Fakta om Uganda

Herunder kan du læse en række praktiske oplysninger i forbindelse med din rejse til Uganda. Læs fx om tidsforskel, valuta og drikkevand.
  • Indbyggere 43 mio.
  • Hovedstad Kampala
  • Sprog Engelsk, luganda, swahili og arabisk
  • Religion Katolikker, protestanter og muslimer
  • Valuta Ugandiske shilling (UGX)
  • Areal 241.038 km2

Værd at vide

Tidsforskel

Tidsforskellen mellem Danmark og Uganda varierer, alt efter om Danmark har sommer- eller vintertid.
Sommertid: + 1 time
Vintertid: + 2 timer

Transport i Uganda

Busserne i Uganda har ikke helt samme standard, som man kender fra Europa. Vi har naturligvis valgt den bedste kategori med aircondition, hvor det er muligt.

Valuta og kreditkort

Valutaen i Uganda er ugandiske shilling (UGX). De fleste valutaer kan veksles overalt i Uganda, men mange steder gives der en dårlig kurs for danske kroner. Det er derfor bedre at veksle hjemmefra eller medbringe valuta i amerikanske dollars. Det er vores erfaring, at det kan være problematisk at hæve kontanter på sit kreditkort, men disse forhold ændres konstant og kreditkort vinder mere og mere frem. Der findes hæveautomater i de større byer, men man kan ikke altid forvente, at de virker. Kreditkort accepteres på de fleste større lodges.

Drikkepenge

I Uganda er det kutyme at give guider, chauffører og portører drikkepenge. På restauranter er det almindeligt, at man runder regningen op med ca. 10%.

Elektricitet

I Uganda bruges der 240 volt, og stikkene har tre flade, firkantede ben som i Storbritannien. Det er derfor nødvendigt at medbringe en adapter.

På safarilodges og -camps kan der være perioder på døgnet med begrænset adgang til elektricitet.

Telefon og internet

Den internationale landekode til Uganda er 256. For at ringe ud af Uganda skal du trykke 000 efterfulgt af landekode og det nummer, du vil ringe til. Mobiltelefondækningen kan svinge, alt efter hvor i Uganda du befinder dig. Tjek evt. med dit mobilselskab om dækning og priser for opkald til og fra Uganda.

Der er internetadgang på de fleste hoteller i de større byer samt på nogle af de større safarilodges og -camps. På lodges og camps kan forbindelsen dog være upålidelig og lidt dyr.

Drikkevand og hygiejne

Hoteller, lodges og større restauranter har moderne toiletforhold. I landområder og på offentlige toiletter kan standarden være primitiv. Medbring for en sikkerheds skyld selv toiletpapir eller en pakke intimservietter, og eventuelt hånddesinfinktionsgel.

I Uganda skal man ikke drikke vand fra hanen, så det anbefales at købe drikkevand på flaske.

Rygning

I Uganda er det forbudt at ryge på offentlige steder.

Takt og tone

Befolkningen i Uganda er generelt åbne og gæstfri. Ved besøg i kirker anbefaler vi, at dit tøj dækker knæ og skuldre.