Krydstogt fra New Zealand til Tasmanien og Australien

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

En komfortabel odyssé ”down under” til New Zealands charmerende byer og smukke natur. Inkl. Tasmanien og besøg i Sydney

Du får det hele med på dette enestående og eksklusive krydstogt til New Zealands spændende byer og uovertrufne natur. Om bord på det lækre krydstogtskib Celebrity Soltice kommer vi vidt omkring og oplever bl.a. Bay of Islands og de verdensberømte fjorde i Fiordland Nationalpark. I de moderne storbyer Auckland og Wellington ser vi både New Zealand af i dag og får et indblik i landets lange og farverige historie.

Undervejs har du mulighed for at deltage i flere hel- og halvdagsudflugter og bl.a. komme tæt på gejsere og maorikultur i Rotorua, besøge Christchurch og se pingviner, sæler og søløver ved Otago-halvøen.

Vi lægger også til i Hobart, Tasmaniens hovedby, og slutter rejsen i australske Sydney, hvor en havnerundfart og Operahuset naturligvis er på programmet.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Krydstogt

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Ja

  • Vaccination Ja

  • Valuta Australske dollars, newzealandske dollars

Dagsprogram 17 dage
Dag 1–2
Afrejse med fly fra København
Dag 3
Ankomst til Auckland. Ombordstigning og afsejling
Dag 4
Bay of Islands. Fritid i den smukke bugt navngivet af James Cook
Dag 5
Tauranga. Mulighed for udflugt til Rotorua med maorikultur og gejsere
Dag 6
Oplevelser til søs
Dag 7
Wellington. Mulighed for byrundtur inkl. Te Papa-museet
Dag 8
Akaroa. Mulighed for udflugt til Christchurch inkl. Det Internationale Antarktiscenter
Dag 9
Dunedin. Mulighed for byrundtur og udflugt til Otago-halvøen
Dag 10
Fiordland Nationalpark: Milford Sound, Doubtful Sound og Dusky Sound, New Zealand
Dag 11–12
På havet mod Tasmanien
Dag 13
Hobart, Tasmanien. Mulighed for udflugt med byrundtur og besøg i Bonorong Dyrereservat
Dag 14
På havet mod Sydney
Dag 15
Sydney. Byrundtur inkl. havnerundfart med frokost og Operahuset
Dag 16–17
Sydney og hjemrejse

Celebrity Solstice

Celebrity Solstice er et af rederiet Celebrity Cruises store skibe

Her er plads til næsten 3.000 passagerer. Skibet er fuld af dejlige oplevelser, og her kommer du ikke til at kede dig. Hvad med en opfriskende dukkert i poolen, en afslappende behandling i spaen eller en tur i fitnesscenteret? Du kan også nyde en lækker middag fra en af skibets restauranter, opleve et show eller nippe til en god drink, mens du nyder de smukke blå omgivelser, der glider forbi.

Klik på billederne for at se dem større

Billeder

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1–2
Afrejse med fly fra København
Vi letter fra Kastrup med kursen sat mod Sydney.
Dag 3
Ankomst til Auckland. Ombordstigning og afsejling Afsejling kl. 20.00
Auckland

Vi ankommer til Auckland om morgenen og bliver hentet i bus. Auckland er New Zealands største by, og med sin over en million indbyggere rummer den cirka en tredjedel af hele New Zealands befolkning. Navnet “City of Sails” (sejlenes by) kommer af byens beliggenhed på en smal stribe land omgivet af vand på begge sider. Her har enhver med respekt for sig selv en sejlbåd.

Byen er oprindeligt bygget på 50 vulkaner, hvoraf kun de tre største er synlige i byens omgivelser: Mount Albert, Mount Eden og den nationale helligdom One Tree Hill.

Da vi sikkert er trætte efter den lange rejse, kører vi til krydstogthavnen, hvor vores dejlige skib venter. Efter indtjekningsproceduren kan vi gå om bord og hvile ud. Om aftenen nyder vi den første middag om bord, mens kaptajnen sætter kursen mod vidunderlige Bay of Islands. Vores odyssé er nu i gang.

Dag 4
Bay of Islands. Fritid i den smukke bugt navngivet af James Cook Ankomst kl. 07.00, afsejling kl. 18.00
Udsigt over den smukke bugt Bay of Islands

Vi ankommer til den smukke bugt med de mange øer, Bay of Islands. Området er med sine mange frodige øer, lækre strande og klare vand en yndet destination for dykkere, fiskere og sejlsportsfolk.

Stedet er navngivet af den berømte opdagelsesrejsende James Cook, der i 1769 gjorde holdt i bugten under sin første ekspedition med skibet Endeavour.

Bay of Islands er en af New Zealands bedste maritime nationalparker med 144 øer, og her er et rigt dyreliv med delfiner, farverige fisk og utallige arter af fugle, heriblandt nationalfuglen, den vingeløse kiwi.

Det var her i området, at nogle af de første europæere slog sig ned, hvilket man kan se beviser for i den romantiske lille by Russel, der var New Zealands første hovedstad. De fleste af de mange øer og halvøer forbindes med daglige færgeforbindelser.

Du kan tage med på en af skibets udflugter (bestilles og betales direkte om bord), eller tilbringe dagen helt efter dine egne præferencer.

Dag 5
Tauranga. Mulighed for udflugt til Rotorua med maorikultur og gejsere Ankomst kl. 08.00, afsejling kl. 18.00
Termisk aktivitet i Te Puia-området

Skibet er nu nået frem til Bay of Plenty-området og Tauranga, som i dag er hjemsted for en af landets vigtigste eksporthavne. Et travlt og energisk omdrejningspunkt, der ligger ved Maunganui-bjerget, et af maoriernes mest hellige steder. Fra Tauranga kører vi ind i landet mod et af Nordøens vigtigste centre for maorikulturen: byen Rotorua. Undergrunden syder og bobler på disse kanter med gejsere, kogende mudder og svovlholdige kilder. Bay of Plenty-området har altid spillet en stor rolle i maoriernes historie, da det var her, de første maorier slog sig ned. Stedet var ligeledes skueplads for mange af de krige og slag, der fandt sted mellem maorierne og de europæiske nybyggere. Turen hertil går gennem utroligt smukke landskaber med bjerge og grønne urskove.

Lidt nord for Rotorua får vi indblik i New Zealands vigtigste erhverv, nemlig fårehold, på landbrugscenteret Agrodome, hvor vi blandt andet ser, hvordan et får bliver klippet – en rutineret fåreklipper kan gøre det lynhurtigt. Herefter skal vi en tur op i højderne, når vi tager svævebanen Skyline Gondola op til restauranten Skyline, hvor der venter os en dejlig frokostbuffet og en eventyrlig udsigt.

Herefter fortsætter vi til det termiske område Te Puia, hvor vi blandt andet skal se New Zealands højeste gejser, der springer to til tre gange i timen. Hvert udbrud varer temmelig længe, så man har god mulighed for at få det hele med. Ud over gejseren er der adskillige varme kilder, mudderpøle, farvestrålende aflejringer og frodigt grønt i Te Puia-området.

Vi skal også lære mere om maoriernes enestående kultur, når vi blandt andet ser en kopi af en traditionel maori-landsby og besøger det lokale institut, hvor unge maorier lærer det traditionelle træudskærings-håndværk.

Herefter går turen tilbage til Tauranga, og først på aftenen sætter vi kursen videre mod øgruppen Bay of Islands.

(Dagens udflugt til Rotorua er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).

Dag 6
Oplevelser til søs
Poolliv om bord
Mens kursen er sat mod den sydligste del af Nordøen, er der rig mulighed for at nyde dagen i dit helt eget tempo og benytte dig af lejligheden til at gøre brug af de mange dejlige faciliteter om bord på skibet. Måske skal du også nyde en stille stund med en god bog?
Dag 7
Wellington. Mulighed for byrundtur inkl. Te Papa-museet Ankomst kl. 08.00, afsejling kl. 18.00
Wellington

Vi er nu fremme ved sydspidsen af Nordøen, hvor vi lægger til i Wellington.

Wellington har en lang og farverig historie. Maorierne, New Zealands oprindelige befolkning, kom hertil fra Polynesien i 1300-tallet. Langs Wellingtons sydkyst har man fundet nogle af landets ældste maori-bosættelser, der kan dateres cirka 650 år tilbage i tiden. Byens oprindelige navn på maori-sprog var Te Whanga Nui a Tara, men med europæernes ankomst – de europæiske bosættere kom hertil med skibet Aurora den 22. januar 1840 – gik der ikke længe, inden byen fik nyt navn.

Wellington blev i 1865 valgt som New Zealands hovedstad for at danne et midtpunkt mellem Nord- og Sydøen. Beliggenheden ud til James Cook-strædet, der deler øerne, har givet byen øgenavnet Windy Wellington, da der ofte står en strid blæst ind over byen. Det har dog ikke afskrækket folk fra at søge dertil, for byen ligger i grønne omgivelser omgivet af smukke bugter, og op ad bjergsiderne omkring byen ligger flotte villaer med en sjælden god udsigt over byen og James Cook-strædet.

Wellington er hovedsæde for New Zealands voksende filmindustri, og en del af filmtriologien ”Ringenes Herre” er indspillet omkring byen.

På byrundturen tager vi kabelbanen op til Wellington Botaniske Have, som ligger smukt på en bakketop. Her skal vi blandt andet se rosenhaven Lady Norwood Rose Garden, der er hjemsted for mere end 1.200 forskellige slags roser.

Vi skal også ind og se New Zealands markante, runde parlamentsbygning, hvor vi får en guidet rundvisning, ligesom vi også får et enestående indblik i landets historie og den traditionelle maori-kultur på New Zealands nye nationalmuseum, Te Papa.

(Dagens udflugt i Wellington er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).

Dag 8
Akaroa. Mulighed for udflugt til Christchurch inkl. Det Internationale Antarktiscenter Ankomst kl. 08.00, afsejling kl. 19.00
Akaroa

Vi lægger til i Akaroa, og dagens Albatrostilbud er en udflugt til Christchurch, som ligger en tand sydligere på Sydøens østkyst. Med 350.000 indbyggere er Christchurch Sydøens største by. Siden 1950’erne har Christchurch været centrum for Operation Big Freeze, hvor amerikanske fly og skibe benytter Christchurch som mellemstation i forbindelse med ekspeditioner til Antarktis. Men byens tætte bånd til Antarktis går meget længere tilbage end dette; blandt andet benyttede den engelske opdagelsesrejsende Robert Falcon Scott og polarforskeren Ernest Shackleton havnen i Lyttelton i forbindelse med deres Antarktis-ekspeditioner.

I februar 2011 blev Christchurch ramt af et voldsomt jordskælv, og restaureringsarbejdet er stadig i gang.

Vi besøger blandt andet Det Internationale Antarktiscenter, Botanisk Have og den spændende Cashel Mall – et lille indkøbscenter, hvor butikkerne er indrettet i ombyggede containere. Herefter skal vi en tur op i højderne, når vi i Heatcoath Valley, lidt uden for Christchurch, tager svævebanen op på toppen og nyder den bjergtagende 360 graders panoramaudsigt ud over Christchurch og de omkringliggende landskaber.

(Dagens udflugt i og omkring Christchurch er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).

Dag 9
Dunedin. Mulighed for byrundtur og udflugt til Otago-halvøen Ankomst kl. 07.00, afsejling kl. 17.00
Otago-halvøen ud for Dunedin

Om morgenen lægger vi til kaj i Port Chalmers, Dunedins havn i det sydøstlige hjørne af Sydøen. Bynavnet Dunedin er det gamle keltiske navn for Edinburgh, og Dunedin er da også grundlagt af skotter i midten af 1800-tallet. Da der i 1860’erne blev gjort guldfund i bjergområderne på Sydøen, udløstes en sand guldfeber. Dette blev starten på opgangstider for Dunedin, og i mange år var den New Zealands rigeste by. Landets første universitet blev i øvrigt grundlagt i Dunedin. Senere blev havnen det økonomiske omdrejningspunkt for hvalfangst og transport, og også i dag er byen med de cirka 120.000 indbyggere driftig.

Ud for Dunedin ligger Otago-halvøen, som er et sandt slaraffenland for dyreelskere. Her finder man kolonier af blandt andet albatrosser, pingviner, newzealandske pelssæler og søløver.

Har du købt udflugtspakken, kan du i dag komme med på en spændende halvdagsudflugt i Dunedin og omegn, inklusive Otago-halvøen. Vi begynder turen i Dunedins centrum, hvor vi blandt andet ser byens store ottekantede plads, The Octagon. På pladsen ligger byens domkirke, og foran denne troner en statue af Robert Burns (1759-1796), Skotlands store nationalskjald.

Turen fortsætter til det såkaldte Town Belt, et smukt grønt bælte, der omgiver byen. The Town Belt, der blev planlagt af byens skotske grundlæggere, har et samlet areal på mere end 200 hektar og består af både tæt grøn skov og åbne parkområder. Vi lægger også vejen forbi det velrenommerede University of Otago, New Zealands første universitet, som blev grundlagt i 1869. Og vi skal se en lille lokal kuriositet, Baldwin Street, som har en imponerende hældning på hele 38 grader. Dette har udløst titlen som verdens stejleste gade – og en placering i Guinness Rekordbog. Hvert år i februar bliver der i forbindelse med Dunedin Festival afholdt et væddeløb op og ned ad den stejle gade.

Vi nyder herefter en lille frokostpause (frokost er for egen regning), inden vi sætter kursen videre mod Otago-halvøen. Her skal vi se New Zealands eneste borg, Larnach Castle, som troner på det højeste punkt på halvøen. Borgen stod færdig i 1871, og bygherren var den lokale købmand og politiker William Larnach. Vi går på opdagelse i borgens indre og går en tur i den smukt anlagte have, hvorfra vi nyder den fantastiske udsigt ud over hele halvøen.

Herefter kører vi videre til Taiaroa Head på spidsen af Otago-halvøen, hvor vi skal opleve verdens eneste fastlandskoloni af kongealbatrosser. Der er adgang til kolonien fra Royal Albatross Centre, og her nyder vi synet af de majestætiske fugle, som kan få et vingefang på over tre meter. Kongealbatrosserne er elegante glideflyvere og kan holde sig i luften i timevis med næsten ubevægelige vinger.

Efter vores møde med kongealbatrossen kører vi tilbage til Dunedin og skibet.

(Dagens udflugt i og omkring Dunedin er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se under prisinformation).

Dag 10
Fiordland Nationalpark: Milford Sound, Doubtful Sound og Dusky Sound, New Zealand
Smukke fjordlandskaber i Fiordland Nationalpark

Vi er nu fremme ved New Zealands verdensberømte Fiordland Nationalpark, hvor vi fra dækket har første parket til den smukke skærgård. Det kan derfor anbefales at tage en vind- og vandafvisende jakke på og gå udenfor på skibet. Fortvivl ikke, hvis det regner eller er overskyet – det hører næsten med til oplevelsen. Fiordland Nationalpark, som er på størrelse med Jylland, byder på noget af landets mest betagende natur med forrevne klipper, dybe fjorde, brede sunde og søer.

Milford Sound og Doubtful Sound er de mest kendte fjorde i nationalparken. Granittoppe spejler sig i vandet, og høje, stejle klipper spejler sig i det rolige vand, som visse steder dog piskes op af vandfald, der tordner ned over klipperne. Vi sejler i det skønne Fiordland-område indtil først på aftenen, hvor vi sejler videre.

Dag 11–12
På havet mod Tasmanien
Efter vores oplevelsesrige ophold i New Zealand har vi nu god tid til at slappe af på krydstogtskibet. Og der er masser at tage sig til: Du kan slappe af, gå en tur i kasinoet, nyde maden og den gode service eller deltage i nogle af de mange aktiviteter om bord. Om aftenen kan du gå i teateret og opleve et af skibets imponerende shows.
Dag 13
Hobart, Tasmanien. Mulighed for udflugt med byrundtur og besøg i Bonorong Dyrereservat Ankomst kl. 8.00
Den tasmanske djævel

Hobart, Tasmaniens hovedby, er Australiens næstældste by efter Sydney. Byen er i Danmark naturligvis først og fremmest kendt for at være kronprinsesse Marys hjemby. Hobart ligger i en lille bugt, omkranset af frodige, grønne bjerge, og rummer en vild skønhed, der ikke ligner noget andet på denne jord. Hobarts historie går tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, hvor de første straffefanger ankom til Australien. Vi går en rundtur i byen og besøger herefter Bonorong Dyrereservat med australske dyrearter som kænguruer, koalaer, wombats og den tasmanske djævel.

(Dagens udflugt i Hobart er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se under prisinformation).

Dag 14
På havet mod Sydney
Skulle det være lidt wellness?

Du har tid til at nyde din ferie på krydstogtskibet. Måske har du lyst til at trække dig tilbage til din kahyt og nyde en stille drink. Det kan også være, at du finder et fredeligt område på soldækket, hvor du kan sidde uforstyrret med en bog.

Hvis du derimod trænger til at være aktiv, kan du gå en tur i skibets flot udstyrede motionscenter, hvor der er både motionscykler, trappemaskiner og løbebånd. Du kan også deltage i en undervisningstime med professionel træner (mod gebyr) og prøve yoga, pilates, spinning eller noget helt fjerde. Så kan du også med god samvittighed spise en lækker 3-retters middag om aftenen.

Dag 15
Sydney. Byrundtur inkl. havnerundfart med frokost og Operahuset Ankomst kl. 06.30
Operahuset i Sydney tegnet af Jørn Utzon

I dag skal vi på opdagelse i Sydney, som vi først oplever fra søsiden på en spændende havnerundfart. Mens vi cruiser gennem havnen, nyder vi en dejlig frokost om bord på båden.

Herefter står vi af ved Operahuset, Sydneys verdensberømte vartegn, tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon. Med sine karakteristiske hvide tagbuer minder Operahuset om et skib for fulde sejl og symboliserer dermed på bedste vis livet i Sydney, som i høj grad leves i og omkring den smukke naturskabte havn. Tæt ved Operahuset ligger endnu et af Australiens berømte bygningsværker, nemlig den enorme stålbro Sydney Harbour Bridge, der på flotteste vis forbinder den sydlige og nordlige del af byen.

Efter en rundvisning i Operahuset, der siden sin indvielse i 1973 har været ramme om nogle af landets største musik- og teaterbegivenheder, er det tid til en byrundtur, hvor vi blandt andet kommer forbi byens finanskvarter, der ligger som en enklave af supermoderne højhuse lige ned til vandet på sydsiden af Sydney Harbour Bridge. Vi skal også på opdagelse i hyggelige “The Rocks”, som er den ældste bydel i Sydney og ligger lige ved foden af Sydney Harbour Bridge. Da det første hold af engelske straffefanger kom til Australien i 1788, var det netop her i The Rocks, at de første huse blev bygget, og området har derfor stor historisk betydning, ikke blot for Sydney, men for hele Australien.

Australien har mere end 10.000 strande, og en af de mest berømte er Sydneys Bondi Beach, som vi også ser på dagens byrundtur. Her flokkes Sydney-beboerne for at svømme, surfe, solbade og – ikke mindst – kigge på mennesker.

Efter vores byrundtur kører vi til vores hotel, og du har resten af aftenen fri til egen disposition.

Dag 16–17
Sydney og hjemrejse
Sydney
Formiddagen er til fri disposition. Du kan vælge at gå på opdagelse på egen hånd eller at følge på en spadseretur med rejselederen. Først på eftermiddagen bliver vi hentet i bus og kører til lufthavnen, hvor flyet hjem mod Danmark venter. Vi lander i København den følgende dag.

Udflugtspakke

Kun for Albatros Travels gæster har vi udarbejdet en udflugtspakke ledet af vores danske rejseleder. Udflugtspakken skal købes hjemmefra senest 45 dage inden afrejse.

Udflugtspakken inkluderer:

-Tauranga: Heldagsudflugt til Rotorua m. maorikultur og gejsere (inkl. frokost)
-Wellington: Halvdagsudflugt med byrundtur inkl. Te Papa-museet
-Akaroa: Halvdagsudflugt til Christchurch inkl. Det Internationale Antarktiscenter
-Dunedin: Halvdagsudflugt med byrundtur og udflugt til Otago-halvøen
-Hobart: Halvdagsudflugt med byrundtur og besøg i Bonorong Dyrereservat

Pris: kr. 5.898,- pr. person

Otago-halvøen

Prisinformation

Tillæg for opgradering af kahyt
Tillæg for udvendig kahyt kat 8: kr. 1.298,-
Tillæg for udvendig kahyt m. balkon kat 1B: kr. 3.498,-

Tillæg for enkeltkahyt
Tillæg for indvendig enkeltkahyt kategori 9: kr. 12.198,-
Tillæg for udvendig enkeltkahyt m. vindue kategori 8: kr. 14.698,-
Tillæg for udvendig enkeltkahyt m. balkon kategori 1B: kr. 18.998,-
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Auckland og Sydney – København med mellemlanding
  • Udflugter og indkvartering på hotel i delt dobbeltværelse i Australien
  • Informationsmøder og foredrag ved rejselederen på krydstogtskibet
  • Transport iht. program
  • 13 dages krydstogt med Celebrity Solstice i delt indvendig dobbelkahyt kategori 09
  • Drikkepenge på krydstogtskibet (kr. 1.050,- pr. person)
  • Morgenmad dagligt
  • Helpension på krydstogtskibet
  • Kaffe, te og isvand på krydstogtskibet
  • Visum til Australien
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Udflugtspakke (kr. 5.898,-. Skal bestilles hjemmefra senest 45 dage inden afrejse)
  • Eventuelle ekstra udflugter og arrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse samt enkeltkahyt, udvendig kahyt og balkonkahyt
  • Eventuelle ekstra måltider
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge til lokale guider og chauffører (ca. AUD 5,- i alt. Gæster med udflugtspakke bør beregne NZD 20,- ekstra)
  • Personlige fornødenheder
  • Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer”
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling) 

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Drikkepakke på krydstogtet

Hvis du opgraderer til en udvendig kahyt eller højere kahytskategori, får du en Classic drikkevarepakke under hele krydstogtet. Pakken har en værdi af ca. kr. 365,- pr. person pr. døgn og inkluderer udvalgte ikke-alkoholiske drikke, øl, vine (pr. glas), cocktails og husets spiritus – alt ad libitum. Se detaljeret liste over drikkevarer her: https://secure.celebritycruises.com/celebrity/media/celebrity/shared_assets/pdf/Classic-Premium-Bev-Pckgs.pdf 
Drikkevarepakken gælder kun for 1. og 2. person i kahytten og kun for gæster over 21 år.

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Tilslutning med indenrigsfly

Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.

Hvordan er kahytterne?

Der er forskellige kahytskategorier: fra pæne, rummelige indvendige kahytter til pragtfulde suiter med egen balkon, men fælles for alle er, at de naturligvis har eget bad og toilet og rimelig skabs- og siddeplads, enkeltsenge eller dobbeltseng. Ønsker du at bestille en suite, bedes du rette henvendelse til Albatros Travel for at få oplyst pris og mulighed for bestilling

Kahytskategori 10

Indvendig kahyt. To enkeltsenge eller dobbeltseng.

Kahytskategori 2B

Udvendig kahyt med privat balkon. Kahytterne har stort gulv-til-loft-vindue og to enkeltsenge eller dobbeltseng.

Mere om dine rejsemål

Vil du vide mere om klima og vejr, tidsforskelle, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres, så læs mere herunder.

Australien: www.albatros-travel.dk/destinationer/australien-og-stillehavet/australien
New Zealand:
www.albatros-travel.dk/destinationer/australien-og-stillehavet/australien

Hånden på hjertet

Information

Der er langt til Australien og New Zealand, og du skal berede dig på en lang flyvetur. Vi kunne have planlagt et stop undervejs for at dele den lange tur op, men vi har valgt at holde fokus på oplevelserne på krydstogtet – og at planlægge en rejse, som ikke varer meget over to uger.
Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 2 out of 5 by from Dårlig udflugtspakke Se nedenstående om at vores udflugtspakke var alt for dyr i forhold til det vi fik
Date published: 2017-02-19
Rated 4 out of 5 by from En dejlig rejse med mange oplevelser En veltilrettelagt rejse med en hyggelig og vidende rejseleder, der var meget villig til at tage os med rundt uden for programmet. Ærgeligt at besøget i Parlamentsbygningen ikke kunne gennemføres. Nogle af turene i land var meget pressede tidsmæssigt.
Date published: 2017-02-16
Rated 3 out of 5 by from Celebrity Solstice cruise New Zealand - Australien Som sædvanlig fin service på Celebrity. Desværre ret dårlig vejr det meste af tiden, hvilket gjorde de alt for mange dage til søs noget kedelige.
Date published: 2017-02-15
Rated 4 out of 5 by from En luksusrejse en skib. Hvis man vil opleve New Zealand indefra skal man ikke tage på dette krydstogt. Der er for mange hele dage på havet. Et par dage mere i Sidney kan anbefales.
Date published: 2017-02-12
Rated 4 out of 5 by from En oplevelsesrig rejse med en dygtig rejseleder En skøn og spændende rejse med en super rejseleder. For mange dage på vandet, specielt når vejret ikke er godt. Kunne godt bruge en dag mere i Sydney. Udflugtsprogrammet var meget komprimeret, med for mange dårlige afstikkere.
Date published: 2017-02-11
Rated 3 out of 5 by from Skøn natur oplevelse Det var nogle fantastiske natur oplevelser. Dog for lidt tid i de forskellige byer.
Date published: 2017-02-08
  • y_2024, m_4, d_23, h_5
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_0, tr_6
  • loc_da_DK, sid_NZROC01, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser