Fakta om Borneo

Her kan du læse en række forskellige praktiske oplysninger i forbindelse med rejser til Borneo. Læs fx om internet, prisniveau og takt og tone.
  • Sprog Malaysisk, engelsk og adskillige stammesprog
  • Statshovedstæder Kuching & Kota Kinabalu
  • Indbyggere 21 mio.
  • Religion Sunni-islam og buddhisme
  • Valuta Ringgit
  • Areal 736.000 km2

Værd at vide

Tidsforskel

Tidsforskellen mellem Danmark og Borneo varierer efter vores sommer- og vintertid.

Sommertid + 6 timer
Vintertid +7 timer

Transport på Borneo

Bus
Busserne på Borneo har ikke samme standard som i Europa. Vi har naturligvis valgt den bedste kategori med aircondition, hvor det er muligt.

Fly
Vi flyver almindeligvis med indenrigsfly til Borneo fra Kuala Lumpur. Din rejseleder eller guide vil orientere om de praktiske forhold i den forbindelse.

Båd
På ture i regneskoven vil bussen i nogle tilfælde blive skiftet ud med motoriseret langbåd.

Prisniveau
Prisniveauet på Borneo er generelt lavere end i Danmark. Et godt måltid mad kan fås for ca. 60-80 kr. Det er også billigt at køre i taxa. 
Drikkepenge
Normalt er drikkepenge inkluderet i prisen gennem den 10% service charge, der lægges oven i regningen. Dog er det velanset at give 5-10% ekstra i drikkepenge på de finere restauranter, alt afhængig af den modtagne service.
Valuta og kreditkort
Den malaysiske møntfod hedder ringgit (MYR) og kan købes i Danmark. Alternativt kan der veksles i lufthavne, banker, vekselkontorer og på de fleste hoteller. Du kan også bruge Visa og MasterCard på de fleste restauranter og hoteller på Borneo, og du kan hæve kontanter i automater mange steder.
Elektricitet
På Borneo bruger man 240 volt, og du skal derfor medbringe en adapter for at være sikker på at kunne bruge medbragte elektronikartikler.
Telefon og internet

Den internationale landekode i Malaysia er +60. Det er dyrt at ringe hjem fra Borneo og bruge mobiltelefonens internetadgang, så tjek evt. med dit mobilselskab om dækning og priser til og fra Borneo.

I de større byer findes der internetcaféer, og de fleste hoteller tilbyder internetservice mod betaling.

Drikkevand og hygiejne

Hoteller og større restauranter har moderne toiletforhold. Ude i byen kan man komme ud for såkaldte pedaltoiletter og manglende toiletpapir. Standarden på offentlige toiletter og i landområderne kan forekomme primitive. Medbring selv toiletpapir eller vådservietter, og evt. hånddesinfektions-gel. Så er behovet for vand ikke så påtrængende. Medbring også myggebalsam af god kvalitet.

Drik ikke vand fra hanen, og undgå isterninger.

Takt og tone

Beboerne på Borneo er utrolig venlige og vant til turister. Det forventes, at man respekterer deres helligdomme og skikke med ærbødighed og korrekt påklædning. Hav derfor tøj på, der dækker knæ og skuldre, og husk at tage skoene af, når du besøger religiøse steder.

Brug kun højre hånd, hvis du skal modtage eller give noget – venstre hånd betragtes som uren.

Rygning

Under al flyvning og transport er der rygeforbud. Der må ikke ryges indendørs på offentlige steder, medmindre det foregår i særligt indrettede rygerum.

Læs mere
Læs vores artikel og bliv endnu klogere på Borneo, inden du tager af sted: 7 fakta om Borneo

Borneorejser

  • Langtidsferie i Malaysia og Borneo

    Tilbring 3 uger i Malaysia med en minirundrejse til den malaysiske halvø og øen Penang, afsluttende med 9 dages ophold på et strandresort på Borneo.

    • 3 afrejser
    • 21 dage
    • Fra 22.998,–
    fra København
  • UDEN SINGLETILLÆG

    Malaysia & Borneo – Rejs alene i Fællesskab

    Regnskove, orangutanger og besøg i langhus på Borneo, inkl. storbystemning i Kuala Lumpur og Melaka

    • 09-09-2024
    • 12 dage
    • 22.998,–
    fra København
Kontakt os

Ring til os på
tlf. 36 98 98 98
og hør nærmere