Bjergrige landskaber, bindingsværkshuse og eventyrlige slotte – Harzen er altid en rejse værd.
BusrejseDette er en rejse til et af Tysklands absolut mest yndede rejsemål, der gennem næsten tre generationer har haft en særlig tiltrækning på danskere. Turen byder på oplevelser på såvel rejsedagene som under opholdet i den hyggelige by Braunlage, hvor vores 4-stjernede hotel ligger hævet over byen med god udsigt over det hele. Her er du tæt på den hyggelige bykerne med bindingsværkshuse, gode spisesteder og forretninger. I løbet af rejsen besøger vi blandt andet Celle Slot, hvor Caroline Mathilde levede i landflygtighed efter sin affære med Struensee; vi udforsker den gamle bydel i Harzbyen over dem alle, Goslar; og vi spadserer rundt i den idylliske bindingsværksby Wernigerrode. Velkommen til Harzen!
-
Type Busrejse
-
Rejseleder Dansk
-
Visum Nej
-
Vaccination Nej
-
Valuta Euro
Hoteller
Maritim Berghotel Braunlage
- 309 Værelser
- Stort Inden/udendørs swimming pool
- Wellness og SPA afdeling
- Restaurant
- Pub
- Hotelbar
- W-lan & Kabel Internet
- 24/7 Reception
Maritin Berghotel Braunlage er et 4**** hotel beliggende I udkanten af Braunlage. Hotellet ligger højt med udsigt tiul Harzen´s næsthøjeste bjerg, Würmberg. Værelserne er min. 28m2 store, har balkon eller terrasse, minibar, tv og toilet og bad.
Dagsprogram
OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.
Efter endt opsamling sætter vi kursen mod Tyskland. Vi fortsætter gennem Schleswig-Holstein og passerer Elben og Hamburg og kører ind i Niedersachsen.
Først på eftermiddagen ankommer vi til Celle, som en gang var residensby for fyrstendømmet Lüneburg. Vi kører ind i byen og står af ved Celle Slot, hvor Christians den VII’s dronning, Caroline Mathilde, levede i landflygtighed efter sin affære med kongens livlæge Struensee. Rejselederen viser os rundt i byen, og vi ser og hører om de gådefulde inskriptioner, som naverne forsynede mange af de smukke bindingsværkshuse med.
Der bliver tid på egen hånd i denne smukke by, inden vi atter tager plads i bussen og kører via Braunschweig og Torfhaus til vores hjem for de næste 3 nætter, Maritim Hotel i Braunlage. Efter vi har fundet os til rette i vores dejlige værelser mødes vi i restauranten, hvor middagen venter.
Indtil murens fald i 1989 og genforeningen i 1990 var Harzen gennemskåret af det såkaldte jerntæppe, der strakte sig godt 1.300 km gennem landskabet. Dagen i dag helliger vi den vestlige del. Vi kører op gennem Nationalpark Harz, fortsætter videre gennem Clausthal-Zellerfeld, og via den smukke serpentinervej ankommer vi til Goslar.
Bergwerk Rammelsberg, den gamle bydel i Goslar, og Oberharzer Wasserwirtschaft
bærer vidnesbyrd om den tidligste industrihistorie. Cirka 1.000 års minedrift dokumenteres i Rammelsberg i udkanten af den smukke gamle bydel i Goslar, som engang var verdens største sammenhængende kobber-, bly- og zinkmalmsforekomst. Energien til minedriften blev produceret af Oberharzer Wasserwirtschaft (Øvre Harzens vandkraftværker), verdens betydeligste, førindustrielle vandkraftsystem i minebranchen.
Med en rigdom på næsten 30 millioner tons malm har Rammelsberg præget historien og udviklingen for byen Goslar, og den var årsag til, at kejser Henrik 2. grundlagde en residens, den såkaldte Pfalz, her. I år 1009 blev den første rigsforsamling afholdt i Goslar, og frem til 1253 var Goslar residensby for tyske konger og kejsere. Jernudvindingen ophørte i 1988 efter mere end 1.000 års næsten uafbrudt minedrift.
Ikke helt så stor, men mindst lige så autentisk, er den gamle bydel, hvis fascinerende silhuet præges af det mægtige Pfalz-anlæg i romansk stil og af tårnene på ikke færre end 47 kirker og kapeller. Det velbevarede bybillede er præget af fornemme gildehuse, der vidner om borgernes rigdom, af det historiske rådhus og bindingsværkshuse med kunstneriske træskærearbejder.
Her viser rejselederen os rundt blandt de skønne gamle bindingsværkshuse, inden vi afslutter turen med historien om mineudvindingen i Harzen, fremført af klokkespillet på torvet. Frokost er på egen hånd, inden vi forlader denne skønne by.
Vi fortsætter frem til den skønne kurby Bad Harzburg. Indtil genforeningen dannede Bad Harzburg grænse mod øst. Vi ser på byen, og de modige kan komme op og “gå i trækronerne”. Her er der bygget en gangbro, der stækker sig 1.000 meter ind i skoven, og det er vel at mærke i op til 30 m højde.
Mætte af oplevelser sættes kursen mod vores hotel og aftensmaden.
Dagen bringer os til den østlige del af Harzen, til de to tredjedele dele af Harzen, der lå i det gamle DDR. Vi kører fra Niedersachsen ind i Sachsen Anhalt, en af “de nye” delstater. Her slynger vejene sig gennem naturen, og inden længe er vi fremme ved den imponerende dæmning, der stemmer vandet op og udnytter vandkraften til at producere el. Med sine 106 meter er det Tysklands højeste dæmning. Vi gør her et ophold, og for de modige er der mulighed (ikke inkl.) for at gå over den nybyggede hængebro og mærkes suset fra højderne.
Turen forsætter gennem Harzens bjerge til den yndede by Wernigerode. Byen med den historiske bymidte og de restaurerede og farverige bindingsværkshuse ligger på Harzens nordkant.
De smukke bindingsværkshuse (det ældste fra ca. år 1400) som for eksempel ”Das kleinste Haus” (det mindste hus), ”Das schiefe Haus” (det skæve hus) og ”Das krummelsche Haus” (opkaldt efter bygherren Henricus Krummel) er sammen med rådhuset fra år 1277 med til at skabe en stemning, der minder om den, vi kender fra Ebeltoft – blot i lidt større skala. Rejselederen viser os rundt i denne skønne by, inden der er tid til cafebesøg eller lignende.
Vi tager afsked med Wernigerode og følger den smalsporede damptogsjernbane op i højderne (skulle nogen have lyst til at tage toget, så hjælper rejselederen med at købe billet, og bussen venter ved stationen).
Vi kommer atter op i Nationalpark Harz og passerer den gamle “grænseby” Schierke på vores vej til Elend. Her gør vi et lille fotostop ved Tysklands mindste kirke. Dagens udflugt nærmer sig sin afslutning, men inden vi når vores hotel skal der gøres stop ved mindestenen for grænsens åbning.
Middag og overnatning på vores hotel.
Det er tid til at sige på gensyn til Harzen. Vi følger Harzer Hoch Strasse, får et sidste blik mod Bloksbjerg, inden vi atter kører ned af. Vi passerer Vienenburg og Wolfenbüttel og sidst på formiddagen er vi fremme i Lüneburg. Den over 1.000 år gamle by er uden tvivl en af Nordtysklands smukkeste byer. Lüneburg kom uberørt igennem 2. verdenskrig, så byen har bevaret det meget smukke middelalderlige bybillede. Men samtidig er Lüneburg også en universitetsby, og studerende i tusindtal skaber atmosfære og livsglæde. Lüneburg siges endda at have Tysklands største koncentration af værtshuse. En shoppetur i city er også en fornøjelse. I de velassorterede specialbutikker i de smukke gamle gavlhuse er der rig lejlighed til at se sig omkring og finde spændende ting.
Den dag i dag mærker de besøgende overalt byens saltholdige historie. I mere end 1.000 år har man sydet salt i saltudvindingsanlægget, og byen fik stor anseelse gennem handlen med det kostbare hvide guld: Lüneburg blev ud over Bergen, Visby og Lübeck hurtigt til en af Hanseforbundets mest betydningsfulde og rigeste byer.
Rejselederen viser os rundt, og vi har tid på egen hånd, inden vi sætter kursen mod Danmark.
Busrejse
Vi ved, at busrejser er en populær rejseform. Du skal bare tage plads, og din eneste opgave er at holde ferie. Albatros´ dygtige rejseledere sørger for, at oplevelserne kommer til dig i bedste Albatros stil. Det eneste du skal gøre er at læne dig tilbage og nyde turen i ro og mag. Ferien starter ganske enkelt allerede når du stiger ind i bussen.
Hvordan er busserne
Vi kører i moderne busser, der minimum er 4**** og lever op til de Europæiske Miljø normer Euro 6.
Alle busser har:
Justerbare sæder, fodstøtter, bord/klapborde, klimaanlæg, minikøkken, "nød-toilet", hattehylder, læselamper, musikanlæg, tv skærme og 220v stik. Alle busser er røgfrie.
Valg af sæde
På busrejser med Albatros har du mulighed for at vælge dit favoritsæde allerede ved bestilling.
Hvor vil du sidde i bussen? Venligst kontakt Albatros for reservation af sæde.
Rækkerne 1,2,7,8 og 9 koster kr. 100,- at reservere for hele rejsen.
Rækkerne 3 til 6 og 10 til 14 koster kr. 75,- at reservere for hele rejsen.
Ønsker du ikke at resevere en plads vil du blive tildelt din faste plads ved ombordstigning.
Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at at sædereservationen/din faste plads ikke gælder i eventuelle transferbusser.
Her kan du se pladsoversigt i bussen: https://documents.albatros-travel.com/dk/BUS_52PAX_seatingplan.jpg
Se opsamlingssteder og tider under "Praktiske oplysninger".
Prisinformation
- Prisen inkluderer
-
- Dansk rejseleder
- Bustransport i 4-stjernet turistbus
- Udflugtsprogram som beskrevet
- Indkvartering i delt dobbeltværelse på Maritim Hotel i Braunlage
- Morgenmad dagligt
- 3 x middag i form af menu eller buffet
- Bro og trafikafgifter
- Skatter og afgifter
- Prisen inkluderer ikke
-
- Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
- Gouda Årsrejseforsikring og Gouda Seniorrejseforsikring
- Eventuelle ekstra arrangementer
- Tillæg for enkeltværelse
- Drikkevarer
- Drikkepenge (beregn ca. 11 euro pr. person)
- Personlige fornødenheder
- Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online-bestilling)
- Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Oplysninger om rejsen
Information
Denne tur fortages i en moderne 4-stjernet turistbus. Tag evt. en lille taske med til at have med ind i bussen. Sørg for at kuffert/rejsetaske er mærket med tydeligt navn og adresse. Du kan ved ombordstigning få et kuffertmærke udleveret af rejselederen. Kuffert er placeret i bussens bagagerum på transportstrækninger. Sørg for, at dit pas ikke ligger i kufferten.
Hånden på hjertet
Information
På denne bustur bliver vi kørt fra seværdighed til seværdighed, men vi kan ikke køre helt til de enkelte steder, så vi skal også ud at gå. På denne tur foregår 90% af turen på fast underlag, men vi anbefaler godt fodtøj.
Påstigningssteder og -tider
Påstigningssteder og -tider
Ved bestilling, venligst notere ønsket opsamlingssted i bemærkninger !
2500 København, Valby Station (overfor Lyshøjgårdsvej 69), kl. 06.30
4600 Ølby Station (Ved 7 -11 Kiosk/Togbus skilt), kl. 07.00
4760 Stensved, p-plads afk. 41, kl. 07.40
4863 Højmølle Kro, kl. 07.50
4800 Nykøbing F, Cementen, kl. 08.10
4990 Sakskøbing Station, kl. 08.25
4970 Rødby, Billetkontoret (Check-in Bus), kl. 08.50
Hjemkomststeder og -tider
4970 Rødby, Billetkontoret (Statoil), kl. 17.00
4990 Sakskøbing Station, kl. 17.15
4800 Nykøbing F, Cementen, kl. 17.30
4863 Højmølle Kro, kl. 17.45
4760 Stensved, p-plads afk. 41, kl. 18.00
4600 Ølby Station (Ved 7 -11 Kiosk/Togbus skilt), kl. 18.45
2500 København, Valby Station (overfor Lyshøjgårdsvej 69), kl. 19.30
Generelle forhold
Rejsens krav til fysisk formåen
Rejseforsikring
Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.
Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Albatros Travels rejseledere og guider
På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.
På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.
På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.
Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.
Drikkepenge
Tillæg for enkeltværelse og -kahyt
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.
Pas
Rejser med mindreårige
Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.
USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.
Placering i flyet
Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.
Placering i bussen
På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.
På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.
Forplejning om bord på flyet
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.
Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.
Specialkost
På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.
Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.
Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.
Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.
Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.