Guldkysten – Ghana, Togo og Benin

Portugiserne var de første europæere til at udforske den vestafrikanske kyst i søgen efter guld og elfenben. Da de i 1471 kom til kysten ved det nuværende Cape Coast var der allerede livlig handel mellem datidens afrikanske stammer og arabiske handelsfolk. Rigdommene tiltrak flere europæere, og i 1653 grundlagde svenskerne et handelsfort på klippekysten ved Cape Coast, i dag kendt som Cape Coast-fortet. Det store, hvide fort på klippekysten blev i 1658 overtaget af danskerne og udgjorde en vigtig grundsten i den daværende danske koloni med det sigende navn, Guldkysten.

I første omgang var det guld, elfenben og tømmer fra regnskoven, europæerne var ude efter. Og det i en sådan grad, at fortet med den attraktive beliggenhed i de følgende år med korte mellemrum skiftede nationalflag fra dansk til hollandsk til engelsk.

Handel med slaver eksisterede på de vestafrikanske kyster, længe inden europæerne ankom, og allerede fra midten af 1500-tallet bragte portugiserne afrikanske slaver med sig til Portugal. Men med koloniseringen af Amerika og udsigt til stor profit for gesjæftige handelsmænd fra Holland, Frankrig, England og Danmark antog handlen med slaver nye dimensioner i 1600- og især 1700-tallet. Slaverne blev et vigtigt ben i den såkaldte trekantshandel, hvor europæerne fyldte deres skibe med varer som våben og spiritus, som de solgte på den vestafrikanske kyst. De tomme lastrum blev her fyldt op med slaver, og kursen sat mod Amerika og de Vestindiske øer, hvor bl.a. plantageejerne manglede arbejdskraft. Herfra medbragte skibene sukker til Europa.

Mange af de afrikanske slaver blev udskibet fra Cape Coast, og dagens udflugt til områdets forter er en rundvisning i slaveriets brutale historie. På Cape Coast-fortet ser vi blandt andet de store kældre, hvor tusindvis af ulykkelige mennesker sad indespærret i lange perioder og ventede på skibene, som sejlede dem over Atlanten, hvor et liv som slave ventede. Det restaurerede fort er i dag på UNESCOs liste over verdensarv, og her findes et museum om dets historie.

På kysten lå i sin tid en lang række handels- og slavefæstninger, heriblandt det danske Frederiksborg, og nogle kilometer ude af kysten ligger i dag stadig Elmina-fortet, som vi også besøger. På fortet ser vi blandt andet den skrækindjagende port kaldet Door of No Return, for her passerede slaverne på vej til skibene og deres trælleliv, og der var ingen vej tilbage.

Efter dagens barske historiske oplevelser tjekker vi ind på vores hotel for de næste to nætter. Hotellet er beliggende på stranden ved byen Elmina. Fra restauranten er der fin udsigt over vandet, og her er gode muligheder for at betragte det varierede fugleliv. Resortet råder over både tennis- og golfbane og en pool.

Kakum Nationalpark er en af de få tropiske regnskove på Guineakysten, som har overlevet skovhugst i forbindelse med rydninger til plantager, byer og handel af tropisk tømmer til blandt andet det europæiske marked. Nationalparken er unik i den henseende, at den er oprettet på initiativ af lokale folk, og ikke som nationalparker er flest – på foranledning af centraladministrationen. 

Dyrelivet i den tropiske regnskov er rigt med over 40 store pattedyr og over 250 forskellige fuglearter, hvoraf flere er truede. Vi kommer tæt på naturen og dyrelivet i nationalparken på en cirka to kilometer lang vandretur gennem skoven. Området er også beboet af mange slags sommerfugle, som passende kan iagttages i deres rette element – trætoppene. I nationalparken kan du nemlig gå tur i 30 meters højde på en 350 meter lange hængebro, som forbinder syv trætoppe.

Tilbage i på hotellet i Elmina kan du fx slappe af på stranden.

Dagen er din egen, og du kan fx nyde strandlivet, eller gå på opdagelse i Elmina by. Havnen ved Elmina er absolut et besøg værd med sin mindre flåde af traditionelle, lokale og meget fotogene fiskerbåde.

Vi forlader kysten og begiver os ind i landet med retning mod byen Kumasi. Cirka 40 kilometer nordpå stopper vi i byen Assin Manso, der spillede en stor rolle i handlen med slaver. Her blev de tilfangetagne mænd og kvinder bragt til fra hele området, ofte helt udmattede efter at have vandret barfodet flere hundrede kilometer. I Assin Manso lod man fangerne hvile, spise og bade, så de kunne tage sig bedst muligt ud, når de skulle sorteres og sælges på byens slavemarked.

I byen ser vi den lokale flod Nnonkonsou, også kaldet Slavefloden, fordi mange slaver fik deres sidste bad i deres hjemland i flodens vand. Flere monumenter står som mindesmærker over slaveriet og de mange menneskers grusomme skæbne. Ved det tidligere slavemarked er væggene i dag dekoreret med portrætter af førende personer i kampen mod slaveri og i en mindehave står gravene tilhørende to markante slaver, hvis skeletter blev returneret fra USA og Jamaica i 1998.

Europæerne indfangede ikke selv slaverne, men købte dem af lokale, stærke stammer eller kongedømmer, som tog medlemmer af svagere stammer til fange. Ashanti-kongeriget var længe før den europæiske kolonisering af området et stærkt og magtfuldt rige og leverede i stor stil slaver til europæerne. Ashanti var samtidig også en af de få afrikanske stater, som satte sig i modværge mod kolonimagterne og var i egentlig krig mod englænderne.

Vi møder den stolte Ashanti-kultur i byen Kumasi. Her besøger vi blandt andet den tidligere bolig for Ashanti-kongen, som i dag er museum og fortæller den spændende historie om Ashanti-folket, dets kultur og dets kampe. På vores efterfølgende byrundtur kommer vi forbi flere monumenter, som mindes vigtige Ashanti-personligheder, og ser blandt andet Ashanti-folkets kongelige og guddommelige trone, den berømte Gyldne stol. Turen slutter ved et kulturcenter, hvor der også findes mange workshops med lokalt kunsthåndværk og gode muligheder for at købe de smukke varer.

Vi tjekker ind på hotel og overnatter i Kumasi.

Ghanesisk kunsthåndværk er temaet for dagens udflugt, hvor vi besøger tre forskellige landsbyer med hvert deres håndværksmæssige speciale. I landsbyen Ahwiaa snitter dygtige træskærere blandt andet imponerende masker og symbolske figurer i træ. I Ntonso får vi indblik i den omfattende proces, det kræver at skabe de traditionelle, mønstrede Adinkra-tekstiler. Og i Bonwire ser vi, hvordan lokale vævere på gammeldags håndvæve frembringer de verdensberømte og utrolig dekorative Kente-tekstiler, hvis over 50 forskellige mønstre ikke blot ser smukke ud, men også rummer symbolske værdier.

Alle steder kommer vi tæt på håndværket og får en chance for at handle direkte med kunsthåndværkerne. Om eftermiddagen forlader vi Kumasi og kører til Accra, hvor vi overnatter.

Fra Accra kører vi mod hovedstaden Lomé i Ghanas naboland, Togo. Landet var i mange år fransk koloni, og Lomé tidligere kendt som Vestafrikas perle. Selvom byen efter mange år med politisk ustabilitet ikke længere helt kan leve op til sit gamle ry, har den charmen, de brede boulevarder, sin skønne kystlinje og afslappede atmosfære i behold.

Vi tjekker ind på vores hotel i byen og spiser frokost på en lokal restaurant. Ud på eftermiddagen tager vi på byrundtur og ser blandt andet Uafhængighedspladsen, som markerer afslutningen epoken som fransk koloni i 1960. Vi besøger Togo Nationalmuseum og ser samlingen af blandt andet våben, smykker, og musikinstrumenter.

På byens store marked, Grand Marche, har vi tid til at kigge på alt fra grøntsager og fisk til rejsetasker, smykker og tøj. Sandsynligvis vil du føle dig mere fristet til at shoppe her, end på byrundturens næste stop – et marked for religiøse feticher. Her finder du alt fra amuletter, abehoveder, slangeskind, fuglefjer og dyrekranier; alt sammen remedier som bruges i den lokale voodoo-religion.

Traditionelle religioner er blevet praktiseret i Vestafrika, længe inden de store religioner som islam og kristendommen gjorde deres indtog. De traditionelle religioner kendes som regel under fællesbetegnelsen voodoo, som mange forbinder med Haiti. Men vudun, som er betegnelsen for guder i Benin, rejste i sin tid med slaverne over Atlanten, og religionens vugge findes på den vestafrikanske kyst. Her er de religiøse traditioner blevet overleveret mundtligt gennem århundreder og lever stadig i bedste velgående side om side med andre trosretninger. Voodoo er i Benin en officiel religion, hvis tilhængere tæller godt halvdelen af befolkningen.

Fra Lomé krydser vi grænsen til Benin og kører til voodooens hovedstad, Ouidah. Her besøger vi Den Hellige Pytons Tempel og Den Hellige Skov, og vi bliver klogere på religionen i hvilken naturen, amuletter og forfædre spiller en vigtig rolle.

Kystbyen Ouidah var på slavehandlens tid områdets opsamlings- og udskibningssted for slaver. Et tidligere portugisisk fort er i dag historisk museum over særligt slavehandlen. Vi besøger museet og ser også mindestedet, Port of No Return – havnen, hvor der ikke var nogen vej tilbage for slaverne.

Vi fortsætter langs kysten til Cotonou, hvor vi tjekker ind på vores hotel.

I dag tager vi på udflugt til Ganvie, en hel by opført på pæle flere kilometer ud i søen Nokoué. Omkring 20.000 mennesker bor i byen, som kaldes Afrikas Venedig, og lever livet på vandet, sejlende i deres trækanoer fx fra markedet og hjem til deres bambushuse. Man mener, at byen opstod for flere hundrede år siden, da lokale i forsøg på at undslippe slavehandlerne flygtede herud og bosatte sig. I dag lever de fleste af byens beboere af fiskeri og turisme. Vi sejler ud til byen og får en rundtur i de traditionelle kanoer, mens vi oplever det helt særlige byliv, markedsstemningen og hverdagslivet på vandet.

Om eftermiddagen er vi tilbage i Cotonou og tager på en byrundtur i den farverige og levende by, som også har gode shoppingmuligheder.

Vi tager afsked med Cotonou og sætter kursen mod Accra. Undervejs stopper vi i Lomé og spiser frokost. Vel fremme i Accra er der tid til at slappe af på hotellet.

”Vi havde et fort i Afrika. Det ligger dernede endnu, bygget på et lavt klippefremspring, hvor kysten ligesom sætter en fod ud i havet”. Sådan indledte den danske forfatter Thorkild Hansen i 1967 sin dokumentariske romantrilogi om handlen med slaver fra den afrikanske vestkyst og til deres ankomst til de Vestindiske øer. Romanerne Slavernes kyst, Slavernes skibe og Slavernes øer blev i 1970 tildelt Nordisk Råds pris og fik mange til at åbne øjnene for, at danskerne havde spillet en stor rolle ikke bare i afskaffelsen af den transatlantiske slavehandel, men også deltog særdeles aktivt i selve den barbariske handel med afrikanske menneskeliv.

Og fortet står der endnu i Accra. Vi besøger Fort Christiansborg fra 1661 på vores byrundtur, i dag hedder det Osu Castle og har indtil for nylig fungeret som regeringsbygning og bolig for den ghanesiske præsident. Vi ser blandt andet også Uafhængighedspladsen og mindeparken for Ghanas første præsident, Kwame Nkrumah. På et stort udendørs marked får du brug for dine sjakreevner, for her er masser af kunsthåndværk og souvenirs at tage med sig hjem.

Senere på dagen forlader vi Accra og kører til lufthavnen, hvor vores fly til Danmark venter.