Kulturhistorisk krydstogt til De Britiske Kanaløer og Norman

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Kun én afrejse! Anglo-fransk atmosfære, kønne småbyer, uberørt natur og masser af historie

Albatros har tilrettelagt denne enestående krydstogtsrejse som en vekslen mellem den franske kyst i Normandiet og de charmerende Britiske Kanaløer: Alderney, Guernsey, Sark og ikke mindst ”vores” ø, Jersey, hvor vi har 3 oplevelsesrige dage på landjorden. D-dag og 2. verdenskrig fylder naturligvis en del i disse omgivelser, men også middelalderen vækkes til live, når vi besøger den UNESCO-fredede klosterø Mont St. Michel. Hele rejsen rammes ind af noget af Europas smukkeste og mest uberørte natur langs de utilgængelige kyststrækninger. Vi benytter igen et af vores foretrukne, små skibe: Ocean Nova, med en dejlig panoramalounge og 45 udvendige kahytter.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Kulturkrydstogt

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Engelske pund, euro

Dagsprogram 9 dage
Dag 1
København – London – Portsmouth
Dag 2
Den Engelske Kanal – Cherbourg, Frankrig. Udflugt med D-dagen som tema
Dag 3
Alderney, England. Vandretur til bl.a. St. Anne’s Church og sulekolonien ved Les Etacs. Videre til den bilfri ø Sark
Dag 4
Guernsey. Byvandring i St. Peter Port til bl.a. Victor Hugos hus og tid på egen hånd
Dag 5
St. Malo og den UNESCO-fredede Mont St. Michel, Frankrig
Dag 6
Jersey. Udflugt til St. Matthew’s Church med glaskunst, Corbière-fyrtårnet, St. Brelade’s Bay og Jersey War Tunnels
Dag 7
Dag på egen hånd eller mulighed for udflugt til den østlige del af Jersey
Dag 8
Tid til egne eventyr. Besøg fx dyreparken Durrell Wildlife Park, en lavendelfarm eller tag på vandretur til St. Aubin’s Bay
Dag 9
Hjemrejse med direkte fly til Danmark

M/V Ocean Nova

Ocean Nova er et vaskeægte ekspeditionsskib, som oprindeligt blev bygget til at sejle i Grønland

Derfor er det uovertruffent til kystnær sejlads, selv i svært tilgængelige farvande. På øverste dæk er der en panoramalounge med store vinduer hele vejen rundt, hvor man på komfortabel vis kan nyde udsigten med en drink eller kop kaffe i den ene hånd og en kikkert i den anden. De hyggelige kahytter er selvfølgelig alle udvendige. Ocean Nova tager dig med på eventyr – behageligt og trygt!

Klik på billederne for at se dem større

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
København – London – Portsmouth
Ocean Nova

Vi flyver fra København til London og kører sydpå mod Charles Dickens charmerende fødeby, Portsmouth, hvor man også finder hovedkvarteret for den kongelige engelske flåde, Royal Navy. Her ligger Albatros’ dejlige skib Ocean Nova. Vi går om bord og vinker farvel til England. Herfra sejlede titusinder soldater mod en ukendt skæbne for over 70 år siden, og mange endte med at lade livet på den franske kyst i Normandiet. Denne del af historien er temaet for morgendagens udflugt.

(Kørsel 94 km – 1:30 time)

 

Dag 2
Den Engelske Kanal – Cherbourg, Frankrig. Udflugt med D-dagen som tema
Cherbourg Cannon

Vi ankommer til den franske kyst og dybvandshavnen i Cherbourg, et vigtigt mål for invasionsstyrkerne i 1944, da forsyningerne kunne gå direkte fra USA til Frankrig uden om lastning i England.

 Fra Cherbourg går turen videre i D-dagens tegn med bus, hvor vi skal genkalde os Operation Neptune og Operation Overlord, de berømte kodenavne for D-dag og invasionen af Normandiet. Vi kører først til den lille by Sainte-Mère-Église, berømt for et af invasionens første slag, hvor faldskærmstropper fra 82. amerikanske luftbårne division og 101. amerikanske luftbårne division indtog den strategisk vigtige by fra luften, inden man satte styrker i land på Omaha og Utah Beach.

I kirketårnet hænger en figur af en faldskærmssoldat til minde om slaget. Det var her, John Steele fra det 505. faldskærmsregiment ramte byens kirketårn med sin faldskærm og sad fast. Han blev passiv tilskuer til kampen på byens torv, men undgik at blive taget til fange eller skudt ved at lade, som om han var død. En scene, som nogle måske husker fra filmen Den Længste Dag.

Herfra går turen ud til Utah Beach, som er den vestligste af de fem strande, hvor de allierede gik i land. Vi kører langs det sumpede terræn, som tyskerne oversvømmede for at besværliggøre en eventuel invasion, og ved St.-Marie-du-Mont stopper vi ved mindesmærket for de over 800 danske søfolk, der deltog i den store operation.

Ved La Madeleine-stranden bestiger vi sandklitterne og fortsætter ned på stranden, hvor invasionen startede. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig det inferno, de unge soldater løb ind i, og man undgår næppe at blive en kende berørt over den gru, som de må have oplevet.  Her kæmpede tusindvis af soldater sig ind på land til en ukendt skæbne. Vi får sat lidt flere billeder på, når vi besøger det meget informative Utah Beach D-day Museum.

Vi fortsætter østpå til invasionsstrandene Omaha og Gold, som også har fået en vigtig plads i historien om den lange 6. juni 1944. Ved Omaha Beach besøger vi den amerikanske soldaterkirkegård. Her får man for alvor krigens gru ind under huden blandt de 9.387 hvide kors med navne, der står side om side. Og man sender en tanke til Tony, Mike og de andre, der som teenagere gav deres liv for at befri den anden side af Atlanterhavet, langt væk fra Californiens strande og de endeløse majsmarker i Oklahoma. 

Vi fortsætter forbi Pointe du Hoc, den høje, stejle klippe, hvor amerikanske rangere under kraftig beskydning måtte kæmpe sig op til den sønderbombede fæstning, blot for at opdage, at de store tyske kanoner var blevet erstattet af træstolper. De 225 mand var efter et døgn blevet decimeret til kun 90, men deres indsats var uvurderlig for den samlede invasion af Frankrig.

Herefter er det tid til at sætte kursen tilbage til Cherbourg og vores skib og reflektere over dagens oplevelser.

(Dagens kørsel ca. 180 km)

Dag 3
Alderney, England. Vandretur til bl.a. St. Anne’s Church og sulekolonien ved Les Etacs. Videre til den bilfri ø Sark
Sark

I dag lægger vi til på øen Alderney, som er den nordligste af Kanaløerne, og meget uspoleret og fredelig. Den lille ø er blot halvanden gange fem kilometer og bebos af lidt over to tusinde sjæle. Øen er rig på historie og byder på en overflod af flora og fauna, smukke strande, en misundelsesværdig livsstil med et enestående, smitsomt fænomen, som de lokale kalder "en fornemmelse af Alderney".

Vi begiver os ud på en vandretur på et par timer. Vi starter ved St. Anne’s Church, som blev opført i 1850. Den blev kaldt for ”Kanaløernes katedral” grundet sin størrelse, men den skule også fungere som fort og beskytte Kanaløerne mod den franske trussel.

Vi passerer Government House og det flotte Les Mouriaux House, inden vi når frem til Luftwaffes gamle hovedkvarter og lyttepost. Vi passerer den gamle lermark, hvor man tidligere hentede ler til mursten; tilbage står ikke meget mere end en gammel skorsten fra murstensfabrikationen. Vi når frem til Les Etacs, hvor man kommer tæt på sulernes ynglekoloni. De første fuglepar ankom under krigen i 1940, hvor det kommercielle fiskeri stoppede og gav mere end rigeligt plads til fiskende suler. I dag rummer kolonien over 5.700 sulepar. Inden vi når tilbage til byen, passeres Fort Tourgis, som skulle beskytte den britiske flåde mod angreb fra den franske, men endte som en del af Hitlers Atlantvold.

Herefter er der lidt tid til at se på byen, inden vi stiger om bord på skibet for at sejle videre.

Vi kaster anker ved den bilfri ø Sark, som er den mindste af de fem Kanaløer og består af to dele, Lille Sark og Store Sark. Selvom den blot måler fem kilometer i længden og to kilometer i bredden, kan den prale af at have over 65 kilometer enestående kystlinje, måske den smukkeste i verden. 

Vi benytter øens eneste motoriserede transport, en traktortrukken kreaturvogn, der trækker os op på øens midte, hvor traktoren byttes ud med hestevogn. Med den kører vi rundt på øen og får et godt indtryk af stedet og det fængslende landskab.

Hestevognen kører tilbage til centrum af øen, hvor der er tid på egen hånd. Der er mulighed for at leje cykler. Vi anbefaler en cykeltur til Lille Sark; turen derover er flot og spændende, blandt andet kører man over den smalle naturlige bro, som forbinder de to øer over stejle klipper og et fald på cirka 100 meter.

Du kan også udforske øen til fods på nogle af de mange vandrestier – eller bare følge vejene, da trafikken består af en hestevogn og en traktor i ny og næ.

Dag 4
Guernsey. Byvandring i St. Peter Port til bl.a. Victor Hugos hus og tid på egen hånd
Kahyt på Ocean Nova

På Guernsey møder vi en berusende blanding af landskabsscenerier og det bedste fra det moderne Europa. 

Vi starter besøget med en lille vandretur fra Town Church rundt i byen St. Peter Port, som er beliggende på en bakke. Vi skal høre om Sir John Brock, der blev født på Guernsey, men endte som en af Canadas vigtigste militære helte i 1800-tallet. Herfra går det op ad bakken via 152 trin til stedet, hvor hekseafbrændinger skete i 1500- og 1600-tallet.

Vi kommer nu op til Hauteville og finder Victor Hugos hus. Den franske forfatter, der blandt andet skrev Les Miserables, tilbragte 15 år i eksil på Guernsey fra 1855, og øen gav ham efter sigende megen inspiration. Ved Mignot Plateau har man en fantastisk udsigt over byen, og på vej ned fra Hauteville ser vi en flot istandsat victoriansk butik, hvor man træder et skridt tilbage i tiden. Vores lille vandring tager en god time, hvorefter der er tid til oplevelser på egen hånd.

Det er muligt at besøge øfortet Castle Cornet. Det rummer hele fem museer, har skønne udsigtspunkter og en dejlig have, hvor man dagligt fyrer en gammel kanon af på slaget 12. 

Dag 5
St. Malo og den UNESCO-fredede Mont St. Michel, Frankrig
Mont St. Michel

Vi er tilbage i Frankrig og lægger til i havnebyen St. Malo, hvorfra vi kører til den kendte klosterø Mont St. Michel, der ligget som et fatamorgana midt ude i havet. Det er ærkeenglen Michael, som lægger navn til det berømte kloster, han bad nemlig biskoppen af Saint Aubert d’Avranches om at bygge en helligdom til sin ære allerede i 708. Klostret blev hurtigt et tilflugtssted for pilgrimme, der donerede stort og småt og fik stedet til at vokse. Senere blev pilgrimsstedet indtaget af benediktinerordenen, der forvandlede bygningerne til det pragtfulde monument, man ser i dag. Udvidelsen af klostret betød, at munkene måtte lave enorme fundamenter, der kunne bære udvidelsen. Et både kostbart, vanskeligt og stort arbejde, som man selv kan få et indtryk af på stedet. 

Datidens pilgrimme måtte vente på, at tidevandet lagde sig, inden de kunne nå ud til øen, og gennem årene har mange pilgrimme måttet lide druknedøden, når de blev overrasket af tidevandet eller sad fast i kviksandet. Vi er dog mere en anelse mere privilegerede, når små busser kører os ud til klosterøen af den fint anlagte vej over tidevandet. 

På vej op til klostret passerer vi en hel lille by på den stejle klippe, og når man endelig når toppen af klippen, belønnes man med en fantastisk udsigt fra det smukke klosters terrasse. Klostret er opført i såkaldt gotisk benediktinerstil og kom i 1979 med på UNESCO’s verdensarvliste.

Efter klostret skal vi besøge St. Malo. Her bliver der tid til at udforske det hyggelige gamle centrum ”intra muros”, inde bag murene, som er et forsvarsværk. Det charmerende centrum er blevet genopbygget efter bombardementet under 2. verdenskrig, og her findes små hyggelige restauranter og cafeer, hvor man kan nyde en eftermiddag med en herlig gallette, fyldt boghvedepandekage, og måske en calvados, inden vi igen går om bord på vores flydende hotel og sætter kursen mod Jersey.

Dag 6
Jersey. Udflugt til St. Matthew’s Church med glaskunst, Corbière-fyrtårnet, St. Brelade’s Bay og Jersey War Tunnels
St. Brelade's Bay

Vi spiser morgenmad for sidste gang på Ocean Nova og nærmer os St. Helier, hovedstaden på Jersey.

Jersey er dramatisk historie og gamle borge, anglo-franske småbyer med gode restauranter, smukke kyststrækninger samt hyggelige badebugter, og øen indbyder til alt fra aktive vandreture til shopping. Og så er Jersey i øvrigt kendt for sine kønne køer, besnærende skattefrihed, et fascinerende tidevand og BBC-krimiserien om politimanden Bergerac.

Efter landgang skal vi på udflugt. Det er den vestlige del af den spændende ø, der står på programmet. Vi besøger glaskirken St. Matthew’s, hvis indre er dekoreret af den verdensberømte glaskunster René Lalique, som først og fremmest er kendt for sine fantastiske art nouveau-værker af glas. Vi ser også det smukke karakteristiske fyrtårn Corbière, som det står majestætisk på toppen af klipperne og skuer ud over havet.

Turen går videre omkring St. Aubins Bay, og fortsætter ud på Noirmont Farm, hvorfra der er flotte udsigter over havet og de gamle tyske forsvarsstillinger. Ved den smukke St. Brelade’s Bay, hvor alle de rige og berømte holder til, bliver der tid til en frokost på egen hånd.

Dagens udflugt afsluttes med Jersey War Tunnels. Et underjordisk tunnelsystem, som blev opført under 2. verdenskrig af tyskerne, og som i dag er et ganske enestående museum. Her kommer vi på en meget vedkommende og velformidlet måde tæt på Jerseybeboernes situation under 2. verdenskrig, og dramaet føles meget tæt på, når man vandrer rundt i de lange tunnelsystemer.

Dag 7
Dag på egen hånd eller mulighed for udflugt til den østlige del af Jersey
Mont Orgueil-borgen, Gorey

Du kan tilbringe dagen på egen hånd eller tage med rejselederen på en ekstra udflugt til østkysten. Vi begynder i historiens tegn på La Hougue Bie, som er en spændende gravplads med over 6.000 års historie. De modige kan kravle gennem tunnelen og ind i de gamle gravkamre. Det tilhørende geologiske museum er også et besøg værd.

Herfra går turen mod den nordlige kyststrækning, og undervejs kan vi nyde de smalle veje med stendiger på hver side og flot klippede hække og hegn. Kønne jerseykøer kigger fra markerne på os med deres milde øjne, og vi må nok finde os i at køre lidt bag en traktor læsset med de herlige Jersey Royals, øens svar på Samsø-kartofler. 

Efter at have nydt den smukke kyststrækning i nord går turen langs østkysten, og hvis vejret tillader det, bliver der mulighed for at vandre et par kilometer langs kysten fra St. Cathrine’s Bay til Gorey (ca. 2,5 km). Skulle vejret ikke være medgørligt, eller ønsker man at tage bussen, bliver der lidt mere tid ved havnen i Gorey, hvor man ved lavvande kan se de strandede både ligge og vente på igen at blive omfavnet af vandet i Den Engelske Kanal.

Efter lidt tid på egen hånd til frokost eller en forfriskning skal vi besøge øens første fæstning, det imponerende og velrestaurerede Mont Orgueil Castle.

Pris for udflugt 400 kr. (heraf entreer ca. 180 kr.)

Dag 8
Tid til egne eventyr. Besøg fx dyreparken Durrell Wildlife Park, en lavendelfarm eller tag på vandretur til St. Aubin’s Bay
Lavendelmark, Jersey

Der er rigtig meget at opleve på Jersey. Man kan vælge at gå på en af de mange vandreruter på øen, eller måske besøge den smukke Lavender Farm, en familiedrevet gård, der fremstiller eksklusive produkter af lavendel. Her kan man se lavendelmarkerne og høre om, hvordan duften udvindes af de lilla lavendelblomster. Fra gården er der mulighed for at gå en tur ad den gamle jernbane, som i dag kun er åben for cyklister og fodgængere (1,5 km) frem til den lille St. Aubin’s Bay, hvorfra du kan tage bussen hjem.

Et besøg værd er også Durrell Wildlife Park, en dyrepark, som blev grundlagt for over 50 år siden af den britiske zoolog og forfatter Gerald Durrell, der i den engelsktalende del af verden er på højde med David Attenborough. I parken finder man over 130 truede dyrearter, blandt andet Sumatra-orangutanger, lemurer og komodovaraner.

Det er vores sidste aften på Jersey, og derfor byder vores rejseledere på en øl på en af de nærliggende pubber. Herefter er det muligt på egen hånd at gå ud og nyde en sidste skøn middag i St. Helier, måske sammen med nye rejsekammerater.

Dag 9
Hjemrejse med direkte fly til Danmark

Det er ved at være tid til at sige farvel til Jersey. Vi flyver direkte til Danmark med Albatros’ fly.

Prisinformation

Tillæg for enkeltkahyt/-værelse
kr. 11.998,-
(kun muligt i kat. C)
Tillæg for opgradering af kahyt
  • Kahytskategori C: + kr. 1.998,- pr. person
  • Kahytskategori B: + kr. 3.298,- pr. person
  • Kahytskategori A: + kr. 4.998,- pr. person
Børnerabat 2-11 år

50 % af grundprisen ved 2 betalende voksne i samme kahyt

3 personer i samme kahyt

Hvis I bor 3 personer i samme kahyt, får I en rabat på kr. 3.000,- pr. person (kun muligt i kat. B)

 

Prisen inkluderer
  • Dansk- og skandinavisktalende rejselederteam
  • Fly København – London Gatwick og Jersey – København
  • Lokal transport i England og på Jersey ved ankomst og afrejse dag 1 og 8
  • Udflugter jf. program
  • Informationsmøder og foredrag ved rejselederne
  • 6 dages krydstogt med Ocean Nova i delt udvendig dobbeltkahyt med bad/toilet (kat. D)
  • 3 nætter på Hotel Mayfair i St. Helier på Jersey i delt standarddobbeltværelse
  • Helpension på skibet
  • Morgenmad på hotellet
  • Kaffe og te på skibet
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstra udflugter og arrangementer
  • Udflugt til det østlige Jersey kr. 400,- (bør bestilles hjemmefra for at sikre plads)
  • Tillæg for enkeltkahyt/-værelse el. kahytsopgradering
  • Eventuelle måltider på land
  • Drikkevarer (ud over kaffe og te)
  • Drikkepenge til besætningen på Ocean Nova (beregn ca. 13,5 euro pr. dag pr. person)
  • Personlige fornødenheder
  • Alt ikke er nævnt under "Prisen inkluderer"
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)

 

Vejr-, vind- og strømforhold med videre kan gøre, at udflugter må ændres eller aflyses

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 40 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Tilslutning med indenrigsfly

Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.

Gode tips til pakkelisten

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Mere om dine rejsemål

Vil du vide mere om klima og vejr, tidsforskelle, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres, så læs mere herunder.

England: www.albatros-travel.dk/destinationer/europa/england
Jersey:
www.albatros-travel.dk/destinationer/europa/jersey

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser