Julius Cæsars sejrsrute og det antikke Grækenland

Vi ankommer til Athens nye lufthavn og kører til millionbyen Athen, den europæiske civilisations vugge. Her har moderne demokrati og naturvidenskab sin oprindelse, og byen var allerede i antikken et attraktivt turistmål. Husenes og lejlighedernes balkoner prydes af geranier, og byens gader og pladser er tilplantede med appelsintræer. Højrøstede gadesælgere og farvestrålende markeder minder om Østens basarer, mens de lidt forfaldne neoklassicistiske palæer leder tankerne hen på den svundne tid, hvor Athen var kendt som ”Middelhavets perle”. Efter ankomst til Athens lufthavn kører vi til en taverna og får en frokost på stedet, eller som en pakke til at spise i bussen afhængig af tiden,  før vi besøger Akropolis. Vejen op til de UNESCO-fredede ruiner skal tages til fods.

Fra Akropolis er der en fin udsigt over Plaka, som ud over at rumme fascinerende gudefortællinger med Zeus og Pallas Athene i hovedrollerne var  her, at store filosoffer som Sokrates og hans elev Platon havde deres gang.   

Vi forlader Athen og kører til Korinthkanalen, som vi passerer og gør en kort ophold ved. Korinthkanalen, som forkortede søvejen rundt om Peloponnes med små 400 km, blev påbegyndt af kejser Nero, men blev aldrig fuldført. I slutningen af 1800-tallet blev den 6,5 km lange og ca. 25 meter brede kanal med op mod 80 meters høje sider færdiggjort. Den revolutionerede skibsfarten for en tid, men i dag er det kun småbåde, der kan komme igennem den.

Derfra fortsætter vi den sidste korte bid til den tidligere hovedstad Napflio. Vi spiser middag på hotellet efter ankomst.                 

Efter morgenmad begynder vi en spændende dag på denne store halvø, som dog ofte pga. Korinth-kanalen betragtes som en ø. Peloponnes er i dag et af de mest værdifulde arkæologiske områder og et af de mest spændende steder, rent historisk, at besøge. Beliggenheden i det sydøstlige Middelhav har i årtusinder været et knudepunkt for handel og krige, og området har været underlagt fremmede magter som Rom, Byzans, Venedig og i flere omgange Det Osmanniske Rige.

Første stop er det antikke Epidauros, hvor vi finder et af de bedst bevarede amfiteatre i verden og som samtidig har en akustik, der ikke kan sammenlignes med noget andet. Teatret er utrolig velbevaret – bl.a. fordi det er bygget ind i klippen i en slugt og derfor er naturligt beskyttet – og benyttes den dag i dag hvert år til opførsler. Stedet mistede sin betydning helt tilbage i 400-tallet, da kristendommen blev indført. Indtil da havde det været hjemsted for lægevidenskabens gud Asklépios, og der er i dag velbevarede rester af Tholos, en rund bygning med en labyrint, måske tiltænkt som en slangegård, da slangegift var en del af medicinen, og Abaton, hvor patienter afventede deres behandling.

Fra Epidauros fortsætter vi til Nafplio ved Argos-bugten. Nafplio er en meget smuk by og var så sent som i 1830’erne hovedstad i Grækenland for en kort periode, og vi ser rester fra den byzantinske, den venetianske og den ottomanske periode. Ude i havet ligger et lille fort, Burtzi, bygget af venezianerne, og over byen knejser på en ca. 200 meter høj klippe et fantastisk veneziansk bygningsværk, Palamidi-fæstningen, hvortil en trappe på næsten tusind trin fører op. Fæstningen blev omkring år 1700 bygget til at forsvare byen mod fjender fra havet. Yderligere er der ruiner fra et knap så velbevaret fæstningsanlæg fra den østromerske og byzantinske periode, Akronafplio.

Det sidste besøg, før vi kører på tværs af Peloponnes, bliver ved det antikke Mykene. Den mykenske kultur stammer fra Kreta og blev ført til fastlandet, man regner med, at storhedstiden var mellem 1600 og 1100 år f.v.t. Her byggede man mellem to bjergsider en befæstet by, hvor der kun var adgang fra vest. Byggeriet var meget kompliceret med store tykke bymure. Der var underjordisk vandtilførsel, som på den tid var meget enestående.

Mest kendt er Løveporten, der markerer indgangen gennem bymuren. Tre store sten danner rammen, hvorpå en flot tilhugget trekantet sten med to løvekroppe, der mangler hovederne, vogter byen. Ved byen finder vi det såkaldte ”skatkammer” opkaldt efter den store sagnkonge Atreus. Det er nu et gravkammer, mener arkæologerne i dag. Den berømte kong Agamemnons grav har også været knyttet til stedet, men graven har vist sig at være langt ældre.

Turen fortsætter til den vestlige side af halvøen, hvor vi stopper ved Olympia, spiser middag og overnatter. 

Vi har to af de helt store UNESCO-bevaringsværdige oplevelser, Olympia og Delfi, på programmet denne dag, og vi lægger ud med at besøge selve Olympia. Stedet er tilegnet den største af guderne, Zeus, som ifølge historien skulle have haft bopæl på det knap 3.000 meter høje Olympos-bjerg sammen med elleve andre græske guder. Dette bjerg ligger tæt på østkysten, sydvest for Thessaloniki.

Derfor blev området kaldt Olympia til ære og respekt for Zeus. Stedet var oprindeligt et religiøst område, hvor præster dels boede og dels kom for at tilbede guderne. Men det ændrede sig efterhånden til at blive en lokalitet for en årlig konkurrence blandt grækerne og senere til en større begivenhed, der blev afholdt blandt alle grækere – De Olympiske Lege.

Vi skal rundt på det arkæologiske område, hvor vi finder resterne af Zeustemplet, Heratemplet, stadion og bl.a. hippodromen, hvor hestevæddeløbene fandt sted. Området ligger fredfyldt og er meget spændende, men et besøg i museet giver det bedste overblik over ruinerne, for en stor del faldt sammen under et voldsomt jordskælv tilbage i 500-tallet, mens resterne blev dækket af jord og mudder ved et stort jordskred, hvorfor så meget er velholdt og synligt i vor tid.

Efter at have brugt formiddagen på et af de største historiske minder fra den antikke græske periode, fortsætter turen mod nord langs kysten til den store havneby Patras, hvorefter vi passerer strædet på den knap 3.000 m lange Ríou-Andirríou-bro og vender tilbage til fastlandet.

Vi kører langs kysten mod øst med Den Korinthiske Bugt på sydsiden og frem til Delfi. Oraklet i Delfi kunne – ifølge historien – fortælle dig om din fremtid, ligesom de mange andre orakler i det antikke Grækenland, men oraklet i Delfi var kendt for at have de bedste og mest sandsynlige svar. Svarene kom i vers og blev fremført af præsterne, der oversatte de påvirkede orakelkvinders tågesnak til almindelig tale. Det menes, at de unge kvinder sniffede euforiserende dampe.

Selve det antikke Delfi er højt beliggende, omkranset af bjerget Parnassos og med ideel beskyttelse mod eventuelle fjender. Her lå Apollontemplet, et stadion, flere skatkamre og anden bebyggelse bag bymure. For at nå frem brugte man den selvsamme brolagte vej, ”den hellige vej”, som vi benytter i dag til at komme op og frem til oraklet og templerne.

Efter dette spændende besøg fortsætter vi mod nordøst og kommer frem til Kamena Vourla, hvor vi skal overnatte og spise middag. Vi er nu på østkysten ud til den nordlige del af Eviabugten mellem fastlandet og den store ø Evia.

Det er dagen, hvor vi følger i Julius Cæsars fodspor. For vi forlader Det Ægæiske Hav og kører mod nordvest og ind i regionen Thessalien, hvor vi skal til det naturprægtige UNESCO-bevarede Meteora med de berømte klostre.

Vi passerer ikke langt fra Farsalos, hvor Julius Cæsars tropper, der var udhungrede efter i månedsvis at være på jagt efter Pompejus og hans styrker, endeligt besejrede den langt større hær 9. august år 48 f.v.t. En måned tidligere havde de to feltherrer indledt den romerske borgerkrig med slaget ved Dyrrhachium (Dürres) i et uafgjort slag, men det var farligt land for Julius Cæsar, da Balkan og Grækenland var under Pompejus’ herredømme. Pompejus var kendt som en dygtig politiker og havde det romerske senat med på sin flugt fra Cæsars styrker. Pompejus var dog ikke en stor kriger, og med dårligt udrustede og dårligt trænede soldater, samt mange lejetropper fra Østen, led han et svigende og endeligt nederlag. Pompejus flygtede til Egypten, hvor Cæsars støtter ventede og myrdede ham.

Meteora, som vi når frem til lidt senere på formiddagen, er et af de mest imponerende naturfænomener. Fra enorme søer er vandet gennem tusindvis af år fosset ned gennem bjergene og har formet et fascinerende landskab. På nogle af disse klipper har der i over tusind år boet eneboere, der søgte Guds velsignelse og evigt liv ved at være nær ham. Hulerne, som eremitterne boede i, lå øverst på disse klipper og kunne kun nås med rebstiger eller særdeles gode klatreegenskaber. Ikke så mærkeligt er disse klipper i dag velbesøgt af klatrere.

Senere samlede mange af områdets eneboere sig og byggede klostre og klatrestier, men mange af klostrene blev forladt under tyrkernes herredømme og er i dag forfaldne ruiner. Der er dog fem fungerende og beboede klostre tilbage, og vi skal besøge et af dem.

Sidst på eftermiddagen fortsætter vi til Ioannina, hvor vi overnatter og spiser middag.

Ioannina er provinshovedstad i provinsen Epiros, og byen ligger smukt ved Pamvotissøen. Det er en meget moderne by, den har altid været rig pga. guld- og sølvproduktion og var i en årrække fra slutningen af 1700-tallet og frem til 1822 under den albanske Ali Pashas styre, inden tyrkerne slog ham ihjel.

Efter morgenmad fortsætter vi ind over grænsen til Albanien og Gijokastra, hvor vi skal besøge byen og den dystre fæstning. Byen er over 2.500 år gammel og er meget smuk med små brolagte veje og mange små huse med skifferstenstage. Byen er meget poetisk beskrevet i den albanske forfatter Ismail Kadares bog ”Chronicles of Stone”, og den var også hjemby for Albaniens diktator Enver Hoxha. Hans tilhørsforhold til byen sikrede, at den blev holdt nogenlunde ved lige under diktaturet, og da det faldt, forfaldt husene.

Fæstningen og byen er UNESCO-bevarede, og i dag er det UNESCO, der betaler de 20.000 USD, som hvert tag rundt regnet koster at vedligeholde – et beløb, som den almindelige albaner ikke har en jordisk chance for selv at betale.

Byen har en hel del traditionelle mindre håndværksforretninger, en gammel bydel og en basar. Udenfor byen ligger mange betonbunkere fra den kolde krigs tid.

Vi forlader den smukke by, kører ned langs kysten og ind i den store nationalpark syd for Sarandë, hvor vi finder en lille halvø, hvor oldtidsbyen Butrint lå. Omgivet af vand var Butrint nem at forsvare, og selv om byen havde været beboet længe før, var det grækerne, der opbyggede byen og forsvarsmuren rundt om den. Efter grækerne overtog først romerne og siden byzantinerne byen, hvorefter den gik i forfald og blev efterladt. Først i 1920 begyndte italienske arkæologer at genopdage byen, som i dag er et UNESCO-bevaret område.

Butrint har haft alt fra græsk teater til et akropolis med græske og romerske bade og templer ændret til basilikaer, eftersom kristendommen efterfulgte de gamle guder. Akropolis lå på et højdedrag og er senere blevet ombygget til en fæstning. Her er en strålende udsigt over Vivarikanalen og Korfustrædet mod Korfu, hvor grækerne efter al sandsynlighed i sin tid kom fra. Området er stort, og vi skal bruge lidt tid til at gå rundt her, før vi kører op til Sarandë, som er en noget mere moderne by. Sarandë er en af Albaniens populære badebyer, og her ankommer gæster fra Korfu. Vi spiser middag og overnatter i Sarandë.

Vi forlader Sarandë efter morgenmaden og kører langs med kysten. Det er en meget smuk køretur op til Vlora. Herfra stikker vi ind over land til Apollonia, hvor vi skal besøge ruinerne og resterne af Apollonia, opkaldt efter guden Apollon. Byen blev grundlagt af tilrejsende grækere fra Korinth og Korfu ca. år 500 f.v.t. De næste 800 år var byen et handelscenter med blandt andet slavehandel, indtil et større jordskælv ødelagde byen og ændrede de omkringliggende vandområder til sumpe med malariamyg.

Vi nyder byens prægtige beliggenhed og ser, hvordan byen ville se ud, hvis ikke den var blevet ødelagt, og vi får et indtryk af nogle af bygningerne.

Herefter går turen videre til byen Berat, hvis historie går 2.400 år tilbage i tiden. Den gamle bydel er UNESCO-bevaret, og man forstår tilnavnet ”Byen med de tusind vinduer”, når man ser de historiske bygninger med deres mange vinduer bygget på terrasser op ad klippesiden. Berat har en smuk borg, og i middelalderen boede de fleste af byens indbyggere inden for borgens område. Beboerne var for størstedelens vedkommende kristne, og i borgområdet har ligget omkring 20 kirker, de fleste opført i 1300-tallet. Nogle af dem har værker af Albaniens mest berømte ikonmaler, Onufri, som har fået sit eget museum i Mariakirken. Byen huser også nogle fine moskéer, blandt andet Kongemoskéen som blev bygget i slutningen af 1400-tallet.

Vi forlader Berat efter morgenmaden, kører til Dürres (Dyrrhachium) og afslutter Cæsars sejrsrute, hvor den begyndte. Dürres var tidligere Albaniens hovedstad og har været under græsk, romersk, byzantinsk, venetiansk og ottomansk herredømme. Og historiens vingesus mærkes netop her, hvor det første slag mellem Cæsar og Pompejus fandt sted. Cæsar undgik med nød og næppe et katastrofalt nederlag til Pompejus, og efter en forbitret kamp drog de to hære videre sydpå til Thessalien, hvor borgerkrigen endte med, at Julius Cæsar besejrede Pompejus.

I Dürres kigger vi på den byzantinske bymur, byens centrum, det venetianske tårn og det romerske amfiteater.

Vi fortsætter til Kruja, det autonome Albaniens første hovedstad. Det var fra Kruja, nationalhelten Skanderbeg bekæmpede osmannerne, og byen har da også et museum viet til ham. Gjergj Kastrioti (1405-1468) var i osmannisk tjeneste, hvor han fik tilnavnet Skanderbeg – sammensat af navnet Iskander + den tyrkiske titel bey. I 1443 gik han over til kristendommen og ledte herefter Albaniens kamp mod osmannerne, som han holdt stangen til sin død. Herefter var landet under osmannisk herredømme indtil begyndelsen af 1900-tallet.

Museet har meget passende til huse i byens borg, som modstod hele tre langvarige tyrkiske belejringer. Her er udstillet historiske genstande relateret til 1400-tallets albansk-osmanniske krige, og på det nærliggende etnografiske museum kan vi beundre håndværk og kunsthåndværk fra 1500-tallet og frem. Vi slutter besøget med lidt tid på egen hånd i byens gamle basar, hvor der er mulighed for at købe håndlavede souvenirs og meget andet. Vi spiser middag og overnatter i Kruja.

Efter morgenmaden forlader vi Kruja for at se nærmere på Tirana, Albaniens største by, som bliver ved at vokse på grund af befolkningstilstrømningen fra landet.

Vi kører ad en af byens hovedfærdselsårer, boulevarden Deshmoret e Kombit – ”De nationale martyrers boulevard”. Under den italienske besættelse under Anden Verdenskrig hed den Mussolinis Boulevard. Her ligger flere universiteter, administrative bygninger og banker, og vi fortsætter til Skanderbegpladsen. Nationalhelten troner som rytterstatue midt på pladsen. Ethem Bey-moskéen fra 1823 er – noget usædvanligt for islamisk kunst – dekoreret med naturalistiske træer, broer og vandfald. På vores sightseeing kører vi også forbi Moder Teresa-pladsen, opkaldt efter den berømte nonne af albansk afstamning, der viede sit liv til at hjælpe Indiens fattige. Hun blev helgenkåret i 2016.

Vi fortsætter forbi Albaniens nationalmuseum og Pyramiden, der oprindeligt blev opført som museum for diktatoren Enver Hoxha. Nu fungerer det som konferencecenter og selskabslokaler, men er nedrivningstruet på grund af byggeplaner om en ny albansk parlamentsbygning.

Arkitekturen i Tiranas indre by bærer præg af landets historie; fx de noget pompøse bygninger fra perioden 1939-44, hvor landet var under italiensk besættelse, og den monumentale sovjetiske stil fra efterkrigstidens kommunistiske æra. I de senere år er der udskrevet arkitektkonkurrencer til en fornyelse af bymidten, og blandt vinderforslagene er projekter fra danske Henning Larsens tegnestue og Bjarke Ingels Group. Så måske vil fremtidens Tirana også få et dansk islæt.

Vi slutter besøget af med lidt tid på egen hånd i byens gamle basar, hvor der er mulighed for at købe håndlavede souvenirs og meget andet. Herefter kører vi til lufthavnen uden for Tirana og flyver til Danmark.