Ocean Diamond

– 4-stjernet ekspeditionsskib – moderniseret i 2004 – alle kahytter og suiter er udvendige med udsigt
Det 4-stjernede ekspeditionsskib Ocean Diamond er indrettet med dejlige kahytter og god plads på fællesarealerne. Der kan være 238 passagerer om bord.

Det 4-stjernede ekspeditionsskib Ocean Diamond er indrettet med dejlige kahytter og god plads på fællesarealerne. Der kan være 238 passagerer om bord.

Ocean Diamond er indrettet med to spisesteder: selve restauranten og en mindre restaurant, som benyttes ved særlige lejligheder. Skibets kokke sørger for udsøgte madoplevelser morgen, middag og aften med lækre, internationale retter – suppleret med lokale retter og råvarer, når der er mulighed for det. Du kan desuden nyde godt af lægeklinik, motionsrum samt vaskeri om bord.
I skibets lounge briefer ekspeditionsteamet om den kommende dags program og holder diverse billedforedrag.

Ocean Diamond er bygget i Norge i 1974. Interiør og teknik er løbende blevet istandsat og moderniseret – senest i 2019, og skibet fremstår med lækre, velindrettede kahytter og fællesarealer.

Skibsdetaljer:
Længde:     124 m
Bredde:     16 m
Dybgang:     5 m
Motorer:     2 x Wichmann, i alt 7.375 hk
Brændstof:     Marin let gasolie
Hastighed:    14 knob
Besætning:     144
Passagerer:     238

Om kahytterne
Ocean Diamond er indrettet med fem kahytskategorier, alle med eget brusebad og toilet.

Suitekategori A, 30 m²
Suite med privat balkon på dæk 7. Indrettet med dobbeltseng eller 2 separate senge og sofaarrangement. Glasskydedør ud til privat balkon med liggestol, cafébord og to stole.

Kahytskategori C/D, 16-18 m²
Udvendig kahyt med vindue på dæk 4 og 6. Dobbeltseng eller 2 separate senge.

Kahytskategori O, 16 m²
Udvendig kahyt med begrænset udsigt og vindue på dæk 5 og 6. Dobbeltseng eller 2 separate senge og et vindue. På dæk 5 er der et udendørs gangareal tilgængeligt for alle på skibet.

Kahytskategori P, 17 m²
Udvendig kahyt med koøje på dæk 3. Dobbeltseng og 2 koøjer.

Kahytskategori T, 17,5 m²
Udvendig kahyt med vindue på dæk 4. 2 separate senge og en overkøje.

Om Ocean Diamond
Moderne navigationssystemer, stabilisatorer og det isforstærkede skrog (isklassifikation 1D) betyder, at skibet uproblematisk kan benyttes til togter langt mod nord. Til landgangene benyttes en række zodiac-flåder. Endvidere er der overdækkede redningsbåde på skibet, der med kort varsel kan sættes i vandet, og som naturligvis har kapacitet til alle passagerer og besætningsmedlemmer. Ocean Diamond udgør således både en moderne, behagelig og luksuriøs ramme om ethvert krydstogt – både i de arktiske og i varmere farvande – med god plads både i kahytter, suiterne og i fællesområderne. Skibet er samtidig lille nok til, at vi kan opleve kystlandskaberne og seværdighederne på helt tæt hold.

Hvordan er kahytterne og suiterne?
Der er 113 passagerkahytter og -suiter på skibet i alt, alle udvendige og med havudsigt. Derudover har 10 af skibets suiter egen balkon og er totalt istandsat i 2015. (Læs mere om suiterne nedenfor). Alle kahytter og suiter er udvendige og har en dobbeltseng – nogle med mulighed for at lave to separate senge – samt eget bad/toilet og individuel temperaturregulering. Der er endvidere hårtørrer, minibar/køleskab, aflåst skuffe med nøgle, tv, dvd-afspiller og telefon.

Suitekategori A, 30 m²
Suite med privat balkon på dæk 7. Indrettet med dobbeltseng eller 2 separate senge og sofaarrangement. Glasskydedør ud til privat balkon med liggestol, cafébord og to stole.

Kahytskategori B:
Udvendig kahyt med vindue (17-19 m²) på dæk 4. Dobbeltseng eller 2 separate senge og vindue. Badeværelse med brus og toilet. Kahytterne er forbundet to og to med aflåselige døre.

Kahytskategori C/D, 16-18 m²
Udvendig kahyt med vindue på dæk 4 og 6. Dobbeltseng eller 2 separate senge.

Kahytskategori O, 16 m²
Udvendig kahyt med begrænset udsigt og vindue på dæk 5 og 6. Dobbeltseng eller 2 separate senge og et vindue. På dæk 5 er der et udendørs gangareal tilgængeligt for alle på skibet.

Kahytskategori P, 17 m²
Udvendig kahyt med koøje på dæk 3. Dobbeltseng og 2 koøjer.

Kahytskategori T, 17,5 m²
Udvendig kahyt med vindue på dæk 4. 2 separate senge og en overkøje.

Særlige forhold vedrørende helbred
I henhold til rederiets regler har du pligt til at informere Albatros Travel om evt. sygdom eller lidelse, handicap, graviditet eller andre forhold, der kan have betydning for dit velbefindende eller din helbredsmæssige tilstand under krydstogtet.

Ikke egnet for gangbesværede
Skibet er desværre ikke indrettet til gangbesværede, som ikke kan bevæge sig rundt ved egen kraft. Dette skyldes primært hensyn til sikkerheden, da rederiet kræver, at alle skal kunne gå fra en båd til en anden uden hjælp fra personale eller medpassagerer.

Kørestole og gangstativer/rollator må ikke tages med på skibet. Dette er af sikkerhedsmæssige årsager, da der skal være fri passage på gangarealer o.l.

Kahytsklargøring
Stewardessen kommer om morgenen/formiddagen og gennemgår kahytterne. Om aftenen bliver sengene gjort klar til natten.

Håndklæder
Hvis håndklædet hænger på håndklædekrogen, forventer stewardessen, at det fortsat ønskes benyttet. Lægger du det derimod på gulvet, vil det blive skiftet.

Toiletter
Toiletsystemet om bord er meget følsomt. Undgå venligst at skylle noget ud, som ikke hører hjemme i et toilet.

Temperaturkontrol
Der er individuel temperaturregulering i alle kahytter og suiter.

Vand
Vandet fra hanen i suiterne kan drikkes. Skibet tager vand om bord fra diverse havne, og der er desuden muligheden for at omdanne havvand til drikkevand. Normalt vil der ikke være grund til at rationere vandet om bord. Vi råder dog alligevel vores gæster til at være opmærksomme på vandforbruget.

Strøm
Skibet har et elsystem med 220 volt og barbermaskinestik med 110/220 volt på badeværelserne. Medbring evt. et rejsestik/adapter.

Tv og dvd
Der er tv og dvd-afspiller i alle kahytter og suiter. Vi skal dog gøre opmærksom på, at man ikke kan forvente at se tv om bord, da tv-signalet er afhængig af satellitforbindelsen og lokale forhold.

Skibets besætning
Ud over Albatros Travels ekspeditionsleder og rejseledere er der to besætningsgrupper om bord, som arbejder sammen for at gøre din rejse til en særlig oplevelse. Skibets kaptajn, styrmænd og matroser har ansvaret for driften og styringen af skibet og for de udendørs arealer. Hotelchefen og hotelstaben er ansvarlige for suiterne og bespisningen, og de vil gøre deres yderste for at imødekomme dine behov om bord og sørge for et behageligt ophold.

Læge
Der er en lægeklinik om bord med engelsktalende læge. En eventuel konsultation/behandling skrives på din skibsregning. Rejselederen hjælper gerne med at oversætte, hvis det ønskes.

Måltiderne om bord
Menuen skifter dagligt og byder på internationale retter af høj standard – kombineret med lokale retter/råvarer, når der er mulighed for det. Der er to spisesteder på skibet: restauranten, som er placeret på dæk 3, og en mindre restaurant på dæk 4, der benyttes ved særlige lejligheder. Hovedparten af måltiderne serveres i restauranten, men ved lejlighed – og hvis vejret er til det – bliver der serveret buffetfrokost udendørs på dækket.

Morgenmaden serveres som en kombination af buffet og bordservering; frokost og middag er bordservering. Udendørs frokost vil dog være buffet.

Spisetiderne kan skifte alt efter vind, vejr, udflugter og ankomster, men er som udgangspunkt følgende:
Morgenmad: kl. 08.00-09.00
Frokost: kl. 12.30-13.30
Middag: kl. 19.30-21.00

Ud over hovedmåltiderne serveres der:
Kl. 06.30 kaffe, te og let morgenmad for de morgenfriske i loungen
Kl. 16.00-17.00 eftermiddagskaffe og kage i loungen på dæk 4.

Roomservice
Der er mulighed for roomservice.

Kaffe og te
Der serveres kaffe og te i forbindelse med måltiderne, og når kaffetørsten ellers melder sig, kan du forsyne dig med kaffe, te samt isvand hele dagen i loungen.

Lounge
Loungen er placeret på dæk 4. Her er der god plads og bekvemme lænestole, hvor man kan sidde og hygge sig med en bog. Det er også en mindre observationslounge på øverste dæk med god udsigt 180 grader.

Foredragssalen
På dæk 5 er der en stor foredragssal, hvor rejselederne holder informationsmøder, briefer om den kommende dags program og holder diverse billedforedrag.

Barer
Der er to barer om bord på skibet: Den ene ligger i forbindelse med loungen på dæk 4, og den anden i observationsloungen på dæk 7. Under aftensmaden og landgang er barerne lukket. Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer i barerne, restauranten og forredragssalen.

Bibliotek
Biblioteket er placeret på dæk 5. Udvalget er primært engelsksprogede bøger. Hvis du låner en bog med tilbage til kahytten, så husk at returnere den, så andre gæster også kan få glæde af den. Derudover medbringer Albatros’ rejseledere en bogkasse med specialhåndbøger, som kan læses på biblioteket.

Vaskeri
I kahytten finder du vaskerisedler og vaskeriposer. Hvis du ønsker at få vasket om bord, så udfyld venligst sedlen, læg vasketøjet i posen og sedlen oven på vasketøjet inde i posen. Vasketøjet vil blive leveret tilbage inden for 48 timer.

Motionsrum
Motionsrummet er placeret på dæk 6.

Dækket
På dækket er der god udendørs plads, og der er fri adgang til arealerne. Dog kan visse områder være afspærret i kortere tidsrum med reb; dette bedes venligst respekteret. På soldækket er der solstole.

Skibets rulninger er kraftigere på de øverste dæk, og det er en god idé altid at holde fast i ræling eller gelændere. Vær desuden meget påpasselig, hvis dækket er vådt; det kan være meget glat.

Broen
Broen på Ocean Diamond er en arbejdsplads. Som udgangspunkt er der ikke adgang på broen, med mindre kaptajnen vurderer, at omstændighederne er til det. Et eventuelt besøg på broen skal i så fald arrangeres med ekspeditionslederen/rejselederne. Tilstræb at stå yderst i siderne og aldrig i midten af broen. Der kan ikke være flere end otte gæster på broen ad gangen, og hvis styrmanden skal have arbejdsro på grund af is, dårlig sigtbarhed, havneanløb eller andet, anmoder vi om, at broen forlades. Det er ikke tilladt at medbringe mad eller drikkevarer på broen.

Elevator, trapper og døre
Som på andre skibe må du være forberedt på en del søgang. Når du benytter trapperne, så hav altid en hånd fri til at holde fast, og benyt dig af gelænder og greb, især på trapper og lejdere. Vær særligt opmærksom ved passage af døre; næsten alle har en høj kant nederst. Sæt ikke fingrene i dørkarme eller på kanten af døren; skibet kan komme i pludselige bevægelser. Der forefindes desuden en elevator midt i skibet.

Reception
Receptionen på dæk 4 er behjælpelig med alt, hvad der vedrører praktiske spørgsmål og dit velbefindende om bord på skibet. Du kan blandt andet få sendt dine postkort fra receptionen. Personalet i receptionen taler engelsk, og rejselederen hjælper naturligvis gerne, hvis der er behov for lidt oversættelses-assistance.

Værdisager
Der er en skuffe, der kan låses med nøgle i alle kahytter. Hverken Albatros Travel eller rederiet kan gøres ansvarlig for værdigenstande efterladt i suiterne (heller ikke i den aflåste skuffe) eller andre steder om bord.

Rygning
Det er ikke tilladt at ryge indenfor på skibet. Al rygning foregår på dækket, hvor der er anvist, at rygning er tilladt, og sat askebægre op.

Kommunikation om bord
Skibets kommunikation er baseret på satellitforbindelse med begrænset volumen. Det er muligt at benytte telefonen i din suite (det er dog meget dyrt, minimum 5 US-dollars i minuttet), ligesom der er mulighed for at købe internettid og enten benytte skibets gæstecomputere eller koble din egen bærbare op på det trådløse netværk. 100 minutter koster cirka 45 US-dollars (2015-priser). Internetkortet købes i receptionen. Hvis du benytter din mobiltelefon på skibet, går den via satellitforbindelsen, og både samtaler og SMS’er vil derfor være væsentlig dyrere, end når du benytter den ”på landjorden” i udlandet.

Glemte sager
Fundne sager bedes afleveret i receptionen.

Batterier
Vi sorterer affaldet om bord. I stedet for at smide brugte batterier i skraldespanden anmoder vi derfor om, at de afleveres i receptionen.

Redningsvest og redningsbåde
Der er redningsveste i kahytter og suiterne, og skibet medbringer overdækkede redningsbåde, som hurtigt kan sættes i vandet. Information om redningsprocedurer bliver givet under det obligatoriske sikkerhedsmøde ved togtets begyndelse.

Af- og påstigning
For at sikre at alle passagerer, der er gået i land ved havnebesøg, også er kommet tilbage om bord igen, er det yderst vigtigt, at ALLE overholder følgende system: Alle gæster om bord har et personligt ”landgangskort”, som registeres før landgang. Når du går fra borde, tager du kortet med dig – og registrér kortet igen, når du kommer tilbage om bord. Det er dit eget ansvar at være tilbage på skibet i tide – hvilket er en forudsætning for, at sejlplanen kan overholdes.

Betaling om bord
Alle regninger om bord – fra bar, telefon, vaskeri med mere bliver skrevet på en samlet regning på dit kahytsnummer. Alle priser om bord er i amerikanske dollars, og regningen skal betales i amerikanske dollars. Du kan således IKKE betale med danske kroner om bord. Den sidste HELE dag om bord bliver beløbet gjort op, og regningen kan betales i kontanter eller med American Express, Visa- eller Masterkort. Hvis du ønsker at betale med kort, bliver der taget et aftryk ved rejsens begyndelse. Har du spørgsmål angående regningen, beder vi dig kontakte receptionen.

Drikkepenge
Efter international standard er det kutyme at give drikkepenge til skibets personale. Drikkepengene kan enten gives i kontanter (det anbefalede beløb er cirka 13,5 US-dollars om dagen), eller du kan give drikkepengene via dit kreditkort. I så fald ordnes dette med receptionen. På det første informationsmøde på skibet vil rejselederne informere om drikkepengesystemet. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er individuelle og frivillige.

Rejseledere og internationale gæster om bord
Vi gør opmærksom på, at der både kan være danske, norske og svenske gæster med på togtet. Derfor har vi et skandinavisk rejselederteam med enten danske, norske eller svenske rejseledere, som arbejder på tværs med alle gæsterne. Derfor vil nogle af foredragene for eksempel være på norsk, og når vi går i land som samlet gruppe, vil rejselederne tale enten norsk, dansk eller svensk.

På togterne med Ocean Diamond er der også internationale Albatrosgæster. Disse har egen rejseleder, holde særskilte informationsmøder, foredrag osv.

Billeder

Klik på billederne for at se dem større