Varm op til jul med gemütlichkeit, julemarkeder samt middag og klassisk koncert på overdådige Kursalon Wien
Når julen banker på døren, byder Albatros op til en svingom i wienervalsens hjemby. På denne kulturspækkede rejse ser vi byens største seværdigheder, herunder et af verdens mest kendte operahuse, Wiener Staatsoper, det smukke Belvedere-slot og Burgtheater, som blev etableret af den tysk-romerske kejserinde Maria Theresia. Vi besøger desuden en ægte heuriger, et traditionelt østrigsk værtshus, hvor schrammelmusik, ung vin og gemütlichkeit er en fast del af oplevelsen. På byens eventyrlige julemarkeder, hvis rødder strækker sig tilbage til det 13. århundrede, breder julestemningen sig i takt med at ristede kastanjer, varm punch og kartoffelpuffer bliver langet over disken i de hyggelige boder.
En rejse til Wien er selvfølgelig ikke komplet uden et besøg på en traditionsrig wienercafé, hvor sachertorte og en kop wiener melange er en sikker vinder. Wien er også et sandt skatkammer, hvad kunst og museer angår, og du kan blandt andet se verdens største samling malerier af bysbarnet Gustav Klimt, det sprælske Hundertwasserhaus og de ufattelige rigdomme, som den habsburgske slægt en gang rådede over. Vi slutter af med en god middag og klassisk koncert på Kursalon Wien, hvor Johann Strauss II opførte sin første koncert.
-
Type Rundrejse, Jul og nytår
-
Rejseleder Dansk
-
Visum Nej
-
Vaccination Nej
-
Valuta Euro
Dagsprogram
OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.
Efter ankomst begiver vi os ud på en byrundtur i den østrigske hovedstad, hvor en fjerdedel af hele landets befolkning er bosat. I løbet af turen kommer vi forbi nogle af de største seværdigheder i Wien, herunder et af verdens mest kendte operahuse, Wiener Staatsoper; Det Kunsthistoriske Museum med de verdensberømte habsburgske kunstsamlinger; parlamentsbygningen og Burgtheater, som blev etableret af kejserinde Maria Theresia i 1741. Vi kommer desuden forbi Belvedere-slottet, hjem for verdens største Gustav Klimt-samling. Efter byrundturen tjekker vi ind på det 4-stjernede Hotel Savoyen i hjertet af Wiens diplomatdistrikt, en kort gåtur fra Belvedere-slottets have.
Om aftenen skal vi spise middag på en såkaldt heuriger, hvilket er betegnelsen for en særlig form for østrigsk værtshus. Ordet ’heuer’ betyder ’dette år’, og kroerne har fået deres navn, fordi de serverer ung, lokal vin fra indeværende år. Heurigerne åbnede i sin tid, så vinmagere havde et sted at tilbyde smagsprøver på deres nye vine og forhåbentlig sælge nogle flasker. Indtil starten af 1900-tallet kunne man som gæst medbringe sin egen mad, men i dag serveres der typisk kolde retter som for eksempel hjemmelavede pølser, schweinsbraten, kartoffelsalat og wienerschnitzel. Opskriften på sidstnævnte er i øvrigt beskyttet ved lov og dikterer, at en ægte wienerschnitzel kun må være lavet af kalvekød. Schnitzler af for eksempel svinekød eller kalkun må altså ikke bære navnet. Med til en heuriger-oplevelse hører den særlige schrammelmusik, fremført af såkaldte Heurigensänger, som synger og spiller på guitar og harmonika. Sangene handler typisk om at drikke vin, en nostalgisk længsel efter fortiden og Wiens skønhed.
Den heuriger, vi skal besøge, ligger i Grinzing i det nordvestlige Wien, et område, der er kendetegnet ved skovklædte bakkedrag – og de mange hyggelige heurigerer ikke mindst.
Du kan opleve den smukke by på egen hånd eller tage med rejselederen til byens julemarkeder, en tradition, der stammer helt tilbage fra 1298, da Albrecht 1. af Tyskland gav tilladelse til, at Wiens indbyggere måtte holde et såkaldt Krippenmarkt i december måned. I dag er der over 20 officielle julemarkeder rundt omkring i byen, blandt andet det smukt oplyste julemarked på Rathausplatz med rådhuset som baggrund. Her kan du gå rundt blandt de mange hyggelige små boder eller komme i julestemning inde på rådhuset, hvor du kan forkæle ørerne med korsang. I den kejserlige Belvedere-have kan du opleve en juleby med over 40 festligt udsmykkede boder, der sælger traditionelt håndværk, julepynt og kulinariske specialiteter, som får tænderne til at løbe i vand. Midt imellem Naturhistorisk Museum og Kunsthistorisk Museum ligger Maria-Theresien-Platz, hvor du også finder et af de store julemarkeder.
Når det kommer til shopping har Wien noget for enhver smag. Du kan slentre ned ad byens længste og mest livlige shoppinggade, Mariahilfer Strasse, eller Mahü, som de lokale kalder den, og forvilde dig ind i de hyggelige sidegader med små usædvanlige butikker. Er du til luksusmærker, kan du udforske de eksklusive butikker mellem Kohlmarkt og Kärtner Strasse, som primært sælger mode, sko, ure og juveler. Wien har også en lang tradition for at lave parfumer, og nogle virksomheder baserer den dag i dag deres dufte på hundred år gamle opskrifter.
Dagen kan passende bruges til at besøge en af de berømte wienercaféer, som af UNESCO betragtes som en vigtig østrigsk kulturarv. Det siges, at wienercaféerne er et sted, hvor man forbruger både tid og rum, men at det kun er kaffen, der står på regningen. Der er forskellige udlægninger af, hvordan den første wienercafé, eller ’Kaffeehaus,’ blev grundlagt. En af dem handler om soldater fra den polsk-habsburgske hær, som i 1683 fandt et parti sække med mærkværdige bønner, mens de befriede Wien fra den tyrkiske belejring. Soldaterne troede, at der var tale om værdiløst kamelfoder, men sækkene kom på hænderne af en officer ved navn Jerzy Franciszek Kulczycki. Efter lidt eksperimenteren tilføjede Kulczycki sukker og mælk, og den wienske kaffetradition var født. En anden historie går på, at Kulczycki havde tilbragt to år i osmannisk fangenskab og udmærket godt var klar over, hvad kaffe var, og at han snød sine overordnede til at overlade bønnerne til ham. Bedriften bliver æret i mange caféer ved at hænge et portræt af Kulczycki i vinduet. Forskning peger dog på, at den første café blev åbnet i 1685 af armenieren Johannes Diodato.
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev førende forfattere tiltrukket af atmosfæren i caféerne og kom for at skrive og udveksle idéer, og litteraturen der opstod her blev kaldt kaffehuslitteratur. Den østrigske forfatter Stefan Zweig beskrev wienercaféerne som en slags demokratisk klub, som er åben for alle, der vil betale for en billig kop kaffe, et sted hvor en gæst kan sidde i timevis for at tale, skrive, spille kort, modtage post, og frem for alt konsumere et uendeligt antal aviser og blade. Inventaret i caféerne varierer, men til det klassiske look hører Michael Thonet-stole og marmorbordplader. En specialitet, man bare må prøve er den berømte sachertærte med en kop wiener melange.
Du kan også besøge det pragtfulde slot Hofburg, som i perioderne 1438-1583 og 1612-1806 var residens for kejseren af det tysk-romerske rige, og frem til 1918 var residens for kejseren af Østrig. Hofburg huser en lang række museer, herunder Det Kunsthistoriske Museum; Skatkammeret, hvor kronen tilhørende kejseren af det romerske imperium er udstillet; en samling med gamle musikinstrumenter; verdens største egyptiske papyrussamling; Det Østrigske Filmmuseum og mange andre udstillinger. Hofburg er desuden den østrigske forbundspræsidents officielle bolig.
En anden mulighed er at besøge et Gustav Klimt-museum. Klimt (1862-1918) var et af de mest betydningsfulde medlemmer af Art Nouveau-bevægelsen, en gruppe kunstnere, der arbejdede med organiske former inspireret af naturens kurver. Hans værker kan blandt andet ses på Belvedere-paladset, Leopold-museet og Klimt Museum.
Om aftenen er du inviteret til middag på Kursalon Wien, en overdådig renæssancebygning fra 1867 bygget i den nordlige ende af den store Stadtpark. Det var her Johann Strauss II gav sin første koncert i 1868. Efter middagen på Restaurant Johann går vi over i den smukke koncertsal og hører en Mozart og Strauss-koncert. Der vil være transport til og fra hotellet.
Vores besøg i Wien er forbi, og vi flyver tilbage til København.
Austria Trend Hotel Savoyen
Hotellet er et nydeligt og velfungerende førsteklasses hotel, der ligger lige uden for centrum og ringvejen lige ved Belvedere-parken, 700 m fra Stadtpark og 1,5 km fra centrum. Bus og sporvogne holder tæt på hotellet, og stationen Wien Rennweg ligger lige rundt om hjørnet.
Her er reception, en afslappet bar der spiller jazzmusik, to restauranter og dertil en mindre wellnessafdeling med sauna og jacuzzi.
Værelserne er nydelige og rummelige (32-37 m2) med satellit-tv med radiokanaler, minibar, aircondition/varme, safe, hårtørrer og badeværelse.
Austria Trend Hotel Savoyen
Vienna, Rennweg 16,
1030 Wien
Tel.: +43 (1) 206 33-0
Prisinformation
- Tillæg for enkeltværelse
- kr. 998,-
- Prisen inkluderer
-
• Dansk rejseleder
• Fly København – Wien t/r
• Transport fra lufthavn – hotel t/r
• Byrundtur i bus ved ankomst
• Byvandring i Wien
• Indkvartering på 4-stjernet hotel i delt dobbeltværelse
• Morgenmad dagligt på hotellet
• Middag på Grinzing Heuriger
• Middag i byparken i Kursaal med lille wienerkoncert
• Skatter og afgifter
- Prisen inkluderer ikke
-
• Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
• Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
• Eventuelle ekstra arrangementer
• Tillæg for enkeltværelse
• Drikkepenge til lokalguider og chauffører
• Personlige fornødenheder
• Ekspeditionsgebyr per faktura kr. 130,-
• Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Oplysninger om rejsen
Bagage
Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.
Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Hotel
Austria Trend Hotel Savoyen
Vienna, Rennweg 16,
1030 Wien
Tel.: +43 (1) 206 33-0
Generelle forhold
Rejsens krav til fysisk formåen
Rejseforsikring
Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.
Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Albatros Travels rejseledere og guider
På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.
På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.
På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.
Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.
Drikkepenge
Tillæg for enkeltværelse og -kahyt
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.
Pas
Rejser med mindreårige
Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.
USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.
Placering i flyet
Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.
Placering i bussen
På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.
På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.
Forplejning om bord på flyet
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.
Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.
Specialkost
På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.
Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.
Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.
Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.
Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.