Fakta Letland

Herunder kan du læse en række praktiske oplysninger i forbindelse med din rejse til Letland. Læs bl.a. om valuta, drikkepenge og takt og tone.
  • Sprog Lettisk
  • Hovedstad Riga
  • Indbyggere 2 mio.
  • Religion Evangelisk-luthersk, romersk-katolsk og russisk-ortodoks
  • Valuta Euro
  • Areal 64.600 km2

Værd at vide

Tidsforskel
Letland er én time foran dansk tid.
Transport i Letland
De busser, vi benytter i Letland, er af god standard, og de har almindeligvis aircondition.
Prisniveau
Prisniveauet i Letland, og især i Riga, er steget i de senere år. Basale fødevarer er lidt billiger end i Danmark, men prisen på vin og lignende er næsten som de danske. Offentlig transport er billigere, og restauranter findes i alle prislag.
Drikkepenge
På restauranter og caféer er det god stil at runde regningen op eller give 5-10 % i drikkepenge. Hotelpersonale og taxachauffører sætter også pris på en lille påskønnelse.
Valuta og kreditkort
Valutaen i Letland er euro (EUR). Du kan både veksle penge hjemmefra og i Letland. De gængse kreditkort kan bruges som betalingsmiddel overalt, og der findes hæveautomater i de fleste byer, hvor du kan hæve kontanter.
Elektricitet
I Letland bruger man 220 volt, 50 Hz, og stikkontakterne er af samme type som de danske.
Telefon og internet

Den internationale landekode for Letland er +371. Forhør dig evt. hos din mobiloperatør om dækning og priser for opkald til og fra Letland.

De fleste hoteller har internetadgang, og der findes en del internetcaféer i de større byer.

Drikkevand og hygiejne

Toiletforholdene i Letland er meget lig de danske, men det er altid en god ide at have toiletpapir eller intimservietter, og eventuelt hånddesinfiktions-gel, med i tasken.

Vandet fra hanerne er ok, men kan smage af klor. Vi anbefaler, at du køber vand på flaske.

Takt og tone
Letterne er på bølgelængde med danskerne, og det er ikke svært at begå sig i landet.
Rygning
Siden 2006 har rygning været forbudt indendørs på offentlige steder.

Letlandrejser

  • Busrejse

    En baltisk odyssé

    Oplev de tre baltiske hovestæder – Vilnius, Riga og Tallinn – på en og samme rejse Østersøen rundt

    • 07-09-2019
    • 8 dage
    • 6.598,–
  • Baltikum – rundrejse i Letland, Litauen og Estland

    Oplev de gamle bydele i hovedstæderne Riga, Vilnius og Tallinn, ridderordeners stolte borge, det landlige liv og masser af Sovjethistorie

    4,4
    • 22 afrejser
    • 8 dage
    • Fra 7.598,–
    fra Billund
  • Jagten på Østersøens guld

    For første gang nogensinde kan Albatros tilbyde en rejse langs Østersøens kyst fra Riga i nord til Gdansk i syd. Med dansk rejseleder, 9 dage

    • 28-08-2019
    • 9 dage
    • 8.998,–
    fra København