Indokinas Mekong – eventyr i Nordthailand, Laos og Cambodja

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Vandenes moder – Mekongfloden – er omdrejningspunktet, når vi ser tempelbyen Angkor Wat, levn fra Indokina i Luang Prabang og lokalt liv langs floden, som vi na

Nyhed

I Nordthailand besøger vi det berygtede opiumområde, Den Gyldne Trekant, før vi krydser grænsen til Laos og stiger på en traditionel båd, som på en to-dages sejlads fører os i afslappet tempo ad Mekongfloden gennem naturskøn jungle. Undervejs ser vi små landsbyer og Pak Ou-grotterne med tusindvis af hellige Buddhafigurer.

I den afslappede by Luang Prabang har vi god tid til at opleve den særlige blanding af imponerende templer og stilfuld koloniarkitektur, som har fået byen på UNESCO’s verdensarvsliste. Et fly tager os til Cambodja, hvor den berømte tempelruin Angkor Wat, verdens største religiøse bygning, venter.

Rejsen ender i Cambodjas hovedstad Phnom Penh, hvor fortidens storladne templer og grumme regime under De Røde Khmerer stadig er nærværende. 

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Flodkrydstogt

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Ja

  • Vaccination Ja

  • Valuta Riel (Cambodja), Baht (Thailand) og Kip (Laos)

Dagsprogram 15 dage
Dag 1
Afrejse fra København
Dag 2
Ankomst til Bangkok, Thailand. Dinner cruise på Chao Phraya-floden
Dag 3
Den Gyldne Trekant. Wat Rong Khun-templet og opiummuseum og opiummuseum
Dag 4
Mekong-sejlads: Huay Xai – Pak Beng, besøg hos bjergstammer
Dag 5
Mekong-sejlads: Pak Beng – Pak Ou-grotterne – Luang Prabang
Dag 6
Luang Prabang. Munkeoptog, byrundtur, smukke templer og kongepalads
Dag 7
Luang Prabang – egne eventyr
Dag 8
Fly Luang Prabang – Siem Reap
Dag 9
Siem Reap. Angkor Wat
Dag 10
Siem Reap. Besøg i jungletemplet Beng Mealea
Dag 11
Siem Reap – Khampong Thom. Tonle Sap-søen og flydende landsby
Dag 12
Khampong Thom – Phnom Penh. Sejltur på Mekongfloden og besøg i silkevæverlandsby
Dag 13
Phnom Penh. Byrundtur med cykeltaxa. Fængslet S-21 og The Killing Fields
Dag 14
Afrejse fra Phnom Penh
Dag 15
Ankomst til København

Billeder

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra København
Vi flyver fra København til Thailands hovedstad, Bangkok, hvor vi lander næste dag.
Dag 2
Ankomst til Bangkok, Thailand. Dinner cruise på Chao Phraya-floden
Bangkok
Ved ankomsten til Bangkok tjekker vi ind på vores hotel og bruger resten af dagen på at slappe af eller se byen.
Dag 3
Den Gyldne Trekant. Wat Rong Khun-templet og opiummuseum og opiummuseum
Landsby i Laos

Et indenrigsfly flyver os til Chiang Rai, hovedstad i den nordthailandske Chiang Rai-provins tæt på grænsen til Burma og Laos. Ved Chiang Rai ser vi det hvide Wat Rong Khun-tempel. Vi fortsætter nordpå med bus gennem landskaber præget af skarpe bjerge og grønne dale og har god tid til at nyde den smukke natur på vejen.

Målet er Den Gyldne Trekant, hvor grænserne mellem Thailand, Burma og Laos mødes. Området er kendt som centrum for Asiens produktion af opium, men på den thailandske side er den illegale dyrkning af opiumvalmuerne de senere år stort set stoppet. I dag er det primært souvenirs, kunsthåndværk og afgrøder, som dagligt krydser Mekongfloden.

I landsbyen Baan Sop Ruak besøger vi et opium-museum og får et grundigt indblik i den euforiserende og smertestillende plantesafts historie, fremstilling og betydning for området. 

Herfra fortsætter vi ad landvejen til Chaing Khong, en grænseby tæt på den laotiske grænse, hvor vi tjekker ind på vores hotel og har resten af aftenen til fri disposition.

Dag 4
Mekong-sejlads: Huay Xai – Pak Beng, besøg hos bjergstammer
Mekong

I dag begynder vores to dage lange flodrejse ned ad Mekongfloden, som her udgør grænsen til Laos. Når vi har klaret grænseformaliteterne og er ankommet til den laotiske grænseby Huay Xai, stiger vi om bord på flodbåden, der er vores base på de kommende dages rolige rejse ad vandvejen.

Den traditionelle båd gør sejlturen til en autentisk snarere end luksuriøs oplevelse. Vi glider stille gennem frodig laotisk jungle og besøger undervejs flere landsbyer, beboet af forskellige lokale bjergstammer.

Sidst på dagen ankommer vi til den lille by Pak Beng, en idyllisk plet ved flodbredden, som smyger sig op ad en bakkeskråning. Byens placering midt mellem den travle by Luang Prabang og den thailandske grænse gør den til et naturligt stop på manges vej. Vi overnatter på et simpelt hotel og får chancen for at opleve livet, som det leves af størstedelen af den laotiske befolkning.

Dag 5
Mekong-sejlads: Pak Beng – Pak Ou-grotterne – Luang Prabang
Flere tusinder Buddha-statuer er samlet i Pak Ou-grotterne

Stejle bjergskråninger og tæt jungle venter os på dagens sejlads. Vi lægger til ved Pak Ou-grotterne, hvor nogle af Laos’ vigtigste kulturskatte findes i form af tusinder af antikke Buddhafigurer samlet fra hele landet gennem århundreder. De største figurer er i menneskehøjde, de mindste kun et par centimeter høje. Det er en fascinerende oplevelse at gå rundt mellem de utrolig mange Buddhafigurer, og grotterne er samtidig velbesøgte af lokale pilgrimme.

Den afslappende flodsejlads fortsætter, til vi først på aftenen ankommer til stemningsfulde Luang Prabang – Laos’ næststørste by, som er optaget på UNESCOs liste over kulturarv. Vi overnatter på et centralt beliggende hotel i byen de kommende tre nætter. Aftenen er til fri disposition og kan for eksempel tilbringes på det lokale natmarked og de gode restauranter, som ligger i nærheden af vores hotel.

Dag 6
Luang Prabang. Munkeoptog, byrundtur, smukke templer og kongepalads
400-500 munke deltager i almisse-morgenritualet

Er du morgenfrisk, har du i dag mulighed for at få en helt speciel oplevelse. Tidligt om morgenen (omkring kl. 5.30) kan du overvære det daglige almisse-morgenritual, hvor buddhistiske munke iklædt safranfarvede klædedragter vandrer gennem byen og indsamler almisser fra trofaste, lokale beboere. Laos har som det eneste buddhistiske land bevaret traditionen med den daglige procession, og normalt deltager omkring 400-500 munke i ceremonien. Øjeblikket, når de mange munke roligt går ind byen, er noget af et særsyn. 

Luang Prabang ligger ved bredden af Mekongfloden i en dal omgivet af bjerge. Byen er erklæret bevaringsværdig af UNESCO på grund af sine mange buddhistiske templer og den smukke arkitektur, og er elsket af selv garvede østenrejsende for sin afslappede stemning og sammenblanding af mange forskellige folkeslag og kulturer.

Man fornemmer straks den franske og vietnamesiske atmosfære fra dengang, Laos var en del af Fransk Indokina. Den slidte franske koloniarkitektur, de mange cafeer og restauranter med inspiration fra Vietnam og Frankrig vidner om de mere end 50 år som fransk koloni. Indtil landevejen til hovedstaden Vientiane stod færdig for cirka 15 år siden, var byen nærmest afskåret fra omverdenen. De eneste trafikforbindelser var med fly eller flere dages rejse med båd. Den nye vej har sat gang i udviklingen og turismen, men der er stadig kun ganske begrænset motortrafik.

Vi ser nærmere på Luang Prabangs største seværdigheder, som blandt andet tæller de overdådige templer Wat Sensoukarahm med sin rubinrøde og gyldne facade og Wat Xieng Thong, hvor gulddekorationer pryder enhver væg, søjle og dør.

Om eftermiddagen besøger vi byens kongelige palads, som blev bygget i 1904 under den franske kolonitid for kong Sisavang Vong og hans familie. Arkitekturen er en blanding af traditionelle laotiske og franske Beaux-Arts stilarter, og paladset er rigt udsmykket med mosaikker, marmor og statuer.  I 1975 blev monarkiet væltet af den kommunistiske regering, og palæet blev derefter omdannet til nationalmuseum.

Dag 7
Luang Prabang – egne eventyr
Wat Xieng Thong-templet

Dagen er din egen, og du bestemmer selv, om du vil bruge den på at slentre rundt i byen eller tage på tur i nærområdet. Der er mange ting at se, og rejselederen hjælper naturligvis gerne med ideer og forslag til aktiviteter.

Dag 8
Fly Luang Prabang – Siem Reap

Vi siger farvel til Laos og goddag til Cambodja. Fra Luang Prabang flyver vi til byen Siem Reap, som er vores base for de kommende dages udforskning af de storslåede Angkor Wat-templer.

Siem Reap er i sig selv ganske charmerende med sine træprydede boulevarder og gamle, franske huse. Vi bor på et centralt beliggende hotel og tilbringer resten af dagen med at slappe af eller kigge på byen.

Dag 9
Siem Reap. Angkor Wat
Angkor Wat

I dag bruger vi hele dagen på at udforske det gigantiske tempelområde Angkor Wat.

Vi begynder i Angkor Thom. Dette gamle bycentrum er i dag en ruinby omkranset af en kvadratisk, otte meter høj mur. Efter at have passeret indgangsporten flankeret af imponerende elefanter bevæger vi os ind til Bayon-templet, som ligger præcist i midten af byen. Templet har 54 tårne med udskårne, gådefulde ansigter, som symboliserer de 54 provinser i det store Khmerrige. Smukke relieffer ser vi også på Elefanternes Terrasse og Den Spedalske Konges Terrasse.

Om eftermiddagen lader vi bussen stå og kører i stedet i tuk-tuk til den berømte og enestående tempelby Angkor Wat. Hele tempelkomplekset dækker 20 x 50 kilometer og var i 800-1300-tallet hovedstad for det mægtige Khmerrige, hvis magt og kulturelle indflydelse rakte langt ind i de omkringliggende lande. Selve Angkor Wat er blot det største af mange templer, selvom det har lagt navn til hele området. Angkor Wat er et af de bygningsværker, der bliver ved med at forbløffe besøgende, og stedet efterlader ingen tvivl om, at Khmerriget har haft sin berettigede storhedstid.

Hvis vejret tillader det, nyder vi solnedgangen over rismarkerne fra det smukke tempelområde, inden vi vender tilbage til hotellet.

Dag 10
Siem Reap. Besøg i jungletemplet Beng Mealea
Det tilgroede Beng Mealea

Blot 40 kilometer fra Ankor Wat ligger templet Beng Mealea, som vi besøger i dag. Templet kan ikke nøjagtig dateres, og dets præcise historie er ukendt, men det er oprindeligt bygget som et hinduistisk tempel, hvilket ses i de omfattende udskæringer med scener fra den hinduistiske mytologi.

Beng Mealea er mindre end Angkor Wat og ikke nær så kendt eller besøgt af turister. Ruinen er langt mere rå og tilgroet og indbyder til at gå og klatre på opdagelse i jungleomgivelserne.

Dag 11
Siem Reap – Khampong Thom. Tonle Sap-søen og flydende landsby
Tonle Sap-søen

Tonle Sap-søen er den største ferskvandssø i Sydøstasien og en del af Mekongs flodsystem. Floden er den eneste i verden, hvis strøm skifter retning to gange om året, og sommerens monsunregn får søen til firedoble sin størrelse. Vi tager på tur på søen i en traditionel træbåd og besøger en flydende landsby, ca. 10 kilometer syd for Siem Reap. Landsbyboerne lever bogstavlig talt på vandet, idet alle huse lige fra boliger og restauranter til butikker og skoler enten er husbåde eller står på pæle. 

Vi fortsætter sydpå til Kampong Thom og bor i byen på et hotel tæt på floden.

Dag 12
Khampong Thom – Phnom Penh. Sejltur på Mekongfloden og besøg i silkevæverlandsby
8-benede delikatesser

Om morgenen begiver vi os af sted mod Cambodjas hovedstad, Phnom Penh. På vejen gør vi stop i byen Spiderville, hvor den lokale specialitet er friturestegte edderkopper af anseelig størrelse. Du kan nøjes med at ”nyde” det eksotiske måltid med øjnene, med mindre du gerne vil smage. Og her er desuden et bredt udvalg af andre lokale snacks, frugt og grønt.

Vi nærmer os Phnom Penh og stiger ombord på en træbåd, som sejler os den sidste strækning ad Mekongfloden. Undervejs besøger vi en silkevæverlandsby, hvor vi får indsigt i fremstillingen af det bløde stof lige fra silkesommerfuglenes kokoner til vævningen. Vi passerer også en flydende landsby, hvor livet leves på selve floden. En del af landsbyens huse står på pæle i vandet, og beboerne transporterer sig rundt i små både.

De tidligere franske koloniherrer har sat et tydeligt præg på Phnom Penhs arkitektur, og byen med sine brede boulevarder blev førhen anset for den smukkeste by i Indokina. Imidlertid har de historiske begivenheder og landets manglende ressourcer betydet, at kun få af de gamle franske kolonibygninger er blevet vedligeholdt, og Phnom Penh fremstår i dag som en moderne storby. Vi tjekker ind på vores hotel tæt på floden og det kongelige palads.

Dag 13
Phnom Penh. Byrundtur med cykeltaxa. Fængslet S-21 og The Killing Fields
S-21 var fængsel og torturkammer under De Røde Khmerer

På dagens byrundtur transporteres vi med cykeltaxa, så vi kommer lidt tættere på oplevelserne og bylivet end i bus. Første stop er ved det imponerende Kongepalads fra 1866, som er Cambodjas svar på Grand Palace i Bangkok. Det er dog ikke hele paladset, der er åbent for offentligheden. Ved paladset ligger Sølvpagoden, navngivet efter de 5.000 tunge sølvfliser, der dækker pagodens gulv. Her er også en spændende samling af Buddhafigurer i guld, sølv, bronze og krystal.

Efter frokost dykker vi ned i Cambodjas triste fortid under Pol Pots styre. Vi besøger Tuol Svay Prey High School, som i 1975 blev omdannet til et fængsel af De Røde Khmerer og navngivet S-21 (Security Prison 21). I perioden 1975-1978 fungerede fængslet som torturkammer, og for mere end 17.000 mennesker blev opholdet i S-21 sidste stop, inden de blev transporteret videre til udryddelseslejren i Choeung Ek (i dag kendt som The Killing Fields).

I dag er S-21 omdannet til museet Tuol Sleng til minde om de grusomheder, der fandt sted under De Røde Khmerer. Samtlige fanger, der opholdt sig her, blev fotograferet. På væggene er portrætterne udstillet, og desperationen står malet i deres ansigter. Stedet er i sandhed deprimerende at besøge og minder os om menneskets mest mørke sider. Vi kører fra Tuol Sleng-museet til The Killing Fields ved Choeung Ek cirka 15 kilometer fra Phnom Penhs centrum. I dag er stedet yderst fredfyldt, men på disse marker blev tusindevis af personer mishandlet og henrettet på bestialsk vis under De Røde Khmerer. Ofrenes lidelser og historie mindes på stedet af et højt tårn med kranier fra blot nogle af de mennesker, som på forstemmende vis endte deres dage i massegravene.

Dag 14
Afrejse fra Phnom Penh
Du har nogle timer til at besøge nogle af byens seværdigheder eller gøre dine sidste indkøb, inden vi kører til lufthavnen og sætter kursen mod København.
Dag 15
Ankomst til København
Vi lander i København.

Måltidspakke

Sydøstasien er kendt for sit varierede udbud af kulinariske oplevelser, men det kan være svært at finde de helt rigtige restauranter på egen hånd.

Vi har derfor sammensat en delikat måltidspakke, der dækker de fleste måltider (undtagen frokost dag 7 og 14 samt middag dag 3, 5 og 7), som vi spiser på en række udvalgte og hyggelige restauranter. Det gør det både nemt for dig og giver dig mulighed for at smage et endnu bredere udvalg af maden i det lækre asiatiske køkken.  Samtlige måltider er tilberedt, således at du får en god smagsoplevelse – uden alt for meget chili.

I måltidspakken indgår:
• 6 frokoster
• 1 dinner cruise i Bangkok
• 6 middage

Måltidspakken bookes hjemmefra, købes samlet og er ekskl. drikkevarer. Rejselederen og lokalguiden deltager i måltiderne og fortæller om maden. Hvis der er transport til restauranterne, indgår den naturligvis i prisen.

Pris: kr. 1.298,-

Du kan også blot vælge de 6 frokoster. Frokostpakken bookes også hjemmefra og er ekskl. drikkevarer.

Pris: kr. 498,-

Lokal frokost i Mekongdeltaet

Prisinformation

Tillæg for enkeltværelse
kr. 4.998,-
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Bangkok med mellemlanding
  • Fly Bangkok – Chiang Rai
  • Fly Luang Prabang – Siem Reap
  • Fly Phnom Penh – København med mellemlanding
  • Udflugter og transport jf. program
  • Indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse)
  • Morgenmad dagligt
  • Frokost dag 3,4,5,12
  • Middag dag 2, 4 og 11
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse kr. 4.998,-
  • Øvrige måltider end de ovenfor nævnte (beregn ca. kr. 100-150,- per dag)
  • Drikkevarer
  • Visum til Laos, udstedes ved indrejsen (35 USD). Husk at medbringe et pasfoto
  • Visum til Cambodja, udstedes ved indrejsen (30 USD). Husk at medbringe et pasfoto.
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn ca. kr. 400)
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 5 out of 5 by from En helt fantastisk rundrejse i Indokinas Mekong Aldrig har vi på en rundrejse set og oplevet så meget forskellig natur og kultur som på denne rundrejse "Indokina's Mekong gennem Nordthailand, Laos og Cambodia, og aldrig har vi fået så megen fakta-oplysning om kulturen, steder og befolkning. Det må absolut tilskrives vores helt fantastiske danske rejseleder, som i parentes bemærket næsten "er indfødt".
Date published: 2020-03-14
Rated 5 out of 5 by from Spændende og velplanlagt tur En fantastisk spændende tur med en super rejseleder!!
Date published: 2020-03-10
Rated 4 out of 5 by from en vellykket rundrejse Alt virkede logistisk perfekt under hele rejsen. Meget vidende rejseleder
Date published: 2020-03-10
Rated 5 out of 5 by from En interessant, varieret rundrejse i 3 lande. Rejsen var spændende, fordi der indgik mange forskellige elementer: natur, kultur, historie, religion og samfundet i dag.
Date published: 2020-03-09
Rated 5 out of 5 by from En spændende rejse med gode oplevelser En god og varierende rejse med spændende oplevelser. En rejse med en god blanding af oplevelser og “fritid”. Endvidere en rejse med en fantastik rejseleder, både i forhold til praktiske/logistiske opgaver og viden om rejsemålet.
Date published: 2020-03-08
Rated 4 out of 5 by from Spændende, smuk og varieret rejse til Indokinas Mekong Veltilrettelagt rejse med mange kulturelle oplevelser. Meget vidende, oplysende og hjælpsom guide, meget entusiastisk. Alle valgte udflugtsmål var gode, men den lange køretur fea Battambang til Phnom Penh kunne man godt have undværet (flyvning istedet?)
Date published: 2020-03-07
Rated 4 out of 5 by from God rejse oplevelse. Det har givet os en god oplevelse af de 3 lande.
Date published: 2020-03-07
Rated 5 out of 5 by from En skøn rejse som gav mange oplevelser Det var en meget dygtig rejseleder som havde meget stor viden om turen.
Date published: 2020-03-04
  • y_2024, m_4, d_19, h_6
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_2, tr_86
  • loc_da_DK, sid_THRTR02, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser