Kasakhstans stepper og storbyer

Storslåede nationalparker og bjerglandskaber, historiske byer og EXPO 2017 Verdensudstilling i Centralasiens største land

Tag med på en aktiv rejse til Kasakhstan, hvor et utal af natur- og kulturoplevelser venter. Oplev hovedstaden Astana og de vidtstrakte stepper, der omgiver byen, inden vi flyver til landets største by Almaty, der ligger smukt ved foden af Tian Shan-bjergene.

Vi udforsker landets imponerende bjerg- og ørkenlandskaber, Turgen-vandfaldene og Centralasiens svar på Grand Canyon – Charyn Canyon – der er kendt for sine røde sandstensbjerge, og i Altyn Emel Nationalpark ser vi velbevarede helleristninger og over 2000 år gamle gravhøje.

I Astana benytter vi muligheden for at besøge den internationale EXPO Verdensudstilling, som Kasakhstan er vært for i 2017 under temaet ”Fremtidens energi”. Rejsen går også til Gulag-museet Alzhir, som giver os indblik i Stalins berygtede arbejdslejre.

Undervejs bor vi bl.a. på lokale gæstehuse, og vi spiser frokost hos en familie i Altyn Emel.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Grupperejse, Rundrejse, Albatros aktiv

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Ja

  • Valuta Som

Dagsprogram
Dag 1 Afrejse fra København
Dag 2 Ankomst til Astana, Kasakhstan. Indkvartering og byrundtur
Dag 3 Udflugt til Korgalzhyn Nationalpark og Gulag-museet Alzhir
Dag 4 Astana. EXPO 2017 Verdensudstilling med temaet “Fremtidens energi”
Dag 5 Astana. Fly til den tidligere hovedstad Almaty. Byrundtur
Dag 6 Almaty. Udflugt til Zaili Ala Tau-bjergene
Dag 7 Almaty. Videre til Altyn Emel Nationalpark. Kyzylauyz-helleristningerne og Besshatyr-gravhøjene
Dag 8 Altyn Emel Nationalpark og ørkenområde
Dag 9 Altyn Emel. Videre til Charyn Canyon-bjergene og Almaty
Dag 10 Almaty. Turgen-vandfaldene og naturskøn tur til Zailijski Alatau-dalen
Dag 11 Hjemrejse Almaty – København

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejselufthavn Bemærk
17.998,–
København
Udsolgt
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra København
Vi flyver fra København mod Kasakhstans hovedstad Astana. 
Dag 2
Ankomst til Astana, Kasakhstan. Indkvartering og byrundtur
Velkommen til Astana!

Efter indkvartering på hotellet drager vi på byrundtur i Astana, som er Kasakhstans nyeste hovedstad. Almaty var den tidligere hovedstad, men i 1998 blev det besluttet at flytte hovedstaden nordpå til dens nuværende placering. Her lå indtil 1998 en lille landsby Aqmola, der blev anlagt som fæstningsby af sibiriske kosakker i 1824 og fik navnet Akmolinsk. I 1961 blev navnet ændret til Tselinograd under ministerpræsident Nikita Khrushchev. Og i 1991 blev navnet ændret til Aqmola, men fordi navnet Aqmola minder for meget om det russiske udtryk "den hvide grav" besluttedes det i 1998 at ændre navnet til Astana, som slet og ret betyder hovedstad.

Siden 1997, hvor Astana officielt blev hovedstad, har byen haft vokseværk, og hvert år udvides byen i en hastighed, som er typisk for velstående steder i Centralasien. Det er en særlig arkitektonisk oplevelse at bevæge sig rundt blandt bygningernes forskellige stilarter; her er japansk hi-tech side om side med Chicago-lignende højhuse fra 1930’erne – ofte garneret med azur-blå tage og orange facader.

Efter byrundturen har du resten af dagen på egen hånd.

Dag 3
Udflugt til Korgalzhyn Nationalpark og Gulag-museet Alzhir
Besøg på de endeløse sletter spækket med smuk flora

Efter tidlig morgenmad pakker vi tasken med dagens frokost og kører med privatchartret bus ud på den kasakhstanske steppe. Forude venter den endeløse græssteppe med spændende fugle, planter og dyr.

Den dominerende landskabstype er agerland og ukultiveret græssteppe med et væld af lavvandede brakvandssøer. En kombination, der tiltrækker mange fugle. Store dele er allerede opdyrket, og de før så vidtstrakte områder forekommer kun intakte i beskyttede områder. Steppen er en truet landskabstype, der findes i mange varianter. Netop steppen omkring Astana er en del af et relativt smalt vegetationsbælte, der strækker sig fra Neusiedlersøen i vest til Mongoliet i øst. Her findes ideelle leveforhold for en lang række planter og dyr. Men samtidig er det også den mest frugtbare agerjord, og derfor er steppen reduceret i areal, og flere dyrearter også blevet sjældne herude.

Først på eftermiddagen returnerer vi mod Astana. På vejen standser vi i byens udkant, hvor Gulag-museet Alzhir giver os indblik i en af Stalins berygtede arbejdslejre.

Dag 4
Astana. EXPO 2017 Verdensudstilling med temaet “Fremtidens energi”
Verdensudstilligen 2017 foregår i Astana

Efter morgenmaden kører vi til EXPO Verdensudstilling, som i 2017 afholdes i Astana. EXPO er en forkortelse for ”Exposition”(på dansk: udstilling), og udstillingerne er store internationale events, hvor verdens lande viser det bedste, de kan præstere inden for et overordnede tema. Temaet for Verdensudstillingen i 2017 er ”Fremtidens energi”.

EXPO Verdensudstilling er blevet afholdt siden midten af det 19. århundrede og er en af de største kulturelle, historiske og uddannelsesmæssige begivenheder i verden.

Entré er inkluderet i rejsens pris, og udstillingen oplever du på egen hånd i dit eget tempo.

Dag 5
Astana. Fly til den tidligere hovedstad Almaty. Byrundtur
Den gamle hovedstad, Almaty

I løbet af formiddagen flyver vi fra Astana til landets tidligere hovedstad Almaty i det sydøstlige Kasakhstan, der ligger cirka 200 kilometer nord for den kirgisiske grænse.

Almaty, eller Alma Ata, er den største by i Kasakhstan med mere end 1,2 mio. indbyggere. Navnet Almaty kan oversættes til "æblets fader", og områdets klima er gunstigt for frugten. I 1929 blev byen hovedstad, men i 1997 blev hovedstaden flyttet til Astana. Der er flere forklaringer på flytningen. Nogle mener, at det skete af geopolitiske årsager, mens andre mener, at Almatys placering i landets sydøstlige hjørne var upraktisk.

Vores hotel er beliggende centralt i Almaty ved Pamfilovparken med den berømte trækirke. Her begynder vi også dagens byrundtur. I forhold til Astana er Almaty præget af gamle fine bygninger og frodige træer langs de brede boulevarder. Indbyggerne i Almaty elsker ubetinget deres by, og beliggenheden ved foden af Tian Shan-bjergene, der betyder ”himmelsk bjerg”, danner en smuk baggrundskulisse. Så det er til stor fortrydelse for de lokale, at Astana i dag er hovedstad. Byen er desuden et stoppested på den sydlige del af den transsibiriske jernbane.

I Almaty indkvarteres vi på et centralt beliggende hotel, og efter byrundturen har du resten af dagen på egen hånd.

Dag 6
Almaty. Udflugt til Zaili Ala Tau-bjergene
De enorme bjertinder tårner over Almaty

Den snedækkede bjergkæde Zaili Ala Tau, med bjergtinder 4000 meter over havet, danner en pragtfuld kulisse for Kasakhstans største by. Hér findes en geografisk skillelinje i Centralasien mellem de uendelige stepper nord for byen og nabolandet Kirgisistans bjerge mod syd.

I dag skal vi opleve de smukke bjerge. Efter morgenmad kører vi med bus til nationalparken, der ligger cirka en times kørsel fra centrum. Første stop bliver ved skøjtebanen Medeo, som er en af de højest beliggende af slagsen, hvor et væld af verdensrekorder blev sat i USSR-tiden.

Fra dalen med bevoksning af fyr og nåleskov hæver de omgivende bjerge sig stejlt i vejret. Her er åbne vidder med alpine planter og barske, rå sletter. Flokke af lasede ravne og himalayagribbe svæver over gletsjerne, og murmeldyr sidder mellem nedstyrtede klippeblokke. Med lidt held kan vi se stenbukke græsse på skråningerne eller langs bjergbækkene.

Først på eftermiddagen returnerer vi med bussen til Almaty, og aftenen er på egen hånd.

Dag 7
Almaty. Videre til Altyn Emel Nationalpark. Kyzylauyz-helleristningerne og Besshatyr-gravhøjene
Kasakhstans største nationalpark er Altyn Emel

Vi forlader hotellet efter morgenmaden med al vores bagage og fortsætter rejsen mod Altyn Emel Nationalpark. Forude venter tre dage med fantastiske oplevelser i den sydøstlige del af Kasakhstan. Landskabet er præget af steppe, halvørken og Tian Shan-bjergene. Nationalparken er den største i Kasakhstan, og den dækker et areal på 5.200 kvadratkilometer.

Første stop er Kyzylauyz i Taigak-dalen. Her findes en række helleristninger med motiver af dyr, jagtscener og tibetanske inskriptioner slebet på fritstående sten.

Vi ser også Besshatyr-gravhøjene, som udgør en såkaldt nekropolis (dødeby); en stor begravelsesplads fra det 7. - 5. århundrede f.v.t. Regionen blev regeret af et nomadefolk, bedre kendt som skytere. Besshatyr betyder ”de fem nomadetalte”, og gravhøjene udgør en af klodens fineste skyter-udgravninger. I alt 18 jordhøje, eller kurganer, er koncentreret på to kvadratkilometer.

Vi spiser frokost hos en lokal familie, og sidst på eftermiddagen bliver vi indkvarteret på et gæstehus i landsbyen Altyn Emel.

Dag 8
Altyn Emel Nationalpark og ørkenområde
Vi går en tur i "de syngende klitter"

Vi tilbringer hele dagen i nationalparken, hvor vi kigger på områdets flora og fauna. Her lever persiske antiloper, vilde æsler og hundredevis af plantearter.

Efter frokost kører vi ud i et ørkenområde, hvor klitter bevokset med hjelme og marehalm udgør et særpræget område, som kaldes for ”de syngende klitter”. De lokale nomader har i generationer opfattet området som helligt, og i stormvejr kan man i perioder høre lyden af vinden, der suser mellem Kyshi og Ulken Kalkany-højderyggene i det storslåede landskab.

Overnatning i lokalt gæstehus.

Dag 9
Altyn Emel. Videre til Charyn Canyon-bjergene og Almaty
Pittoreske Charyn Canyon i Sugaty-dalen

Vi forlader Altyn Emel og sætter kursen mod Charyn Canyon. Undervejs gør vi ophold i Ashen-lunden. Ashen er kendt for sine poppel-lignende træer, som botanikere vurderer er over tusind år gamle. Her spiser vi picnic, inden vi fortsætter til Charyn Canyon-bjergene i Sugaty-dalen.

Landskabet i denne del af Sugaty-dalen består fortrinsvis af røde sandstensbjerge. Det er karske og vegetationsfattige bjerge – ganske forskellige fra de frodige skovklædte bjerge på sydsiden af denne bjergkæde, som strækker sig ind i Kirgisistan og Kina.

Charyn Canyon er et imponerende flot landskab bestående af de røde sandstensbjerge med indslag af eroderede floddale og halvørken. Området har også flere interessante fuglearter. Nogle kalder Charyn Canyon for en kopi af Grand Canyon i Colorado, men området er ganske særegent og unikt: tre kilometer langt og med bjergsider på op til hundrede meter.

Vi afslutter dagen i Almaty, hvor vi bliver indkvarteret på hotel.

Dag 10
Almaty. Turgen-vandfaldene og naturskøn tur til Zailijski Alatau-dalen
Turgen-slugten og de syv vandfald

Turgen-slugten 90 kilometer fra Almaty er berømt for sine syv vandfald, vidstrakte alpine nåleskove, søer og blomstrende bjergenge. I bus kører vi kører dybt ind i Zailijski Alatau-dalen, der fører os op til bjergplateauet Assy. Varigheden af dagens ekskursion er cirka otte timer.

Vi returnerer til Almaty efter en lang og spændende dag, hvor vi spiser en god afskedsmiddag og fordøjer indtrykkene fra den lange rejse.

Overnatning på hotel.

Dag 11
Hjemrejse Almaty – København

Prisinformation

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Astana og Almaty – København med mellemlanding
  • 1 lokalflyvning fra Astana – Almaty
  • Udflugter og transport jf. program
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse på lokale gæstehuse og hotel
  • Morgenmad dag 2-11
  • Frokost dag 3, 5, 7, 8, 9 og 10
  • Middag dag 7 og 8
  • Te og mineralvand til de inkluderede måltider
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Rejseforsikring
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse (kr. 2.250,-)
  • Øvrige drikkevarer
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører (ca. USD 50,-)
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr kr. 130,- per faktura (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under ”Prisen inkluderer”

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Bagage

Medbring en mindre rygsæk til vandreture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen.

Medbring også gerne

Gode vandresko eller -støvler og tøj, der er velegnet til en aktiv ferie ude i naturen. Det kan være varmt, men også køligere om aftenen, når vi er oppe i bjergene. Badetøj og badehåndklæde til en dukkert i områdets bjergsøer er også godt at have med. Der vil blive sørget for almindelige håndklæder og sengetøj på overnatningsstederne.

Fysisk form

På denne tur er der inkluderet lidt vandring, og det er en forudsætning, at man er i almindelig god fysisk form og kan bevæge sig ved egen hjælp.

Klima

Udpræget fastlandsklima, lokalt influeret af højderne. Klimaet vil føles lunt og behageligt i lavlandet. På steppen er klimaet som det danske sommervejr, og det kan til tider være blæsende. Vejret i bjergene er uforudsigeligt og kan skifte lynhurtigt, men sædvanligvis er vejret stabilt og byder på dage med vekslende skydække og periodisk regnvejr.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Tilslutning med indenrigsfly

Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Bemærk, at hvis du rejser uden for Europa, er fyldt 70 år eller lider af kroniske sygdomme, skal du udfylde en helbredserklæring. Gouda anbefaler, at du udfylder denne sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere

De fleste af Albatros Travels rejser er ledet af en dansk rejseleder, som enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. Det vil fremgå af afrejsepapirerne, hvor gruppen møder sin rejseleder. Alle vores rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Enkelte af vores rejser er uden rejseleder; det vil altid tydeligt fremgå af programmet, hvorvidt rejsen er ledet af en rejseleder eller ej.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.

Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager fra rejseledere og kunder efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Lignende rejser

17KZRTR01ADK0707