Krydstogt over Atlanten med Boston, New York, Bermuda og Flo

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Tag med Albatros på sørejse med storbyliv, paradisstrande og udflugt til Everglades Nationalpark. Inkl. helpension på skibet

Lev det søde krydstogtliv på vej over Atlanten mod Boston, storbypuls i New York, badeferie på Bermuda – og en naturskøn oplevelse i Everglades Nationalpark. 

På første del af rejsen med det dejlige skib Celebrity Eclipse får du rig lejlighed til at slappe af og nyde det maritime liv, når det er bedst, med de mange underholdningstilbud og aktiviteter om bord.

Med stop og tid til egne eventyr i charmerende Boston, samt to dage i New Yorks pulserende gader inkl. en byrundtur på Manhattan, får du en gavmild bid af USA’s østkyst, inden vi sætter kursen mod Bermuda, hvor der venter subtropiske grader, hvide sandstrande og spændende historie.

Tilbage igen på amerikansk landjord er der tid til at udforske det centrale Florida ved Port Canaveral samt besøge den UNESCO-fredede Everglades Nationalpark, når vi ankommer til Miami.

 

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Krydstogt

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Ja

  • Vaccination Nej

  • Valuta Amerikanske dollars

Dagsprogram 17 dage
Dag 1
Fly København – London, England. Videre med bus til Southampton, afsejling
Dag 2–7
Over Atlanten – tid til afslapning, aktiviteter og maritim livsnydelse
Dag 8
Boston. Tid på egen hånd
Dag 9
New York. Byrundtur
Dag 10
Tid til egne eventyr i The Big Apple
Dag 11
På havet mod Bermudaøerne
Dag 12
Kings Wharf, Bermuda. Tid til egne eventyr
Dag 13
Kings Wharf, Bermuda. Tid til øliv
Dag 14
På havet tilbage mod USA
Dag 15
Port Canaveral, Florida. Tid til egne eventyr
Dag 16
Miami, Florida. Byrundtur og naturudflugt til Everglades Nationalpark, hjemrejse
Dag 17
Ankomst til København

Celebrity Eclipse

Om bord på dette skib er du sikret en luksuriøs ferie, med alle de faciliteter, du kunne ønske dig.

Celebrity Eclipse er et af de nyeste skibe i Solstice-klassen og er elegant indrettet med omtanke for de små detaljer. Skibet er et af rederiet Celebrity Cruises store skibe med plads til 2.850 passagerer, og er fyldt med gode muligheder for dejlige oplevelser. Hvad med en opfriskende dukkert i poolen, en afslappende behandling i spaen eller en tur i fitnesscenteret? Du kan også nyde en lækker middag fra en af skibets restauranter, opleve et show eller nippe til en god drink, mens du nyder udsigten fra skibets komfortable panoramalounge.

Klik på billederne for at se dem større

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Fly København – London, England. Videre med bus til Southampton, afsejling Afsejling kl. 16.30

Vi flyver fra Københavns lufthavn til London, hvorfra vi kører videre med bus til Southampton. Her ligger det dejlige skib Celebrity Eclipse og venter på os.

De næste mange dage bliver der god tid til at udforske skibets indbydende tilbud, når vi tager turen over Atlanten på vej mod Boston, New York, Bermuda og Miami.

Rejselederen informerer løbende om alle mulighederne på skibet og står for en række fælles sociale arrangementer og informationsmøder for Albatros-gruppen.

Dag 2–7
Over Atlanten – tid til afslapning, aktiviteter og maritim livsnydelse
Poolområdet på Celebrity Eclipse

At lægge ud med dage til søs er den helt rigtige måde at begynde et krydstogt på. Mens vi sejler over Atlanterhavet mod første stop i storbyen Boston, er der et væld af ting, du kan tage dig til – du kan slappe af på skibsdækket i en liggestol, nyde udsigten fra den komfortable panoramalounge, læse en god bog i kahytten eller spille et spil i et af skibets hyggelige sofaarrangementer med udsigt ud over havet.

Du kan også benytte dig af skibets mange andre underholdende arrangementer. Du får dagligt en skibsavis i din kahyt, hvor du kan se alt, hvad skibet tilbyder om bord. Du får blandt andet information om åbningstider i restauranter og butikker, foredrag og shows i skibets teater. 

Her er masser af spisesteder på skibet, hvor du kan nyde godt af den gode mad og ditto service. Der findes også flere forskellige barer om bord – heriblandt skibets vinbar – hvor du kan nyde et glas vin eller en kølig cocktail. Herudover er der også et hyggeligt bibliotek, teater med skønne forestillinger undervejs, kasino, fitnesscenter og en spaafdeling, hvor du kan forkæle dig selv med forskellige behandlinger (bestilles og betales direkte om bord på skibet).

Dag 8
Boston. Tid på egen hånd Ankomst kl. 07.00, afsejling kl. 17.00

Boston har cirka  600.000 indbyggere og ligger i delstaten Massachusetts. Byen er blandt andet kendt for at huse Harward University, et af USA’s bedste universiteter.

Du har dagen i Boston på egen hånd. Måske tiden skal bruges på at følge den såkaldte Freedom Trail, hvor nogle af byens historiske højdepunkter er markeret med en sti af røde mursten rundt i byen. Her bliver du blandt andet ført til den åbne plads, hvor Boston massakren – et opgør mellem lokale og engelsk militær – fandt sted den 5. marts 1770. Fem civile blev dræbt, og hændelsen skulle vise sig at blive et skridt på vejen til den amerikanske revolution. 

Du kan også tage en tur til det hyggelige kvarter Beacon Hill og dets brostensbelagte gader. Her kan du følge gå-ruten Black Heritage Trail og få historien om Massachusetts’ frigivne slaver og deres indsats for at opbygge institutioner og sikkerhedsnet for sorte, og for at afskaffe slaveriet i andre stater. 

Der er masser at give sig til i Boston, og ud over historie er der rig mulighed for shopping og hyggelige restaurantbesøg. Det kan også være, at en af skibets udflugter kunne have interesse (bestilles og betales om bord).

Dag 9
New York. Byrundtur Ankomst kl. 15.00
Taxier, New York

Den første del af dagen bruger vi på en byrundtur med bus rundt på Manhattan, hvor vi får lejlighed til at opleve det pulserende liv i New Yorks hjerte. Manhattan er til trods for sit forholdsvis begrænsede areal et sandt puslespil af kulturer og stemninger. Udflugten tager os til flere af Manhattans distrikter og giver os lejlighed til at fornemme byens forskelligartethed.

I Midtown oplever vi det New York, som vi kender fra film og tv: Fifth Avenue med berømte butikker som Saks, Louis Vuitton, Tiffany’s og Prada, og mægtige skyskrabere som Empire State Building, Chrysler Building, Rockefeller Center og Freedom Tower i det nye One World Trade Center.

Finansdistriktet på øens sydspids er centrum for en stor del af verdensøkonomien, og mange af verdens største og mest magtfulde multinationale selskaber og banker har deres hovedsæde her. Det er også her, man finder Ground Zero, hvor det første World Trade Centers majestætiske tvillingetårne engang stod. I dag findes her blandt andet en mindepark for de mange omkomne, der døde under de kolossale ødelæggelser den 11. september 2001.

Efter byrundturen kører vi tilbage til skibet, og herefter er resten af dagen på egen hånd.

Dag 10
Tid til egne eventyr i The Big Apple Afsejling kl. 17.00
Central Park i New York
Dagen i dag står frit for at blive brugt, som du har lyst til. Måske det kulturelle skal udforskes i de mange museer, byen kan fremvise, måske pulsen skal sættes ned med en rolig spadseretur i Central Park, eller måske kreditkortet skal svinges på en shoppingtur med indlagte pauser på en af byens mange caféer eller deli’er.
Dag 11
På havet mod Bermudaøerne
Celebrity Eclipse

Vi har endnu en dejlig dag på skibet, mens kursen går mod Bermuda. Du bestemmer naturligvis selv dagens tempo og indhold – måske du vil deltage i nogle af skibets mange underholdningstilbud, forkæle smagsløgene i den store hovedrestaurant eller en af specialrestauranterne (bemærk, at der tillægges et gebyr, hvis man vælger at spise i en af specialrestauranterne). Aftenen skal du måske runde af med lidt livemusik, en dans og en drinks i baren, eller måske mangler du at se et af skibets teater-shows?

Dag 12
Kings Wharf, Bermuda. Tid til egne eventyr Ankomst kl. 10.30
Bermuda

Vi ankommer om formiddagen til Bermuda, som ligger sydøst for New York og udgør det ene hjørne i Bermudatrekanten. Øgruppen er en del af et stort koralrev, og Golfstrømmen sørger for et behageligt subtropisk klima året rundt. Øerne er kendt for deres smukke, frodige landskaber samt lækre lyserøde og hvide strande af koralsand. Bermuda består af i alt 150 øer, hvoraf de 20 er beboet, og de fleste af disse er forbundet af broer. Vi lægger til i King’s Wharf på øen Ireland Island.

Bermuda blev opdaget i 1505 af den spanske søfarerJuan Bermudez, men øerne forblev ubeboede, indtil en gruppe engelske udvandrere strandede der i 1609. Herefter blev Bermuda koloniseret og bosat af engelske indvandrere og afrikanske slaver. Senere blev portugisisk arbejdskraft indført fra Madeira og Azorerne. Briterne oprettede en permanent militærforlægning i 1797, og som i resten af det britiske imperium blev slaveriet afskaffet i 1834.

Under den amerikanske borgerkrig (1861-65) var øerne udgangspunkt for forsøg på at bryde flådeblokaden mod Sydstaterne, og i forbudstiden (1920-33) blev der smuglet store mængder spiritus fra Bermuda til USA.

I dag er Bermuda en britisk koloni med lokalt selvstyre, som på trods af sin afsides beliggenhed har udviklet sig til et af verdens mest velhavende samfund. Bermuda er et eksklusivt turistmål for især amerikanske turister og et vigtigt centrum for offshore-forretninger. Man finder mange bygninger i kolonistil samt forter, som stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

King’s Wharf, også kaldet Royal Navy Dockyard, var indtil 1957 en af Englands vigtigste flådebaser. Nu er krigsskibene udskiftet med krydstogtskibe, og King’s Wharf fungerer som det perfekte udgangspunkt for oplevelsesture i den eksotiske øgruppe.

Eftermiddagen kan eventuelt tilbringes på en spændende udflugt til øernes smukke bugter og eventyrlige grotter. Se for eksempel den utrolige Crystal Cave, som blev formet for mere end 300 millioner år siden og hvælver sig over en glasklar, blå sø. Transportmulighederne er mange: Kør en hyggelig tur på cykel, slap af i en taxi, eller hop på en af de mange små færger. Uanset hvor du er, kan du nyde de vidunderlige udsigter og den smukke natur. Er du til golf, kan du også bruge dagen på at slå dig løs på en af de mange golfbaner. På Bermuda finder man flere golfbaner per kvadratkilometer end noget andet sted.

Om aftenen kan du nyde nogle af de herlige lokale retter på en af de mange restauranter i land, men du kan naturligvis også vælge at spise middag på skibet. Spiser du i land, kan du for eksempel prøve en muslinge- eller fiskesuppe med mørk rom og ’sherry pepper sauce’, en chilisauce, som er fremstillet efter en 300 år gammel lokal opskrift.

Dag 13
Kings Wharf, Bermuda. Tid til øliv Afsejling kl. 12.00
Standen på Bermuda
Vi har lidt af formiddagen fri til at udforske Bermuda, inden vi sejler videre. Hvis du drømmer om at gå en lille tur langs stranden inden afsejling så er det en mulighed, men det kan også være, du hellere vil gå på opdagelse i området ved fortet Royal Navy Dockyard fra 1815, som ligger lige ved King’s Wharf. Du kan også besøge Bermudas største museum, Bermuda Maritime Museum, der ligger i en del af det smukt restaurerede fort. De udstillede skibsvrag, gamle mønter og antikke flasker giver et godt indblik i øgruppens farverige historie. Den ydre del af museet er mindst lige så interessant; her kan man blandt andet se en statue af havguden Neptun og en række store kanoner, der peger ud mod havet og vidner om øernes vigtige strategiske betydning.
Dag 14
På havet tilbage mod USA
Dag 15
Port Canaveral, Florida. Tid til egne eventyr Ankomst kl. 08.00, afsejling kl. 19.30
Florida

I dag lægger vi til i en af verdens travleste dybvandshavne, Port Canaveral. Du kan tage med på en skibets udflugter (bestilles og betales om bord), eller du kan sammensætte indholdet af dagen, som du har lyst.

Her er dejlige strande at brede håndklædet ud på, smukke ruter at cykle eller spadsere ad og gode muligheder for at fiske – enten fra land eller fra mindre både. Du kan også besøge Kennedy Space Center og få et indblik i USA’s rumhistorie samtidig med at kunne se fartøjer, der har befundet sig i det ydre rum, og gå på opdagelse i modeller i naturlig størrelse.

Du kan også tage på et af skibets udflugter, som du kan bestille og betale direkte om bord.

Dag 16
Miami, Florida. Byrundtur og naturudflugt til Everglades Nationalpark, hjemrejse Ankomst kl. 07.00
Miami

I dag kører vi til Everglades i bus, som grænser op til den vestlige del af Miami. Det varierede dyreliv i nationalparken tæller sjældne og farvestrålende fugle samt krokodiller og alligatorer, der her – som det eneste sted på jorden – lever side om side.

Gennem årene er søen Okeechobee blevet inddæmmet for at skabe god landbrugsjord og dårligere levebetingelser for myg. Herved er en del af økosystemet blevet frarøvet sin naturlige vandforsyning, men der er stort politisk fokus på at genoprette det unikke økosystem.

Everglades ses ofte beskrevet som et sumpområde, men er i virkeligheden et kæmpestort netværk af langsomt flydende floder. Vi sejler på opdagelse i airboats (luftbåde), og mens vi nærmest skøjter hen over det lave vand, kigger vi efter alligatorer, fugle og andre dyr og nyder den fantastiske flora.

Efter det spændende besøg i det imponerende vådområde kører vi videre til lufthavnen, hvor flyet til Danmark venter.

Dag 17
Ankomst til København
 

Prisinformation

Tillæg for enkeltkahyt
Tillæg for indvendig enkeltkahyt (kat. 11): kr. 5.998,-
Tillæg for udvendig enkeltkahyt med balkon (kat. 2B ): kr. 10.498,-
Opgradering af kahyt
Tillæg for udvendig dobbeltkahyt med balkon (kat. 2B): kr. 3.998,- pr. person
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – London og Miami – København med mellemlanding
  • 16 dages krydstogt med Celebrity Eclipse i delt indvendig dobbeltkahyt kat. 11
  • Informationsmøder og foredrag ved rejselederen
  • Helpension på skibet
  • Kaffe, te og isvand på skibet
  • Drikkepenge om bord (kr. 988,-)
  • Udflugt til Everglades Nationalpark
  • Byrundtur i New York
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring og Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Tillæg for enkeltkahyt og opgradering til anden kahytskategori
  • Eventuelle måltider på land
  • Drikkevarer ud over de nævnte
  • Personlige fornødenheder
  • Drikkepenge til lokalguider (beregn ca. 15 USD)
  • Gebyr for indrejseregistrering til USA (ESTA, ca. 14 USD)
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under "prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Hvordan er kahytterne?

Der er forskellige kahytskategorier fra pæne, rummelige indvendige kahytter til pragtfulde suiter med egen balkon, men fælles for alle er, at de naturligvis har eget bad og toilet og rimelig skabs- og siddeplads, enkeltsenge eller dobbeltseng. Ønsker man at bestille en suite, bedes man rette henvendelse til Albatros Travel for at få oplyst pris og mulighed for bestilling.

Kahytskategori 2B
Udvendig kahyt med egen privat balkon. Kahytterne har stort gulv-til-loft-vindue og to enkeltsenge eller dobbeltseng.

Kahytskategori 11
Indvendig kahyt med to enkeltsenge, der kan laves til dobbeltseng.

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Hvis du vil låse din kuffert, bør du bruge en såkaldt TSA-lås. The Transportation Security Administration er dem, der kontrollerer bagagen i fly til, fra og via USA, og de har en ”hovednøgle”, som kan åbne TSA-låse. Har du låst din kuffert med en anden lås, forbeholder de sig ret til at bryde låsen op – det gælder også indbyggede låse i kufferten. TSA-låse kan købes i de fleste kuffertbutikker o.l. og fås både som hængelåse og kuffertremme.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

ESTA - indrejsetilladelse i USA

Senest 72 timer før afrejse skal du søge om indrejsetilladelse på https://esta.cbp.dhs.gov

Her får du en forhåndsgodkendelse til indrejse og et nummer, som du skal printe eller skrive ned og medbringe på rejsen, da lufthavnsmyndigheder i Danmark og USA kan kræve at se det. Det koster et mindre beløb – ca. 14 dollar – som betales med kreditkort. Godkendelsen gælder i 2 år, eller til dit pas udløber, hvis dette sker inden for de 2 år.

Hvis du rejser sammen med børn, som ikke er dine egne, eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, skal du ud over ESTA-tilladelsen have en særlig tilladelse.

Læs mere om ansøgningen om indrejsetilladelse og om rejser med børn på www.albatros-travel.dk/praktisk/indrejse-i-usa

Mere om USA

Her kan du få mere at vide om USA: www.albatros-travel.dk/destinationer/nordamerika/usa
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.

Elektronisk udstyr i håndbagagen

Sikkerhedskrav ved flyrejser til USA

De amerikanske myndigheder har skærpet deres sikkerhedskrav ved flyrejser til USA. Alt elektronisk udstyr, som medbringes i håndbagagen på flyet (mobiltelefoner, tablets, Ipads, laptops etc.), skal kunne tændes ved tjek i sikkerhedskontrollen. Det betyder, at du skal sørge for, at batteriet på udstyret er fuldt opladt, når du ankommer til lufthavnen.

Hvis det medbragte udstyr ikke kan tændes, kan genstanden ikke medbringes på flyet, men må efterlades i sikkerhedskontrollen. Den nye regel skyldes, at myndighederne er bange for, at de elektroniske apparater kan bruges i forbindelse med terrorhandlinger.

Vi henviser til British Airways hjemmeside for uddybende information: http://www.britishairways.com/travel/flightops/public/en_no?p_faqid=5047&source=hp_disruption_banner

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 4 out of 5 by from En stor oplevelse Det var en stor oplevelse at erfare hvor stort atlanterhavet er. Maden var overdådig og fantastisk og utrolig hygiejnisk ligesom hele skibet, kahytten bedre end de fleste hotelværelser. Skibets lidt aggressive måde at sælge færdige "drinkpakker" til hele forløbet var alt for dyr. Det var meget fint med en Albatrosavis hver dag med faktuelle og historiske oplysninger, og der blev taget godt hånd om gæsterne af vores rejseleder. Flyveturen startede med at de fleste par ikke kunne sidde ved siden af hinanden, og kun modvillige på de lange ture, og sådan endte den også. Surt lufthavnspersonale generelt fra British Airways.
Date published: 2015-11-29
Rated 4 out of 5 by from mange gode oplevelser God rejseleder, gode foredrage. For mange dage på vandet i starten af rejsen, måske kun 4 til 5 dage.
Date published: 2015-11-25
Rated 4 out of 5 by from Meget vellykket rejse. Dejlig rejse fra South Hampton til Miami sammen med god rejseleder og godt selskab. Rigtig god mad ombord, men dyre drikkevarer.
Date published: 2015-11-22
Rated 4 out of 5 by from Mit første krydstogt men bestemt ikke det sidste Meget dejlig tur med rigtige gode mennesker og en super god rejseleder, som havde tjeck og styr på tingene. Eneste lille minus var at vi var blandet med svenskere, jeg forstår desværre ikke sproget. Gode ture med bus og en super oplevelse i the everglades.
Date published: 2015-11-22
Rated 5 out of 5 by from Samlet set en rigtig in oplevelse. Det var en fin rejse, en meget fin indkvartering samt fine oplevelser i land.
Date published: 2015-11-21
  • y_2024, m_4, d_18, h_3
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_0, tr_5
  • loc_da_DK, sid_GBCOC01, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser