Sumatra – orangutangernes ø

Vi lander i Kuala Lumpurs internationale lufthavn, som er et moderne byggeri i glas, marmor, beton og stål, men arkitektonisk også inspireret af landets traditionelle byggestil og derfor utrolig smuk. Efter indrejseformaliteterne kører vi til hotellet, hvor vi har lidt tid til at slappe af, inden vi skal ud at kigge nærmere på byen.

Sidst på eftermiddagen begiver vi os ind i Kuala Lumpurs myldrende Chinatown. Det er en oplevelse blot at slentre rundt mellem de mange små butikker og templer, som byens kinesiske befolkning bruger flittigt. På vores tur i Chinatown ser vi blandt andet det pastelfarvede Sri Mahamariamman-tempel. Selv om det ligger midt i Chinatown, er det et hinduistisk tempel, og indeni står en stor karet smukt udskåret i sølv. Hvert år i januar/februar bliver den tunge karet båret til Batu-grotterne 13 kilometer nord for Kuala Lumpur, hvor den hinduistiske festival Thaipusam foregår. Vi når også forbi et af Chinatowns udendørs markeder, hvor vi kan se, dufte til og selvfølgelig købe alverdens kinesiske lyksaligheder.

Efter denne lille forsmag på det multikulturelle Kuala Lumpur spiser vi middag sammen og kan derefter tilbringe vores første nat i Malaysia. I morgen tager vi den store byrundtur til hovedstadens bedste seværdigheder.

Kuala Lumpur er konge- og parlamentsby for hele Malaysia, som foruden den malaysiske halvø består af staterne Sarawak og Sabah på øen Borneo. Store forekomster af tin blev i midten af 1800-tallet starten på det velordnede økonomiske samfund, der præger Malaysia i dag. En gruppe kinesiske tinjægere skabte en interimistisk base ved mødestedet mellem floderne Klang og Gombak. De kaldte stedet Kuala Lumpur (der betyder ’mudret sammenløb’), og det blev starten på nutidens millionby. Snart strømmede tusinder af eventyrere hertil på jagt efter det nyttige metal. Nogle var heldige og skabte formuer til fornyet investering, og et blomstrende handelsliv udviklede sig. Det var i disse pionertider, at landets nuværende etniske sammensætning blev skabt: malaysiere side om side med kinesere, indere og europæere.

Kuala Lumpur eller KL, som den populært kaldes, er en pulserende millionby. Både arkitektonisk og stemningsmæssigt er byen en blanding af det ultrapæne og rene Singapore og det kaotiske og farverige Bangkok. Det er på harmonisk vis lykkedes at forene den moderne byggestil bestående af skyskrabere i glas og stål med det traditionelle og et twist af britisk kolonistil, hvilket især ses i Chinatown og Little India. Kuala Lumpur er en by, der skal ses, føles og opleves. Og det gør vi i dag.

Vores byrundtur i KL begynder ved Masjid Jamek, en af byens ældste moskeer, der ikke kan undgå at charmere med sine kridhvide løgkupler, lyserøde mursten og indiskinspirerede buegange. Moskeen er bygget af en engelsk arkitekt, der fik inspiration fra stormogulernes grandiose bygningsværker i Indien. Masjid Jamek står smukt mellem de grønne palmer, der hvor floderne Klang og Gombak løber sammen, og byen blev grundlagt.

Fra Kuala Lumpurs fødested begiver vi os til fods ud i den gamle del af byen og kan således mærke byens puls helt tæt på. Vi går mod nord, og snart får vi selskab af sarier og Bollywood-musik. Vi er kommet til Little India. Her går vi en tur, før vi fortsætter til Merdeka Square, som er hjertet i kolonitidens Kuala Lumpur og omgivet af smukke kolonitidsbygninger. Her blev landet erklæret uafhængigt i 1957, og briternes cricketbane, der fyldte pladsen, blev skiftet ud med en græsplæne og et kæmpemæssigt malaysisk flag. Den ene side af pladsen domineres af Sultan Abbul Samad-bygningen, der blev opført som sekretariat for kolonitidens administration. Bygningen er tegnet af samme britiske arkitekt, som stod for Masjid Jamek, og igen ser vi tydeligt hans store begejstring for alt indisk.

Med bus kører vi nu til KL’s mest populære park, Lake Gardens. Her, en kort køretur fra centrums travlhed, byggede den britiske elite i sin tid deres elegante boliger og anlagde denne smukke have rundt om. Parken er navngivet ganske korrekt, for den er spækket med åkandefyldte søer, små vandløb og rislende springvand. Vi slentrer en tur i alt det grønne og kigger også ind i parkens store orkidehave med tusindvis af blomstrende orkideer.

På vej tilbage til byen ser vi Den Nationale Moske (Masjid Negara) med den 73 meter høje minaret og turkisblå kuppel, hvis bedehal har plads til 15.000 mennesker, og den meget specielle gamle hovedbanegård. Den er bygget i indisk-islamisk stil, men efter engelske byggevedtægter, som blandt andet foreskrev, at taget skulle bygges så solidt, at det kunne bære vægten af flere tons sne. Vi spiser frokost på en af Kuala Lumpurs restauranter, og herefter er resten af dagen på egen hånd.

Efter morgenmad tager vi til lufthavnen for at flyve hen over Malaccastrædet til Medan, som er Indonesiens tredjestørste by (efter Jakarta og Surabaya på Java). Vi besøger det grønne, hvide og gule Maimoon-palads. Paladset blev bygget af sultanen af Deli i 1888 og er desværre blevet noget forfaldent siden da. Mere stads er der over den nærliggende Mesjid Raya – eller Den Store Moske. Denne usædvanlige, hvide bygning med de kulsorte kupler er bygget i marokkansk stil af italiensk marmor og pyntet med kinesisk glas.

Herfra går turen nordpå mod Bukit Lawang, og vi får allerede nu en forsmag på den grønne, frodige natur, der skal følge os på hele rejsen rundt på Sumatra. Vi kører forbi plantager, hvor der dyrkes træer til fremstilling af gummi og palmeolie, som er blandt Indonesiens største eksportvarer. Fremme ved Bukit Lawang tjekker vi ind på vores hotel og kan bruge resten af dagen på at slappe af i de smukke jungleomgivelser og glæde os til i morgen, hvor vi skal møde de sjældne Sumatra-orangutanger.

Efter morgenmaden går vi ned til floden, som vi sejler over. Det sidste stykke vej går gennem den tætte jungle, og vi bruger det bedst egnede transportmiddel: vores ben. Efter en kort, men relativ hård vandretur mellem planter, som vi nok ikke kender hjemmefra, kommer vi til stedet, hvor orangutangerne bliver fodret. De fleste af områdets orangutanger lever 100 procent vildt, men nogle er ikke blevet helt vant til det vilde liv efter at have været tilfangetaget eller fået deres tilholdssted ødelagt af landbrug eller byggeprojekter. To gange om dagen lægger centret foder ud på en platform til orangutangerne, og det er her, vi har rigtig gode chancer for at få de fascinerende skabninger at se, men der er selvfølgelig ingen garantier, da det er vilde dyr, vi har med at gøre.

Orangutangen er verdens største trælevende pattedyr, og de befolkede engang trætoppene i hele Sydøstasien. Nu findes de kun på Borneo og Sumatra, og her er de i stor fare for at uddø. Orangutangerne på de to øer tilhører hver sin underart, og Sumatra-orangutangen er lidt mindre og lidt lysere i pelsen end sin fætter på Borneo. Orangutanger er intelligente dyr og lærer nyttige færdigheder af hinanden, som for eksempel evnen til at vurdere en grens styrke og brugen af redskaber til at finde mad. De lever især af frugter, nødder og bark, men kan også finde på at spise insekter. For ikke at gøre orangutangerne for afhængige af fodringen serverer Bukit Lawang-centret en lidt kedelig menu, så aberne hellere selv vil finde deres mad i junglen, når de er i stand til det.

Efter at have mødt de orangerøde aber med de udtryksfulde ansigter går vi endnu dybere ind i junglen og kan kigge nærmere på de dyr og planter, der befolker den tropiske skov.

Eftermiddagen tilbringes på egen hånd. Der kan arrangeres en ekstra vandretur i junglen (ikke inkluderet), du kan slappe af på resortet, eller du kan gå en tur til nogle af de nærliggende landsbyer for at kigge lidt på dagliglivet.

I dag går turen ind på det centrale Sumatra til byen Berastagi, der er noget så særpræget som en travl og relativt stor by her midt i Sumatras højland.

I det centrale Sumatras højland bor tre millioner medlemmer af batak-folket, som chokerede europæerne med deres kannibalisme, da opdagelsesrejsende og missionærer begyndte at udforske de indonesiske øer. Batak’erne er inddelt i flere undergrupper, og i bjergene omkring Berastagi lever batak karo-folket.

Når vi kommer til Berastagi, går vi en tur på byens frugtmarked, der bugner af farver og dufte. Herefter kører vi til vores hotel og har resten af dagen på egen hånd.

Vi fortsætter vores tur sydpå, og dagens mål er kratersøen Toba. Denne 1.700 kvadratkilometer store sø er Sydøstasiens største, og med sine 450 meters dybde også en af verdens dybeste søer. Både søen og den store, bønneformede ø, Samosir, midt i søen blev skabt ved en vulkansk eksplosion for mange tusind år siden. Og som om al naturskønheden ikke var grund nok til at gøre Tobasøen til et af Sumatras ultimative højdepunkter, er området omkring den befolket af det afslappede og imødekommende batak-folk, her kaldet batak toba. Og bare rolig; det er længe siden, de fralagde sig vanen med at se på deres medmennesker som et muligt mellemmåltid.

På vejen mod Tobasøen har vi et par stop, blandt andet i batak-landsbyen Dokan, hvor de traditionelle huse står i god stand og stadig er i brug. Næste stop bliver ved Sipisopiso-vandfaldet, hvor vandet kaster sig fra en underjordisk grotte i en klippeside 120 meter lodret ned og bevæger sig videre ned mod Tobasøen. Mere batak-kultur venter der os i Pematang Purba, hvor vi ser et historisk langhus, der har tilhørt en tidligere batak-konge.

Fremme i byen Parapat skifter vi bussen ud med en færge og sejler over til øen-i-søen, Samosir. Her tjekker vi ind på vores hotel og vil formentlig bruge resten af dagen på at kigge på søen og bjergene, der omgiver den.

Vi skifter bussen ud med båd og bruger dagen i dag på en rundtur med på Tobasøen. Vi skal besøge nogle af de mange batak-landsbyer, der pryder Samosirs kyst og skal nok blive klogere på batak toba’ernes samfund undervejs. Batak-folket er organiseret i patrilineære klaner, hvor mændene fra en klan finder sin hustru blandt de andre klaner, hvorefter hun bliver medlem af mandens klan. Batak toba-folket er kristne, men ligesom for de andre batak-grupper spiller den oprindelige religion stadig en rolle. Ifølge den er alle mennesker udstyret med en ’tondi’, en form for sjæl, der lever sideløbende med kroppen og afgør dennes velbefindende. En af metoderne til at holde sin tondi i godt humør var at udføre den rituelle kannibalisme, som batak’erne blev så berygtede for. Denne skik er dog ikke blevet praktiseret siden begyndelsen af 1800-tallet. Til gengæld har traditionerne for at bygge rigt udsmykkede træhuse, synge følelsesladede sange og udhugge enorme sten overlevet, og nogle af disse traditioner skal vi kigge nærmere på i dag.

Vi begynder i landsbyen Ambarita, hvor vi ser noget af det, som batak toba’erne er berømte for: rækker af traditionelle træhuse hævet op på pæle og udstyret med buede tage, der rejser sig i lange spidser. Foran nogle af husene står et helt stuemøblement komplet med borde, lænestole og bænke udhugget i store stenblokke. Møblerne blev udhugget for 300 år siden og var en slags kombineret parlament, retssal og skafot. Landsbyens fælles anliggender blev diskuteret her, og forbrydere blev afhørt og måske endda halshugget på de lidet komfortable stole. Næste stop på dagens rundtur i batak-kulturen bliver i Simanindo, hvor vi skal overvære en opførelse af traditionelle danse og se det lille museum indrettet i en tidligere batak-konges hjem.

I byen Tomok ser vi kong Sidabutars grav. Det var ham, der gjorde batak toba-folket kristne, og hans grav er udsmykket med udskæringer af kongen selv og hans bodyguard.

Efter morgenmaden tager vi ud i lufthavnen, hvorfra vi flyver til Singapore. Vi tager direkte på byrundtur i den multietniske bystat, som regnes for at være en af de reneste byer i verden. Renheden hænger måske sammen med et af Singapores andre, lidt mindre flatterende øgenavne, nemlig ’bøde-landet’. I Singapore er der nemlig høje straffe for forseelser, der i andre lande regnes for mindre alvorlige. For eksempel er det forbudt at købe tyggegummi, smide skrald på gaden, undlade at skylle ud efter toiletbesøg eller bedrive fumlegængeri.

Vi starter vores byrundtur med et besøg ved det historiske Raffles’ Landing Site, som er det sted, hvor Singapores grundlægger, Sir Stamford Raffles, ifølge traditionen gik i land år 1819. På dette torv, omgivet af skyskrabere, står en hvid statue af Raffles, og i inskriptionen på soklen tilskrives han æren for at have transformeret Singapore fra en lille ukendt fiskerlandsby til en stor havneby og moderne metropol.

Det næste stop på vores byrundtur er den populære Merlion Park, som ligger i nærheden af forretningsdistriktet. Parken, som snarere er en flisebelagt strandpromenade, er mest kendt for sin 70 ton tunge 'havløve', som spytter vand ud i bugten i en uafbrudt stråle. I 2009 blev det vandspruttende bæst dog ramt af et lyn, som sendte statuen til tælling – heldigvis dog ikke længere end tre uger. Stedet tilbyder en fantastisk udsigt til nogle af Singapores andre attraktioner, herunder pariserhjulet Singapore Flyer og det spektakulære Marina Bay Sands Hotel, som består af tre skyskrabere med en skibslignende overlægger, der hviler på toppen af dem alle tre.

Efter at have beundret den hypermoderne udsigt skal vi gå en tur i det farvestrålende Little India. Som navnet antyder, er Little India Singapores største indiske enklave, og en del af bydelens charme består i de mange ’gammeldags’ erhverv, man finder i bydelens netværk af gader: spåkoner med deres papegøjer, blomsterhandlere, som sælger kranse af jasminblomster, falbydende sælgere, der lokker med ristede nødder på deres trækvogne og avissælgere på gadehjørnerne.

En hver metropol med respekt for sig selv skal rumme en kinesisk bydel, et såkaldt Chinatown, og Singapore er ingen undtagelse. I Chinatown finder vi blandt andet det ældste hindutempel i Singapore, Sri Mariamman Temple fra 1827, og buddhist-taoist templet, Thian Hock Keng Temple. Derudover vrimler det med spændende små butikker.

Efter byrundturen tjekker vi ind på vores hotel.