Fakta Zambia

Herunder kan du læse en række praktiske oplysninger i forbindelse med rejser til Zambia.
  • Sprog Engelsk og bantusprog
  • Hovedstad Lusaka
  • Indbyggere 17,5 mio.
  • Religion Kristendom og folkereligioner
  • Valuta Kwacha (ZMK)
  • Areal 752.618 km2

Værd at vide

Tidsforskel

Tidsforskellen mellem Danmark og Zambia varierer efter vores sommer- og vintertid.

Sommertid 0 timer/vintertid +1 time

Drikkepenge
Det er almindeligt at give 10 % i drikkepenge i Zambia.
Valuta og kreditkort

Valutaen i Zambia er kwacha (ZMK)

De fleste valutaer kan veksles i Zambia, men mange steder gives en dårlig kurs for danske kroner. Det er derfor bedre at veksle penge hjemmefra eller medbringe valuta i USD. Det kan være svært at hæve kontanter med kreditkort, men disse forhold ændres konstant, og tendensen er, at kreditkort vinder mere og mere frem. Kreditkort accepteres på de fleste hoteller, i større restauranter og i souvenirbutikker.

Drikkevarer og hygiejne

Hoteller og større restauranter har moderne/vestlige toiletforhold. Uden i byen og på landet kan toiletforholdene være primitive. Medbring derfor selv toiletpapir eller en pakke vådservietter, og evt. hånddesinfektions-gel. Så er behovet for vand ikke så påtrængende.

Du bør ikke drikke vand fra hanen, køb i stedet vand på flaske.

Transport i Zambia
Busserne i Zambia har ikke helt sammen standard, som man kender fra Europa. Vi har naturligvis valgt den bedste kategori med aircondition, hvor det er muligt.
Elektricitet
220/240 volt. Medbring for en sikkerheds skyld et adaptersæt med flere valgmuligheder.
Telefon og internet

Den internationale landekode til Zambia er + 260. Det er dyrt at ringe hjem, så forhør dig evt. hos dit mobilselskab om dækning og priser i Zambia.
Der er meget få internetcaféer i Zambia. De fleste ligger i Lusaka og Livingstone, og på de større hoteller er der internetadgang mod betaling.

Rygning
Under al transport er det forbudt at ryge. Det er ligeledes forbudt at ryge på offentlige steder i Zambia.
Takt og tone
Befolkningen i Zambia er generelt åbne og gæstfri. Ved besøg i kirker anbefaler vi, at dit tøj dækker knæ og skuldre.