Idyllisk flodkrydstogt på Elben

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Berlin – Magdeburg – Wittenberg – Meissen – Dresden – Litoměřice – Prag: Forbered dig på et kulturkrydstogt i særklasse

At sejle gennem Elbens dalområder med sine historiske byer er en berigende oplevelse – både kulturelt og æstetisk. Ud over at nyde den rolige sejlads gennem bølgende landskaber ser vi bl.a. det bedste af Berlin, går i Martin Luthers fodspor i Wittenberg, lærer mere om Sachsens guldalder og udforsker smukke Prag med det jødiske kvarter og Karlsbroen, som gennem 600 år har forbundet Vltavas bredder. I kulturbyen Dresden mærker vi den royale indflydelse, og vi får mulighed for at købe verdensberømt Meissenporcelæn i byen af samme navn. I Potsdam venter det majestætiske tudorslot Cecilienhof og rokokoslottet Sanssouci, Tysklands svar på slottet i Versailles. En klassisk krydstogtrejse, hvor vores flydende hotel udgør det hjemlige fundament for oplevelser i særklasse.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Flodkrydstogt

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Euro, Tjekkiske Koruna

Dagsprogram 10 dage
Dag 1
Fly til Berlin og orienterende byrundtur. Velkomstmiddag
Dag 2
Berlin. Tid på egen hånd. Frivillig tur til fods med rejseleder til Reichtstag, Brandenburger Tor og Unter den Linden
Dag 3
Berlin. Mulighed for museet The Story of Belin og gennem bunkeranlæg fra Den kolde krig. Tur til Potsdam med Cecilienhof og Sanssouci. Ombordstigning
Dag 4
Magdeburg. Mulighed for guidet tur gennem det historiske centrum inkl. domkirken og Vor Frue-kloster
Dag 5
Wittenberg. Mulighed for guidet tur gennem UNESCO-byens gamle bydel med bl.a. Slotskirken og historien om Martin Luthers teser
Dag 6
Meissen. Frivillig gåtur gennem renæssancebyen med mulighed for besøg på porcelænsfabrikken og Albrechtsburg slot
Dag 7
Dresden. Mulighed for byrundtur i ”Elbens Firenze”. Ekstraudflugt med køretur gennem bjergkæden Elbsandstein og Basteiklippen i Sachsiske Schweiz
Dag 8
Litoměřice. Frivillig byrundtur til fods gennem en af Tjekkiets ældste byer
Dag 9
Prag. Mulighed for byrundtur i Den Gyldne By inkl. Prags borg, det jødiske kvarter og Karlsbroen
Dag 10
Prag og hjemrejse

MS Katharina von Bora

Katharina von Bora er et komfortabelt flodkrydstogtskib med plads til 80 passagerer i 42 kahytter.

Nyd det afslappende liv på det lille skib – i den behagelige loungebar, en god middag i restauranten, på det store soldæk eller mere privat i din egen kahyt. Skibet har desuden en lille butik og en reception.

Klik på billederne for at se dem større

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Fly til Berlin og orienterende byrundtur. Velkomstmiddag
I Berlin

I 2014 markerede Berlin 25-årsdagen for Berlinmurens fald. Det var en betydningsfuld begivenhed, fuld af symbolik og følelser for dem, der havde levet med den grusomme betonbarriere, der holdt Berlin – og symbolsk hele Tyskland – delt i mere end 40 år.

I det lidt mere end kvarte århundrede, der er gået, siden muren blev væltet af et folk i oprør og politikere under pres, har Berlin igen manifesteret sig som Tysklands mægtige hovedstad, og nybyggeri og social transformering har igen gjort den til en af de mest spændende byer i Europa.

Her er storslåede museer, prægtige monumenter, et både glamourøst og lurvet natteliv, fascinerende kvarterer, fantastiske parker og grønne områder, caféer, ølhaver, shopping, elegante restauranter og street food. Og Selvom Berlin er tempofyldt og fremadrettet, er det også en by fuld af mindesmærker og minder fra den tid, da den var hjemsøgt af nazisme og kommunisme. Berlin har set det hele.

Bussen henter os i lufthavnen og kører os på en orienterende byrundtur, som slutter ved vores hotel. Efter ankomsten og et lille hvil, spiser vi velkomstmiddag, og hvis du har mod på det, kan du bevæge dig ud på en af de mange barer, knejper eller cocktailbarer til en godnatdrink.

Dag 2
Berlin. Tid på egen hånd. Frivillig tur til fods med rejseleder til Reichtstag, Brandenburger Tor og Unter den Linden
Reichstag

Efter morgenmaden kan du vælge at bruge formiddagen på at gå på opdagelse på egen hånd. For dem der har lyst tilbyder rejselederen en frivillig tur ekstra tur (tag blot småpenge med til offentlige transporter og entrér). Typisk tager vi U- eller S-Bahn til Hauptbahnhof, hvorfra vi spadserer eller tager U-Bahn til Rigsdagen.

Efter at have passeret Reichstag, går vi videre til Brandenburger Tor, og kan nu kigge ned ad Unter den Linden mod øst, og mod vest kan vi se ned gennem Tiergarten. Vi går gennem Brandenburger Tor, og til højre ligger det berømte Hotel Adlon, hvor prominente gæster som Charlie Chaplin, Henry Ford og Barack Obama har boet. Det er ikke meget, der overlevede 2. Verdenskrig, men gaderne og store dele af bygningerne blev genopbygget som de stod før. Dog er der tydelige spor af østeuropæiske og sovjetiske bygninger fra mellemkrigsårrene, der ikke altid passer ind i gadebilledet.

Vi sætter kurs mod Alexanderplatz, men man kan også stoppe og besøge DDR-museet på vejen, som bestemt er et besøg værd. Rejselederen afsætter tid undervejs til frokost.

Eftermiddagen er på egen hånd.

Dag 3
Berlin. Mulighed for museet The Story of Belin og gennem bunkeranlæg fra Den kolde krig. Tur til Potsdam med Cecilienhof og Sanssouci. Ombordstigning Afsejling fra Potzdam kl. 17.00. Ankomst til Wusterwitz kl. 23.00
Cecilienhof i Potsdam

Efter morgenmaden kan du vælge at bruge formiddagen på at gå på opdagelse på egen hånd. Efter morgenmaden kan du vælge at bruge formiddagen på at gå på opdagelse på egen hånd. Har du tilkøbt udflugtspakken byder formiddagen på et besøg i museet ”The Story of Berlin”, som er beretningen om byens 800-årige historie. De 23 temarum er hver især designet til at afbillede en historisk epoke i hverdagslivet for Berlins befolkning – fra byens grundlæggelse over den skræmmende 2. Verdenskrig til det delte Berlin i tiden med to tyske nationer. Et af højdepunkterne i udstillingen er en guidet tur gennem en original atombunker fra Den kolde krig, som ligger under Kurfürstendamm. Den kan stadig bruges af 3.600 personer i tilfælde af en nødsituation.

Når vi er tilbage kan du fx nappe en currywurst ved pølsevognen til frokost, inden vi bliver hentet i bus og kører mod skibet. Først skal vi dog på en tur til Potsdam og se de største seværdigheder. Den barokke by Potsdam på Havel-floden er stedet hvor man finder Frederik den Stores slot Sanssouci (ofte kaldet Tysklands Versailles). Vi ser parken med de storslåede anlagte haver og en sværm af historiske bygninger. Vi kommer også forbi slottet Cecilienhof, der er bygget så det ligner en engelsk herregård. I slutningen af Anden Verdenskrig var det hovedkvarter for Potsdamkonferencen med deltagelse af lederne af de allierede magter, den amerikanske præsident Harry Truman, den britiske premierminister Winston Churchill og Ruslands Joseph Stalin. Her blev retningslinjerne for besættelsespolitikken i det besejrede Tyskland fastlagt og samtidig stillede lederne, med undtagelse af Rusland, et fælles ultimatum til Japan om betingelsesløs overgivelse.

Efter besøget i Potsdam kører vi til Havels bred og går om bord på vores dejlige skib. Vi sejler afsted og kan nyde vores første aften om bord.

Lige før midnat når vi frem til Wusterwitz, hvor vi kaster anker og ligger til næste morgen.

Dag 4
Magdeburg. Mulighed for guidet tur gennem det historiske centrum inkl. domkirken og Vor Frue-kloster Afsejling fra Wusterwitz kl. 07.30. Ankomst til Magdeburg kl. 15, afsejling kl.21.00
Domkirken i Magdeburg

Vi passerer nu Elben-Havel-Kanalen og når frem til Magdeburg ved Elbens bred. Otto den Store, kejser for Det Hellige Romerske Rige fra år 962, var så fortryllet af sin yndlingsby, at han forærede sin kone Edith den som gave. Og Magdeborgerne ærer stadig deres elskede Otto i dag. Faktisk ligger han begravet i byens mest betydningsfulde kulturelle og historiske bygning: Domkirken Skt. Mauritius og Skt. Katharina med sine imponerende tårne, der kan ses milevidt væk. Det er en af de mest spektakulære arkitektoniske monumenter i det centrale Tyskland og byens mest berømte vartegn, og Tysklands første gotiske domkirke byder på et væld af kunstneriske skulpturer og udskæringer.

En anden kunstnerisk fremtrædende bygning på domkirkepladsen er det grønne citadel, et værk af kunstneren og arkitekten Friedensreich Hundertwasser. Bygningen står i charmerende kontrast til den domkirken og det store centrale torv. Efter dagens udflugt kan du, hvis tiden tillader det, lægge vejen forbi Hasselbachplatz og de omgivende gader, hvor der er dusinvis af barer og restauranter og ikke mindst en af Tysklands mest berømte currywurst-barer ”Curry 54”.

(Dagens udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).

Dag 5
Wittenberg. Mulighed for guidet tur gennem UNESCO-byens gamle bydel med bl.a. Slotskirken og historien om Martin Luthers teser Ankomst kl. 11.00, afsejling kl. 17.00
Wittenbergs historiske centrum

Dagens udflugtstilbud er en tur i reformatoren Martin Luthers fodspor. Den gamle bydel fremstår som et frilandsmuseum, og alle Luther-monumenterne er på UNESCO’s liste over Verdenskulturarv. Det protestantiske pilgrimsmål Lutherstadt Wittenberg betragtes som Reformationens vugge. Det var her, Martin Luther slog sine 95 teser op på porten til Slotskirken den 31. oktober 1517. Og selv om der faktisk ikke findes historiske beviser, der underbygger denne offentliggørelse af teserne, er byen alligevel blevet tydeligt formet af Reformationens historiske arv frem til i dag. Det er bl.a. derfor, at Wittenberg i dag tæller som et af de vigtigste turistmål og tilmed et af de vigtigste steder i tysk historie den dag i dag. Det bliver en dag i historiens tegn, men det ændrer ikke på, at Wittenberg også er en stærkt charmerende by, hvor det bestemt er en god idé at slå sig ned på en café, købe sig en kop kaffe og nyde livet.

(Dagens udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).

Dag 6
Meissen. Frivillig gåtur gennem renæssancebyen med mulighed for besøg på porcelænsfabrikken og Albrechtsburg slot Ankomst til Meissen kl. 12.00, afsejling kl. 18.00. Ankomst til Dresden kl. 22.00
Den berømte Meissen porcelænfabrik

Byen Meissen blev grundlagt for over 1.000 år siden, da den tyske kong Heinrich I i en kampagne mod slaverne byggede et slot på Elbens bred. I dag er Meissen bedst kendt for sit porcelæn.

Albatros’ rejseleder går en frivillig tur til fods gennem den flotte renæssanceby. Det første stop bliver ved Albrechtsburg, det imponerende gotiske slot, der ligger ud mod Elben. Alle dem der vil kan købe entré til slottet, hvor der er afsat tid til at gå igennem slottet og se de flotte udstillinger. Man kan med fordel købe en kombineret billet der også giver adgang til porcelænsfabrikken, vi efterfølgende skal besøge. For dem der ikke vil besøge slottet, kan man sagtens få tiden til at gå i de flotte omgivelser. Vores næste mål er porcelænsfabrikken, men først skal vi nyde de gamle gader og stræder som tager os dertil.

I museet for den berømte Meissen porcelænfabrik skal vi se den største samling af porcelæn fra 1710 og frem til i dag. Vi lærer hvordan porcelæn bliver lavet og har tid til at inspicere sortimentet op gennem historien (entré til fabrikken indgår ikke, men kan altså enten købes direkte eller som kombineret køb med indgang til Albrechtsburg slot – entré ca. 10€ og kombineret billet ca. 14€). Herefter er der mulighed for på egen hånd eller sammen med rejselederen at slentre gennem de smalle middelalderlige gader i den gamle bydel med deres maleriske renæssancehuse.

Dag 7
Dresden. Mulighed for byrundtur i ”Elbens Firenze”. Ekstraudflugt med køretur gennem bjergkæden Elbsandstein og Basteiklippen i Sachsiske Schweiz Afsejling fra Dresden kl. 14.00. Ankomst til Pirna kl. 17.00, afsejling kl. 17.30
Kulturbyen Dresden

Dresden fejrede sin 800-års fødselsdag i 2006. I den forbindelse var den måske største gave til byen genåbningen af den berømte Frauenkirche (Vor Frue Kirke), som blev ødelagt i de voldsomme bombardementer under 2. Verdenskrig. Frauenkirche er et symbol på, hvad Dresden engang var – en by kendt som "Elbens Firenze", berømt for sin arkitektur og kunstskatte. Og det er Dresden ved at blive igen.

Under kurfyrsten August den Stærkes (1670-1733) vælde blomstrede Dresden og blev et af de helt store kulturelle centre i Europa. Men om natten den 13. februar 1945 destruerede allierede brandbomber tre fjerdedele af Dresdens gamle bydel, og med et trylleslag var den smukke gamle bykerne stort set forsvundet fra jordens overflade.

Siden da er de historiske bygninger blevet genopbygget, men arbejdet har taget årtier, og uinspirerende arkitektur fra de sovjetiskprægede DDR-dage står stadig intakte.

Zwinger-paladset, Frauenkirche, Semper-operaen, Hofkirche, Brühlsche Terrasse og byhusene på Neumarkt er blot nogle af de seværdigheder, vi får lejlighed til at se undervejs på dagens udflugt.

(Denne udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).

Om eftermiddagen har du også mulighed for at tilkøbe en ekstraudflugt, som går gennem et romantisk landskab med sine dybe slugter og bizarre klippeformationer, imponerende plateauer og den dejlige Elben-dal. Vi kommer bl.a. forbi den klippe, som er den mest berømte i saksiske Schweiz. Bastionklippen er en af Europas mest mageløse naturlige formationer, og herfra er der en betagende udsigt over Elben.

Vi går atter om bord på skibet i Pirna og fortsætter vores krydstogt mod den tjekkiske grænse.

Udflugten til Elben-dalen bestilles og betales om bord, og hvis der er tilmeldinger nok, deltager den danske rejseleder.

Dag 8
Litoměřice. Frivillig byrundtur til fods gennem en af Tjekkiets ældste byer Ankomst til Usti kl. 02.00, afsejling kl. 06.30. ankomst til Litoměřice kl. 10.00, afsejling kl. 13.30. Ankomst til Melnik kl. 19.00
I Litoměřice

I løbet af natten har vi passeret grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet og kommer om formiddagen frem til Litoměřice. Den kongelige by Litoměřice ligger der, hvor Elben løber sammen med Eger (Ohře på tjekkisk) og er uden overdrivelse en af de smukkeste i Tjekkiet. Her er snesevis af gader og pladser med farverige bygninger i gotisk, barok og renæssancestil, og bymidten er omkranset af velbevarede gotiske befæstninger.

Dagen byder på en frivillig byvandring med Albatros’ rejseleder, og bagefter er det oplagt at sætte sig på en café og købe sig et glas fremragende tjekkisk vin.

Dag 9
Prag. Mulighed for byrundtur i Den Gyldne By inkl. Prags borg, det jødiske kvarter og Karlsbroen Afsejling fra Melnik kl. 06.30. Ankomst til Prag Troja kl. 14.00, afsejling kl. 14.15. Ankomst til Prag kl. 16.00
Karlsbroen i Prag

I dag vil gæster med udflugtspakke blive hentet i bus ved Prag Troja ca. 6 km fra Prags bymidte. Herfra går turen mod centrum og byder bl.a. på Pařížská, parisergaden, som er bygget i jugendstil i starten af 1900-tallet. Gaden regnes for at være den mest fashionable i hele Prag og er kantet med eksklusive tøjbutikker, juvelerer og butikker med bøhmisk glas, som har været en eftertragtet luksusvare siden 1200-tallet. Vi ser også det jødiske kvarter med den jødiske kirkegård og Den gamle nye synagoge, som oprindelig hed Den nye synagoge, men efterhånden som endnu nyere synagoger kom til, fik synagogen sit nuværende, lidt selvmodsigende navn.

Turen går også forbi huset, hvor byens mest berømte forfatter, Franz Kafka, en gang boede. Et af højdepunkterne er Den Gamle Rådhusplads med det berømte astronomiske ur fra 1410 – det ældste stadig fungerende astronomiske ur i verden. Vi kommer også forbi den charmerende Karlova-gade, som med fordel kan genbesøges ved lejlighed, før vi fortsætter til Karlsbroen, hvis første sten blev lagt i 1357, men som først stod klar i begyndelsen af 1400-tallet. Ifølge en tjekkisk myte blev den første sten lagt den 9. juli 1357 klokken 5.31 af Karl IV selv. Kejseren nærede nemlig en stærk tro på tal og mente, at netop dette tidspunkt ville styrke hans magt, fordi tallene på dette nøjagtige tidspunkt skaber et slags numerisk spejl (1357 9, 7 5:31). Myte eller ej, så har Karlsbroen holdt i over 600 år, så måske havde kejseren alligevel fat i den lange ende. Med på vores rute er også Skt. Jakobs-kirken, Grand Hotel Evropa og den vigtigste tjekkiske kulturinstitution, det monumentale Nationalteater.

Når vores udflugt slutter har skibet i mellemtiden lagt til kaj i Prags centrum. Du kan nu vælge at tilbringe den sidste aften om bord eller gå på opdagelse gennem det stolte tjekkiske køkken, som måske virker en smule bastant, men som byder på høj kvalitet af både surkål, pølser, skank og ikke mindst øl!

(Dagens udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).

NB. Hvis vandstanden i Elbe ikke tillader sejlads videre af Vltava til Prag, så bliver skibet i Melnik og vi gennemfører turen til og fra Prag med bus.

Dag 10
Prag og hjemrejse

Det er nu tid til at sige farvel til skibets personale og begive sig mod lufthavnen, hvor flyet hjemad venter.

Utflyktspaket

 Halvdagsutflykt i Berlin med Käthe-Kollwitz-museet

Halvdagsutflykt i Magdeburg med guidad tur genom den historiska stadskärnan inklusive Domkyrkan och Vårfrukyrkan 

Halvdagsutflykt i Wittenberg med guidad tur genom UNESCO-stadens gamla stadsdel med bland annat Slottskyrkan och historien om Martin Luthers teser. 

Halvdagsutflykt i Dresden med stadsrundtur

Halvdagsutflykt i Prag med stadsrundtur, inkl. Pragborgen, judiska kvarteret och Karlsbron.

 

Pris 1 748 kronor

Utflyktspaketet ska bokas i samband med resan, kan endast köpas som ett samlat paket och genomföras med minst 20 deltagare.

Prisinformation

Tillæg for kahytsopgradering pr. person

Læs mere om kahytstyperne under Praktiske oplysninger

  • Tillæg for delt dobbeltkahyt med fransk balkon (kat. A) på Upper-dæk kr. 3.998,-
Tillæg for enkeltkahyt
  • Tillæg for enkeltkahyt på Main-dæk (Kat. B) kr. 4.998,-
  • Tillæg for enkeltkahyt med fransk balkon på Upper-dæk (Kat. A) kr. 10.998,-
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Berlin og Prag – København med direkte fly
  • Panoramasightseeing i Berlin
  • Transfer ved ankomst og afrejse
  • Velkomstmiddag i Berlin
  • 2 nætters ophold i delt dobbeltværelse på godt hotel i det centrale Berlin
  • 7 nætters krydstogt på MS Katharina von Bora i delt dobbeltkahyt med vindue på Main-dæk kategori B
  • Helpension på skibet, morgenmad på hotellet
  • Kaffe og te til måltiderne på skibet
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring Gouda 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Udflugtspakke og eventuelle ekstra udflugter og arrangementer
  • Tillæg for enkeltkahyt
  • Eventuelle måltider på land
  • Øvrige drikkevarer
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn euro 10,- i alt pr. person ved køb af udflugtspakken)
  • Drikkepenge til personalet på skibet (vi anbefaler euro 5-7- pr. person pr. dag)
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under "prisen inkluderer”

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Hvordan er kahytterne?

Fra de lyse og rummelige kahytter fra 12 m2 til 13 m2 har du en god udsigt til floden og omgivelserne. Kahytterne er udstyret med to enkeltsenge/dobbeltseng; badeværelse med toilet og bruser; telefon, hårtørrer, sikkerhedsboks, varme/aircondition og tv.

Øvre-dæk (Kat. A)

Udvendig kahyt på dæk 2 med gulv-til-loft-vindue og skydedøre (Fransk balkon). 2 enkeltsenge eller dobbeltseng. 13 m2

Hoved-dæk (Kat. B)

Udvendig kahyt på dæk 1 med vindue (kan ikke åbnes). 2 enkeltsenge eller dobbeltseng. 12 m2

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Særlige forhold vedrørende helbred

I henhold til rederiets regler har du pligt til at informere Albatros om evt. sygdom eller lidelse, handicap, graviditet eller andre forhold, der kan have betydning for dit velbefindende eller din helbredsmæssige tilstand under krydstogtet.

Hvem kan deltage?

For at deltage på dette flodkrydstogt er det et krav at du er mobil, selvhjulpen og kan færdes uden hjælp til fods i byer og på stier i parker. Personer under 18 år skal rejse i følge med og bo sammen med personer over 18 år.

Vind, vejr og vandstand

Ovenstående faktorer gør at vi nogle gange må gøre holdt i Melnik hvor Elbe og Vltava floderne mødes og løber i hver sin retning. Vi gennemfører i sådanne tilfælde turen til Prag i bus fra Melnik og retur. Det vil typisk være vandstanden der gør turen for vanskelig videre. Det er i sidste ende rederiet og kaptajnen ombord som endeligt beslutter dette.
Hånden på hjertet

Ikke egnet for gangbesværede

Nogle af vores udflugter og rundture i byerne foregår til fods, og vi går ofte fra skibet til byernes centrum. Da mange af byernes gamle bydele er fredede og har smalle brolagte gader er det ikke altid muligt køre i bus. Vi oplever også langt mere atmosfære og kommer tæt på byen, når vi er til fods. Vi kan også finde på at bruge offentlig transport som sporvogn og metro. Som deltager i turen skal du derfor regne med at gå 4-6 km om dagen i et roligt tempo på byrundturene, som kan vare mellem 1½ og 2½ timer. Du skal altså være mobil, selvhjulpen og kunne færdes uden hjælp.

Skibet er desværre ikke indrettet til gangbesværede, som ikke kan bevæge sig rundt ved egen kraft. Dette skyldes primært hensyn til sikkerhed, da rederiet kræver, at alle skal kunne gå fra en båd til en anden uden hjælp fra personale eller medpassagerer.

Af sikkerhedsmæssige årsager må kørestole og gangstativer/rollator heller ikke tages med på skibet. Der skal være fri passage på gangarealer o.l.

Kajplads

Når flodkrydstogtskibene lægger til kaj, fortøjes skibene flere steder langskibs uden på hinanden. Det betyder, at man kan opleve at kigge ind i siden på et andet skib i stedet for at have udsigt til landskabet eller en by, når skibet ligger ved kajen. Og at man skal gå gennem andre både for at komme i land – eller at andre passagerer går igennem Katharina von Bora.

Vi prøver så vidt muligt at få en kajplads i centrum af de byer, vi besøger. Det er desværre ikke altid muligt, og selvom en kajplads er booket og bekræftet, forbeholder havnen sig altid ret til at flytte vores skib op til få timer før ankomst.

Det betyder, at vi i tilfældet af, at kajpladsen er langt for centrum og uden for gåafstand, bestiller en bus eller bruger offentlig transport til centrum, når vi skal på udflugt jf. programmet. Deltager man ikke i det planlagte program, eller ønsker man at indlægge egne programpunkter, er transport fra og til skibet for egen regning.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 5 out of 5 by from En meget vellykket rejse, trods flere forhindringer Fin kombination med et par dage i Berlin og derefter flodkrydstogt. Vores rejseleder var meget hjælpsom - serviceminded - social og velforberedt!
Date published: 2018-10-30
Rated 4 out of 5 by from På trods af ændring af rejsen var det en god ferie På trods af ændring rejsens indhold - vi sejlede nord i stedet for syd, var det en rigtig god flodtur. God rejseleder, som gav os alle de nødvendige informationer.
Date published: 2018-10-29
Rated 4 out of 5 by from En god rejse En god rejse
Date published: 2018-10-28
  • y_2024, m_4, d_16, h_3
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_0, tr_3
  • loc_da_DK, sid_DECRI02, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser