forhold til landsbyerne i området, og vi får en grundig introduktion til både kulturen og nogle af de gamle traditioner. Her har man en livsstil, der på mange måder har paralleller til vores egen kultur for hundrede år siden. Man lever med og af naturen, familierne er store og afhængige af hinanden, og der er meget hårdt arbejde forbundet med at sørge for sig selv og sin familie.
I dag begiver vi os ud på en dejlig vandretur ved vandfaldene. Vi vandrer gennem haven på bagsiden af hotellet og fortsætter ad stierne rundt om vandfaldene. Der er masser af smukke vandfald i verden, men Victoria Falls kvalificerer sig nok som et af de smukkeste. Vandfaldene er cirka dobbelt så høje og halvanden gange så brede som Niagara Falls mellem USA og Canada. Områdets skønhed og meditative ro er en uovertruffen duo. De eneste lyde, der høres, er naturens egne, og den frodige regnskov danner en perfekt ramme.
Vores rejseleder fortæller os om stedets historie, mens vi udforsker fuglene og dyrelivet omkring vandfaldet. Vandet bryder ofte ud i enorme kaskader omkring vandfaldet, og det er en god idé at medbringe en paraply eller en regnjakke.
Da det er vores sidste aften, holder vi en fælles afskedsmiddag i Zimbabwe.
Det er desværre så småt ved at være tid til at sige farvel til Botswana og Zimbabwe. Kufferterne skal pakkes, og efter et sidste dejligt morgenmåltid skal vi atter køre ad den afrikanske landevej til Victoria Falls lufthavn for at tage flyet retur til hjemlandet.
Prisinformation
- Rejsens pris
-
Fra kr. 26.498,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer
- Tillæg for enkeltværelse
- 5.498,–
- Prisen inkluderer
-
- Dansk rejseleder
- Fly København – Victoria Falls t/r
- Safarier og udflugter jf. Program
- 2 Safarikørsel, 3 bådsafari, 1 kulturel landsbyvandring og 1 heldags bådtur på Chobe-floden med båden Chobe Explorer
- Indkvartering i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse)
- 7 Morgenmad, 1 frokost og 7 middag
- Skatter og afgifter
- Prisen inkluderer ikke
-
- Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
- Eventuelle ekstra arrangementer
- Drikkevarer
- Dobbelt entre visum til Zimbabwe á 50USD (betales ved ankomsten, vær opmærksom på, at dette kan ændre sig)
- Drikkepenge til lokalguider og chauffører beregn ca. 80 USD
- Personlige fornødenheder
- Ekspeditionsgebyr 130,- pr. faktura
- Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
- Børnepris
-
kr,- 17.998,- (Per barn under 12 år i selskab med 2 voksne)
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Hånden på hjertet
Information
Oplysninger om rejsen
OBS!
Vores safariledere vil gøre alt for, at vi ser så mange dyr som muligt på vores game drives. Da der er tale om vilde dyr, er der dog ingen garantier for, at vi ser dem.
Klima
Den botswanske vinter ligger modsat vores i månederne juni - august, hvor der ofte er kolde nætter. Dette kan også være tilfældet i maj og september, hvorimod perioden oktober - marts som regel er forholdsvis varm også i nattetimerne, uden det dog på nogen måde er trykkende. Den typiske vinterdag kan sammenlignes med en god dansk forårsdag med sol og temperaturer, der sagtens kan snige sig over 20 grader, men nætterne bringer ofte frost med sig på udsatte steder. Resten af året vil der fortrinsvist være ganske lunt, og nordpå kan temperaturen sagtens snige sig over de 30 grader. Byger forekommer året rundt med flest nordpå i de varme måneder og flest sydpå i de kolde måneder. Generelt er vejret i Botswana mildt og behageligt året rundt. Ekstreme vejrforhold er sjældne, men forekommer dog (især i de senere år).
Bagage
Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.
Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Børn under 18 år
Myndighederne i Botswana kræver, at du som rejsende med børn under 18 år til/fra Botswana medbringer barnets originale fødsels-/dåbsattest. Attesten skal være oversat til engelsk og kan indhentes på det sognekontor, som i sin tid udstedte barnets dåbs- eller navneattest. Attesten skal også være påført en Apostille (officielt godkendelsesstempel) hos Udenrigsministeriets Borgerservice.
Vær opmærksom på, at udarbejdelse og godkendelse af sådanne attester kan tage op til flere uger, hvorfor vi opfordrer dig til at kontakte dit sognekontor snarest muligt efter din bestilling af rejsen.
Formålet med dette dokumentationskrav er at bekæmpe menneskehandel, hvor børn er involveret.
Bemærk, at kravet om at medbringe barnets fødsels-/dåbsattest gælder ved såvel ind- som udrejse samt ved transit i Botswana. Undlader du at medbringe barnets fødsels-/dåbsattest, nægtes du indrejse til Botswana, ligesom du vil blive afvist ved check-in.
Vær også opmærksom på, at hvis du rejser alene som forælder med dine børn kræves yderligere dokumentation. Hvis du rejser med børn, som ikke er dine biologiske børn, skal I medbringe særlig dokumentation – som ligeledes skal være på engelsk og påført en Apostille. Kontakt Borgerservice for mere information om disse krav.
Generelle forhold
Rejsens krav til fysisk formåen
Rejseforsikring
Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.
Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Albatros Travels rejseledere og guider
På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.
På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.
På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.
Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.
Drikkepenge
Tillæg for enkeltværelse og -kahyt
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.
Pas
Rejser med mindreårige
Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.
USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.
Placering i flyet
Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.
Placering i bussen
På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.
På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.
Forplejning om bord på flyet
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.
Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.
Specialkost
På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.
Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.
Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.
Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.
Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.