Et caribisk eventyr

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Førsteklasses ophold i Puerto Rico og Dansk Vestindien med direkte fly, afslappede dage på tropeøen Puerto Rico og ophold på Skt. Croix' bedste hotel

Flyv direkte

Rejs væk fra vinterkulden, og nyd livet med Caribiens plantager, palmevifter og punch. Flyet går direkte til Puerto Rico, hvor du har 9 dage til på egen hånd at udforske øen eller slappe af på stranden, som ligger kun 5 minutters gang fra hotellet.

Herefter flyver du den korte strækning til Dansk Vestindiens Skt. Croix, hvor du bor på øens bedste hotel og har tid til at opleve øen. Flyrejsen hjemad er naturligvis også direkte fra Skt. Croix til København. Bemærk venligst, at rejsen er på egen hånd og uden rejseleder.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Uden rejseleder

  • Visum Ja

  • Vaccination Ja

  • Valuta Amerikansk dollar

Dagsprogram 16 dage
Dag 1
Direkte fly København – San Juan, Puerto Rico. Check-in på hotel
Dag 2–9
San Juan. Egne eventyr og afslapning på hotellet, fly til Skt. Croix
Dag 10–15
Skt. Croix. Tid på egen hånd og hjemrejse mod Danmark
Dag 16
Ankomst til København

Hoteller

Holiday Inn Express Hotel

Vi har valgt at bo på Holiday Inn Express Hotel, som ligger i det eksklusive område Condado. Hotellet ligger kun få skridt fra stranden Condado Beach, luksusforretninger og et udvalg af restauranter.
Fra hotellet er der kun fem minutters gang til den nærmeste strand, og der er mulighed for at tage på udflugt på øen eller besøge hovedstaden San Juan, som sin mere end 400-årige historie absolut er værd at opleve.

Hotellet har 115 værelser, som har på kabel-tv og et lille køleskab.

Læs mere om hotellet her: http://www.ihg.com/holidayinnexpress/hotels/us/en/san-juan/sjupr/hoteldetail 

Carambola Beach Resort and Spa

  • Aircondition
  • Loftsvifte
  • 2 fladskærms-tv’er
  • Sikkerhedsboks
  • Køleskab
  • Mikrobølgeovn
  • Mulighed for at lave kaffe/te
  • 24 timers roomservice
  • To restauranter på hotellet
  • Hver fredag aften er der stor buffet med underholdning (kan købes direkte på hotellet).

Vi har valgt Carambola Beach Resort and Spa, som vi mener er Skt. Croix' bedste hotel på grund af de mange faciliteter og de lækre værelser, der giver den bedst mulige ramme for en afslappende badeferie.

Carambola Beach Resort and Spa er bygget af Rockefeller-familien i slutningen af 1980’erne og ligger perfekt direkte ned til Det Caribiske Hav og en af øens dejlige sandstrande – med bjerge og frodig skov som et smukt bagtæppe.

Hotellet fremstår helt nyrenoveret og har flere udendørs terrasser. Desuden er der en stor swimmingpool, boblebad, liggestole og hængekøjer langs stranden til fri afbenyttelse for hotellets gæster samt et lille dykkercenter.

Hotellet består af i alt 24 huse med 6 værelser i hver. Alle husene er bygget i spansk mahognitræ og ligger omgivet af smukke palmer og mangotræer.De store, rummelige værelser er smagfuldt indrettet og har sofaarrangement og kingsize-senge. Alle værelser har franske døre og egen aflukket balkon eller terrasse med insektnet, hvor man kan nyde aftenen med en bog og et godt glas vin. Desuden er der meget store badeværelser med dobbelte håndvaske og ”walk in closet” samt store brusenicher med siddeplads.

To forskellige værelseskategorier
Du kan vælge mellem to slags værelser. Indretningen og faciliteterne i værelserne er ens, men de har vidt forskellig beliggenhed i og omkring den store have.

Garden View-værelser
Ligger med udsigt til palmer eller haven.

Ocean View-værelser
Ligger i den ene ende af resortet, hvor man gennem palmetræer har udsigt til havet.

Billeder

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Direkte fly København – San Juan, Puerto Rico. Check-in på hotel
Direkte fly fra København til Puerto Rico. Transport til og indlogering på hotellet, som ligger tæt ved stranden i rolige omgivelser et stykke fra byen.
Dag 2–9
San Juan. Egne eventyr og afslapning på hotellet, fly til Skt. Croix
Liv i gaderne i Puerto Rico

Dagene er til fri disposition, og du kan vælge, om du vil sove længe, dase på stranden eller selv tage på opdagelse på øen. Læs mere om hotellet efter dagsprogrammet.

Om eftermiddagen på dag 9 er der afhentning på hotellet og transport til lufthavnen, hvor flyet mod Skt. Croix venter. Efter ankomsten til Skt. Croix bliver du hentet og kørt til øens bedste hotel, hvor du kan nyde de næste 7 dage.

Dag 10–15
Skt. Croix. Tid på egen hånd og hjemrejse mod Danmark
Rig mulighed for at nyde stranden på Skt. Croix

Fremme på Skt. Croix bliver du hentet og kørt til dit 4-stjernede hotel. Carambola Beach Resort and Spa er Skt. Croix’ bedste og er grundlagt af Rockefeller-familien. Værelserne er yderst lækre og komfortable og har en stor og dejlig lukket terrasse. Læs mere om hotellet efter dagsprogrammet.

Du har god tid til nyde det lækre hotel og udforske Skt. Croix, som bl.a. er rig på dansk kolonihistorie.

På dag 15 bliver du hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvor det direkte fly mod Danmark venter.

Dag 16
Ankomst til København
Du lander i Danmark med masser af dejlige ferieminder i kufferten.

Prisinformation

Tillæg for enkeltværelse

Garden View-enkeltværelse: kr. 11.598,-

Opgradering af enkeltværelse
Ocean View-enkeltværelse: kr. 13.896,-
Opgradering af delt dobbeltværelse
  • Tillæg for Ocean View-dobbeltværelse på Carambola: kr. 1.198,- per person
Prisen inkluderer
  • Direkte fly København – San Juan
  • Direkte fly Skt. Croix – København
  • Fly Puerto Rico – Skt. Croix
  • Transport lufthavn-hotel og hotel-lufthavn i både Puerto Rico og på Skt. Croix
  • 8 nætter i delt dobbeltværelse på Holiday Inn Express Hotel i Puerto Rico inkl. morgenmad
  • 6 nætter på det førsteklasses hotel Carambola Beach Resort and Spa i delt Garden View-dobbeltværelse inkl. morgenmad (opgradering til Ocean View mod tillæg)
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Opgradering til Ocean View-dobbeltværelse på Skt. Croix kr. 1.198,-
  • Tilslutning med indenrigsfly fra Aalborg kr. 498,-
  • Opgradering til Premium Class på flyvningen København – San Juan og Skt. Croix – København kr. 4.998,-
  • Forplejning ud over morgenmad på hotellerne i Puerto Rico og Skt. Croix
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge til lokale chauffører, guider samt stuepige på hotellet (beregn ca. 30 USD pr. person)
  • Tillæg for eneværelse. Kontakt Albatros Travel for pris
  • Gebyr for indrejseregistrering til USA (ESTA, ca. 14 USD)
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr kr. 130,- pr. faktura (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under ”Prisen inkluderer”
Opgradering på fly
Opgradering til Premium Class på flyvningen København – San Juan og Skt. Croix – København kr. 4.998,- pr. person 
Mulighed for lounge-adgang i Københavns lufthavn. Hertil kommer 2 opgraderede måltider på hver flyvning, velkomstdrink, drinks før hovedmåltidet, 1 drikkevare i forbindelse med begge måltider, samt ekstra store og brede stole med masser af benplads, der kan køres ned til liggeposition.
Flytilslutning fra Aalborg
Mulighed for tilslutning med indenrigsfly fra Aalborg (med forbehold for udsolgte flyafgange)
Pris kr 498,-

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Flyrejsen

En rejse til Caribien har altid været forbundet med lang rejsetid og flyskift en eller to gange i USA. Derfor er det helt unikt, at vi kan tilbyde en direkte flyvning fra København til San Juan og fra Skt. Croix til København. Vi flyver med Norwegian, og forplejningen om bord er begrænset. Drikkevarer er ikke inkluderet. Ønsker du yderligere forplejning, kan denne bestilles og betales om bord.

Lufthavnen på Skt. Croix

Lufthavnen er meget lille og generelt ikke gearet til at modtage store fly. Man bør derfor være forberedt på en del ventetid i forbindelse med afrejse, da vi også skal passere de amerikanske myndigheders grundige kontrolinstanser.

Caribisk mentalitet

Der findes et udtryk på engelsk, der hedder ”Caribbean mentality”, som i bund og grund dækker over de fastboendes afslappede tilgang til livet og dagligdagen. Som europæer bør man derfor være indstillet på, at tingene foregår i et andet tempo, end vi er vant til. Dette kan for eksempel observeres på restauranterne, hvor man – selv på fire- og femstjernede hoteller – må væbne sig med en vis tålmodighed. Den til tider langsommelige service tilskriver vi derfor mere den lokale mentalitet og kultur, end at det er udtryk for ligegyldighed.

Mere om dine rejsemål

Vil du vide mere om klima og vejr, tidsforskelle, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres, så læs mere herunder. Dansk Vestindien: www.albatros-travel.dk/destinationer/caribien/dansk-vestindien

Puerto Rico: www.albatros-travel.dk/destinationer/caribien/puerto-ricoGrenada: www.albatros-travel.dk/destinationer/caribien/grenadaCaribien: www.albatros-travel.dk/destinationer/caribien

Før afrejsen

Pas

Dit pas skal være gyldigt mindst 6 måneder fra hjemrejsedato. Børn – uanset alder – skal have eget pas, det er ikke nok, at de står i forældrenes pas. Send en kopi af dit pas til Albatros Travel senest 14 dage efter reservation. Bemærk i øvrigt, at navnet på flybilletten skal stemme 100 % overens med det navn, der står i passet. Konsekvensen ved det modsatte kan i værste fald være, at du bliver nægtet indrejse i USA og må flyve hjem for egen regning.
I USA er der ikke visumpligt for danskere og øvrige EU-borgere for ophold op til 90 dage, men toldpapirer udfyldes om bord på flyet. Ved indrejse får man automatisk 90 dages ophold med en gyldig returbillet.

ESTA - indrejsetilladelse til USA

Senest 72 timer før afrejse skal du søge om indrejsetilladelse på esta.cbp.dhs.gov Her får du en forhåndsgodkendelse til indrejse og et nummer, som du skal printe eller skrive ned og medbringe på rejsen, da lufthavnsmyndigheder i Danmark og USA kan kræve at se det. Det koster et mindre beløb – ca. 14 dollar – som betales med kreditkort. Godkendelsen gælder i 2 år, eller til dit pas udløber, hvis dette sker inden for de 2 år.Hvis du rejser sammen med børn, som ikke er dine egne, eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, skal du ud over ESTA-tilladelsen have en særlig tilladelse. Læs mere om ansøgningen om indrejsetilladelse og om rejser med børn på www.albatros-travel.dk/praktisk/indrejse-i-usa
Elektronisk udstyr i håndbagagen

Sikkerhedskrav ved flyrejser til USA

De amerikanske myndigheder har skærpet deres sikkerhedskrav ved flyrejser til USA. Alt elektronisk udstyr, som medbringes i håndbagagen på flyet (mobiltelefoner, tablets, bærbare computere etc.), skal kunne tændes ved tjek i sikkerhedskontrollen. Det betyder, at du skal sørge for, at batteriet på udstyret er fuldt opladt, når du ankommer til lufthavnen. Hvis det medbragte udstyr ikke kan tændes, kan genstanden ikke medbringes på flyet, men må efterlades i sikkerhedskontrollen. Den nye regel skyldes, at myndighederne er bange for, at de elektroniske apparater kan bruges i forbindelse med terrorhandlinger. Vi henviser til British Airways hjemmeside for uddybende information: http://www.britishairways.com/travel/flightops/public/en_no?p_faqid=5047&source=hp_disruption_banner

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 4 out of 5 by from et caraibiskl eventyr Rejsen var god og bød på mange oplevelser. Rejsen var uden rejseleder, og altså på egen hånd
Date published: 2016-04-04
  • y_2024, m_4, d_24, h_7
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.42
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_0, tr_1
  • loc_da_DK, sid_VIRTR01, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser