Shangri-La Ekspressen

Vi lander i bjergbyen Chongqing i den vestlige Sichuan-provins. Byen ligger højt oppe på et kileformet bjergparti, hvor Jialing-floden munder ud i Yangtze-floden. Livet i de stejle gader adskiller sig på et væsentligt punkt fra resten af Kina. Der er næsten ingen cykler! Der må lidt mere motorkraft til at køre i de bakkede gader, og byens motorcykel- og knallertfabrikker har kronede dage. Chongqing med opland er hjem for mere end 25 millioner mennesker. Byen er fuld af kontraster med de høje skyskrabere og det dyre indkøbsstrøg i centrum, samtidig med at mange varer stadig bæres med rygkraft af kulier op og ned ad de stejle gader.

Efter at have overstået formalia i lufthavnen besøger vi byens berømte zoologiske have, der rummer en af verdens største bestande af pandabjørne. Dernæst skal vi se Chongqings gamle bydel, som i løbet af de sidste par år er blevet restaureret af pengestærke kinesere. Vi går på opdagelse i de mange charmerende gader, inden vi kører til hotellet for et velfortjent hvil.

I dag skal vi ud og besøge Lhasas største seværdighed og et af verdens absolutte underværker – Potala Paladset, beliggende på toppen af Marpo Ri (Det Røde Bjerg). Dette kolossale palads er grundlagt i 1690 som regeringssæde for Dalai Lama. Med sine 13 etager tager det pusten fra de fleste. Det siges, at her er 1000 rum, 10.000 altre og 20.000 statuer og figurer i ædle metaller. Men bare rolig, vi skal ikke se det hele. Vi skal besøge den femte Dalai Lamas gravmæle, som er en 14 meter høj chörten (klokkeformet buddhistisk helligdom, kaldes også en stupa) dækket med 3700 kilo guld, perler og alskens ædelstene. Vi skal også besøge den nuværende 14. Dalai Lamas residens. Vi ser både hans pragtfuldt udsmykkede audiensgemak og de mere private værelser. Fra taget under de gyldne pagoder kan vi skue ud over Lhasa, dalen og de endeløse bjerge. Potala er en helt unik kulturperle, som mirakuløst undgik kulturrevolutionens katastrofale ødelæggelser via den daværende kinesiske udenrigsminister, Zhou Enlais, personlige indgriben – siges det. I 1980 blev paladset genåbnet for offentligheden, og i 1995 blev det renoveret for fire millioner amerikanske dollars, hvilket den kinesiske regering ikke er sene til at understrege. Efter frokost besøger vi Jokhang-Templet midt i det gamle Lhasa. Her står pilgrimmene hver dag, året rundt, i lang kø for at møde deres guder. Templet er grundlagt af Kong Songtsen Gambo i år 650, og det er derfor Tibets ældste tempel. Det er bygget til at huse statuen af Jowo Rinpoche (Sakyamuni), den historiske buddha. I de senere år er der heldigvis igen blevet plads til det religiøse liv - især på det formelle plan. Men selv da den kinesiske undertrykkelse var slem i 1990, strømmede pilgrimmene stadig til dette gamle tempel. Denne dag vil vi koncentrere os om at følge med de fromme og hengivne folk ind i templet og dets mange små kapeller. Vi vil møde folk fra alle egne af landet. Vi vil møde dem med bedemøllen i den ene hånd og olielampen i den anden. Ydmyge og fulde af forventning vil de møde deres guder og gudinder, og mantraet ”Om mani padme Hum”, som er en hyldest til buddha og betyder ”hild dig juvel i lotusblomsten”, strømmer uafladeligt over deres læber. I det gamle tempel træder man ind i en skjult og mytisk verden, der kun er oplyst af store smørlamper. Forgyldte buddhaer, opretstående kæmpe-statuer i silkeklæder, mystiske væsner med tyrehoveder, guden med de elleve hoveder og tusinde arme blander sig pludseligt med tibetanske pilgrimme. Lugten af ælde, smør og røgelse understreger atmosfæren af en fjern og mystisk middelalder.

Men trods den alvorsfulde stemning er det ikke svært at komme i kontakt - tibetanerne er stolte af deres kultur og viser den frem med glæde. Vi besøger det nærliggende Barkhor, et af de bedst bevarede områder af Lhasa, som strækker sig rundt om templets traditionelle ”meditationsgade”. Her vandrer pilgrimme og andre fromme folk rundt om templet i timevis. Som solens gang om jorden således omkredser de det gamle tempel. Med det ordnede rum (templet) til højre og det uordnede rum (hverdagslivet) til venstre. De hengiver sig til bønner, snurrer bedemøllen og enkelte kaster sig dramatisk ned i glidefald for hvert tredje skridt. Kvinderne er klædt i spraglet bondetøj og tunge smykker af turkis, koral og rav eller elegante kjoler med skarpe læg. Mændene bærer ofte en tung kofte med ærmer ned til knæene, et rødt bånd om det flettede og oprullede hår og en sølvbeslået daggert ved siden. På Barkhor lever Tibet på fornemste vis, og pilgrimme flokkes her for at bekræfte de stærke traditioner for buddha dharmaen.

Efter morgenmaden besøger vi Norbulinka (Juvelparken). Det er bygget i det 18. århundrede og tjente som sommerpalads for forskellige Dalai Lamaer. Bag høje mure er anlagt en smuk have med fontæner, og paladset er især berømt for sine smukke freskoer, der beretter om buddha Shakyamunis liv, samt de vigtigste buddhistiske begivenheder i Tibet. Den 14. Dalai Lamas arbejdsværelse ligger tilsyneladende hen, som det blev forladt da han måtte flygte i eksil i 1959.

Senere kører vi lidt uden for byen til Sera Klostret. Sera ligger ved foden af bjergene, og det store kompleks er bygget som en mindre by, der på sit højeste i 1400-tallet kunne rumme 5500 munke. I dag lever her cirka 400, og de har ry for at være temmelig politisk militante. I slutningen af 1950’erne var munkene her aktive i opstanden mod kineserne. En opstand der drev den nuværende 14. Dalai Lama på flugt til Indien. En af Sera Klostrets vigtigste skatte finder man i Sera Ji-kollegiet. Det er en frygtindgydende beskytter, kaldet Tamdrin (Hayagriva i sanskrit), og kan oversættes til ”den hestehovedede”. Tamdrin er en skræmmende manifestation af Chenrezig (Avalokiteshvara), bodhisattva for uendelig medfølelse og Tibets skytsgud. Ja, den tibetanske buddhisme er en ordentlig mundfuld at administrere, men den er også meget omfattende og kompleks. Helt forenklet er Tamdrin den utrættelige bekæmper af det onde og beskytter af det gode, og pilgrimmene står ofte i lange rækker for at tilbede denne gud. Vi skal selvfølgelig også besøge ”debathaven”, hvor munkene træner i retorik og logik. Debatterne har karakter af kampe, således at hvert nyt argument understreges af kraftige håndklap.

Vi slutter dagen af med et besøg til Lhasa Museum, Tibets første moderne museum. Her kan vi lære meget mere om Tibets lange og spændende kulturhistorie.

Henover midnat ankommer toget til Golmud, som fortrinsvis er en by der lever af minedrift og olieudvinding og landskabet omkring byen minder mest af alt om et månelandskab. Vi befinder os nu i den mennesketomme provins Qinghai på det tibetanske plateau. Provinsen er en af Kinas største, men desværre også en af de mest fattige. I Vesten er provinsen ikke specielt kendt og har i mange år også fremstået som en slags Kinas Sibirien. Uden at man dog helt kan sammenligne de to landområder naturmæssigt, har både Qinghai-provinsen og Sibirien været uden den helt store opmærksomhed fra de respektive hovedstæder, hvilket ofte har ført til forhøjet korruption og kriminalitet i det hele taget. Provinsen fortjener dog bedre; i Qinghai-provinsen udspringer blandt andet tre af Asiens mægtige floder - Den Gule Flod (Huang He), Yangtze (Chang Jiang) og Mekong-floden. Den er samtidig også fødested for nogle af Tibets største åndelige ledere med Dalai Lama som den mest kendte. Sen formiddag passerer vi byen Xining, Qinghai provinsens hovedstad og den største by på det tibetanske plateau, og om eftermiddagen når vi Lanzhou, hovedstaden i Gansu-provinsen i det centrale Nordkina. Byen ligger placeret for enden af Hexi-korridoren, hvor Silkevejen i årtusinder har forbundet Kina med resten af verden. Forsvaret af korridoren mod Centralasiens vilde horder var ustandseligt en kilde til bekymring for skiftende kejsere i Kina. I dag ligger det engang så udsatte område naturligvis i sikkerhed midt i Kina, også selvom dagens kulturelle forhold stadig bærer præg af Silkevejens turbulente historie. Byen er tillige den første store by langs Den Gule Flod, der som nævnt har sit udspring i den vestlige Qinghai-provins. Herfra drejer floden mod nord mod Mongoliet, gennem Centralkinas løssplateau, hvor floden får sin karakteristiske gule farve på grund af plateauets gule jord. Floden udmunder i Det Østkinesiske Hav. Sen aften når vi Xian i det centrale Kina. Denne gamle kejserby er beliggende i den centrale Shaanxi provins, og det er her den kinesiske kultur har sin oprindelse. Byen er i dag nok mest

kendt for det 20. århundredes største arkæologiske fund, Terrakotta Hæren, der vogter over den

første Qin kejsers grav. Vi går til køjs til togets vuggende rytmer, alt imens vi tilbagelægger den sidste strækning inden ankomsten til Chongqing næste morgen.