Fakta om Vancouver

Herunder kan du læse en række praktiske oplysninger i forbindelse med rejser til Vancouver.
  • Indbyggere 2,6 mio
  • Grundlagt 1886
  • Sprog Engelsk
  • Religion Kristendom, Jødedom, Islam, Buddhisme, Hinduisme
  • Valuta Canadiske dollars
  • Højde over havoverfladen 2 meter

Værd at vide

Tidsforskel

Tidsforskellen mellem Danmark og Vancouver er 9 timer.

Transport

Til fods eller på cykel
Det centrale Vancouver er meget let at navigere til fods, fordi det er så kompakt, og gaderne er justeret efter et gitter. Du kan også tage en cykel på stierne, der går rundt i byen.

Offentlig transport
Vancouvers offentlige transport er både effektiv og bekvem. Translink-systemet omfatter busser, SeaBus-færgen og SkyTrain (letbane), som alle er miljøvenlige, pålidelige og billige.

Prisniveau

Et godt måltid kan fås for cirka 250 DKK, og hvad angår lommepenge, er det vores erfaring, at man kan klare sig for minimum 150 DKK pr. dag. Ved køb af supplerende drikkevarer m.m. vil ekstra 100 DKK pr. dag pr. person være tilrådeligt.

Drikkepenge

I Canada er det normalt at give 10-15% af regningens beløb i drikkepenge, alt efter tilfredsheden med den service du får.

Ved krydstogter gælder andre regler, se det specifikke program for din rejse.

Valuta og kreditkort

I Canada hedder møntfoden canadisk dollar (CAD). 1 CAD = cirka 5,1 DKK og 1 EUR = cirka 1,5 CAD (pr. maj 2016).

De fleste hoteller, restauranter og butikker tager imod betaling med Visa, MasterCard og American Express.

Når du vil hæve kontanter, er det ikke nødvendigvis alle bankautomater, der vil acceptere dit Visa. Forhør dig hjemmefra, hvilke canadiske banker dit danske pengeinstitut samarbejder med.

Elektricitet

I Canada bruges der 110 volt, og stikkene er anderledes end de danske. Det er derfor nødvendigt med et adaptersæt, hvis du ønsker at bruge dine medbragte elektriske apparater.

Telefon og internet

Den internationale landekode for Canada er + 1. Det kan være dyrt at ringe hjem fra Canada og at bruge mobiltelefonens internetadgang. Tjek evt. med dit eget mobilselskab om dækning og priser for opkald og brug af datatrafik.

Der findes internetcaféer i de fleste større byer, og de fleste hoteller tilbyder internetservice mod betaling.

Takt og tone

Canadierne går næsten altid praktisk og afslappet klædt. Kun på arbejdspladser kan der være en vis uniformering. For turister er alt tilladt, når blot man har tøj på. Vær dog opmærksom på, at finere restauranter kan have en såkaldt dresscode, hvor mænd er iklædt jakke og slips, og kvinderne kommer i kjole eller nederdel.

Rygning

Under al flyvning og transport er der rygeforbud. Der må ikke ryges indendørs på offentlige steder, medmindre det foregår i særligt indrettede rygerum.

Rejser til Vancouver

  • På skinner tværs over Canada

    I de europæiske pionerers fodspor fra Toronto til Vancouver

    3,4
    • 22-09-2024
    • 14 dage
    • 44.998,–
    fra København
  • Rocky Mountains og krydstogt til Alaska

    Rundrejse og krydstogt i Canada samt i USA’s mest naturskønne stat, Alaska. Inkl. helpension, Classic drikkepakke, drikkepenge og fri wifi på krydstogtskibet

    4,7
    • 02-09-2024
    • 15 dage
    • 39.998,–
    fra København
Kontakt os

Ring til os på
tlf. 36 98 98 98
og hør nærmere