Pas og visum til Indien
Læs om regler for pas og visum i forbindelse med rejser til Indien her
Pasoplysninger
Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemrejsedatoen fra Indien og have mindst 2 blanke sider.
For at kunne udstede flybilletter skal vi bruge pasoplysninger på samtlige rejsende. Oplysningerne kan tastes ind på www.albatros-travel.dk/pas
Visum
Der kræves visum til Indien. Du har to muligheder for at søge e-Visa (Elektronisk Visum) til Indien:
1. Søg om visum på egen hånd
Du kan lave din egen ansøgning om e-Visa på https://indianvisaonline.gov.in/evisa/tvoa.html
Der findes tre forskellige typer eTourist Visa med forskellig varighed og pris.
30 dages visum - 25 dollars
1 års visum - 40 dollars
5 års visum - 80 dollars
Hvis du vælger 30 dages visum, skal du lave din visumansøgning tidligst 30 dage før din ankomstdato til Indien. Hvis du vælger 1 eller 5 års visum, gælder visummet fra den dag, du laver ansøgningen. Sørg derfor for at både din ankomst- og afrejsedato ligger inden for visumperioden.
Find en vejledning i udfyldelse af e-Visa her: www.albatros-travel.dk/praktisk/vejledning-i-visumansoegning-til-indien-e-tourist-visa
2. Visumservice hjælper med din visumansøgning
Visumservice er specialiseret i at lave visum til hele verden og kontrolsikrer alle visum inden afrejse. Albatros har en aftale med visumservice, der giver vores kunder 25% i rabat på Visumservices gebyr.
Prisen for e-Visa gennem Visumservice er:
Visumservice gebyr (inkl. rabat): 750,00 kr.
e-Visa afgift: 290,69 kr.
Total: 1.040,69 kr.
Kontakt Visumservice på www.visumservice.dk/albatros