Nytår i Lissabon

Skyd det nye år ind i en af Europas ældste og mest charmerende storbyer – Lissabon. Inkl. 4-stjernet hotel og 4-retters nytårsmiddag

Byd det nye år velkommen i Lissabon, Portugals og søfarernes hovedstad, på denne stemningsfulde rejse. Vi bor på det 4-stjernede Hotel Turim Avenida. Hotellet ligger centralt i Lissabon, der er kendt for sine kurvede smalle gader, grønne parker, smukke åbne pladser og brede boulevarder, hvor de hyggelige sporvogne bumler forbi.

Vi går på opdagelse i Lissabons spændende kvarterer, hvor vi skal indsnuse den hyggelige atmosfære og opleve nogle af byens historiske højdepunkter, såsom Katedralen og den historiske plads Praça do Comércio. Nytåret fejres med en lækker 4-retters middag inkl. drikkevarer på den legendariske restaurant Leão d’Ouro, der kan dateres helt tilbage til 1834. Efter kl. 24 kan du opleve hovedstaden i festklæder, når lisboetterne samles på byens pladser og himlen optændes af fyrværkeri.

Har du lyst, kan du tage med på en ekstratur (tilkøb) til Sintra og Lissabonkysten, der er kendt som et af de smukkeste områder i Portugal. Lissabon indbyder også til oplevelser på egen hånd. Besøg f.eks. de lokale markeder, hvor du kan købe alt fra kulinariske specialiteter til håndbroderede duge. Eller tag på indkøb i de hyggelige handelsgader, hvor du kan gøre gode fund. Gør ophold på en af de hyggelige caféer undervejs, og nyd en god kop kaffe eller et glas portugisisk vin.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Jul og nytår

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Euro

Dagsprogram
Dag 1 29. dec. København – Lissabon
Dag 2 30. dec. Byrundtur i Lissabon, til fods og med sporvogn, og tid på egen hånd
Dag 3 31. dec. Mulighed for udflugt til Sintra og Lissabonkysten. Nytårsmiddag om aftenen
Dag 4 1. jan. Tid på egen hånd
Dag 5 2. jan. Lissabon – København

Hoteller

Turim Avenida Liberdade Hotel

Vi bor på det 4-stjernede Turim Avenida Liberdade Hotel, som ligger centralt på den smukke Avenida da Liberdade og den imponerende rundkørsel Marquês de Plombal. Herfra er der blot 1,2 km til byens absolutte centrum. Hotellet har velindrettede, moderne og dejlige værelser med alt hvad der behøves, måske er værelserne ikke de største, men beliggenheden og komforten opvejer dette. Hotellet har gratis WiFi. Læs mere om hotellet på http://turim-hotels.com/

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejselufthavn Bemærk
7.998,–
København
Udsolgt
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
29. dec. København – Lissabon

Fra lufthavnen kører vi mod Lissabon, og begiver os ud på en lille panoramasightseeing. På turen får vi et overblik over byen, inden vi kommer frem til vores 4-stjernede Hotel Turim Avenida, hvor vi tjekker ind. Hotellet ligger centralt på den imponerende, 90 meter brede indkøbsgade Avenida da Liberdade, vejen som fører op til den store rundkørsel Marquês de Plombal, der af mange regnes som centrum af Lissabon. Den smukke paradegade er Lissabons svar på 5th Avenue i New York, og det er her, man finder alle de dyre mærkevarebutikker, men ikke mindst en smuk avenue. Fra hotellet til det vi vil kalde byens absolutte centrum er der blot 1,2 km.

Dag 2
30. dec. Byrundtur i Lissabon, til fods og med sporvogn, og tid på egen hånd

Fra hotellet starter vi med at gå mod centrum. Undervejs hører vi om byens spændende historie og udvikling. Rejselederen beretter om alt fra Nellikerevolutionen til portvin, håndlavede kakler og oversøiske kolonier. Vi bliver udstyret med 24-timers billetter til busser og sporvogne og tager en tur på en af de hyggelige sporvognsruter, der fører os ad små snørklede gader og stræder rundt i byen. Undervejs stopper vi og smager et glas af den kendte portvin. Vi gør naturligvis stop på en lokal café, hvor vi nyder en god kop kaffe, imens rejselederen fortæller om de portugisiske kaffetyper. Vi oplever det levende Alfama-kvarter, går gennem de herlige handelsgader og kommer ned til vandet ved udmundingen af Tejo-floden.

Rejselederen finder et sted, hvor vi kan spise en fælles frokost, for egen regning, eller du kan fortsætte på egen hånd. Du kan for eksempel benytte tiden til lidt shopping. På vejen tilbage til hotellet finder du alle slags forretninger, og lige ved hotellet ligger stormagasinet El Corte Ingles. Hvis du bliver træt i fødderne, er det blot at tage bussen eller metroen. Ellers kan du få fat en taxa til en særdeles rimelig pris.

Dag 3
31. dec. Mulighed for udflugt til Sintra og Lissabonkysten. Nytårsmiddag om aftenen

Dagen i dag har du fri til egne eventyr. Du kan også tage med på en spændende udflugt til Sintra og Lissabon.

Sintra ligger nordvest for Lissabon og er et af Portugals smukkeste områder. H.C. Andersen boede her en stund i 1866 og skrev: “Man siger, at enhver Nation finder i Cintra et Stykke af sit Fædreland, jeg fandt Danmark her; jeg troede at det gjenfinde mangen kjær Plet fra andre skjønne Lande. Det grønsværklædte Kent, Broskens vildt omkastede Steenblokke; jeg kunne her troe mig ved Genversøens Bred og i Leksands Birkeskove. Alt vexlede forunderligt rigt. Her stod Laurbærtræet med sin sortrøde Frugt, her løftede og bredte sig Geranierne som store Buske, og Fuchsien stod som træ. Fra Kastanjer og Bananer hang Slyngplanterne i en Fylde, der måtte minde Sydamerikaneren om hans Hjemstavns Skove.”

Sintra var allerede i middelalderen berømt for sine klostre. Senere blev byen et yndet opholdssted for portugisiske konger og adelige, som i tiden efter det store jordskælv i 1755 byggede mange slotte og palæer i og omkring byen. Senere blev Sintra center for den romantiske arkitektur, der dyrker det mystiske og det fantastiske. Flere af bygningsværkerne er udnævnt til verdens kulturarv af UNESCO. Efter et besøg i den hyggelige by kører vi mod Lissabonkysten. Undervejs gør vi ophold i Cascais, hvor du kan spise en frokost på egen hånd eller købe en kop kaffe. Om eftermiddagen er vi atter tilbage på hotellet.

Om aftenen skal vi spise en lækker fire-retters nytårsmiddag på legendariske Leão d’Ouro. Restauranten var oprindeligt en beværtning, der kan dateres helt tilbage til 1834, og et yndet mødested for portugisiske kunstnere som Malhoa, Rafael Bordalo, Pinheiro og Silvia Porto. To årtier senere blev Leão d’Ouro omdannet til en restaurant og stamgæsterne, som siden blev kendte kunstnere, bidrog til stedets udsmykning. Flere af malerierne fra Leão d’Ouro blev senere overdraget til Chiado Museum, men der hænger endnu et originalt maleri af ”Leão-gruppen” i restauranten.  Stedet har bevaret dets rustikke portugisiske charme, med blåhvide kakler på væggene samt runde lofthvælvinger, og er stadig et populært tilløbsstykke blandt lisboetterne.

Restauranten ligger i gåafstand fra hotellet (cirka 1,5 km), så du forholdsvis let kan komme hjem. Samtidig er der ikke langt til de store pladser i Lissabon, hvor du kan opleve fyrværkeriet og mærke den glade stemning på en aften som denne. Når klokken slår tolv, fyldes byens gader af feststemte portugisere. På Praça do Comércio underholder nationale musikgrupper, og vandrer du tilbage til hotellet langs Rua de Liberdade, kan du opleve byen fra sin allersmukkeste side med festfyrværkeri på himlen.

Dag 4
1. jan. Tid på egen hånd

I dag er det muligt at sove lidt længere. De fleste butikker er lukket på årets første dag, men byen er fyldt med mennesker, og mange caféer og restauranter holder naturligvis åbent. Tag eventuelt den stejle gåtur op til Castelo de São Jorge i det gamle mauriske kvarter, hvorfra du kan nyde byens smukkeste udsigt. Eller tag turen til Cristo Rei, der er en tro kopi af Kristusstatuen i Rio de Janeiro. Du kan tage med undergrundsbanen til Cais do Sodré Station og krydse floden til Cacilhas med pendlerfærge. Turen med undergrundstog er en oplevelse i sig selv på grund af de flotte stationer.

Om aftenen kan du eventuelt spise middag i et af de tidligere pakhuse langs Lissabons havnefront, der er omdannet til stilfulde restauranter, eller tage med til en af de mange nytårskoncerter, der afholdes rundt omkring i byen. Vi arrangerer et fælles arrangement til en af de populære koncerter, nemlig i Centro Culturel de Belem, der sidste nytår spillede musik af Strauss. Musikprogrammet er endnu ikke klar, men for at sikre billetter må vi bestille dem i god tid. Prisen for koncerten er kr. 280,- inklusive transport til og fra hotellet. Billetter skal bestilles senest 31/10 for at sikre sig plads.

Spørg også rejselederen til råds, hvis du ønsker forslag og inspiration til andre oplevelser.

Dag 5
2. jan. Lissabon – København
Du har formiddagen fri til egne oplevelser, inden vi begiver os til Lissabons lufthavn for at begynde hjemflyvningen til Danmark.

Udflugt til Sintra og Lissabonkysten

Sintra ligger nordvest for Lissabon og er et af Portugals smukkeste områder. H.C. Andersen boede her en stund i 1866 og skrev: “Man siger, at enhver Nation finder i Cintra et Stykke af sit Fædreland, jeg fandt Danmark her; jeg troede at det gjenfinde mangen kjær Plet fra andre skjønne Lande. Det grønsværklædte Kent, Broskens vildt omkastede Steenblokke; jeg kunne her troe mig ved Genversøens Bred og i Leksands Birkeskove. Alt vexlede forunderligt rigt. Her stod Laurbærtræet med sin sortrøde Frugt, her løftede og bredte sig Geranierne som store Buske, og Fuchsien stod som træ. Fra Kastanjer og Bananer hang Slyngplanterne i en Fylde, der måtte minde Sydamerikaneren om hans Hjemstavns Skove.”

Sintra var allerede i middelalderen berømt for sine klostre. Senere blev byen et yndet opholdssted for portugisiske konger og adelige, som i tiden efter det store jordskælv i 1755 byggede mange slotte og palæer i og omkring byen. Senere blev Sintra center for den romantiske arkitektur, der dyrker det mystiske og det fantastiske. Flere af bygningsværkerne er udnævnt til verdens kulturarv af UNESCO. Efter et besøg i den hyggelige by kører vi mod Lissabonkysten. Undervejs gør vi ophold i Cascais, hvor du kan spise en frokost på egen hånd eller købe en kop kaffe. Om eftermiddagen er vi atter tilbage på hotellet.

Pris: kr. 180,- pr. person – bestilles og betales hjemmefra.
Gennemføres ved 16 deltagere.

Prisinformation

Tillæg for enkeltværelse
1.498,–
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Lissabon t/r
  • Byrundtur i Lissabon
  • Indkvartering på 4-stjernet hotel i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt og 4-retters nytårsmiddag inkl. drikkevarer
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Udflugt til Sintra (kr. 180,- pr. person – bestilles og betales hjemmefra)
  • Nytårskoncert i Centro Culturel de Belem kr. 280,- (bestilles og betales hjemmefra)
  • Drikkepenge til chauffør og lokalguider (beregn ca. 10 euro)
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online bestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 24 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Mere om Portugal

Her kan du få mere at vide om Portugal: www.albatros-travel.dk/destinationer/europa/portugal
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Bemærk, at hvis du rejser uden for Europa, er fyldt 70 år eller lider af kroniske sygdomme, skal du udfylde en helbredserklæring. Gouda anbefaler, at du udfylder denne sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere

De fleste af Albatros Travels rejser er ledet af en dansk rejseleder, som enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. Det vil fremgå af afrejsepapirerne, hvor gruppen møder sin rejseleder. Alle vores rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Enkelte af vores rejser er uden rejseleder; det vil altid tydeligt fremgå af programmet, hvorvidt rejsen er ledet af en rejseleder eller ej.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.

Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager fra rejseledere og kunder efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Rated 3 out of 5 by from En flot by Dejlig Nytårs middag og ditto nytårs koncert. Rejseleder var måske "lidt for rutineret". Synes hun manglede engagement. Flyselskabet havde fordelt os i flyet, så INGEN sad ved siden af dem de rejste med, og det er naturligvis ikke et stort problem, men uforståeligt og irriterende. Hotel Turim virker ikke som et fire stjernet Hotel. Hotelværelset lille, servicen ikke god.
Date published: 2016-01-03
Rated 4 out of 5 by from Udmærket rejse med med et par anmærkninger Jeg havde nok forventet en højere standard på hotellet i forhold til prisen. Et dobbeltværelse hvor man skulle snige sig udenom hinanden, et klædeskab til to personer med to bøjler, én hylde og én bænk til kufferter! Ja, min endte på gulvet og blev aldrig pakket ud, for hvor skulle jeg i øvrigt lægge mit tøj, det var virkelig småt til den pris.... Ganske vist blev der skiftet sengetøj hver dag og håndklæder ditto, men der var et par dage hvor det kneb med håndklæderne og det var ikke til at vride et hverken bademåtte eller flere håndklæder ud af stuepigen! Det var en fremragende nytårsaften med fortrinlig mad og drikke, en udsøgt venlig betjening på en dejlig restaurant...... Hotellets restaurant og morgenmadsrestaurant er helt i top både mad og betjening. Inger er en fortrinlig guide, altid venlig og imødekommende! Det undrede mig og mange andre medrejsende, at vi blev placeret i hver sin ende af flyet i forhold til vore respektive. Det var ikke muligt at lave om på det, da flyet var fyldt både på ud-og hjemrejse. I forhold til prisen havde jeg nok forventet at kvaliteten var helt i top, og det var den ikke. Men det skal ikke afholde mig fra at rejse med Albatros i fremtiden.
Date published: 2016-01-10
Rated 4 out of 5 by from En skøn storby ferie. Dejlig storby at holde lidt ferie i , alt som Albatros havde planlagt , blev gennemfør til vores fulde tilfredstillelse . Kan varmt anbefale at besøge Lissabon .
Date published: 2016-01-03
Rated 4 out of 5 by from En dejlig nytårsaften God tur i en spændende by, som er værd at besøge igen på et andet tidspunkt
Date published: 2016-01-10
Rated 4 out of 5 by from Det er første gang vi er i Lissabon en dejlig by Rejselederens viden er meget stor på alle områder.
Date published: 2016-01-12
  • y_2016, m_12, d_2, h_17
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_0.0
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_0, tr_5
  • loc_da_DK, sid_PTRTR01, prod, sort_[SortEntry(order=RELEVANCE, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Anmeldelse af rejsen

Her kan du se anmeldelser fra andre gæster, som har været på turen. Vi håber, du kan bruge deres ærlige meninger, gode tips, ris og ros til at få en idé om, hvad der venter på rejsen – så du kan vælge den helt rigtige tur for dig. Anmeldelserne samles ind af et eksternt firma, som er din garanti for anmeldernes validitet. Læs mere her

Bemærk venligst, at flyselskab, flyrute, hoteller, rejseleder og/eller rejsens rute kan variere fra afgang til afgang, og dermed kan en anmeldt rejse være lidt anderledes end de rejser, som aktuelt er til salg.

Lignende rejser

16PTRTR01ADK2912