Marokko – landet hvor solen går ned

Efter morgenmaden tager vi på byrundtur i Casablanca, som på blot 150 år er vokset fra at huse et par tusinde indbyggere til knap fire millioner – godt hjulpet på vej af franskmændene, da Marokko var fransk protektorat i første halvdel af 1900-tallet. Vi stifter nærmere bekendtskab med Casablancas art déco-bygninger, og lægger vejen forbi det stemningsfulde kunsthåndværks-kvarter Habous med smalle arkadegader og smukke, hvidkalkede huse. Området blev bygget af franskmændene i 1930’erne med inspiration fra de traditionelle, arabiske medinaer, lokale arabiske bydele. Arkitektonisk finder man her en spændende blanding af traditionel marokkansk og europæisk stil.

Vi ser også byens store prestigeprojekter: Mohamed V-torvet og Hassan II-moskeen. Den 210 meter høje minaret, som står lige ud til Atlanterhavet, er verdens højeste, og med plads til 25.000 bedende indenfor og yderligere 80.000 udenfor er moskéen blandt verdens største. Hassan II-moskéen skulle have været klar til indvielse på kong Hassan II’s 60-års fødselsdag i 1989, men byggeriet blev først færdigt i 1993. Moskeen er inspireret af den ældgamle klippemoské i Jerusalem, men har også moderne særpræg. Fx peger en laserstråle i toppen af minareten om aftenen mod Mekka, og ved helt særlige lejligheder bliver det automatiserede tag skudt til side, så man kan bede under åben himmel. Inde i den kolossale moské er det blandt andet bedehallens størrelse og den detaljerede udsmykning og træskærerarbejde, der imponerer.

Vi kører videre nordpå til Rabat, Marokkos politiske hovedstad og den ene af landets fire gamle kongebyer. Her ser vi byens kongelige palads, kasbaen, Mohamad V’s mausoleum og Hassan-tårnet, en minaret fra 1100-tallet, som troner majestætisk og alene i landskabet – den tilhørende moské blev aldrig færdigbygget.

Vi går en tur i Rabats charmerende medina, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Her kan du gå på opdagelse i de snævre gyder og gøre en god handel med for eksempel træskærerarbejde, lædersko eller berbertæpper, som fremstilles af berberstammer i det nordlige Afrika.

I dag kører vi nordpå langs Marokkos Atlanterhavskyst. I kolonitiden hørte området under spanierne, som har sat deres tydelige aftryk i byerne langs kysten og inde i landet. Byerne har på typisk spansk vis en Plaza Major og en katedral. Desuden udviklede spanierne ligesom franskmændene en særegen marokkansk arkitektur med både spansk og marokkansk præg. På vejen mod Asilah gør vi et kort ophold i den gamle havneby Larache, der under spaniernes herredømme var den vigtigste havneby i Spansk Marokko.

Fra Larache fortsætter vi mod en af Marokkos smukkeste havnebyer, Asilah, som var en vigtig handelsby for portugiserne i deres atlantiske handelsnetværk. Medinaen, som vi besøger, står stort set som for 500 år siden. Asilah er en lille, smuk og meget ren by. De hvidkalkede huse gør, at man kan føle sig hensat til en græsk ø. Vi går en tur i medinaen og på byens mure, der blev bygget af portugiserne.

Fra Asilah tager vi videre til Afrikas nordvestligste punkt, Kap Spartel. Området er et smukt frodigt område, og Atlanterhavet strækker sig ud i horisonten. Vi besøger også den såkaldte Herkules’ hule, hvor en sprække i klippevæggen danner et vindue, hvor igennem man kan se Atlanterhavet. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til det myteomspundne Tanger.

Tanger er en af de store vigtige middelhavsbyer og ligger, hvor to verdenshave og to kontinenter mødes. Byens placering har gennem historien gjort den eftertragtet, og både romere, arabere og europæere har kontrolleret byen, inden den blev overgivet til Marokko i 1956.

I første halvdel af det 20. århundrede var Tanger en international by, delt op i adskillelige zoner, som hørte under forskellige lande. Frankrig, Spanien, England, Portugal, Sverige, Holland, Belgien, Italien og USA havde hver deres del af byen. I den internationale periode virkede Tanger som en magnet på kunstnere, flygtninge, folk i eksil, og i det hele taget marginaliserede folk fra hele Europa, der søgte lykken i det meget liberale Tanger. Tendensen fortsatte helt frem til slutningen af 1950’erne, hvor mange amerikanske beatforfattere boede i Tanger. I 1960´erne lod mange europæiske rockmusikere sig inspirere i Tanger, bl.a. tilbragte Rolling Stones lange perioder i byen.

På dagens tur i Tanger kommer vi både til den gamle og nye by. I den nye by ser vi den store plads, Grand Soco, der ligger ved indgangen til medinaen. Medinaen er Tangers topattraktion, en labyrint af smalle gader, små pladser, cafeer – alt sammen inden for de gamle portugisiske mure. Vi besøger den mindre plads, Petit Soco, hvor vi tager en kop kaffe eller te. Petit Soco var i den internationale periode samlingsstedet for mere lyssky aktiviteter i byen; spioner, handel med illegale varer og byens prostituerede holdt til her. 

I den nye bydel kommer vi bl.a. forbi Place de Paris og Boulevard Pasteur, hvor man tydeligt kan fornemme byens tidligere storhedstid.

Du har resten af dagen på egen hånd, og et godt bud på en dejlig eftermiddag i byen er at lægge vejen forbi et af Tangers berømte konditorier eller gå en tur langs med havet.

Vi forlader Tanger og kysten for at bevæge os ind i landet mod Rifbjergene. På vejen besøger vi byen Tetouan, som ligger dramatisk placeret for foden af Rifbjergene. Tetouan blev grundlagt af andalusiske flygtninge i slutningen af 1400-tallet. Fra 1912-1956 var Tetouan hovedstaden i Spansk Marokko, der dækkede hele det nordlige Marokko. Byens lange tilhørsforhold til Andalusien har givet den et stærkt spansk-maurisk særkende.

Vi går en tur i den hvidkalkede medina og får et godt indtryk af spansk koloniarkitektur på Mohammed V-avenuen.

Rejsen fortsætter til en af Marokkos smukkeste byer, Chefchauen, som også ligger for foden af bjergene. I byen er de fleste huse malet i en smuk blå farve, og Chefchauens medina er lille og nem at finde rundt i. Vi går en tur rundt i medinaen og får også et indtryk af den nye bydel. Chefchauen er et perfekt sted at slappe af, nyde en kop te eller kaffe. Der er også et par hammamer (traditionelle marokkanske bade) i byen, som er et besøg værd.  Spørg rejselederen om hjælp til at booke et hammambesøg.

I dag besøger vi den UNESCO-fredede romerske by Volubilis, som er den bedst bevarede romerske by i denne del af Nordafrika. Her beundrer vi blandt andet velbevarede mosaikker, en triumfbue opført for den romerske kejser Caracalla i 217 og ruinerne af en basilika fra 100-tallet. Efter besøget i Volubilis stopper vi ved et udsigtspunkt og ser byen Moulay Idriss, som ligger kompakt placeret over to bakketoppe med sine hvidkalkede huse. Byen er meget betydningsfuld for marokkanerne, da det var herfra profeten Muhammeds tipoldebarn, Idris, spredte den islamiske tro i Marokko i slutningen af 700-tallet.

Kongebyen Meknes, den tredje af kongebyerne, er dagens næste stop. Byen blev grundlagt i slutningen af 1600-tallet af den magtfulde sultan Moulay Ismail, Marokkos modstykke til Louis XIV, og Meknes går da også under navnet det marokkanske Versailles. Moulay Ismail formåede at omskabe den dengang lille provinsby til en spektakulær kongeby med alt, hvad dertil hører af smukke bygningsværker i karakteristisk maurisk-spansk stil. Vi ser Meknes’ højdepunkter: de kongelige stalde og den imponerende og smukt forarbejdede Bab Mansour-port, hovedporten i den 25 kilometer lange bymur, som omkranser byens medina. Vi fortsætter rejsen til Fez, hvor vi overnatter.

Dagen er reserveret til oplevelser i Fez, som blev grundlagt i 789 e.Kr. umiddelbart efter den arabiske invasion af Nordafrika og Spanien. Fez er kendt som Marokkos hovedstad inden for kunsthåndværk, og ikke mindst byens tekstilhåndværkere, træskærere og keramikere er berømte for deres kreative talenter. Langt størstedelen af Marokkos kendte, håndlavede keramik bliver til her i Fez – og ofte sidder keramikerne og de andre kunsthåndværkere og arbejder efter gamle traditionelle arbejdsmetoder, der ikke har mærket meget til moderniseringen.

Til fods begiver vi os ind i Fez’ kæmpestore og livlige medina, hvor ikke færre end 9.000 smalle gader slanger sig ind og ud imellem hinanden i en fascinerende labyrint. Her bliver sanserne konstant bombarderet med lyde, farver og dufte, og vi går på opdagelse blandt smukke, historiske huse, fantastiske fontæner, butikker, souk’er og majestætiske moskéer, der åbenbarer sig som stille oaser. Inde midt i medinaen gemmer sig et kæmpe farveorgie af store kar fyldt med farve, hvor tekstilerne bliver farvet. Æsler lastet med varer og mennesker trasker tålmodigt af sted i de smalle gader, og visse steder føles det som om, tiden har stået stille i mange hundrede år.

Vi lægger vejen forbi den imponerende og smukt dekorerede Karaouine-moské, grundlagt i 859 e.Kr., og hjemsted for Al-Karaouine-universitetet, verdens ældste universitet. Interessant nok grundlagt af en kvinde, Fatima al-Fihri. Med på programmet er også Bou Inania-madrasaen. Den gamle uddannelsesinstitution er bygget i midten af 1300-tallet har fungeret som både moské og uddannelsesinstitution og har været afgørende for at give Fez status som intellektuelt centrum. Bou Inania var den sidste madrasa, mariniderne byggede og den eneste madrasa – en juridisk skole knyttet til en moské – i Fez med en minaret.

Vi ser også den berømte fontæne på Nejjarine-torvet, kunstfærdigt udsmykket med mosaik i et fantastisk, geometrisk mønster. Om eftermiddagen kører vi til bydelen Fez Jdid, Det Nye Fez, som dog blev grundlagt i 1276. Vi går en tur gennem denne farverige og livlige bydel, inden vi sidst på eftermiddagen vender tilbage til hotellet.

I dag venter en lang og fascinerende køretur gennem Atlasbjergene, som strækker sig 2450 km gennem Tunesien, Algeriet og Marokko. Bjergkæden adskiller de frugtbare områder langs med Middelhavs- og Atllanterhavskysten fra Sahara. Det højeste punkt i Atlasbjergene er Jebel Toubkal, 4165 m, bjergets tinde er på klare dage synligt fra Marrakech. Bjergkæden Mellematlas er det traditionelle marokkanske hovedland, bjergområderne er præget af mindre landbrug, og det er her såvel som i bjergkæden Høje Atlas, at Marokkos traditionelle befolkning, berberne, holder deres traditioner i hævd.

Efter turen gennem Mellematlas ankommer vi til Midelt, hvor vi gør stop, inden vi begynder turen henover Høje Atlas. Turen gennem Atlasbjergene byder på storslåede udsigter, og en mulighed for at se nærmere på berberkulturen. Vi kører over Tizi n-Talremt-passet og gennem Ziz-dalen mod Erfoud.

Først på aftenen ankommer vi til Erfoud, som udgør basen for morgendagens ørkentur.

Før solopgang kører vi i firhjulstrækkere til Erg Chebbi og ser solopgangen over Sahara. Ergen, sandklitten, troner over byerne Merzuga og Hassi Libed og kan blive op til 160 meter høj. Sandklitten skifter konstant form, og farverne varierer mellem orange, pink, gul eller lilla alt efter lyset.

Efter morgenes ørkenoplevelse kører vi mod Todra-dalen, som er dannet af en sprække mellem bjergkæden Høje Atlas og Sarhrobjerget. Vejen ind mod dalen går gennem byen Tinghrir og derefter gennem grønne palmelunde og berberlandsbyer. Kløften er visse steder 150 meter høj og 10 meter bred.

Vi går en tur i området og hilser på de lokale indbyggere med deres æsler og kameler. Her mærkes kontrasten i forhold til storbylivet i Casablanca og Tanger. Fra Todra-dalen kører vi langs med Atlasbjergene mod Boulmane, en mindre administrativ by, hvor vi overnatter.

Boulmane er udgangspunktet for dagens tur mod Ouzzerzate, hvor vi undervejs ser Dades-kløften og flere kasbaer. Dades-kløften begynder umiddelbart nord for Boulman, og dens høje kalkstensformationer et fantastisk syn. Langs vejen ind i dalen ligger gamle ksours (borge), kasbaer og nyere huse.

Fra Dades kører vi mod ørkenbyen Ouzzerzate ad de 1.000 kasbaers vej. Kasbaer blev bygget udover hele Marokko, men i denne del af Marokko antager kasbaerne en helt anden form, end vi tidligere har set i Rabat og Fez. Kasbaen var en befæstet bygning, hvor den lokale hersker boede, og beboerne fra nærtliggende landsbyer kunne søge tilflugt i tilfælde af angreb. Kasbaerne er bygget i muddersten, og mange af dem var placeret i mindre oaser. Undervejs gør vi ophold i Skoura, der ligger i en stor palmelund. Skoura har flere utroligt velbevarede kasbaer og er en af de mest interessante oasebyer i området.

Ved ankomsten til Ouzzerzate går vi en tur i byen og ser blandt andet kasbaen og får et indtryk af, hvorledes franskmændene anlagde administrative byer i Marokkos provinser.  Området omkring Ouzzerzate har en plads i moderne filmhistorie. David Lean filmede dele af ”Lawrence of Arabia” ved Ait Ben Hadou, og Martin Scorsese filmede ”The Last Temptation of Christ” og “Kundun” i området. Ridley Scott har brugt de nærliggende Atlasfilmstudier og flere lokaliteter i området, da han filmede “Gladiator”, ”Black Hawk Down” og ”Kingdom of Heaven” – for blot at nævne et lille udpluk af de film, der er indspillet i området.

Efter morgenmaden begynder vores tur mod sydens hovedstad, Marrakech. Vi kører mod bjergkæden Høje Atlas og besøger undervejs den ikoniske kasbah, Ait Ben Haddou. Hvornår hele kasbaen er bygget vides ikke med sikkerhed, men de første bygninger stammer fra det 11. århundrede. Kasbaen lå ved en tidligere vigtig karavanevej, der mistede sin betydning i midten af det 20. århundrede, da franske fremmedlegionærer anlagde vejen over Tich-n-Tichka passet. Vi går en tur i kasbaen, hvor der i dag kun bor ganske få familier.

Fra Ait Ben Haddou begynder vores vej op i Høje Atlas, hvor fantastiske naturscenerier venter på vejen mod Marrakech. Vi ankommer til Marrakech sidst på eftermiddagen.

Efter morgenmaden tager vi på opdagelse i Marrakech og ser de berømte saadiske grave, som stammer fra tiden under sultan Ahmad I al-Mansur I i 1500-tallet. De overdådigt udsmykkede og smukt forarbejdede grave blev først opdaget i 1917 og har siden da været en af Marrakech’ store attraktioner. Vi skal også se byens vartegn – Koutoubia-tårnet – den smukke minaret på Marrakech’ største moské, og Bahia-paladset, som blev bygget sidst i 1800-tallet og ligger smukt omkranset af velduftende blomsterhaver.

Om eftermiddagen skaber vi vores eget kapitel af Tusind og én nat, når vi går på opdagelse i medinaen og de mange souk’er, hvor velduftende krydderier og marokkansk kunsthåndværk, blandt andet læderprodukter, kobbervarer og smukke berbertæpper, frister. Også her arbejder kunsthåndværkerne efter oldgamle metoder, og det er fascinerende at følge deres arbejde i de små, lokale værksteder.

Vi ser også Ben Youssef-koranskolen fra det 16. århundrede, der var en Afrikas største skoler, da den blev bygget, og Marrakech museum, der ligger midt i medinaen.  Vi runder af på den livlige, centrale plads Djemaa el Fna, som er byens nerve. Om dagen er torvet fyldt med alt fra boder med friskpresset juice til frygtløse slangetæmmere, mens der om aftenen optræder fantasifulde historiefortællere, magiske tryllekunstnere, gøglere, dansere og opstilles velduftende madboder. Vi suger til os af stemninger og indtryk, inden vi spiser middag på en af Marrakech’ mange gode restauranter.

I dag kører vi ud til Atlanterhavet og besøger en af Marokkos smukkeste atlanterhavsbyer. Essaouira eller Mogador blev grundlagt som en handelsstation af fønikerne i det 7. århundrede f.Kr., og op gennem tiden har arabere, berbere og portugiserne sat deres præg på byen.

Det Essaouira, vi ser i dag, stammer fra midten af 1700-tallet. Vi går gennem byen, som er umiskendelig marokkansk, og vi ser blandt andet havnen, fæstningsværkerne og den eneste af byens gamle synagoger, der stadig eksisterer. Vi spiser frokost i byen, og resten af dagen er sat af til egne oplevelser i Essauoira.

Efter frokost forlader vi sydens hovedstad og kører mod Casablanca, hvor vi har vores sidste aften i Marokko.

Vi spiser fælles middag på Rick´s Cafe, som slog dørene op i 2003. Restauranten er indrettet meget smagfuldt som i filmen Casablanca, og det er lige før, man hører Bogarts tørre stemme kommandere med Sam ved klaveret: “You played it for her, you can play it for me…If she can stand it, I can. Play it!”

Vi flyver hjem fra Casablanca og ankommer til København med kufferten fuld af Marokko-oplevelser.