Indokinas Mekong – eventyr i Nordthailand, Laos og Cambodja

Et indenrigsfly flyver os til Chiang Rai, hovedstad i den nordthailandske Chiang Rai-provins tæt på grænsen til Burma og Laos. Ved Chiang Rai ser vi det hvide Wat Rong Khun-tempel. Vi fortsætter nordpå med bus gennem landskaber præget af skarpe bjerge og grønne dale og har god tid til at nyde den smukke natur på vejen.

Målet er Den Gyldne Trekant, hvor grænserne mellem Thailand, Burma og Laos mødes. Området er kendt som centrum for Asiens produktion af opium, men på den thailandske side er den illegale dyrkning af opiumvalmuerne de senere år stort set stoppet. I dag er det primært souvenirs, kunsthåndværk og afgrøder, som dagligt krydser Mekongfloden.

I landsbyen Baan Sop Ruak besøger vi et opium-museum og får et grundigt indblik i den euforiserende og smertestillende plantesafts historie, fremstilling og betydning for området. 

Herfra fortsætter vi ad landvejen til Chaing Khong, en grænseby tæt på den laotiske grænse, hvor vi tjekker ind på vores hotel og har resten af aftenen til fri disposition.

I dag begynder vores to dage lange flodrejse ned ad Mekongfloden, som her udgør grænsen til Laos. Når vi har klaret grænseformaliteterne og er ankommet til den laotiske grænseby Huay Xai, stiger vi om bord på flodbåden, der er vores base på de kommende dages rolige rejse ad vandvejen.

Den traditionelle båd gør sejlturen til en autentisk snarere end luksuriøs oplevelse. Vi glider stille gennem frodig laotisk jungle og besøger undervejs flere landsbyer, beboet af forskellige lokale bjergstammer.

Sidst på dagen ankommer vi til den lille by Pak Beng, en idyllisk plet ved flodbredden, som smyger sig op ad en bakkeskråning. Byens placering midt mellem den travle by Luang Prabang og den thailandske grænse gør den til et naturligt stop på manges vej. Vi overnatter på et simpelt hotel og får chancen for at opleve livet, som det leves af størstedelen af den laotiske befolkning.

Stejle bjergskråninger og tæt jungle venter os på dagens sejlads. Vi lægger til ved Pak Ou-grotterne, hvor nogle af Laos’ vigtigste kulturskatte findes i form af tusinder af antikke Buddhafigurer samlet fra hele landet gennem århundreder. De største figurer er i menneskehøjde, de mindste kun et par centimeter høje. Det er en fascinerende oplevelse at gå rundt mellem de utrolig mange Buddhafigurer, og grotterne er samtidig velbesøgte af lokale pilgrimme.

Den afslappende flodsejlads fortsætter, til vi først på aftenen ankommer til stemningsfulde Luang Prabang – Laos’ næststørste by, som er optaget på UNESCOs liste over kulturarv. Vi overnatter på et centralt beliggende hotel i byen de kommende tre nætter. Aftenen er til fri disposition og kan for eksempel tilbringes på det lokale natmarked og de gode restauranter, som ligger i nærheden af vores hotel.

Er du morgenfrisk, har du i dag mulighed for at få en helt speciel oplevelse. Tidligt om morgenen (omkring kl. 5.30) kan du overvære det daglige almisse-morgenritual, hvor buddhistiske munke iklædt safranfarvede klædedragter vandrer gennem byen og indsamler almisser fra trofaste, lokale beboere. Laos har som det eneste buddhistiske land bevaret traditionen med den daglige procession, og normalt deltager omkring 400-500 munke i ceremonien. Øjeblikket, når de mange munke roligt går ind byen, er noget af et særsyn. 

Luang Prabang ligger ved bredden af Mekongfloden i en dal omgivet af bjerge. Byen er erklæret bevaringsværdig af UNESCO på grund af sine mange buddhistiske templer og den smukke arkitektur, og er elsket af selv garvede østenrejsende for sin afslappede stemning og sammenblanding af mange forskellige folkeslag og kulturer.

Man fornemmer straks den franske og vietnamesiske atmosfære fra dengang, Laos var en del af Fransk Indokina. Den slidte franske koloniarkitektur, de mange cafeer og restauranter med inspiration fra Vietnam og Frankrig vidner om de mere end 50 år som fransk koloni. Indtil landevejen til hovedstaden Vientiane stod færdig for cirka 15 år siden, var byen nærmest afskåret fra omverdenen. De eneste trafikforbindelser var med fly eller flere dages rejse med båd. Den nye vej har sat gang i udviklingen og turismen, men der er stadig kun ganske begrænset motortrafik.

Vi ser nærmere på Luang Prabangs største seværdigheder, som blandt andet tæller de overdådige templer Wat Sensoukarahm med sin rubinrøde og gyldne facade og Wat Xieng Thong, hvor gulddekorationer pryder enhver væg, søjle og dør.

Om eftermiddagen besøger vi byens kongelige palads, som blev bygget i 1904 under den franske kolonitid for kong Sisavang Vong og hans familie. Arkitekturen er en blanding af traditionelle laotiske og franske Beaux-Arts stilarter, og paladset er rigt udsmykket med mosaikker, marmor og statuer.  I 1975 blev monarkiet væltet af den kommunistiske regering, og palæet blev derefter omdannet til nationalmuseum.

Dagen er din egen, og du bestemmer selv, om du vil bruge den på at slentre rundt i byen eller tage på tur i nærområdet. Der er mange ting at se, og rejselederen hjælper naturligvis gerne med ideer og forslag til aktiviteter.

Vi siger farvel til Laos og goddag til Cambodja. Fra Luang Prabang flyver vi til byen Siem Reap, som er vores base for de kommende dages udforskning af de storslåede Angkor Wat-templer.

Siem Reap er i sig selv ganske charmerende med sine træprydede boulevarder og gamle, franske huse. Vi bor på et centralt beliggende hotel og tilbringer resten af dagen med at slappe af eller kigge på byen.

I dag bruger vi hele dagen på at udforske det gigantiske tempelområde Angkor Wat.

Vi begynder i Angkor Thom. Dette gamle bycentrum er i dag en ruinby omkranset af en kvadratisk, otte meter høj mur. Efter at have passeret indgangsporten flankeret af imponerende elefanter bevæger vi os ind til Bayon-templet, som ligger præcist i midten af byen. Templet har 54 tårne med udskårne, gådefulde ansigter, som symboliserer de 54 provinser i det store Khmerrige. Smukke relieffer ser vi også på Elefanternes Terrasse og Den Spedalske Konges Terrasse.

Om eftermiddagen lader vi bussen stå og kører i stedet i tuk-tuk til den berømte og enestående tempelby Angkor Wat. Hele tempelkomplekset dækker 20 x 50 kilometer og var i 800-1300-tallet hovedstad for det mægtige Khmerrige, hvis magt og kulturelle indflydelse rakte langt ind i de omkringliggende lande. Selve Angkor Wat er blot det største af mange templer, selvom det har lagt navn til hele området. Angkor Wat er et af de bygningsværker, der bliver ved med at forbløffe besøgende, og stedet efterlader ingen tvivl om, at Khmerriget har haft sin berettigede storhedstid.

Hvis vejret tillader det, nyder vi solnedgangen over rismarkerne fra det smukke tempelområde, inden vi vender tilbage til hotellet.

Blot 40 kilometer fra Ankor Wat ligger templet Beng Mealea, som vi besøger i dag. Templet kan ikke nøjagtig dateres, og dets præcise historie er ukendt, men det er oprindeligt bygget som et hinduistisk tempel, hvilket ses i de omfattende udskæringer med scener fra den hinduistiske mytologi.

Beng Mealea er mindre end Angkor Wat og ikke nær så kendt eller besøgt af turister. Ruinen er langt mere rå og tilgroet og indbyder til at gå og klatre på opdagelse i jungleomgivelserne.

Tonle Sap-søen er den største ferskvandssø i Sydøstasien og en del af Mekongs flodsystem. Floden er den eneste i verden, hvis strøm skifter retning to gange om året, og sommerens monsunregn får søen til firedoble sin størrelse. Vi tager på tur på søen i en traditionel træbåd og besøger en flydende landsby, ca. 10 kilometer syd for Siem Reap. Landsbyboerne lever bogstavlig talt på vandet, idet alle huse lige fra boliger og restauranter til butikker og skoler enten er husbåde eller står på pæle. 

Vi fortsætter sydpå til Kampong Thom og bor i byen på et hotel tæt på floden.

Om morgenen begiver vi os af sted mod Cambodjas hovedstad, Phnom Penh. På vejen gør vi stop i byen Spiderville, hvor den lokale specialitet er friturestegte edderkopper af anseelig størrelse. Du kan nøjes med at ”nyde” det eksotiske måltid med øjnene, med mindre du gerne vil smage. Og her er desuden et bredt udvalg af andre lokale snacks, frugt og grønt.

Vi nærmer os Phnom Penh og stiger ombord på en træbåd, som sejler os den sidste strækning ad Mekongfloden. Undervejs besøger vi en silkevæverlandsby, hvor vi får indsigt i fremstillingen af det bløde stof lige fra silkesommerfuglenes kokoner til vævningen. Vi passerer også en flydende landsby, hvor livet leves på selve floden. En del af landsbyens huse står på pæle i vandet, og beboerne transporterer sig rundt i små både.

De tidligere franske koloniherrer har sat et tydeligt præg på Phnom Penhs arkitektur, og byen med sine brede boulevarder blev førhen anset for den smukkeste by i Indokina. Imidlertid har de historiske begivenheder og landets manglende ressourcer betydet, at kun få af de gamle franske kolonibygninger er blevet vedligeholdt, og Phnom Penh fremstår i dag som en moderne storby. Vi tjekker ind på vores hotel tæt på floden og det kongelige palads.

På dagens byrundtur transporteres vi med cykeltaxa, så vi kommer lidt tættere på oplevelserne og bylivet end i bus. Første stop er ved det imponerende Kongepalads fra 1866, som er Cambodjas svar på Grand Palace i Bangkok. Det er dog ikke hele paladset, der er åbent for offentligheden. Ved paladset ligger Sølvpagoden, navngivet efter de 5.000 tunge sølvfliser, der dækker pagodens gulv. Her er også en spændende samling af Buddhafigurer i guld, sølv, bronze og krystal.

Efter frokost dykker vi ned i Cambodjas triste fortid under Pol Pots styre. Vi besøger Tuol Svay Prey High School, som i 1975 blev omdannet til et fængsel af De Røde Khmerer og navngivet S-21 (Security Prison 21). I perioden 1975-1978 fungerede fængslet som torturkammer, og for mere end 17.000 mennesker blev opholdet i S-21 sidste stop, inden de blev transporteret videre til udryddelseslejren i Choeung Ek (i dag kendt som The Killing Fields).

I dag er S-21 omdannet til museet Tuol Sleng til minde om de grusomheder, der fandt sted under De Røde Khmerer. Samtlige fanger, der opholdt sig her, blev fotograferet. På væggene er portrætterne udstillet, og desperationen står malet i deres ansigter. Stedet er i sandhed deprimerende at besøge og minder os om menneskets mest mørke sider. Vi kører fra Tuol Sleng-museet til The Killing Fields ved Choeung Ek cirka 15 kilometer fra Phnom Penhs centrum. I dag er stedet yderst fredfyldt, men på disse marker blev tusindevis af personer mishandlet og henrettet på bestialsk vis under De Røde Khmerer. Ofrenes lidelser og historie mindes på stedet af et højt tårn med kranier fra blot nogle af de mennesker, som på forstemmende vis endte deres dage i massegravene.