Transsylvaniens kulturskatte

Fra lufthavnen sætter vi direkte kursen mod Transsylvanien. Turen begynder fint på motorvejen ud af Bukarest over de flade stepper, hvor vi kan være heldige at opleve store storkeflokke. Men snart ophører motorvejen og vi begynder at opleve den noget tilbagestående infrastruktur i Rumænien, og turen fortsætter i et lidt mere roligt tempo.

Vi gør et lille ophold ved Cozia-klostret, der ligger naturskønt ved bredden af Olt-floden. Klostret er opført i 1386 i byzantinsk stil, og bygherren var den valakiske konge Mircea cel Batran, der var farfar til Vlad III – bedre kendt som Dracula.

Vi fortsætter rejsen gennem Karpaterne og Fagaras-bjergene og kører over grænsen til Transsylvanien. Transsylvanien blev først en del af Rumænien i 1918, og inden da havde regionen, med skiftende grad af selvstyre, hørt under Ungarn i en cirka tusindårig periode.

Vores mål er Sibiu, som vi ankommer til sidst på eftermiddagen eller først på aftenen afhængig af flyankomst og trafikken. Vi tjekker ind på vores 4-stjernede hotel, og aftenens middag indtages i hotellets restaurant.

I Sibiu bor omkring 150.000 mennester, og trods sin beskedne størrelse er byen et af Rumæniens kulturelle flagskibe. Byen blev udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad i 2007, og her er tre teatre, et filharmonisk orkester og en hel del gode museer og festivaler. Det kulturelle islæt er dog ikke helt nyt – både Franz Lizt og Johan Strauss har opholdt sig i byen, og Rumæniens første skole, hospital og apotek blev bygget i Sibiu for flere hundrede år siden.

Vi tager på byvandring her i middelalderbyen, som blev grundlagt af tyske tilflyttere i slutningen af 1100-tallet. De transsylvanske saksere, som de kaldes, var en blandet flok af tysktalende indvandrere, som kom til området ad flere omgange i løbet af 1100- og 1200-tallet. Invitationen kom fra de ungarske herskere, som gerne ville have Transsylvanien koloniseret som en slags buffer-zone mod invasioner. Indvandrerne formåede at holde fast i deres kulturelle arv uden at blive assimileret, blandt andet talte – og taler – de stadig tysk, og op til 2. verdenskrig udgjorde de et stort tysk mindretal i Rumænien. Efter 2. verdenskrig blev de fleste udvist eller emigrerede, blandt andet til Østrig, Tyskland og USA.

Vi begynder turen på Store Torv, der med sine 93 gange 142 meter rigeligt lever op til sit navn. Her ligger en del vigtige bygninger. Blandt andet Bruckenthalmuseet med en af landets fineste samlinger af kunst fra 1500- og 1600-tallet, den katolske kirke og rådhustårnet, der er et af de overlevende borgtårne fra bymurene.

Vi går videre til en af byens andre vigtige pladser, Lille Torv. På vejen går vi under Løgnernes Bro, som efter sigende har sit navn efter de handlende, der før i tiden stod i nærheden og brugte alle kneb for at få solgt deres varer.

Om eftermiddagen besøger vi det største frilandsmuseum i Rumænien – Astramuseet.

Resten af dagen kan du udforske Sibiu på egen hånd, indtil vi mødes igen om aftenen. Dagens middag skal nemlig indtages i den nærliggende landsby Sibiel, og her skal vi smage nogle af Rumæniens specialiteter inklusive den lokale vin og brandy. Efter middagen kører vi tilbage til hotellet og får en god nats søvn.

I dag kører vi mod vest til byen Hunedoara, hvor vi skal besøge fæstningen Hunyadi – også kendt som Corvin Slot – som er den største gotiske fæstningsbygning i Rumænien. Hunedoara er i sig selv ikke en af de kønneste byer, tværtimod er byen et vartegn for den kommunistiske periode og bygningsstil. Men midt i det hele ligger et af de mest markante borg-slotte i Europa, det magiske Hunyadi, der blandt andet er kendt fra ”Jorden rundt i 80 dage” med David Niven, ”Monty Python og de skøre riddere” og utallige andre film.

Fæstningen var hjemsted for en af de største transsylvanske herskere, Iancu de Huneadora, der udbyggede fæstningen til det slot, det er i dag. Slottet gennemgik en omfattende restaurering i 2009 og fremstår utroligt flot, meget dystert og lang mere skræmmende end det lille Dracula-slot i Bran. Slottet har en imponerende hængebro, en enorm middelalder-riddersal og en smuk indre gårdsplads. Ifølge historien skulle Vlad III have siddet fængslet her, og der er påholdende rygter om spøgelser på slottet.

Efter dette uhyre interessante besøg i Hunedoara drager vi videre til endnu et interessant sted, nemlig byen Alba Iulia der ligger en smule længere mod nord. Dette er et historisk sted, for her blev den rumænske union grundlagt med sammenfletningen af Rumænien og Transsylvanien i 1599 og igen i 1918. Alba Iulia har dog været kendt længere tid tilbage og var særdeles vigtig under Romerriget, hvor byen var hovedstad for det øvre Dacia og senere provinshovedstad i Dacien og et af de mest betydningsfulde områder i Romerriget.

Her finder vi i det smukke centrum, citadellet med den ortodokse katedral og den romersk katolske katedral, der tillige er den ældste eksisterende kirke i Rumænien i dag. Citadellet, der oprindeligt blev opført i det 13. århundrede, er rigt dekoreret med udskæringer og figurer i barokstil. Citadellet fremstår i dag, som habsburgerne færdiggjorde det i første halvdel af 1700-tallet.

Efter dette besøg vender vi retur til Sibiu og spiser middag på hotellet.

I dag kører vi mod vest til byen Hunedoara, hvor vi skal besøge fæstningen Hunyadi – også kendt som Corvin Slot – som er den største gotiske fæstningsbygning i Rumænien. Hunedoara er i sig selv ikke en af de kønneste byer, tværtimod er byen et vartegn for den kommunistiske periode og bygningsstil. Men midt i det hele ligger et af de mest markante borg-slotte i Europa, det magiske Hunyadi, der blandt andet er kendt fra ”Jorden rundt i 80 dage” med David Niven, ”Monty Python og de skøre riddere” og utallige andre film.

Fæstningen var hjemsted for en af de største transsylvanske herskere, Iancu de Huneadora, der udbyggede fæstningen til det slot, det er i dag. Slottet gennemgik en omfattende restaurering i 2009 og fremstår utroligt flot, meget dystert og lang mere skræmmende end det lille Dracula-slot i Bran. Slottet har en imponerende hængebro, en enorm middelalder-riddersal og en smuk indre gårdsplads. Ifølge historien skulle Vlad III have siddet fængslet her, og der er påholdende rygter om spøgelser på slottet.

Efter dette uhyre interessante besøg i Hunedoara drager vi videre til endnu et interessant sted, nemlig byen Alba Iulia der ligger en smule længere mod nord. Dette er et historisk sted, for her blev den rumænske union grundlagt med sammenfletningen af Rumænien og Transsylvanien i 1599 og igen i 1918. Alba Iulia har dog været kendt længere tid tilbage og var særdeles vigtig under Romerriget, hvor byen var hovedstad for det øvre Dacia og senere provinshovedstad i Dacien og et af de mest betydningsfulde områder i Romerriget.

Her finder vi i det smukke centrum, citadellet med den ortodokse katedral og den romersk katolske katedral, der tillige er den ældste eksisterende kirke i Rumænien i dag. Citadellet, der oprindeligt blev opført i det 13. århundrede, er rigt dekoreret med udskæringer og figurer i barokstil. Citadellet fremstår i dag, som habsburgerne færdiggjorde det i første halvdel af 1700-tallet.

Efter dette besøg vender vi retur til Sibiu og spiser middag på hotellet.

Vi fortsætter rejsen nordpå gennem smukke landskaber med blødt bølgende vinmarker. Vi kører igennem byen Medias, der ligesom Sibiu er grundlagt af tyske tilflyttere i middelalderen. Vin fra Medias er faktisk omtalt i Bram Stokers roman ”Dracula”, hvor karakteren Jonathan Harker den 5. maj noterer følgende i sin dagbog på vej mod Draculas slot: "Vinen var en gylden Mediash, der giver en særegen prikken på tungen, som dog ikke er ubehagelig”.

Herfra kører vi videre til byen Biertan, som ligeledes er af tysk oprindelse. Byens attraktion er den UNESCO-fredede befæstede kirke, der i urolige perioder fungerede som et fort, hvor byens indbyggere kunne forskanse sig. Kirken er bygget i 1500-tallet, og blandt dens særtræk er en dørlås med 19 separate låse, som i år 1900 vandt førstepræmien på Verdensudstillingen i Paris.

Vi fortsætter til byen Sighisoara. Ordet pittoresk dækker næsten ikke, når man skal beskrive Sighisoara, som er en utrolig velbevaret middelalderby med små lerklinede huse, der læner sig skævt mod hinanden ud til snoede, brolagte gader. Vi skal se Kirken på Bakken, som ligger for enden af en lang, overdækket trappe. På kirkegårdens gravsten kan man stadig se mange tyske navne.

Sighisoara var traditionelt en håndværkerby, der i sine velmagtsdage havde så mange som 15 håndværkerlav, og mange af byens indbyggere var saksiske transsylvanere. Selveste Vlad III – med tilnavnene Dracula og Tepes (”Spidderen”) – er født i et hus i byens nu UNESCO-fredede citadel. Sighisoaras citadel er den gamle by omsluttet af bymur, og det er et af de steder, vi skal se på dagens byvandring.

Den valakiske prins levede i årene 1431-77, og hans far, Vlad II, havde tilnavnet Dracul – drage – efter Drageordenen, som han var medlem af. Dracula betyder ”søn af dragen”. Vlad III gjorde en stor indsats for at forsvare Valakiet mod osmannerne, og han skyede ingen midler i kampen. Rygterne om hans brutalitet bredte sig vidt – og blev nok heller ikke mindre kulørte i genfortællingerne. Som hans tilnavn antyder, yndede han at spidde sine fjender på lange pæle. Ved et overraskelsesangreb mod en osmannisk styrke på tusind mand spiddede han næsten dem alle og lod dem stå som en makaber skov på slagmarken. I 1462 gik han med sine tropper over Donau og ind i Bulgarien. Her slagtede han efter sigende mere end 23.000 osmannere, både mænd og kvinder, gamle som unge.

Den irske forfatter Bram Stokers Dracula-figur fra 1897, som er kendt over hele verden, er sandsynligvis inspireret af Vlad III – i kombination med de rumænske folkesagn om overnaturlige væsener, strigoi, der om natten flyver ind til sovende mennesker og piner dem i deres søvn. Tilsæt mørke, centraleuropæiske skove, dramatiske klipper, øde borge og små middelalderlandsbyer, og den perfekte vampyrroman er født!

Sighisoaras citadel rummer også Klokketårnet, som vi skal besøge. Tårnet er det oprindelige rådhus bygget i 1280, og inden for de mere end to meter tykke mure befinder sig byens berømte ur fra 1600-tallet med 80 centimeter høje træfigurer, der langsomt roterer.

Efter vores byvandring finder vi et sted, hvor vi skal smage brandy – en lokal rumænsk specialitet.

Sidst på eftermiddagen kører vi til vores hotel i Brasov og spiser middag. Vi samles til middag i hotellets restaurant.

Slottet i Bran kaldes ”Draculas slot”, og i Bram Stokers roman bor grev Dracula på et slot oppe på et højdedrag i Transsylvanien med en dyb flodkløft forneden. Beskrivelsen passer perfekt på Bran-slottet, og det er ikke usandsynligt, at Stoker har ladet sig inspirere af netop dette slot.

Hvad angår den ”ægte” Dracula, Vlad III, er det langtfra bevist, at han havde nogen forbindelse til Bran-slottet. Visse kilder hævder dog, at han blev holdt fanget der i to måneder på ordre af den ungarske konge Matei Corvin. Myte eller ej, Bran-slottet lever op til alle forventninger om et eventyrligt middelalderslot, som det hæver sig højt over dalen med myriader af hvide tårne og tilbygninger.

Slottet er anlagt i slutningen af 1300-tallet og fungerede senere som grænsepost til bjergpasset mellem Valakiet og Transsylvanien. I 1920, efter Rumæniens samling, blev slottet kongelig residens. Derefter fulgte perioden med kommunisme, og kongefamilien blev landsforvist. Efterkommere af den tidligere kongefamilie har nu igen fået slottet i deres varetægt, og efter en omfattende restaurering er det åbnet som museum.

Vi returnerer til Brasov midt på dagen, og her er vi i hjertet af Transsylvanien ved foden af Karpaterne. Brasov blev grundlagt af teutoniske riddere. En militærorden, der i 1211 blev inviteret af den ungarske konge for at kolonisere og forsvare den sydøstlige del af Transsylvanien, også kendt som Burzenland. Ridderne anlagde forskellige byer og borge her ved Karpaterne for at kunne forsvare bjergpassene. Da ordenen viste sig at blive lidt for magtfuld, udviste kongen den igen i 1225, men kolonisterne blev.

Brasov – hvis gamle tyske navn er Kronstadt – har en meget velbevaret middelalderbykerne, og en del af bymuren og de tilhørende tårne er restaureret. På byens centrale torv, Piata Sfatului, lægger vi vejen forbi bymuseet, der holder til i det gamle rådhus. Her kan vi se udstillinger med fund fra forhistorisk tid, fra middelalderen og frem til i dag.

Herefter går turen til Brasovs vartegn, Den Sorte Kirke. Den store gotiske kirke er egentlig mere grå, end den er sort, men navnet stammer fra 1689, hvor en stor brand ødelagde – og sværtede – en del af kirken. I kirken findes et stort orgel af den berømte berlinske orgelbygger Buchholz, og man mener, at det er det sidste af hans orgler, der er bevaret i sin oprindelige form.

Aftenens middag indtages på en restaurant ude i byen med folkloreshow.

I en dal omgivet af fyrretræer ligger ”Karpaternes perle”, Sinaia. Byen besøges af skiløbere om vinteren og vandrere om sommeren, og også vi gør et stop her på vores vej til Bukarest. Sinaia var hjemsted for Rumæniens første konge, Karol I, som fik bygget sommerslottet Peles. Vi får en rundtur på slottet, der dog først stod færdigt i 1914, få måneder før kongens død. Da havde byggeriet været i gang i 39 år. Man forstår tidsforbruget, når man ser de utroligt kunstfærdigt udsmykkede rum med udskårne trælofter, forgyldninger og tusindvis af detaljer. Peles-slottet er afgjort et af turens højdepunkter, og ikke mindst de gyldne værker af den østrigske kunstner Gustav Klimt gør indtryk. Ligeledes var det et af de første slotte med indlagt vand og fjernvarme.

Efter denne virkelig store oplevelse finder vi frem til Urlateanu Manor, et vinhus hvor vi skal besøge vinkældrene fra 1922 og have et par smagsprøver.

Vi forlader Transsylvanien og lægger Karpaterne og dets skjulte skatte bag os.

Turen fortsætter til Bukarest, hvor vi skal tilbringe de næste dage, og undervejs på køreturen har vi fornøjelsen af en introduktion til byens største seværdigheder. Vi kører forbi Den Fri Presses Hus, som er et skoleeksempel på den noget bombastiske byggestil socialistisk realisme, og hvor de fleste aviser har deres hovedkvarter. Vi tager videre til Triumfbuen, som er bygget efter parisisk forbillede til minde om 1918, hvor Transsylvanien blev indlemmet i riget. Derefter Sejrspladsen, en af byens centrale pladser, hvor blandt andet regeringsbygningen ligger – ikke at forveksle med Ceausescus gigantiske parlamentspalads, som vi skal se i morgen. Vi runder også Revolutionspladsen, der er hjem for flere vigtige historiske bygninger: det tidligere kongelige palads, der nu huser Nationalmuseet for Kunst, universitetsbiblioteket, koncerthallen Athenæum og den tidligere Centralkomité for at nævne et par stykker.

En del af køreturen går ad Sejrsboulevarden, som har været byens mest fashionable gade, siden den for godt 300 år siden blev belagt med træ, så den var farbar, når andre veje var mudrede. Dengang havde mange adelige familier deres villaer her, og i dag er det navne som Gucci, Armani og Rolex, der pryder vejsiden.

Ud på eftermiddagen ankommer vil til hotellet i Bukarest, hvor vi spiser middag.

Hovedstaden Bukarest var i mellemkrigstiden kendt som ”Østens Paris” på grund af sin elegante, franskinspirerede arkitektur. Bombardementer under 2. verdenskrig samt jordskælv i 1940 og 1977 gik dog hårdt ud over de smukke 1800-talsbygninger, og i dag er byen suppleret af nyere arkitektur fra Sovjettiden. Bukarest er med sine to millioner indbyggere Rumæniens største by, og den var hovedstad for Valakiet indtil 1862, da Valakiet og Moldavien indgik et forbund, der senere skulle blive kongeriget Rumænien. Det var også i Bukarest, at en del af kampene under revolutionen i 1989 blev udkæmpet, hvilket man stadig kan se på skudhuller i murene rundtomkring.

I dag skal vi se nærmere på Bukarest og i særdeleshed det enorme Parlamentspalads, som er verdens næststørste administrative bygning kun overgået af Pentagon. For at få plads til byggeriet blev en stor del af Bukarests gamle bydel ryddet, og det gik blandt andet ud over 22 kirker, seks synagoger og omkring 30.000 boliger. Ceausescus monumentale byggeprojekt begyndte i 1984 og stod næsten færdigt i 1989, da han blev afsat. Bygningen dækker 340.000 m2 fordelt på 12 etager og 1.100 værelser.

Planen var, at bygningen skulle huse parlamentet og andre regeringsorganer såvel som Ceausescus private bolig. Byggeriet skulle også udstille Rumæniens naturressourcer, så byggematerialerne er overvejende nationale – blandt andet anslår man, at her blev brugt omkring 1 million m3 transsylvansk marmor.

Mange husker nok de dramatiske billeder fra 1989, hvor Nicolae og Elena Ceausescu bliver henrettet ved skydning efter en kort krigsret. Diktatorparret havde da været ved magten siden 1965, hvor Nicolae Ceausescu overtog posten som generalsekretær for kommunistpartiet og senere konsoliderede sin magt ved at udnævne sig selv til statsoverhoved. Det begyndte lovende, da han løsnede pressecensuren og åbent protesterede mod Warszawapagtens invasion i Tjekkoslovakiet i 1968. Men inden længe begyndte han at stramme grebet og dreje sit styre i en mere og mere stalinistisk retning, blandt andet ved hjælp af det frygtede sikkerhedspoliti Securitate.

I 1980’erne var Ceausescu ansvarlig for, at en stor del af Rumæniens landbrugsprodukter eksporteredes til udlandet for at afbetale Rumæniens gæld. Det førte til fødevaremangel og en støt faldende levestandard for de fleste rumænere. Efter nedskydningen af demonstranter i Timisoara skulle der ikke mange gnister til, før den ulmende utilfredshed brød ud i lys lue, og revolutionen var en realitet.

Efter at have kæmpet med dårlig økonomi i en årrække er landet nu ved at komme på fode igen, ikke mindst gennem medlemskabet af EU. I Bukarest og de større byer finder man smarte caféer og moderne butikker som i andre storbyer, men ude på landet er moderniteten ikke slået helt igennem endnu. Her ligger stadig små tidslommer, hvor man kan føle sig sat mindst et par hundrede år tilbage i tiden.

Vi slutter byrundturen i den gamle bydel, som er blevet restaureret gennem de senere år, så de smukke huse i fransk belle époque-stil er ført tilbage til deres oprindelige pragt.

Om eftermiddagen kører vi nogle få kilometer ud af byen til slottet Mogosoaia. Dette meget smukke lille slot blev bygget i slutningen af 1800-tallet af prins Constantin Brancoveanu i en helt unik stil, der er en blanding af rumænsk, barok og orientalsk. Vi får tid til at se både slottet og haven.

Om aftenen samles vi og spiser middag sammen på en lokal historisk restaurant.