Nibelungens Ring i Leipzig

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Den komplette Nibelungens ring med alle 4 operaer på en og samme tur opført i Leipzigs berømte operahus med det verdensberømte Gewandhaus Orchester

Afslappende og oplevelsesrig rejse til Leipzig, hvor temaet er Wagners ’Nibelungens Ring’ – denne mytiske og sagnomspundne operacyklus, der med udgangspunkt i de nordiske sagaer og tyske heltekvad udgør et af operahistoriens største værkerLæg dertil nogle fine dage i Leipzig, hvor andre store musikere har studeret, boet og sat deres aftryk, for eksempel Johann Sebastian Bach, Georg Philipp Telemann, Felix Mendelssohn samt Clara og Robert Schumann – ikke at forglemme Hanns Eisler, Edvard Grieg, Albert Lortzing, Gustav Mahler og Richard Wagner.
Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Euro

Dagsprogram
Dag 1 Fly København – Berlin, bus til Leipzig
Dag 2 En musikalsk vandring i Leipzig og introduktion til Ringen og Rhinguldet. Operaen Rhinguldet
Dag 3 Thomas-kirken og Bach-museet og introduktion til Valkyrien. Operaen Valkyrien med pausemåltid.
Dag 4 Museumsbesøg og introduktion til Sigfried. Operaen Siegfried med pausemåltid.
Dag 5 Introduktion til Ragnarok og tid på egen hånd. Operaen Ragnarok m. pausemåltid
Dag 6 Morgenmad og hjemrejse

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejselufthavn Bemærk
12.798,–
København
Udsolgt
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Fly København – Berlin, bus til Leipzig
Velkommen til Leipzig

Efter at have landet i Berlin kører vi straks videre til Leipzig, hvor vi indkvarteres på hotellet og får en introduktion til de kommende dage. I de kommende dage benytter vi os i høj grad ad de offentlige transportmidler, og vi vil også spadsere en del i Leipzig centrum. Efter de fire forestillinger har vi dog direkte bus tilbage til hotellet.

Leipzig er en musikalsk by, hvor store musikere har studeret, boet og spillet, og Leipzig er kendt for sine fine operaforestillinger, hvor byens stolthed, Gewandhaus Orchester, spiller. Orkestret fejrer i sæsonen 2017/18 sit 275 års jubilæum og spiller kloden rundt og værdsættes på niveau med Berliner- og Wiener-filharmonikerne. Byen holder desuden Bach fest i juni 2018.

Rejsen er selvfølgelig tilegnet Richard Wagners store operaserie Nibelungens Ring og de fire opførelser, men vi kommer ikke uden om Grieg, Mendelsohn, Bach og Mahler blandt andre.

Leipzig er hovedbyen i den tyske delstat Sachsen, og dens historie er lang og glorværdig. Byen falmede en del under DDR-tiden, men er igen i dag en blomstrende og økonomisk vigtig by med små 600.000 indbyggere. Leipzig var en vigtig handelsby, og dermed en økonomisk faktor, der tiltrak et andet og mere kulturelt interesseret publikum.

Efter genforeningen blev mange af de dårligste og ligeledes grimmeste bygninger revet ned og centrum genopført. Dertil blev der bygget et sporvogns- og undergrundsnetværk, der er er et af de største i Tyskland.

Dag 2
En musikalsk vandring i Leipzig og introduktion til Ringen og Rhinguldet. Operaen Rhinguldet
Introduktion til Richard Wagners univers

Vi går en tur rundt i det centrale Leipzig og ser, hvor de kendte musikere holdt til. Richard Wagner blev født i Leipzig, Johann Sebastian Bach var kantor ved Thomaskirken, hvor han også  ligger begravet, og komponisten Felix Mendelsohn arbejdede og døde i Leipzig. Edward Grieg studerede i Leipzig og både Mahler og Schumann holdt til i denne musikalske by. Siden 1840 har Leipzigs operahus været et af de førende i Europa, og dets orkester Gewandhaus Orchester regnes for et af de fornemmeste. Vi spiser frokost og lader op til aftenens forestilling.

Nibelungens Ring er en sammenhængende forestilling, som Richard Wagner, der levede 1813-1883, skrev og komponerede over en periode på 26 år. Det er en fantasiforestilling med inspiration fra nordiske og tyske myter og historier, der udspilles i en anden tid og afsluttes med gudernes undergang.

Rhinguldet indleder ringcyklussen og er den korteste af de fire forestillinger. Den handler om magt og begær, om at eje og begære og om elskov og had. Magisk guld gemt i Rhinen og bevogtet af Rhindøtrene stjæles af dværgen Albereich, og så begynder forviklingerne mellem dværgene, gudernes hersker Wotan og den forbandelse der pålægges den ring, som Albereich får smedet ud af guldet, før han må overdrage den til Wotan. Rhinguldet består af en akt.

Forestillingen starter kl. 17.00, så enten efter sen frokost eller tidlig middag mødes vi i centrum eller ved operaen i god tid.

Dag 3
Thomas-kirken og Bach-museet og introduktion til Valkyrien. Operaen Valkyrien med pausemåltid.
Fra Valkyrien

Efter morgenmad drager vi til byen og ser Bach-museet og Thomas-kirken. Johann Sebastian Bach, der anses for en af barokkens helt store komponister, blev i 1723 ansat som skoleleder i Leipzig og organist i Thomaskirken. Ud over at være organist fik han dermed også ansvaret for Thomaner-koret – et drengekor, der blev oprettet i 1212, og som den dag i dag er verdensberømt for deres optrædener i deres karakteristiske Kieler-sømandsuniform „Kieler Blusen“.

Bach var meget produktiv, men havde brug for stabilt arbejde til at brødføde sin familie, da han med sin første kone, som også var hans kusine, fik syv børn og med sin anden kone fik tretten børn. Derfor kunne hans musikalske produktion muligvis have været meget større, men det er dog en stor og mindeværdig samling af kompositioner han efterlod.

Vi besøger Bach-museet, der ligger lige ved kirken, og museet giver et godt billede af en musikalsk familie og en stor komponist.

Den anden opera er Valkyrien, der fortsætter dramaet fra Rhinguldet, omend nye aktører som tvillingerne Siegmund og Sieglinde overtager scenen sammen med Brünhilde, og her er det sikkert, at inspirationen er fundet i de nordiske sagaer om Vølsungerne. Valkyrien er tre akter, og det mest kendte stykke er Valkyrieridtet fra tredje akt.

Et lettere måltid serveres i en af pauserne.

Forestillingen starter kl. 17.00, så enten efter sen frokost eller tidlig middag mødes vi i centrum eller ved operaen i god tid

Dag 4
Museumsbesøg og introduktion til Sigfried. Operaen Siegfried med pausemåltid.
Operean Siegfried

I dag tager vi introduktionen til Sigfried før vi tager på museumsbesøg.

Forestillingen starter kl. 17.00, så enten efter sen frokost eller tidlig middag mødes vi i centrum eller ved operaen i god tid.

Sigfried er igen en treakters forestilling, og vi er nu ved 3. generation, for Sigfried er barnebarn af gudekongen Wotan og datter af Sieglinde. Han bliver brugt af Albereich til at få skatten tilbage, for Siegfried er den eneste der ikke kender til frygt, hvilket er nødvendigt for at samle sværdet Nothung.

Igen i aften serveres der et lettere måltid i en af pauserne.

Dag 5
Introduktion til Ragnarok og tid på egen hånd. Operaen Ragnarok m. pausemåltid
Leipzigs berømte operahus

Efter morgenmad præsentation af Ringens finale, Ragnarok.

Resten af dagen er til brug på egen hånd, besøg evt. Leipzig Zoo der er anerkendt som en af de bedste zoologiske haver i Europa, kig ind i kunstmuseet, oplev Stasi museet Museum in der ”Runden Ecke”, besøg andre interessante eller historiske dele af byen, eller gå på shopping, før det sidste stik af Niebelungens Ring.

Forestillingen starter kl. 17.00, så enten efter sen frokost eller tidlig middag mødes vi i centrum eller ved operaen i god tid. Afslutningen er ikke mindre forvirrende end hele historien, men til sidst dør alle, og ringen og Rhinguldet vender tilbage til Rhinen.

Også i aften får vi et lettere måltid i en af pauserne.

Dag 6
Morgenmad og hjemrejse
Efter morgenmad begynder vi at vende retur til Berlins lufthavn, hvorfra vi flyver hjem.

Prisinformation

Tillæg for enkeltværelse
1.998,–
Prisen inkluderer
  • Fly tur/retur København – Berlin
  • Dansk rejseleder
  • 5 nætter med morgenmad i godt 4* hotel
  • Lunch dag 2
  • Operabilletter til 4 forestillinger, kategori 3
  • Lettere pausemåltid (forskellige) med 1 glas vin til forestillingerne 2, 3 og 4
  • Bustransport fra Berlin til og fra Leipzig
  • Bustransport fra Operaen til hotel efter forestillingerne
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Øvrige måltider og drikkevarer
  • Drikkepenge til lokalguide, chauffør m.v. (beregn ca. kr. 300,- pr. person)
  • Personlige fornødenheder
  • Alt ikke nævnt under prisen inkluderer

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Operaen

Vi har billetter til kategori 3 = række 8 – 13, eller på balkonen række 5 - 6. Alle fire forestillinger starter kl. 17.00. Vi tager det offentlige til centrum eller til operaen og mødes ved start. Vi har inkluderet et pausemåltid med et glas vin til de tre sidste forestillinger. Da der ikke er pause i Rhinguldet og den slutter tidligt, kan der spises på hotellet eller ude i byen.

Hotel

Vi bor på Balance Hotel Leipzig Alte Messe, et godt, pænt 4* hotel lidt uden for centrum. Offentlig transport er inkluderet i opholdet, og til centrum beregnes 20 – 25 min. Vi tager den offentlige transport til centrum for formiddagsaktiviteterne og før forestillingerne, men har sørget for bustransport tilbage til hotellet efter alle fire forestillingerne.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtet til at refundere rejsens pris.

Køretider

Se dagsprogram for længder.

Bagage

Man må medbringe 1 stk. bagage per person på maks. 20 kg + håndbagage (maks. 8 kg). Håndbagagens dimensioner må maksimalt udgøre 118 cm totalt (længde x bredde x højde = fx 55 cm x 40 cm x 23 cm).

Det er en god idé at medbringe en mindre rygsæk eller taske til udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Påklædning

Maj er normalt dejlig lunt, men der kan også være koldt, ligesom i Danmark. Operaen har ingen dresscode og er afslappet ligesom i Danmark.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Bemærk, at hvis du rejser uden for Europa, er fyldt 70 år eller lider af kroniske sygdomme, skal du udfylde en helbredserklæring. Gouda anbefaler, at du udfylder denne sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse, eller ved ankomst til destinationen. Det vil fremgå af afrejsepapirerne, hvor gruppen møder sin rejseleder.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet.

Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.

Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Placering i bussen

Hos Albatros tilbyder vi ikke, at man kan have faste pladser i bussen, og det er derfor heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Ved ikke at tilbyde køb af bestemte pladser, risikerer man således ikke, at købstidspunktet er afgørende for, hvilken plads i bussen, man får adgang til. Derimod kan der aftales rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Lignende rejser

18DEVCB02ADK0905