Fakta om Montenegro

Her kan du læse en række forskellige praktiske oplysninger i forbindelse med rejser til Montenegro. Læs fx om valuta, drikkepenge og takt og tone.
  • Indbyggere 600.000
  • Hovedstad Podgorica
  • Sprog Montenegrinsk
  • Religion Ortodoks kristendom
  • Valuta Euro
  • Areal 13.812 km2

Værd at vide

Tidsforskel

Der er ingen tidsforskel mellem Montenegro og Danmark.

Transport i Montenegro

De busser, vi benytter i Montenegro, er valgt i den bedst mulige kategori og med aircondition, hvor det er muligt.

Prisniveau

Prisniveauet i Montenegro er en del lavere end i Danmark. Et måltid mad på en gennemsnitlig restaurant kan fås for ca. 50 kr.

Valuta og kreditkort

Valutaen i Montenegro er Euro (EUR). Der findes hæveautomater i de større byer. Visa og MasterCard kan anvendes på større hoteller, men du kan ikke regne med, at restauranter og butikker accepterer kreditkort.

Drikkepenge

I Montenegro forventes det ikke, at man giver drikkepenge, men det er almindeligt, at man runder op til nærmeste euro.

Elektricitet

I Montenegro har man 230 V vekselstrøm, og stikkene er af samme type som de danske, så det er ikke nødvendigt at medbringe en adapter.

Telefon og internet

Den internationale landekode for Montenegro er +382. Tjek evt. med dit mobilselskab om dækning og priser for opkald til og fra Montenegro.

På de større hoteller er der gratis trådløst internet, og på mange barer og caféer er der også trådløst internet. I de større byer findes internetcaféer, men ikke i så stor udstrækning som tidligere.

Drikkevand og hygiejne

Hoteller og større restauranter har moderne toiletforhold. I landområder kan forholdene på offentlige toiletter være mere primitive. Medbring for en sikkerheds skyld selv toiletpapir eller en pakke intimservietter, og eventuelt hånddesinfektions-gel.

Du bør ikke drikke vand fra hanen. Køb i stedet vand på flaske.

Rygning

I Montenegro er det ikke tilladt at ryge i offentlige transportmidler og i barer, caféer og restauranter.

Takt og tone

Lokalbefolkningen i Montenegro er åben og gæstfri. Husk at være tækkeligt klædt ved besøg i kirker og andre religiøse bygninger.

Montenegrorejser

  • Albatros’ Balkan

    Imponerende middelalderbyer, moderne historie og enestående kystlandskaber i Kroatien, Montenegro og Bosnien-Hercegovina

    • 20-10-2021
    • 8 dage
    • 8.298,–
    fra København
  • Den store Balkanrejse

    Historisk odysse gennem det tidligere Jugoslavien.

    4,4
    • 3 afrejser
    • 12 dage
    • Fra 11.998,–
    fra København
Kontakt os

Ring til os på
tlf. 36 98 98 98
og hør nærmere