Fra Island til Grønland i Erik den Rødes kølvand

Vi flyver fra København mod Island og lander i Keflavík midt på dagen. Herfra er der transport mod Reykjavík og havnen, hvor vores skib Ocean Albatros venter. Efter ombordstigningen bliver kahytterne anvist, og inden vi skal nyde den første middag, vil skibets besætning gennemgå en obligatorisk redningsøvelse. Vores ekspeditionsteam vil desuden fortælle om skibets rutiner og sejlruten for de kommende dages sejlads.

Kaptajnen sejler skibet ud af havnen i Reykjavik tidligt på aftenen og sætter kursen mod Østgrønland.

Under sejladsen holdes inspirerende og lærerige foredrag om såvel Islands som Grønlands historie, om det arktiske klima samt om den natur og det dyreliv, vi kan opleve undervejs på togtet. I løbet af dagen skal vi selvfølgelig også holde øje med, om der dukker nogle havfugle og hvaler op omkring skibet.

Skjoldungen bliver med rette hyldet som et af de smukkeste områder i hele Østgrønland. Beliggende på 63° nord er øen klemt inde af smalle, stejle fjorde, og inderst i disse finder man et frodigt og mildt klima.

Fridjof Nansen kom her forbi i sensommeren 1888 i sin søgning efter et opstigningssted for den første indlandsis-krydsning, og han skrev: “Skjoldungen er et land, som i vild skjønhed ikke stod tilbage for noget af, hvad vi tidligere havde set. På alle kanter styrtede bræer sig ned i søen”. Skjoldungen er desuden navnet på et nu nedlagt udsted, beliggende på øens sydvestlige side. Op til 100 mennesker har boet her indtil 1965, og enkelte huse står tilbage. Vi fortsætter til Dronning Marie Dal i områdets nordvestlige hjørne for at se nærmere på den interessante flora.

Efter Skjoldungen og Ilertakajik-fjorden ophører det alpine landskab, og vi vil herfra flere gange opleve, at indlandsisen over store strækninger når helt ud til kysten og danner sammenhængende shelfs, som man kender det fra Antarktis. I Bernstorff Isfjord findes den mest produktive gletscher på sydøstkysten, og vi holder god afstand i det isfyldte og vanskelige farvand.

Ruteplanen har bevidst fravalgt Kap Farvel, Grønlands sydligste punkt. Der er ingen tvivl om, at de nøgne klippeskær på 59° 47’ Nord har et legendarisk ry, men den alternative indenskærsrute er langt mere spektakulær og selvfølgelig mindre plaget af det åbne havs høje sø og kraftige vind. Vi går derfor ind gennem Prins Christian Sund, den 60 km lange fjord, der fra Atlanten på østkysten skærer sig igennem landet til bygden Aapilattoq i Sydvestgrønlands fjordland.

Sundet har stejle fjeldsider, og mangen en eventyrlysten kajak-roer er kommet i knibe på grund af det meget begrænsede antal landingssteder. Den gamle vejrstation, Prins Christianssund, der indtil for et par år siden var bemandet af hårdføre meteorologer, er et interessant punkt i rutens østlige ende. Turen gennem Prins Christian Sund er et af togtets mest spændende og kritiske passager. Selv under de bedste forhold kan blot 2-3 store isbjerge forhindre gennemsejling, men Broen henter daglige iskort og satellitbilleder, som sammen med officererne vil være vores trofaste udkiksmænd”.

I løbet af aftenen er vi kommet ’igennem’ Grønland og søger i løbet af natten mod nord op langs vestkysten.

Tidligt om morgenen er vi sejlet ind i Eriksfjord, der på grønlandsk hedder Tunulliarfik. Vi kaster anker ud for Erik den Rødes boplads Brattahlíð, hvor bygden Qassiarssuk i dag ligger. Her ser vi blandt andet en rekonstruktion af Tjodhildurs kirke, som var den første kirke på det Nordamerikanske kontinent. Der findes også andre ruiner efter nordboerne, som forsvandt i 1400-tallet. Her fornemmer vi virkelig historiens vingesus og undres over, hvorfor nordboerne så pludseligt forsvandt fra Grønland. Det var fra Brattahlíð, at Erik og Tjodhildurs søn Leif Eriksson omkring år 1000 drog mod vest og opdagede Baffin Island, Labradorkysten og Newfoundland, inden han nogle år senere returnerede til Sydgrønland. Om eftermiddagen sejler vi ud af Eriksfjord tæt forbi Qooroq Isfjord.

Sidst på dagen stævner vi ud gennem fjorden med kurs mod Nuuk.

I løbet af natten er vi sejlet mod nord, og på vores indsejling til Nuuk om eftermiddagen er der pæne chancer for at opleve områdets næsten faste bestand af pukkelhvaler.

En af verdens mindste hovedstæder er i grønlandsk sammenhæng en mægtig storby – hele 17.000 mennesker bor her i dag, hvilket er næsten en tredjedel af landets befolkning. Området har været beboet af Saqqaq-kulturen før inuitterne helt tilbage til år 2200 f.kr. Fra ca. år 1000 til 1350 fulgte nordboerne, der med Erik den Røde som fortrop bosatte sig i Sydgrønland og i Nuuk-området. I samme periode ankom medlemmer af den såkaldte Thule-kultur, inuit-forfædrene til grønlænderne i dag. Disse ”neo-eskimoer” var langt bedre rustede til at overleve i den barske arktiske natur end nordboerne, der forsvandt omkring år 1350. Ikke længe efter begyndte europæerne igen at vise sig langs den grønlandske kyst. Hollandske, baskiske og skotske hvalfangere kom til landet allerede fra det 16. århundrede.

Grønlands moderne historie indledtes i 1721, da den norske missionær Hans Egede grundlagde den første helårsbemandede koloni og handelsstation nær Nuuk. Faktisk kom Egede til Grønland for at omvende de katolske nordboere til lutheranere, men han fandt snart ud af, at nordboerne var forsvundet, et mysterium, der endnu ikke er endegyldigt løst.

Nuuk blev centrum for uddannelse allerede i 1847, da lærerseminariet blev placeret her. I 1908, hvor handel og administration officielt adskiltes, blev Nuuk vært for det sydgrønlandske landsråd, en styreform og et råd, der fortsatte sit virke til efter Anden Verdenskrig, hvor byen bliver administrativt, handelsmæssigt og politisk centrum for hele landet. I 1979 blev Landstinget helt naturligt placeret her, hvor byen endegyldigt fik status som hele landets hovedstad. Grønlands smukke Nationalmuseum er beliggende i den gamle kolonihavn. Ud over en generel samling af inuit-etnografica er det her, man kan se de berømte kvinde- og børnemumier fra Qilaqitsoq ved Uummannaq.

Om aftenen siger vi farvel til hovedstaden og drager videre mod nord.

Skibet har skudt nordover i løbet af natten, og fotsætter mod Diskobugten. Vi bruger dagen om bord til at beundre den fantastiske udsigt til Grønlands vestkyst og håber på at møde hvaler eller andre havpattedyr på vores vej.

Om morgenen bliver vi mødt af de første isbjerge, der som hvide kæmper kan ses i horisonten på vej ud i Davisstrædet med strømmen sydpå. Under Diskoøens 1.000 meter høje basaltfjelde er vi sejlet ind i en beskyttet naturhavn, der med rette bærer det danske navn Godhavn og på grønlandsk Qeqertarsuaq, som slet og ret betyder “Den Store Ø”. Qeqertarsuaq var indtil 1950 den vigtigste by nord for Nuuk, alene på grund af den store mængde hvaler i området. Helt tilbage fra 1700-tallet har hvalfiskeriet bragt velstand til Diskoøen, som dog i dag er på vej ind i glemslen med dalende arbejdsmuligheder og manglende forbindelser til fastlandet.

Under opholdet i Qeqertarsuaq bliver vi budt på traditionel grønlandsk ”kaffemik” med kaffe, kage, traditionelle danse, musik og hygge. En enestående mulighed for at opleve den berømte grønlandske gæstfrihed på tætteste hold! Traditionelle musikere fra Grønland spillede på en tromme (qilaat) lavet af en oval træramme dækket af blæren fra en isbjørn. Modsat andre trommer, så spilles der på en qilaat ved at slå på rammen med en pind og ikke på selve trommeskindet. Dette simple instrument blev brugt i forskellige anledninger, f.eks. til uderholdning og åndeuddrivelse.

Efter veloverstået kaffemik stævner skibet om eftermiddagen længere ind i Diskobugten og passerer hele tiden isfjelde, det ene mere dramatisk og særegent end det andet. Kursen er sat mod den enorme kælvende gletsjer Eqip Sermia i bugtens nordøstlige hjørne, der uden tvivl er en af de mest imponerende i Grønland. Denne gletsjerfront ca. 50 sømil nord for Ilulissat er blevet en mindre berømthed, og mange turbåde tager hertil hver dag. Også de gamle ekspeditionsfolk havde deres base her, blandt andet den franske etnolog og polarforsker Paul-Émile Victor, der byggede et overvintringshus, som han benyttede i forbindelse med sine ture ind på Indlandsisen i perioden 1948-1953.

Vi sejler tæt på iskanten, men dog i behørig afstand fra nedstyrtende isblokke og de voldsomme bølger, som opstår ved kælvingen. Dette er en enestående mulighed for at se, høre og indånde denne mægtige ”isverden”, og med store sprækker og dybblå smeltevandsfloder er landskabet så unikt og betagende, at det vanskeligt kan beskrives med ord.

Sidst på aftenen forlader vi gletsjeren og sejler mod Ilulissat.

I dag skal vi besøge Ilulissat, der måske er Grønlands smukkest beliggende by. Ilulissat betyder på grønlandsk ”isfjelde”, og byens kælenavn er med rette ”Isbjergenes Hovedstad”. I Diskobugten lige ud for Ilulissats kyst dvæler nemlig de gigantiske isbjerge. De kommer fra Isfjorden, en god halv times gåtur syd for Ilulissat, og de fødes 70 kilometer længere inde i fjorden af den enorme Sermeq Kujalleq-gletsjer, der med en bredde på 10 kilometer og tykkelse på 1.000 meter er den mest produktive bræ uden for Antarktis. Hvor de fleste andre bræer kun kælver med en fart af cirka en meter per døgn, så kælver Ilulissat Isbræ med en fart af 25 meter. Dette betyder i praksis, at bræen producerer mere end ti procent af alle isbjerge i Grønland, svarende til 20 millioner tons per døgn. Alt dette har været medvirkende til, at Isfjorden er kommet på UNESCO’s liste over verdensarv.

I de mere end 250 år, som er gået siden Ilulissats grundlæggelse, er den vokset støt, og den er i dag Grønlands tredjestørste by med mere end 4.500 indbyggere. Det er en meget levende og hyggelig by, med et efter grønlandske forhold rigt udbud af kulturelle attraktioner. Det var i Ilulissat, polarforskeren Knud Rasmussen blev født, ligesom hans gode ven, den eminente hundekusk Jørgen Brønlund, der deltog i og omkom under Danmark-ekspeditionen.

Rækkefølgen på dagens program er ikke lagt helt fast på forhånd, idet faktorer som vejrforhold og tidspunktet for tilkøbsaktiviteter har indflydelse på det. Vi skal dog gå en tur gennem byen som afsluttes med den cirka to kilometer lange tur ud til Sermermiutsletten, hvorfra vi kan nyde stilheden og det smukke syn over Isfjorden.

Denne dag har du mulighed for at deltage i vores 2 spændende tilkøbsudflugter, eller du kan udforske Ilulissat på egen hånd. Vi tilbyder også en vandretur langs Isfjorden, hvor vi besøger Sermermiutsletten, som går langs Isfjorden for at opleve den fantastiske natur. (ca. 10,5 km).
 
Bådudflugt til Isfjorden (varer cirka 2 timer), hvor vi oplever det fantastiske isscenarie helt tæt på. Sejlturen er bestemt en oplevelse ud over det sædvanlige og en stor naturoplevelse, du vil huske i lang tid. Husk varmt tøj!
 
Flightseeing med Airzafari (selve flyvningen varer ca. 40 minutter). Ombord i det lille komfortable fly tager vi på en vejrtagende rundflyvning over kælvende gletsjere g og isfyldte fjorde. Med en garanteret vinduesplads har alle perfekt udsigt over landskaber, store og små isbjerge og måske endda hvaler! Afviklingen af flightseeing kan ændres med kort varsel, hvis vejret driller.
 
Udflugterne til Isfjorden og flightseeing er ikke inkluderet i rejsens pris, men skal bestilles særskilt. Det er muligt at nå begge udflugter.  Læs mere under udflugternes beskrivelse.

Hvis vi mod forventning ikke kan komme ind til Ilulissat på grund af is ved indsejlingen til havnen, besøger vi i stedet byerne Qasigiannguit og/eller Aasiaat syd for Ilulissat.

Om aftenen drager vi igen ud i Diskobugten på vores vej sydover. Før vi siger farvel til Isbjergene, der nu har fulgt os de seneste dage, håber vi at møde de pukkelhvaler, der holder til ud for Aasiaat. Pukkelhvaler giver ofte et fantastisk show, hvor vi kan se både rygfinne og hale, og til tider hopper de helt op af vandet.

Skibet har skudt sydover i løbet af natten, og vi er omkring middagstid nået frem til bygden Sarfannguit i Sisimiut Kommune. Vi skal nu have et indtryk af en af de bedst fungerende grønlandske bygder. Sarfannguit er flot beliggende på et højdedrag på øen af samme navn, der betyder ”små strømsteder”. Bygden har cirka 130 indbyggere, og det gode fiskeri og de glimrende jagtmuligheder i det store rensdyrområde bag øen betyder, at bygden er forholdsvis velstående.

På en gåtur gennem bygden får vi indblik i hvordan livet leves i landdistrikterne i nutidens Grønland, hvor moderne bekvemmeligheder og teknologiske fremskridt, som f.eks. smart phones og internettet, er blevet hverdag, selvom de lokale stadig sætter stor pris på at bevare skikke og inuittraditioner.

Efter et par timers ophold og før middagen returnerer vi til Ocean Albatros, og turen går videre sydpå mod Søndre Strømfjord. Især på den første del af sejladsen ind i den 160 km lange fjord, er der rig mulighed for at nyde udsigten til høje bjerge og dybe dale på begge sider.

I løbet af natten er vi sejlet det sidste stykke ind i Søndre Strømfjord, og om morgenen er vi fremme ved togtets slutmål, Kangerlussuaq. Efter morgenmaden ombord er det tid til at tage afsked med skibet og dets besætning, og skibets Zodiac-gummibåde vil sejle os i land.

Kangerlussuaq har den største af Grønlands to internationale lufthavne for civil trafik. Der bor permanent 4-500 mennesker i Kangerlussuaq, hvoraf de fleste er tilknyttet lufthavnen. Her er et glimrende supermarked, et posthus, et hotel med restaurant og samt Polar Lodge, der har en souvenirbutik og tillige fungerer som Albatros’ Grønlandskontor, beliggende blot 100 meter fra lufthavnsbygningen. Det var amerikanerne, der under Anden Verdenskrig anlagde lufthavnen. Under navnet Bluie West Eight etableredes i 1941-42 en stor flybase for enden af Søndre Strømfjord. Flybasen var strategisk vigtig, både under Anden Verdenskrig og Den kolde Krig. Da der var flest, var her stationeret over 1.400 mand. Med den øgede teknologiske udvikling mistede basen imidlertid sin militære betydning, og i 1992 forlod amerikanerne stedet og overlod faciliteter og bygninger til Grønlands Hjemmestyre.

Det er ikke svært at se, at landskabet omkring Kangerlussuaq primært er formet under den seneste istid, der fandt sted for ca. 18.000 år siden. Bjergene er blødt afrundede og her findes stadig mange smeltevandssøer. Fra Indlandsisen skærer smeltevandet sig vej gennem det porøse morænelandskab og løber ud i fjorden. Det stabile klima i bunden af fjorden er styret af den beskyttede beliggenhed mellem iskappen og de omkringliggende bjerge, hvilket betyder meget få skyer og omkring 300 skyfri nætter om året.

Umiddelbart efter ankomsten til Kangerlussuaq er der mulighed for at tage med på en spændende udflugt til Rensdyrgletsjeren. Denne del af Indlandsisen, står som en isvæg – visse steder op til 60 meter – og danner en tydelig kontrast mellem land og is. Navnet skyldes, at der jævnligt ses omstrejfende rensdyr her. Selv uden dyrenes tilstedeværelse er stedet ren verdensklasse, hvad angår motiver til kameraet og ro til sindet over naturens uberørte skønhed. 

Turen til en af områdets mest seværdige gletsjer foregår i en tundrabus med firehjulstræk, der er som skabt til terrænet og grusvejen. Undervejs holder vi udkig efter områdets dyreliv, navnlig rensdyr og moskusokser, mens guiden fortæller om området og dets historie. Efter gletsjer besøget tager vi ud til restaurant Roklubben, hvor vi spiser en barbecue frokost.

(udflugten er ikke inkluderet i rejsens pris, se mere under ekstra udflugter)

Herefter er det slut med vores eventyrlige rejse til Grønland, og vi tager flyet fra Kangerlussuaq til København.