Skibene
Det anerkendte amerikanske rederi Victoria Cruise sejler fra Yichang til Chongqing med forskellige femstjernede skibe: Victoria Rose, Victoria Katharina, Victoria Empress, Victoria Prince, Victoria Queen eller Victoria Star. Skibene er konstrueret efter forholdene på Yangtze-floden og kan på ingen måde sammenlignes med konventionelle krydstogtskibe eller måle sig med den højeste europæiske/amerikanske standard, men de bærer den typiske stjerne-kategorisering, som de fleste lande benytter sig af. Rederiet er ansvarligt for tildeling af kahytter. Alle skibe har 4 dæk, medtager mellem 198 og 266 passagerer og har en besætning på mellem 110 og 128.
Kahytterne er alle med eget bad og toilet, telefon og privat balkon. Om bord er der mulighed for at gå på internettet og at sende fax, men bemærk at internet forbindelsen er meget langsom og kun egnet til at sende korte beskeder. Strøm er 220 V.
Udflugter
Udflugter er afhængig af vandstand og af sikkerheds-mæssige grunde kan de aflyses eller ændres. Albatros har ingen indflydelse på dette, og beslutningen tages ene og alene af skibets kaptajn.
Påklædning
Vi anbefaler almindelig og bekvem påklædning ombord på skibet. Til kaptajnens cocktail party og til kaptajnens afskedsmiddag anbefales det at herrerne bærer pænt tøj (skjorte) og damerne kjole eller anden selskabelig påklædning.
Køkkenet
Køkkenet er det typiske kinesiske køkken. Dog kan menuen ændre sig i forhold til de forskellige provinsers madstil. Morgenmaden er vestlig. Alle måltider på Yangtze-skibene er inkluderet i rejsens pris, startende med middag på ankomstdagen og sluttende med morgenmad den sidste dag. Vand, sodavand, juice, kaffe og te er inkluderet til måltiderne. Øvrige drikkevarer skal man selv købe. Derudover er der inlukluderet formiddags- og eftermiddagste, som serveres dagligt på faste tidspunkter.
Betaling om bord
Man kvitterer for det, man køber om bord af drikkevarer og service. Der afregnes samlet aftenen før afrejse. Der kan betales med yuan (RMB). Der kan veksles US dollars eller euro i vekselkontoret om bord, men ikke større beløb. Endvidere kan afregnes med følgende kreditkort: Visa, Master Card og American Express Card.
Rygepolitik
Rygning er kun tilladt udendørs.
Øvrige faciliteter
Der er vasketøjsservice, bibliotek, souvenirbutik, frisør, massør og fitnessrum.
Drikkepenge
Der bliver lagt en konvolut i hver kahyt på afrejsedagen, hvor man samlet kan give drikkepenge til besætningen. USD 10 pr. dag/person er et passende niveau.
Sejlads gennem det store dæmningsprojekt
I forbindelse med byggeriet af den store dæmning lukker de kinesiske myndigheder af og til for sejlads gennem sluserne, uden at Albatros Travel bliver adviseret. Vi tager derfor forbehold for ændringer i selve sejlruten. Under alle omstændigheder vil der være udflugt til det store dæmningsprojekt.
Flere oplysninger
Du kan læse mere om skibene på Yangtze-floden på Victoria Cruises' hjemmeside. Her findes blandt andet dækplaner og billeder af kahytter.